Teknisk forskrift for gasapparatur, spritapparater og petroleumbrændere i fritidsfartøjer (* 1)

Bilag 1

GASANLÆG (Bestemmelsernes § 2, pkt. 8)

Stykliste til skitse

--------------------------------------------------------------------- Pos. Emne Paragraf i bestemmelserne --------------------------------------------------------------------- 1 Gasslange 6 2 Spændebånd 6 3 Stophave/ventil 9 4 Tæthedstester 7 5 Kobberrør 8 6 Gaskompressionsfittings 8 7 Gennemføring 8 8 Rørbøjler med elastisk gummibøsning 8 9 Gastæt gennemføring af kobberrør fra gaskasse 4 10 Lavtryksregulator 5 11 Afløbsrør fra gaskasse, min. 12,7 mm i diameter 4 --------------------------------------------------------------------- Detail pos. 6. Detail pos. 2. A Stophane/tæthedstester E Slangenippel B Omløbermøtrik til gas F Spændebånd C Skærering G Gasslange D Støttebøsning for ikke at deformere kobberrøret

§ 1. Forskriften gælder for anvendelse af enhver form for gasapparatur, spritapparater og petroleumsbrændere om bord i fritidsfartøjer med en bruttotonnage under 20.

Definitioner

Bilag 2

Sikkerhedsafstande fra flamme

Jf. Nordisk Båt Standard, 1990.

Alle tal i fig. er cm

Ad A. Der må ikke forefindes let antændelige materialer inden for den angivne begrænsning. Let antændelige materialer er tekstiler, papir o.l.

Ad B. I dette område må kun forefindes ubrændbart materiale eller materiale med en efter Nordisk Båt Standard, 1990, godkendt overfladebelægning.

Ad C. Der må kun forefindes ubrændbart materiale inden for den angivne begrænsning. Ubrændbart materiale er stål, aluminium o.l.

Det forudsættes, at brændbare materialer, hvor disse må forefindes, ikke udsættes for en overfladetemperatur over 80 grader C. Såfremt denne temperatur ikke overholdes, skal afstand til flamme øges, eller der skal afskærmes ved ubrændbart materiale.

Bemærkninger til teknisk forskrift for gasapparatur, spritapparater og petroleumsbrændere i fritidsfartøjer

Generelt

Den nye tekniske forskrift erstatter teknisk forskrift nr. 2 af 13. marts 1989 for gasapparatur, spritapparater og petroleumsbrændere i fritidsfartøjer.

De nye bestemmelser omfatter en præcisering af lavtryksregulatorens anbringelse og af gasslangegennemføringen i gaskassen. Der er tillige ændrede (mindre) afstande i skitsen vedrørende sikkerhedsafstande fra flamme i bilag 2, som følge af ny Nordisk Båt Standard, 1990. Den tidligere skitse i bilag 2, side 1, er udtaget, og teksten vedr. overfladetemperatur er indsat i det nuværende bilag 2, Forskriften henvender sig alene til fritidsfartøjer med tonnage under 20 BRT og finder anvendelse på F-gas og også på spritapparater og på petroleumsbrændere.

Forskriften er et resultat af et samarbejde mellem Dansk Sejlunion, DMU-Danske Fritidssejlere, Søsportens Brancheforening, Nordeuropa Forsikring, Baltica, Danmarks Gasmateriel Prøvning og Søfartsstyrelsen. Endvidere har Søsportens Sikkerhedsråd, Forbrugerrådet og Dansk Varefakta Nævn været hørt i forbindelse med udarbejdelsen af forskriften.

Anlægstyper

I forskriften omtales to arter af gasanlæg, nemlig, jf. § 2, pkt. 8 og 9), »gasanlæg« og »større gasanlæg«. Ved begrebet »gasanlæg« forstås et såkaldt »simpelt gasanlæg«, som alene kan anvendes til kogning, stegning og bagning, og som kun består af de komponenter, der er nævnt i pkt. 8).

Ved begrebet »større gasanlæg« forstås et gasanlæg med langt flere komponentmuligheder og indeholdende gasforbrugende apparater ud over apparater til kogning, stegning og bagning. Eksempelvis køleskab.

Ansvar for ejer/fører

Fartøjets ejer såvel som dets fører er til enhver tid ansvarlig for, at bestemmelserne overholdes - herunder bestemmelserne for eftersyn og vedligeholdelse. For større gasanlæg gælder endvidere, at hvert anlæg skal være kontrolleret med tilfredsstillende resultat af en DGP-autoriseret gasmester, inden det tages i brug.

Almindelige oplysninger om gas

Blandingen af propan og butan går under betegnelsen flaskegas eller F-gas. F-gas er i gasforming tilstand usynlig og ca. 1,6 til 2 gange tungere end luft. F-gas danner sammen med luft eksplosive blandinger, såfremt gasmængden ligger mellem 1,5 og 9,5% (rumfangsprocent). F-gas er altid tilsat små mængder stærkt lugtende røvestof. F-gas er en let bedøvende gasart, som optages ved indånding. Dens farlighed beror dog især på, at den kan fortrænge luftens ilt ved relativ store udslip.

Almindelige sikkerhedsregler ved gasanlæg

Det er vigtigt, at gasanlægget er tæt. Med den i § 7 omtalte tæthedstester kan anlæggets aktuelle tæthedstilstand kontrolleres. Konstateres lækage med tæthedstesteren eller mærkes gaslugt, ophør da straks med rygning, brug af åben ild og lys - herunder åbne glødetråde o.l. - samt luk straks for gassen på lavtryksregulatoren, der er monteret på gasflasken.

Udluftning m.v.

Udluft meget omhyggeligt uden brug af hjælpemidler, som på nogen som helst måde kan frembringe gnister eller varme. Husk at F-gas er mere end 1,5 gange tungere end luft. Søg aldrig efter utætheder med en brændende tændstik eller anden form for åben ild. Utætheder kan findes ved at smøre lidt sæbevand på haner, ventiler, samlinger m.v., Idet enhver utæthed da vil kunne lokaliseres, når der kortvarigt åbnes for gassen. Gasanlægget må selvfølgeligt ikke anvendes igen, før lækagen er lokaliseret og fejlen udbedret.

Almindelige oplysninger om sprit

Ethanol går under betegnelsen sprit. Spritdampe er usynlige og ca. 1,5 gange tungere end luft. Sprit er en farveløs væske med en behagelig lugt og blandbar med vand i alle forhold. Spritdampe danner sammen med luft eksplosive blandinger, såfremt mængden af spritdampe udgør mellem 3,5 og 15% (rumfangsprocent). Flammepunkt er 12 grader C.

Sprit er et organisk opløsningsmiddel, som påvirker centralnervesystemet. Virkningen viser sig bl.a. ved svimmelhed og beruselse. Sprit optages i organismen både ved indånding og gennem mave-/tarmkanalen. Ved svær forgiftning indtræder bevidstløshed.

Almindelige sikkerhedsregler ved sprit

Undgå spild og fremfor alt, at spritoverflader står i fri kontakt med atmosfæren inde i fartøjet, idet sprit er let fordampelig. Fordampningen sker fra væskens overflade. Påfyldning af sprit skal altid foretages på frit dæk. Mærkes spritlugt, ophør da straks med rygning, brug af åben ild og lys - herunder åbne glødetråde o.l. - samt fjern straks spritapparat og/eller emballagen med sprit. Udluft meget omhyggeligt uden brug af hjælpemidler, som på nogen som helst måde kan frembringe gnister eller varme. Husk at dampene er tungere end luft.

Almindelige oplysninger om petroleum

Petroleum er en klar farveløs væske. Dens flammepunkt er på 38 grader C eller derover. Dampene er usynlige og tungere end luft. Dampene danner sammen med luft eksplosive blandinger. Petroleums damptryk er relativt lavt, således at der ved normal temperatur ikke opstår nogen væsentlig dampudvikling. Ved normal oplagring og normal brug vil petroleum ikke medføre nogen sundhedsrisiko, men spild skal undgås.

§ 2. I denne forskrift forstås ved

1) »Gasapparatur«: Ethvert apparatur bestående af et eller flere gasblus der ved forbrænding eller katalyse anvender F-gas (flaskegas).

2) »Spritapparat«: Apparat der forbrænder sprit, og som er beregnet til tilberedning af mad.

3) »Petroleumsbrænder«: Apparat der forbrænder petroleum, og som er beregnet til tilberedning af mad.

4) »Gaskomfur«: Apparat der forbrænder gas, og som er beregnet til kogning, stegning og bagning.

5) »Gasblus«: Apparat der forbrænder gas, og som er beregnet til

kogning, stegning og bagning.

6) »Gasovn«: Apparat der forbrænder gas, og som er beregnet til bagning.

7) »Gasapparat«: Gaskomfur, gasblus eller gasovn.

8) »Gasanlæg«: Et anlæg bestående af følgende i rækkefølge sammensatte komponenter: Gasflaske med påsat lavtryksregulator, gasslange, tæthedstester, gasrør, stophane/-ventil, gasslange og 1 gasapparat med påmonteret tændblussikringsventiler. Se vejledning i bilag 1.

9) »Større gasanlæg«: Et anlæg der består af andet end det i nr. 8 nævnte, eller som ikke kan opfylde forskrifterne i §§ 4 til 12.

10) »Gaskomponent«: Gasflaske, lavtryksregulator, gasslange, tæthedstester, gasrør, stophane og gasapparat med tændblussikringsventil.

11) »DGP«: Danmarks Gasmateriel Prøvning.

Gasapparatur, generelt

§ 3. Enhver anden form for anvendelse af gasapparatur end gaskomfurer, gasblus og gasovne må ikke anvendes, jf. dog § 14.

Gasflasker

§ 4. Gasflasker skal være af standard type (der kan fyldes i Danmark) og må ikke indeholde mere end 6 kg gas samlet om bord. Der må højst være 2 flasker om bord. Gasflasker med tilhørende ventiler m.v. skal være beskyttet mod mekanisk overlast.

Stk. 2. Flasker skal opbevares opretstående i et dertil egnet rum, hvori der ikke kan forekomme gnistdannelser, eller i en kasse forsynet med låg. Bunden af rummet eller kassen skal være over vandlinien. Rummet eller kassen skal altid være gastæt mod bådens øvrige rum. Gastæt fra bunden skal der være et afløbsrør med en lysning på mindst 12,7 mm (1/2"). Røret skal have retlinet fald mod borde og udmunde over vandlinien.

Stk. 3. Den flaske, der ikke er i anvendelse, skal være påmonteret hætte.

Stk. 4. Gaskasser og gasflasker skal være forsvarligt fastgjorte, men gasflasker skal let kunne fjernes i tilfælde af uheld.

Lavtryksregulator

§ 5. Lavtryksregulatoren skal monteres direkte på forbrugsflasken og skal reducere trykket til 3 kPa (30 mbar, 300 mmVs).

Gasslanger

§ 6. Fra stophave/-ventil til gasapparat og fra lavtryksregulator til tæthedstester/gaskasse må føres en gasslange på højst 0,8 m. Det skal være muligt at inspicere slangerne.

Stk. 2. Spændebånd til gasslanger skal være af god kvalitet og passe i diameter til slangen. Nipler til gasslanger skal have mindst en vulst og passe stramt til slangens diameter.

Stk. 3. Tæthedstester og stophane/-ventil skal forbindes med et gasrør. Er afstanden fra gaskasse/rum til gasapparater mindre end 1,2 m, kan forbindelsen mellem tæthedstester og stophane/-ventil føres som slange, hvis slangen kan føres synligt og uden at blive udsat for slid eller mekanisk overlast. Kun en skod/skabsgennemføring må anvendes, forudsat denne er forsynet med et glat bøsning af plast eller lignende, som slangen ubesværet kan føres igennem. Gennemføringen skal være ført gastæt gennem gaskassen/gasrummet og være placeret mindst 5 cm over lavtryksregulatoren.

Tæthedstester

§ 7. Tæthedstesteren skal være monteret mellem lavtryksregulatoren og gasrør/gasslange. Testeren skal være manuelt betjent.

Stk. 2. Mindst en gang månedlig samt ved hvert flaskeskift skal gasanlæggets tæthed kontrolleres med tæthedstesteren.

Gasrør

§ 8. Gasrøret skal være udført af udglødede (bløde) trukne kobberrør efter DS 2109 eller tilsvarende standard. Godstykkelsen skal være mindst 1 mm. Rørlængden må ikke overstige 9 m og skal have mindst 6 mm lysning.

Stk. 2. Gasrøret skal være i et stykke uden samlinger fra gaskasse/gasrum til stophane ved gasapparat.

Stk. 3. Hvis tæthedstesteren ikke kan sidde i gaskasse/gasrum, kan røret tillades delt, således at testeren kan monteres i røret uden for gaskassen/gasrummet.

Stk. 4. Tilslutning af rørets ender til stophane, tæthedstester og slangenippel skal ske ved brug af specielle gaskompressionsfittings, og der skal anvendes indvendige støttebøsninger, medens almindelige olierørsfittings ikke må anvendes.

Stk. 5. Gasrør skal være fastmonterede, med gummibelagte bøjler eller lignende. Alle gennemføringer skal udføres med plast/gummibøsninger eller silicone. På gasrør over 1 m's længde skal laves en opretstående ekspansionssløjfe. Røret må ikke kunne udsættes for bøjninger, slitage eller anden overlast.

Stophane

§ 9. Stophanen/ventilen skal være forsvarligt fastmonteret og let tilgængelig.

Stk. 2. Består gasanlægget af adskilt gasblus og gasovn, skal stophanen være dobbelt.

Gasapparater

§ 10. Ethvert gasapparat skal være forsynet med en tændblussikringsventil, der automatisk og hurtigt afspærrer for gassen, hvis flammen slukker.

Stk. 2. Sikkerhedsafstandene, som vist i bilag 2, skal overholdes.

Stk. 3. Gasapparater skal placeres, så der er tilstrækkelig naturlig ventilation og aftræk. I mindre fartøjer, f.eks. ved nedgange, skydekapper, i cockpit e.l.

Installationsforskrifter for gasanlæg

§ 11. Gasflasker, gasrør, stophane/-ventil og gasapparater skal være forsvarligt fastgjort, så de ikke rives løs ved fartøjets bevægelser i søen.

Gaskomponenter

§ 12. Alle gasapparater inklusive tændblussikringsventil, tæthedstestere, lavtryksregulatorer, stophaner/-ventiler og gasslanger skal være beregnet til F-gas og være DG-mærket eller CE-mærket i henhold til direktiv om gasforbrugende apparater, udstedt af De Europæiske Fællesskaber eller godkendt af Søfartsstyrelsen, og forsynet med mærkning, der er publiceret i Meddelelser fra Søfartsstyrelsen. Komponenterne skal på holdbar og synlig måde være mærket med fabrikat, typebetegnelse, DG-mærkning og/eller anden godkendt mærkning.

Stk. 2. Søfartsstyrelsen kan, med henblik på kontrol af kvalitet og komponenternes egnethed, lade dele af en produktion eller dele af et varelager udtage til kontrol og eventuel afprøvning, såfremt dette skønnes nødvendigt. Omkostninger ved afholdelse af prøvninger skal afholdes af fabrikanten eller dennes agent.

