Legislator Case Law & Legislation
B19931705605 DK

Bestemmelser om ændring af BL 9-9

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Bekendtgørelse 1993 17056 Historic

Bestemmelser om ændring af BL 9-9

I medfør af § 149, stk. 10, § 151, stk. 1, og § 152, stk. 2 og stk. 3, i lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 408 af 11. september 1985, som ændret ved lov nr. 429 af 13. juni 1990 om ændring af lov om luftfart, fastsætter Statens Luftfartsvæsen herved efter bemyndigelse fra Trafikministeriet, jf. bekendtgørelse nr. 446 af 1. oktober 1972 om benyttelse af svæveplaner, modelluftfartøjer m.v. og bekendtgørelse nr. 822 af 7. december 1990 om henlæggelse af visse beføjelser til Statens Luftfartsvæsen, følgende

1. Pkt. 1.7 udgår

2. Pkt. 7.2 udgår og erstattes af følgende

7.2 For at blive godkendt skal en forening/organisation

a. udarbejde en håndbog, der beskriver foreningens/organisationens opbygning og virksomhed,

b. udarbejde uddannelsesprogrammer, jf. BL 6-100, BL 6-101, BL 6-102 og BL 6-104,

c. udarbejde normer og uddannelsesprogrammer med henblik på uddannelse af instruktører, som skal forestå svæveflyveruddannelse,

d. udarbejde en opdateret fortegnelse over udstedte og gyldige instruktørbeviser og hjælpeinstruktørbeviser, når Statens Luftfartsvæsen kræver dette,

e. indstille svæveflyvekontrollanter, der skal foretage praktiske prøver til S-certifikat,

f. indstille kontrollanter, der skal foretage praktiske prøver til bevis som fører af flyvemaskine, der anvendes til slæb af svævefly,

g. udarbejde normer for svæveflyvepladser, der anvendes til skoleflyvning og/eller anvendes i forbindelse med slæb af svævefly, samt udarbejde retningslinier for tilsyn med sådanne pladser,

h. udarbejde normer for godkendelse og tilsyn med jordmateriel,

i. udarbejde normer for klubværksteder,

j. udarbejde normer for uddannelsesprogrammer for personer, der skal frigive svævefly og motorsvævefly til flyvning, jf. BL 1-1, og forny luftdygtighedsbeviser, samt

k. forpligte sig til at forny luftdygtighedsbeviser, godkende svæveflyvepladser, klubværksteder og personer, der skal frigive svævefly og motorsvævefly til flyvning, samt føre tilsyn med flyvning med og vedligeholdelse af svævefly og motorsvævefly og redningsudstyr i foreningens/organisationens regi inden for dansk område og rapportere forhold af betydning for luftfartens sikkerhed og almene interesser i øvrigt til Statens Luftfartsvæsen.

3. Ikrafttræden

Denne BL træder i kraft den 1. maj 1993.

Statens Luftfartsvæsen, den 24. februar 1993

V.K.H. Eggers

/M. Dambæk

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →