Bestemmelser om personbefordring med luftfartøj
Statutory Text (2 Articles)
Bestemmelser om personbefordring med luftfartøj
I medfør af § 82 i lov om luftfart, jf. lovbe-kendtgørelse nr. 118 af 12. marts 1993, fastsætter Statens Luftfartsvæsen herved efter bemyndigelse fra Trafikministeriet, jf. bekendtgørelse nr. 171 af 28. april 1985 om driftsforskrifter for luftfart med danske luftfartøjer, § 2, stk. 1, følgende
1. Definitioner
Besætningsmedlem (Crew Member)
En person, der er udpeget af et luftfartsforetagende til tjeneste ombord i et luftfartøj i forbindelse med en flyvning.
Bevægelseshæmmet person (Immobile Person)
En person, som ikke selv kan bevæge sig til nærmeste nødudgang i gulvniveau under en nødevakuering.
Anm.: Blinde (svagtsynede) eller døve (tunghøre) personer omfattes ikke af begrebet »bevægelseshæmmede personer«.
Bærer (Bearer)
En person, som er uddannet til at assistere bevægelseshæmmede personer.
Flyvemaskine (Aeroplane)
Et kraftdrevet luftfartøj, som er tungere end luft, og som under flyvning hovedsagelig bæres oppe af aerodynamiske reaktioner på flader, der forbliver faste, sålænge flyvebetingelserne ikke ændres.
Helikopter (Helicopter)
Et luftfartøj, der er tungere end luft, og som under flyvning bæres oppe ved luftens virkning på en eller flere motordrevne rotorer, der drejer sig om i hovedsagen lodrette akser.
Luftfartøj (Aircraft)
En indretning, der bæres oppe i atmosfæren ved luftens påvirkning, bortset fra indretninger, der bæres oppe alene ved direkte luftpåvirkning på jordens overflade.
Passager (Passenger)
Enhver person, som ikke gør tjeneste som besætningsmedlem inden for flyvetiden.
Trin-ned
Udvendig afstand, målt fra underkanten af en udgangs lysning til oversiden af vinge eller andet fodfæste, der springer frem fra fuselagen og er af et sådant omfang, at det umiddelbart kan benyttes af en person, uden at denne skal udvise særlig agtpågivenhed.
Trin-op
Indvendig afstand, målt fra oversiden af gulvet til underkanten af en udgangs lysning.
Type A nødudgang
En udgang, der har mindst 1065 mm (42') bred og mindst 1840 mm (72') høj rektangulær lysning med hjørneradier ikke over 1/6 af bredden, og hvis lysnings underkant er i højde med gulvet.
Type I nødudgang
En udgang, der har mindst 610 mm (24') bred og mindst 1220 mm (48') høj rektangulær lysning med hjørneradier ikke over 1/3 af bredden, og hvis lysnings underkant er i højde med gulvet.
Type II nødudgang
En udgang, der har mindst 510 mm (20') bred og mindst 1115 mm (44') høj rektangulær lysning med hjørneradier ikke over 1/3 af bredden. Hvis udgangen er placeret foran eller bag vingen, skal lysningens underkant være i højde med gulvet. Hvis udgangen er placeret over vingen, må trin-op ikke være over 254 mm (10'), og trin-ned ikke over 430 mm (17').
2. Anvendelsesområde
2.1 Denne BL fastsætter bestemmelser for personbefordring med danske luftfartøjer.
2.2 Denne BL fastsætter endvidere bestemmelser for udenlandsk registrerede luftfartøjer, der opereres i henhold til en dansk driftstilladelse, jf. luftfartslovens § 4, stk. 2.
3. Generelt
3.1 Luftfartøjets ejer/bruger skal sikre, at luftfartøjet er indrettet og forsynet med udstyr i overensstemmelse med bestemmelserne i denne BL, og at der i driftshåndbogen er indeholdt de instruktioner, som er krævet i denne BL.
3.2 Luftfartøjschefen skal sikre, at det aktuelle antal personer ombord ikke overstiger, hvad der er bestemt i denne BL, samt at anvendelsen af sikkerhedsbælter, rygning, brug af iltanlæg og passagerernes indtagelse af alkoholholdige drikkevarer under flyvningen sker i overensstemmelse med bestemmelserne i denne BL.
4. Antal personer ombord
4.1 Antallet af personer ombord på et luftfartøj under flyvning må ikke overstige det antal, som Statens Luftfartsvæsen har godkendt det pågældende luftfartøj til, og må endvidere ikke overstige antallet af sidde- og liggepladser, som er forsynet med sikkerhedsbælte.
4.1.1 Børn, som befordres i overensstemmelse med bestemmelserne i afsnit 8, skal ikke medregnes i antallet af personer under pkt. 4.1.
4.1.2 Ved befordring af faldskærmsudspringere kan antallet af personer ombord på luftfartøjet overstige antallet af sidde- og liggepladser, som er forsynet med sikkerhedsbælte.
4.2 Ved erhvervsmæssig transport af passagerer med flyvemaskiner med en maksimal startmasse på 10 tons eller derover eller med 20 eller flere passagersæder må antallet af bevægelseshæmmede personer ikke være højere end
a. 2 x antallet af nødudgange af type A, type I eller type II i gulvhøjde, eller
b. det totale antal nødudgange.
Sådanne flyvninger betegnes i denne BL som ordinære flyvninger.
4.3 Erhvervsmæssig transport af passagerer med flyvemaskiner med en maksimal startmasse på 10 tons eller derover eller med 20 eller flere passagersæder, hvor antallet af bevægelseshæmmede personer overstiger det højst tilladte antal for en ordinær flyvning, betegnes i denne BL som specialflyvning.
4.3.1 Ved specialflyvninger, hvor der i passagerantallet indgår en gruppe bevægelseshæmmede personer, skal det maksimale antal bevægelseshæmmede personer fastsættes af det pågældende luftfartsforetagende i overensstemmelse med pkt. 10.1.3.
4.3.2 Ved specialflyvninger, hvor passagererne udelukkende er bevægelseshæmmede personer og deres ledsagere, f.eks. bærere, plejere eller pårørende, skal antallet af bevægelseshæmmede personer fastsættes af det pågældende luftfartsforetagende.
Anm.: Antallet af bevægelseshæmmede personer ombord kan være afhængigt af sådanne faktorer som flyvningens længde, de bevægelseshæmmedes behov for assistance under flyvning samt flyvemaskintype.
5. Sikkerhedsbælter
5.1 Bortset fra børn under 2 år, jf. afsnit 8, og faldskærmsudspringere, jf. pkt. 4.1.2, skal alle personer ombord være fastspændt med sikkerhedsbælte under start og landing og i øvrigt, når luftfartøjschefen beordrer dette. Hvis skulderseler er installeret i flyvemaskinen, skal disse anvendes i samme omfang som sikkerhedsbælter.
5.1.1 Besætningsmedlemmer kan undlade at benytte sikkerhedsbælter, når dette er nødvendigt for udførelse af opgaver, der har betydning for sikkerheden.
5.1.2 Hvis besætningen kun består af luftfartøjschefen, skal passagererne være fastspændt med sikkerhedsbælter under hele flyvningen.
5.2 Statens Luftfartsvæsens inspektører, jf. afsnit 11, kan undlade at benytte sikkerhedsbælter, når det af tjenstlige årsager er nødvendigt.
6. Rygning
6.1 Hvis rygning er tilladt i henhold til flyvehåndbogen, gælder rygetilladelsen kun for siddende personer i cockpit og passagerkabine. Rygning på toiletter eller i andre afskærmede rum er ikke tilladt.
6.3 Rygning er forbudt under start og landing, samt når luftfartøjschefen i øvrigt skønner det nødvendigt.
6.4 Rygning i cockpit er forbudt, når der anvendes iltanlæg i dette rum.
6.5 I luftfartøjer med en maksimal startmasse på under 10 tons og med færre end 20 passagersæder er tobaksrygning forbudt, når nogen af de ombordværende anvender iltanlæg.
6.6 For luftfartøjer, som benyttes til erhvervsmæssig transport af passagerer, og som har en maksimal startmasse på 10 tons eller derover eller med 20 eller flere passagersæder, skal instruktioner for rygning i forbindelse med passagerers brug af iltanlæg være indeholdt i luftfartsforetagendets driftshåndbog.
7. Indtagelse af alkoholholdige drikkevarer ved erhvervsmæssig luftfart
7.1 Luftfartøjschefen skal sikre,
a. at der ikke serveres alkoholholdige drikkevarer til passagerer, der er synligt påvirkede af alkohol eller andre stimulerende midler,
b. at passagerers indtagelse af alkoholholdige drikkevarer ombord ikke udgør en fare for sikkerhed og orden i luftfartøjet, samt
c. at der kun indtages alkoholholdige drikkevarer serveret af luftfartsforetagendet.
7.2 Luftfartøjschefen skal nægte at tage passagerer ombord og har ret til at sætte passagerer af, som efter luftfartøjschefens skøn er så synligt påvirkede af alkohol eller andre stimulerende midler, at de kan udgøre en fare for sikkerhed og orden ombord.
8. Befordring af børn
8.1 Børn under 2 år bør befordres i hertil indrettet liggekurv/sæde, der er forsvarligt fastspændt og forsynet med anordning til barnets fastholdelse.
8.2 Et barn under 2 år kan dog anbringes på skødet af en voksen person under forudsætning af, at det pågældende sikkerhedsbælte kun anbringes omkring den voksne person, og denne holder barnet fast.
9. Befordring af passagerer i cockpit/pilotsæde ved erhvervsmæssig luftfart
9.1 For luftfartøjer, hvor cockpit og passagerkabine er adskilt, skal instruktioner for passagerers befordring i cockpit være indeholdt i luftfartsforetagendets driftshåndbog.
Anm.: Instruktionerne skal have til formål at sørge for sikkerhed og orden i cockpittet.
9.2 Hvis luftfartøjets besætning kun består af en pilot, er det tilladt at benytte det ubemandede pilotsæde til befordring af en passager. For sådan anvendelse gælder følgende vilkår
a. Passageren må ikke være bevægelseshæmmet eller psykisk handicappet.
b. Barn må ikke medføres på skødet af denne passager.
c. Passageren skal være behørigt instrueret af luftfartøjschefen om vilkårene for ophold i pilotsæde.
d. Passageren skal under hele flyvningen være fastspændt med sikkerhedsbælte.
10. Erhvervsmæssig befordring af bevægelseshæmmede personer
10.1 Flyvemaskiner med en maksimal startmasse på 10 tons eller derover eller med 20 eller flere passagersæder
10.1.1 Generelt
10.1.1.1 Et luftfartsforetagende skal for hver anvendt flyvemaskintype udarbejde instruktioner for befordring af bevægelseshæmmede personer på ordinære flyvninger. Instruktionerne skal indføres i driftshåndbogen. Instruktionerne skal endvidere udarbejdes i tilfælde, hvor forskellige versioner af en flyvemaskintype kræver forskellige procedurer under en nødevakuering.
10.1.1.2 Hvis et luftfartsforetagende ønsker at befordre et større antal bevægelseshæmmede personer end fastsat for ordinære flyvninger, skal instruktioner herfor udarbejdes og indføres i driftshåndbogen.
10.1.1.3 Før en flyvning påbegyndes, skal luftfartsforetagendet informere luftfartøjschefen om antallet af bevægelseshæmmede personer ombord, deres placering, samt i hvilket omfang plejere/bærere medfølger.
10.1.2 Ordinære flyvninger
10.1.2.1 Det pågældende luftfartsforetagende skal fastsætte i driftshåndbogen, i hvilke tilfælde bevægelseshæmmede personer skal ledsages af personer, der kan bistå under en evakuering.
10.1.2.2 En bevægelseshæmmet person skal placeres i en stolerække i umiddelbar nærhed af en nødudgang af type A, type I eller type II, på en sådan måde, at adgangen til nødudgangen ikke blokeres.
10.1.3 Specialflyvninger
10.1.3.1 Ved specialflyvninger, jf. pkt. 4.3.1, skal bevægelseshæmmede personer placeres i en og samme sektion af kabinen. Sektionen afgrænses af kabinens midtergang samt 2 på hinanden følgende nødudgange, placeret i samme side, hvoraf den ene skal være af type A, type I eller af type II.
10.1.3.1.1 I kabiner, der er opdelt i ydersektioner og midtersektion(er), må bevægelseshæmmede personer ikke placeres i midtersektionen(erne).
10.1.3.2 Ved specialflyvninger skal de bevægelseshæmmede personer efter luftfartsforetagendets bedømmelse placeres mest hensigtsmæssigt. Placering må dog ikke finde sted i stolerækken ud for et kabinevindue, der tjener som nødudgang.
10.1.3.3 Ved specialflyvninger skal medfølge mindst en bærer for hver 5 bevægelseshæmmede personer ud over det antal, som må befordres på ordinære flyvninger i henhold til pkt. 4.2. Bærere skal sidde i umiddelbar nærhed af de bevægelseshæmmede personer.
10.1.3.4 Ved specialflyvninger skal den krævede minimum kabinebesætning forøges med yderligere et kabinebesætningsmedlem for hver 15 bevægelseshæmmede ud over det antal, som må befordres på ordinære flyvninger i henhold til pkt. 4.2. Ekstra kabinebesætningsmedlemmer kan erstattes af bærere, hvis disse har gennemgået en uddannelse, som er vurderet tilfredsstillende af det pågældende luftfartsforetagende.
10.2 Flyvemaskiner med en maksimal startmasse på under 10 tons og med færre end 20 passagersæder samt helikoptere
Luftfartsforetagendet skal for hver anvendt luftfartøjstype udarbejde instruktioner for befordring af bevægelseshæmmede personer. Instruktionerne skal godkendes af Statens Luftfartsvæsen og indføres i driftshåndbogen.
11. Statens Luftfartsvæsens inspektører
11.1 Inspektører på tjeneste skal have adgang til luftfartøjet, herunder cockpittet, og kan kun nægtes adgang under henvisning til flyvesikkerhedsmæssige hensyn. I sådanne tilfælde skal luftfartøjschefen umiddelbart efter flyvningen gøre inspektøren bekendt med årsagen.
11.2 Inspektører vil identificere sig med et blåt identitetskort med en rød diagonal stribe. Identitetskortet er forsynet med fotografi.
12. Dispensation
Statens Luftfartsvæsen kan i ganske særlige tilfælde dispensere fra bestemmelserne i denne BL, når det skønnes foreneligt med de hensyn, der ligger til grund for de pågældende bestemmelser.
13. Klageadgang
Afgørelser truffet af Statens Luftfartsvæsen efter bestemmelserne i denne BL kan påklages til Trafikministeriet.
14. Straf
14.1 Overtrædelse af bestemmelserne i pkt. 3.1 og pkt. 3.2 i denne BL straffes i medfør af luftfartslovens § 149, stk. 8, med bøde, hæfte eller fængsel i indtil 2 år.
14.2 Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar i medfør af luftfartslovens § 149, stk. 14.
15. Ikrafttræden
15.1 Denne BL træder i kraft den 1. oktober 1993.
15.2 Samtidig ophæves BL 5-6, 2. udgave af 25. marts 1993.
Statens Luftfartsvæsen, den 18. august 1993
V.K.H. Eggers
/M. Dambæk
Ingen