Stk. 3. Såfremt fabrikanten eller dennes agent ikke vil lade de pågældende komponenter prøve og/eller afholde omkostninger i forbindelse med en omprøvning, kan Søfartsstyrelsen udstede forbud mod, at de anvendes.

Eftersyn og vedligeholdelse

§ 13. Alle gasslanger, spændebånd, lavtryksregulatorer, apparater, tæthedstestere og haner m.v. skal efterses jævnligt og udskiftes/repareres ved mindste tegn på deformitet, tæring, revner eller andre fejl.

Større gasanlæg

§ 14. Større gasanlæg skal opfylde reglerne i Skibstilsynets Meddelelser F og skal være kontrolleret af en DGP-autoriseret gasmester.

Stk. 2. Dokumentation for, at anlægget er kontrolleret, skal forefindes om bord, og kopi skal opbevares af vedkommende gasmester i mindst 5 år.

Spritapparater

§ 15. Spritapparater med sprit under tryk må ikke anvendes.

Stk. 2. Sikkerhedsafstandene, som vist i bilag 2, skal overholdes.

Stk. 3. Apparater med flydende brændstof skal placeres på et ikke-brændbart materiale med kant, så der dannes en spildbakke, hvor brændstofspild ved opfyldning/forvarmning/utætheder kan samles og eventuelt brænde væk uden risiko.

Stk. 4. Spritapparater skal være forsvarligt anbragt, så de ikke rives løs ved fartøjets bevægelser i søen.

Stk. 5. Der må højst opbevares 6 liter flydende sprit om bord.

Emballagen skal være originalemballagen og skal være sikret mod at vælte eller blive mekanisk beskadiget.

Stk. 6. Opfyldning af sprit skal foretages på frit dæk.

Stk. 7. Der skal til anvendelse ved apparatets brugssted forefindes en DS-mærket pulverildslukker på mindst 2 kg eller en CEN-mærket pulverildslukker med tilsvarende slukkekapacitet.

Petroleumsbrændere

§ 16. Sikkerhedsafstandene, som vist i bilag 2, skal overholdes.

Stk. 2. Petroleumsbrændere skal placeres på et ikke-brændbart materiale med kant, som danner en spildbakke, hvor brændstofspild ved påfyldning/forvarmning/utætheder kan samles og eventuelt brænde væk uden risiko.

Stk. 3. Petroleumsbrændere skal være forsvarligt anbragt, så de ikke rives løs ved fartøjets bevægelser i søen.

Stk. 4. Petroleum om bord skal opbevares i standardemballage eller i faste tanke.

Stk. 5. Der skal til anvendelse ved apparatets brugssted forefindes en DS-mærket pulverildslukker på mindst 2 kg eller en CEN-mærket pulverildslukker med tilsvarende slukkekapacitet.

Almindelige bestemmelser

§ 17. Fartøjets ejer såvel som fører er ansvarlig for, at denne forskrift overholdes.

Stk. 2. Søfartsstyrelsen kan tillade afvigelser fra denne forskrift, såfremt man finder, at sikkerheden ikke forringes derved.

Straffebestemmelse

§ 18. Overtrædelse af denne forskrift kan straffes med bøde eller hæfte.

Ikrafttrædelsesbestemmelse

§ 19. Forskriften træder i kraft den 1. maj 1993.

Stk. 2. Teknisk forskrift nr. 2 af 13. marts 1989 for gasapparatur, spritapparater og petroleumsbrændere i fritidsfartøjer ophæves.

Søfartsstyrelsen, den 5. februar 1993

J. Rasmussen

/O. Adamsen

Teknisk forskrift for gasapparatur, spritapparater og petroleumbrændere i fritidsfartøjer (* 1)

I medfør af § 2, stk. 5, § 4, § 6 og § 28 i lov om skibes sikkerhed m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 584 af 29. september 1988, og efter bemyndigelse i bekendtgørelse nr. 570 af 26. september 1988 fastsættes

Anvendelsesområde