Måleteknisk direktiv. Automatiske vægte - Procedure m.v. vedr. typegodkendelse (MDIR 04-31.01)
Statutory Text (2 Articles)
Måleteknisk direktiv. Automatiske vægte - Procedure m.v. vedr. typegodkendelse
(MDIR 04-31.01)
1. FORMÅL
De tekniske bestemmelser for typegodkendelse af automatiske vægte er givet i direktiverne
For vægtens ikke-automatiske del
TDIR 24.11.1-01, udg. 1 af 15.19.1978 TDIR 24.11.1-02, udg. 1 af 01.10.1979 MDIR 24.11-03, udg. 1 af 03.11.1989 MDIR 34.11-01, udg. 3 af 26.01.1987 EN45001: 1982 For vægten i automatisk drift: MDIR 24.32-01, udg. 1 af 11.06.1986 MDIR 34.41-01, udg. 2 af 26.01.1987 MDIR 34.61-01, udg. 2 af 26.01.1987
Formålet med dette vejledningsdirektiv er at give en kort oversigt over de procedurer mv., der i følge ovenanførte direktiver kræves gennemført i forbindelse med en typegodkendelse.
2. TYPEGODKENDELSE
Ved typegodkendelse forstås den beslutning, som medfører anerkendelse af, at vægtens konstruktion opfylder forskriftmæssige krav. Når en vægttype er godkendt, kan enkelteksemplarer af samme type verificeres.
2.1. Typegodkendelse dokumenteres gennem udstedelse af en typegodkendelsesattest. Attesten indeholder beskrivelse, foto mv., der er nødvendige til identifikation af vægten og til forklaring af dens funktion. Desuden specificerer attesten væsentlige metrologiske data samt bestemmelser vedrørende prøvning, påskrifter og plombering. Endelig angiver attesten et godkendelsesmærke »SYSTEMBETEGNELSE« som alle vægte af pågældende type skal bære, når de verificeres.
2.2. Ændringer i eller tilføjelser til en godkendt vægtkonstruktion kræver en tillægsgodkendelse. Tillægsgodkendelse kan udstedes til den oprindelige ansøger eller til en, som har fuldmagt fra den oprindelige ansøger til at opnå tillægsgodkendelse.
2.3. Typegodkendelse udstedes for en nærmere angivet gyldighedsperiode. Inden for den angivne gyldighedsperiode kan typegodkendelsen danne grundlag for førstegangsverifikation. Efter udløbet af gyldighedsperioden kan der ikke mere førstegangsverificeres vægte af pågældende type, men reverifikation af allerede godkendte vægte kan fortsat foretages i henhold til typegodkendelsen.
Typegodkendelser kan gyldighedsforlænges.
3. PROCEDURER VED TYPEGODKENDELSE
3.1. Ansøgning om typegodkendelse, tillægsgodkendelse eller gyldighedsforlængelse skal indsendes til
Industri- og Handelsstyrelsen Teknologisk Infrastruktur Tagensvej 137 2200 København N
Ansøgning skal indeholde alle nødvendige oplysninger for vurdering af den omhandlede vægt. Hvis vægten allerede er typeprøvet indsendes typeprøvningsrapporten. Såfremt vægten ikke er typeprøvet på ansøgningstidspunktet, vil ansøger få instruktion om hvorledes han skal få en typeprøvning foretaget.
En nærmere beskrivelse af hvorledes ansøgning skal udfærdiges og hvilke oplysninger den skal indeholde, er givet i MDIR 04.31-02.
3.2. Typeprøvning af vægte som grundlag for typegodkendelse, foretages som akkrediteret prøvning af laboratorier, der har fornøden akkreditering fra Dansk Akkreditering (DANAK). På begæring af ansøger, vil der blive taget hensyn til prøvninger, som den pågældende vægttype har været underkastet hos den kompetente myndighed i en anden EF-medlemsstat, når resultater fra disse prøvninger stilles til rådighed for styrelsen.
3.3. Når styrelsen ved vurdering af ansøgningen samt den tilhørende typeprøvningsrapport har fundet, at vægten opfylder forskriftsmæssige krav, sendes et tilbud om typegodkendelse til ansøger. Tilbuddet har form af et udkast til typegodkendelsesattest. Når ansøger har godkendt attestudkastet er typegodkendelsen principielt udstedt. Efterfølgende vil attesten blive trykt i det fornødne antal.
3.4. Omkostninger i forbindelse med typegodkendelser påhviler ansøgeren.
Det laboratorium, som har udført typeprøvningen, vil opkræve beløbet direkte hos ansøger.
Styrelsen vil opkræve alle omkostninger i forbindelse med vurdering, attestudformning, administration og trykning.
4. PRØVNINGSOMFANG VED TYPEGODKENDELSE
Afprøvning af en vægts funktion sker principielt som anført i det for pågældende vægt relevante direktiv.
Normalt består typeprøvning af en automatisk vægt i en prøvning af vægtens ikke-automatiske del suppleret med en prøvning af vægten i automatisk drift. Dele af prøvningerne kan evt. udføres på det endelige opstillingssted, hvis det er muligt at etablere de nødvendige prøvningsbetingelser. Omfanget og arten af prøvninger afhænger af vægttypen. Endvidere gælder det, at man såfremt prøvernes forløb retfærdiggør det, kan nedskære de enkelte prøvers omfang eller kan kombinere prøverne, forudsat at der opnås en entydig konklusion.
Endelig skal opmærksomheden henledes på, at prøvninger udført efter andre tekniske forskrifter (fx. OIML rekommendationer), som sikrer samme kvalitet og yder samme beskyttelse, som prøvningerne nævnt i dette direktiv, kan accepteres som grundlag for en typegodkendelse.
P. Claudi Johansen
Ingen