Bestemmelser om flyvechefer
Statutory Text (2 Articles)
Bestemmelser om flyvechefer
I medfør af § 82 i lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 118 af 12. marts 1993, fastsætter Statens Luftfartsvæsen herved efter bemyndigelse fra Trafikministeriet, jf. bekendtgørelse nr. 171 af 28. april 1985 om driftsforskrifter for luftfart med danske luftfartøjer, § 2, stk. 1, følgende
1. Referencedokument
Ministeriet for offentlige arbejders bekendtgørelse nr. 264 af 27. juni 1966 om driftsforskrifter for regelmæssig og ikke-regelmæssig, offentlig lufttrafik, som ændret ved bekendtgørelse nr. 397 af 11. oktober 1967, herefter benævnt driftsforskrifterne.
2. Anvendelsesområde
Denne BL fastsætter bestemmelser for flyvechefer i luftfartsforetagender med Air Operators Certificate (AOC) til erhvervsmæssig transport af passagerer, post og/eller fragt.
3. Generelt
3.1 Det påhviler den, der af Statens Luftfartsvæsen har fået AOC til erhvervsmæssig transport af passagerer, post og/eller fragt, at etablere og opretholde en driftsorganisation i luftfartsforetagendet til varetagelse af det tilsyn, der er omhandlet i driftsforskrifterne.
3.2 Som daglig leder af driftsorganisationen skal luftfartsforetagendet ansætte en flyvechef.
3.2.1 Det påhviler flyvechefen
a. at sikre, at flyvevirksomheden i luftfartsforetagendet udføres i overensstemmelse med de gældende forskrifter, herunder den udfærdigede driftshåndbog, b. at sikre, at vedligeholdelse af luftfartøj og uddannelse af personale i det omfang, det fremgår af den udfærdigede drifts- håndbog, udføres i overensstemmelse med de gældende for- skrifter, c. at varetage forbindelsen til Statens Luftfartsvæsen i sager vedrørende alle operationelle forhold, d. at sikre, at Statens Luftfartsvæsens påbud med hensyn til operationelle forskrifter efterkommes, og e. at sikre, at Statens Luftfartsvæsens medarbejdere i inspektionsøjemed har uhindret adgang til luftfartsfore- tagendets lokaliteter, materiel, håndbøger m.v.
3.3 Flyvechefens opgaver og forpligtelser kan i henhold til den organisationsplan, der er indeholdt i driftshåndbogen, i et nærmere givet omfang uddelegeres til andre.
4. Flyvechef 4.1 Godkendelse
4.1.1 Godkendelse som flyvechef gives af Statens Luftfartsvæsen efter ansøgning, når ansøgeren opfylder de betingelser, der er fastsat i denne BL.
4.1.2 Ansøgning om godkendelse af flyvechefen indsendes af luftfartsforetagendet og medunderskrives af ansøgeren.
4.1.3 Godkendelsen som flyvechef gælder kun for vedkommende luftfartsforetagende.
4.2 Kvalifikationer
4.2.1 I luftfartsforetagender, der har AOC til erhvervsmæssig transport af passagerer, post og/eller fragt med luftfartøjer med 20 eller flere passagersæder, skal ansøgeren opfylde følgende betingelser
a. Være heltidsansat i luftfartsforetagendet. b. På tidspunktet for godkendelsen inden for de sidste 5 år i mindst 3 år i et skandinavisk luftfartsforetagende, der har eller har haft AOC til erhvervsmæssig transport af passagerer, post og/eller fragt med luftfartøjer med 20 eller flere passagersæder, enten i. have gjort tjeneste som luftfartøjschef på luftfartøjer, der er certificeret til 20 eller flere passagersæder, eller ii. have været ansat som flyvechef. c. Over for Statens Luftfartsvæsen kunne godtgøre at have for- nødent kendskab til den operationelle dokumentation, som anvendes i luftfartsforetagendet. d. Af Statens Luftfartsvæsen anses for egnet til at varetage en sådan stilling.
4.2.2 I luftfartsforetagender, der har AOC til erhvervsmæssig transport af passagerer, post og/eller fragt IFR med luftfartøjer med færre end 20 passagersæder, skal ansøgeren opfylde følgende betingelser
a. Være heltidsansat i luftfartsforetagendet. b. På tidspunktet for godkendelsen inden for de sidste 4 år i mindst 2 år i et skandinavisk luftfartsforetagende, der har eller har haft AOC til erhvervsmæssig transport af passagerer, post og/eller fragt IFR, enten i. have gjort tjeneste som luftfartøjschef eller ii. have været ansat som flyvechef. c. Have opnået en total IFR-flyvetid på mindst 500 timer under erhvervs-mæssig transport af passagerer, post og/eller fragt, herunder mindst 350 timer som luftfartøjschef. d. Over for Statens Luftfartsvæsen kunne godtgøre at have for- nødent kendskab til den operationelle dokumentation, som anvendes i luftfartsforetagendet. e. Af Statens Luftfartsvæsen anses for egnet til at varetage en sådan stilling.
4.2.3 I luftfartsforetagender, der har eller har haft AOC til erhvervsmæssig transport af passagerer, post og/eller fragt VFR med luftfartøjer med færre end 20 passagersæder, skal ansøgeren opfylde følgende betingelser
a. Være heltidsansat i luftfartsforetagendet. b. På tidspunktet for godkendelsen inden for de sidste 3 år i mindst 1 år i et skandinavisk luftfartsforetagende, der har eller har haft AOC til erhvervsmæssig transport af passagerer, post og/eller fragt, enten i. have gjort tjeneste som luftfartøjschef eller ii. have været ansat som flyvechef. c. Have opnået en total flyvetid på mindst 500 timer som luftfar- tøjschef eller være i besiddelse af instrumentbevis. d. Have opnået en flyvetid på mindst 150 timer som luftfartøjschef eller andenpilot under erhvervsmæssig transport af passagerer, post og/eller fragt. e. Over for Statens Luftfartsvæsen kunne godtgøre at have for- nødent kendskab til den operationelle dokumentation, som an- vendes i luftfartsforetagendet. f. Af Statens Luftfartsvæsen anses for egnet til at varetage en sådan stilling.
4.3 Ophør
4.3.1 Godkendelsen vil blive tilbagekaldt,
a. når luftfartsforetagendet eller flyvechefen selv anmoder herom, b. når flyvechefen ikke længere opfylder de krav, der er nævnt under henholdsvis pkt. 4.2.1, pkt. 4.2.2 eller pkt. 4.2.3, c. hvis flyvechefen groft eller gentagne gange tilsidesætter sine pligter efter denne BL, eller d. hvis retten til at udøve virksomheden som flyvechef frakendes i medfør af straffelovens § 79.
4.3.2 Godkendelsen bortfalder, hvis Statens Luftfartsvæsen tilbagekalder luftfartsforetagendets AOC.
5. Dispensation
Statens Luftfartsvæsen kan i særlige tilfælde dispensere fra bestemmelserne i denne BL. Ved dispensationer fra kvalifikationskravene under pkt. 4.2 vil der kun kunne dispenseres, hvis ansøgerens uddannelse og erfaring, eller hvis karakteren af den driftsorganisation, hvori ansøgeren skal virke, gør en dispensation ubetænkelig.
6. Klageadgang
Afgørelser truffet af Statens Luftfartsvæsen efter bestemmelserne i denne BL kan påklages til Trafikministeriet.
7. Straf
7.1 Med bøde, hæfte eller fængsel i indtil 2 år straffes i medfør af luftfartslovens § 149, stk. 8, en AOC-indehaver, der overtræder bestemmelserne i pkt. 3.1 og pkt. 3.2.
7.2 Med bøde, hæfte eller fængsel i indtil 2 år straffes i medfør af luftfartslovens § 149, stk. 8, en flyvechef, der overtræder bestemmelserne i pkt. 3.2.1.
7.3 Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar i medfør af luftfartslovens § 149, stk. 14.
8. Ikrafttræden
8.1 Denne BL træder i kraft den 1. juni 1993.
8.2 Samtidig ophæves BL 5-12, 1. udgave af 2. januar 1990.
Statens Luftfartsvæsen, den 15. april 1993
V.K.H. Eggers
/M. Dambæk
Ingen