Legislator Case Law & Legislation
B19940003105 DK

Bekendtgørelse om kommuners og amtskommuners deltagelse i erhvervsdrivende selskaber m.v.

6 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (6)

Statutory Text (6 Articles)

Bekendtgørelse 1994 31 Historic

§ 1. Kommuner og amtskommuner indsender en redegørelse for deres deltagelse finansielt eller ledelsesmæssigt i erhvervsdrivende selskaber herunder kommunale fællesskaber til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Stk. 2. Et selskab anses for erhvervsdrivende efter stk. 1, hvis det

1) overdrager varer eller immaterielle rettigheder, erlægger tjenesteydelser eller lignende, for hvilke det normalt modtager vederlag, eller

2) udøver virksomhed med salg eller udlejning af fast ejendom eller

3) har den i aktieselskabslovens § 2, stk. 2, jf. stk. 4 og 5, anførte forbindelse med et aktie- eller anpartsselskab eller med en anden virksomhed af den i nr. 1 eller 2 nævnte art.

Stk. 3. Et selskab skal dog ikke medtages i redegørelsen i henhold til stk. 1, hvis den virksomhed, selskabet udøver eller har indflydelse på i henhold til stk. 2, har en nettoomsætning på højst 2 mio. kr. Hvis selskabet er omfattet af lovens §§ 1 eller 2, skal det dog medtages i redegørelsen, medmindre selskabets nettoomsætning er mindre end 1 mio. kr.

Stk. 4. Redegørelsen i henhold til stk. 1 skal omfatte deltagelse i selskabsformer, der udgør en juridisk person.

Bekendtgørelse 1994 31 Historic

§ 2. Redegørelsen skal indeholde følgende oplysninger

1) selskabets navn, adresse, hjemsted og SE-nummer,

2) karakteren af den erhvervsvirksomhed, som selskabet driver,

3) om selskabet er omfattet af lovens §§ 1 eller 2 eller alene er omfattet af lovens § 3, stk. 8, herunder kommunalfuldmagt eller særlov,

4) fulde navn, CPR-nr. og privatadresse for de af kommuner eller amtskommuner udpegede ledelsesrepræsentanter i bestyrelsen eller tilsvarende ledelsesorgan,

5) selskabets samlede indskudskapital samt de enkelte kommuners eller amtskommuners andel af denne indskudskapital,

6) selskabets omsætning, evt. offentlige tilskud samt årsregnskabets regnskabsprincip.

Stk. 2. For de selskaber, der er omfattet af lovens §§ 1 eller 2, skal redegørelsen tillige indeholde følgende oplysninger

1) selskabskapitalens og stemmerettens fordeling blandt de enkelte deltagere,

2) om der er indgået stemmeretsaftaler eller lignende mellem selskabsdeltagerne,

3) koncernforhold med angivelse af moderselskab, datterselskaber og ejerforholdene i disse og

4) nettoomsætningen fordelt på eksportandel, kommunal andel og andre, om nødvendigt angivet skønsmæssigt.

Stk. 3. Den i § 2, stk. 2, nr. 4 afgivne oplysning skal indsendes på særskilt dokument.

Stk. 4. Som bilag til redegørelsen skal vedlægges

1) seneste årsregnskab og eventuelt koncernregnskab i godkendt og revideret stand,

2) selskabets vedtægt og

3) eventuelle stemmeretsaftaler eller lignende, jf. stk. 2, nr. 2.

Stk. 5. Hvis et selskab er registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, skal registreringsnummer anføres. Oplysninger i medfør af stk. 1, nr. 1, samt de i stk. 4, nr. 1 og 2 nævnte bilag kan undlades.

Bekendtgørelse 1994 31 Historic

§ 3. Redegørelserne indsendes hvert år inden 1. marts til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Stk. 2. Når flere kommuner eller amtskommuner deltager i samme selskab, skal redegørelsen afgives af den kommune, der er selskabets hjemstedskommune, eller den kommune eller amtskommune, der besidder formandsposten i bestyrelsen eller tilsvarende ledelsesorgan.

Bekendtgørelse 1994 31 Historic

§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 26. januar 1994.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 75 af 17. februar 1993 ophæves.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, den 17. januar 1994

Ole Bløndal

/ Jytte Heje Mikkelsen

Bekendtgørelse 1994 31 Historic

Bekendtgørelse om kommuners og amtskommuners deltagelse i erhvervsdrivende selskaber m.v.

I medfør af § 3, stk. 8, i lov nr. 384 af 20. maj 1992 om kommuners og amtskommuners samarbejde med aktieselskaber m.v. fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →