Legislator Case Law & Legislation
B19931005820 DK

VOLUMEN-VÆSKEMÅLER/ANLÆG. Generelle betingelser for typeprøvning i laboratorium af volumen-væskemåler/anlæg til væsker bortset fra vand (MDIR 02.46-10)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Forskrifter 1993 10058 Historic

VOLUMEN-VÆSKEMÅLER/ANLÆG. Generelle betingelser for typeprøvning i laboratorium af volumen-væskemåler/anlæg til væsker bortset fra vand

(MDIR 02.46-10)

1. FORMÅL

Dette vejledende måletekniske direktiv beskriver de generelle prøvningsbetingelser, gældende for serien af vejledende prøvningsmetoder (MDIR 02.46-xx), der kan danne grundlag for en national dansk typegodkendelse af volumen-væskemålere/anlæg til væsker bortset fra vand, i det følgende kort benævnt »væskemålere«

2. HENVISNING TIL MÅLETEKNISKE BESTEMMELSER

OIML's First Draft International Recommendation

Measuring Systems For Liquids Other Than Water'.

3. PRØVNINGSMILJØ

Prøvningerne udføres ved standard atmosfære betingelser, såfremt den specifikke prøvningsforskrift ikke fastlægger noget andet og såfremt væskemålerens normale arbejdsområde omfatter disse

temperaturen, t 15 grader C </- t < 25 grader C relativ luftfugtighed, RH 45% </- RH < 75% lufttryk, P 86kPa </- P < 106kPa

Under hver prøvning skal omgivelsesmiljøet holdes konstant. Dette anses for opfyldt, når forskellen mellem den højeste og den laveste temperatur, der måles under prøvningens forløb, er mindre end 5 grader C og temperaturændringshastigheden ikke overstiger 5 grader C/time.

Desuden må den relative luftfugtighed ikke ændre sig mere end 10%RH i løbet af prøvningen.

Hvis der til væskemåleren eller til prøvningsudstyret kræves elektrisk spændingsforsyning, skal denne være tilstrækkeligt stabiliseret og/eller permanent overvåget, således at det kan sikres, at spændingen under prøvningen hele tiden er den nominelle spænding, og at der ikke optræder pludselige spændingsændringer (transienter). Størst tilladte afvigelser fra nominel (net)spænding er +10% og - 15% af den nominelle værdi.

4. FORKONDITIONERING

Væskemåleren skal inden prøvningen påbegyndes og inden der tændes for en evt. elektrisk spændingsforsyning til væskemåleren, have været placeret i det aktuelle prøvningsmiljø så længe, at dens dele alle har opnået temperaturligevægt med prøvningsmiljøet.

Hvis der derpå skal tilsluttes en elektrisk spændingsforsyning til væskemåleren, da skal væskemåleren igen have opnået temperaturligevægt med prøvningsmiljøet, førend en prøvning må påbegyndes. Medmindre den specifikke prøvningsforskrift siger noget andet, skal spændingsforsyningen holdes tilsluttet til væskemåleren under hele prøvningsforløbet.

5. PRØVEVÆSKE

Der prøves med samme væske som væskemåleren skal godkendes til. Dog kan en anden væske med tilsvarende egenskaber tillades, såfremt denne væskes navn og egenskaber oplyses i godkendelsen.

Principielt skal der prøves ved grænserne for væskemålerens brugsområde, altså ved grænserne for temperatur, tryk og viskositet. Dog er trykprøvning ikke nødvendig, hvis det kan eftervises, at trykkets indflydelse er uvæsentlig.

Prøvning ved forskellige væsketemperaturer kan normalt udelades, såfremt væskemåleren kun skal anvendes til væsker med temperaturer i området -10 grader C til +50 grader C. I så fald gennemføres prøvningen med væsketemperatur lig omgivelsestemperatur +/- 5 grader C.

6. MÅLENØJAGTIGHED

Den nøjagtighed, som en prøvning af en væskemåler skal udføres med, må ved typeprøvning højst kunne give en fejl, som er 1/5 af væskemålerens maksimalt tilladelige fejl (tolerance) og ved andre prøvninger og verifikationer må den højst kunne give en fejl, som er 1/3 af væskemålerens maksimalt tilladelige fejl (tolerance).

Nøjagtigheder og fejl udregnes efter CIPM's metode, med k=2.

Ved vurdering af, om væskemåleren opfylder kravene til godkendelse, anses prøvningerne da at være fejlfri, uden usikkerhed.

7. GENERELLE BETINGELSER UNDER PRØVNING

De overflader, som ved prøvningen kommer i berøring med prøvevæsken, skal inden prøvningen påbegyndes være rengjorde og vædede med prøvevæsken.

Der udføres nøjagtighedsprøvning med et volumen mindst svarende til det på 1 minut gennemstrømmende volumen ved maksimal hastighed. Volumenet må ikke være mindre end volumenmålerens minimalt tilladelige volumen (mindste verificerede volumen).

Prøvninger, der herved kommer til at vare væsentlig længere end 1 minut, opdeles såvidt muligt i flere prøvninger, hver på 1 minut.

Temperaturprøvning er prøvning ved forskellige omgivelsestemperaturer, ikke ved forskellige væsketemperaturer. For at undgå, at prøvningsresultaterne påvirkes af varierende væsketemperaturer, udføres temperaturprøvning fortrinsvis ved simuleret udmåling.

P. Claudi Johansen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →