Bekendtgørelse om uddannelser i sociologi

Kapitel 1

Uddannelsernes formål og struktur

Kapitel 1

Uddannelsernes formål og struktur

§ 1. Formålet med de sociologiske uddannelser er på videnskabeligt grundlag at kvalificere til beskæftigelse i offentlig og privat virksomhed med baggrund i brede kundskaber om sociale processer og sociale strukturer og med indsigt i samfundsvidenskabelige metoder.

Kapitel 2

Uddannelsernes indhold

Kapitel 2

Uddannelsernes indhold

§ 2. Uddannelserne består af en bacheloruddannelse på 3 år, en kandidatuddannelse på 2 år og en Ph.D.-uddannelse på 3 år, jf. bekendtgørelsen for denne uddannelse.

Stk. 2. De anførte uddannelseslængder i stk. 1 angiver det antal årsværk, der skal lægges til grund for planlægningen af uddannelserne. Et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år.

Kapitel 3

Bedømmelse

Kapitel 3

Bedømmelse

§ 3. Den sociologiske bacheloruddannelse giver ret til betegnelsen BA. Den sociologiske kandidatuddannelse giver ret til betegnelsen cand. scient. soc. (candidatus/candidata scientiarum socialium).

Kapitel 4

Andre bestemmelser

Kapitel 4

Andre bestemmelser

§ 4. Universitetet kan tilbyde afrundede uddannelsesforløb af indtil 2 års varighed, der kan indgå i eller supplere andre uddannelser ved de videregående uddannelsesinstitutioner.

Kapitel 5

Ikrafttræden

Kapitel 5

Ikrafttræden

§ 5. Uddannelserne består af et antal studieenheder. En studieenhed svarer til 1/6 årsværk, jf. § 2, stk. 2.

Bacheloruddannelsen

§ 6. Bacheloruddannelsen skal være et afrundet uddannelsesforløb, der skal

1) give de studerende et grundlæggende kendskab til sociologiske kernefag, andre sociologiske og samfundsvidenskabelige specialer, og til de vigtigste metoder for kvantitativ og kvalitativ dataindsamling og analyse og til principperne for deres anvendelse, og

2) kvalificere til erhvervsmæssig beskæftigelse og danne grundlag for kandidatuddannelse, jf. § 12.

§ 7. Bacheloruddannelsen består af 18 studieenheder og omfatter følgende fagblokke

1) Sociologiske kernefag(5 studieenheder).

2) Det danske samfund(2 studieenheder).

3) Metode og teori(6 studieenheder).

4) Tilvalgsfag uden for det

sociologiske fagområde(4 studieenheder).

5) Hovedopgave(1 studieenhed).

Stk. 2. Vægtfordelingen mellem fagene inden for fagblokkene fastsættes i studieordningen.

Stk. 3. Sociologiske kernefag omfatter: Almen sociologi, social klasse, ulighed og mobilitet, politisk sociologi og kultursociologi.

Stk. 4. Det danske samfund omfatter følgende fag: Det danske samfund i sociologisk perspektiv og befolkningslære.

Stk. 5. Metode og teori omfatter fagene: Kvalitative metoder, kvantitative metoder, metodologi og elementær statistik, databehandling, klassisk sociologisk teori og seminar i nyere teori.

§ 8. Det fastsættes i studieordningen, hvordan fagene fordeles på 1., 2. og 3. studieår på bacheloruddannelsen, jf. § 20.

§ 9. Tilvalgsfag, jf. § 7, stk. 1, nr. 4, vælges blandt de tilvalgsfag, der fastlægges i studieordningen, således at både et individ- og et strukturperspektiv er repræsenteret. Deltagelse i undervisningen i et tilvalgsfag forudsætter kundskaber svarende til bestået prøve efter 2. studieår.

§ 10. Hovedopgaven skal med udgangspunkt i seminaret i nyere teori, jf. § 7, stk. 5, belyse sociologiske problemer. Emnet skal godkendes af universitetet.

Stk. 2. Hovedopgaven udarbejdes individuelt eller som gruppearbejde. Nærmere regler for udarbejdelsen fastsættes i studieordningen.

§ 11. Undervisningen kan omfatte obligatoriske øvelser og skriftlige opgaver i de fag, der er nævnt under § 7, stk. 1, nr. 1-4. Nærmere regler fastsættes i studieordningen.

Kandidatuddannelsen

§ 12. Det fastsættes i studieordningen,

1) hvilke bacheloruddannelser der giver adgang til at blive optaget på kandidatuddannelsen,

2) hvilke adgangskrav med hensyn til fag og niveau den studerende skal have opfyldt på den enkelte bacheloruddannelse for at kunne optages på kandidatuddannelsen, og

3) hvilke karakterkrav den studerende eventuelt skal opfylde.

§ 13. Kandidatuddannelsen skal

1) udbygge den studerendes bacheloruddannelse med videregående studier af sociale organisationer og strukturer, med studier af beslægtede samfundsvidenskabelige fag og med studier og anvendelse af samfundsvidenskabelige metoder, og

2) sætte den studerende i stand til selvstændigt at anvende sociologisk og samfundsvidenskabelig kundskab, teori og metode ved analyse og løsning af problemer inden for offentlig og privat virksomhed.

§ 14. Kandidatuddannelsen består af 12 studieenheder. Uddannelsen omfatter følgende fag

1) Den offentlige sektors sociologi.

2) Organisationssociologi.

3) Anvendt sociologisk metodik.

4) Tilvalgsfag.

5) Speciale om aftalt emne.

Stk. 2. Fagene i stk. 1, nr. 1-3, er obligatoriske og udgør tilsammen 3 studieenheder, tilvalgsfagene udgør 7 studieenheder, og specialet udgør 2 studieenheder.

Stk. 3. Af tilvalgsfagene skal mindst 4 studieenheder vælges uden for det sociologiske fagområde. Af de øvrige 3 studieenheder kan 2 studieenheder vælges som sociologisk praktik.

§ 15. Specialet består af en skriftlig afhandling, der skal tjene til afprøvning af den studerendes evne til faglig fordybelse. Emnet skal godkendes af universitetet.

Stk. 2. Regler for specialets udformning fastsættes i studieordningen.

§ 16. De kvalifikationer, der er erhvervet ved uddannelserne, dokumenteres ved prøver herunder bedømmelse af hovedopgaven og specialet.

Stk. 2. Studieenheder, hvis indhold og arbejdsformer begrunder det, kan helt eller delvis dokumenteres ved deltagelse i undervisningen.

§ 17. Prøverne er enten interne eller eksterne.

Stk. 2. Interne prøver bedømmes af eksaminator(erne) og en eller flere censorer, der er beskikket af rektor blandt lærerne ved universitetet.

Stk. 3. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(erne) og en eller flere censorer, der er beskikket af Undervisningsministeriet.

§ 18. Bedømmelsen af de studerendes undervisningsdeltagelse efter § 16, stk. 2, foretages af læreren (lærerne) ved den pågældende undervisning.

§ 19. Mindst 1/3 af henholdsvis bachelor- og kandidatuddannelsen skal dokumenteres ved eksterne prøver. Disse skal dække uddannelsens væsentlige områder herunder bacheloruddannelsens hovedopgave og kandidatuddannelsens speciale.

§ 20. På bacheloruddannelsen afholdes der årsprøver efter de enkelte studieår. Årsprøven omfatter alle årets fag og kan omfatte en eller flere prøver. For hvert fag gives 1 karakter. For hovedopgaven gives ligeledes 1 karakter.

Stk. 2. Årsprøven efter 1. studieår tjener samtidig som 1. årsprøve, jf. § 25.

Stk. 3. Årsprøverne skal bestås i rækkefølge.

Stk. 4. Universitetet kan give de studerende adgang til at aflægge prøve i et eller flere fag i et tidligere semester end de øvrige fag ved en årsprøve, når undervisningen i faget slutter i et tidligere semester.

§ 21. På kandidatuddannelsen afholdes prøve i de 3 obligatoriske fag og i hvert af tilvalgsfagene, jf. § 14. Prøverne kan tages hver for sig. For hvert fag gives 1 karakter. For specialet gives ligeledes 1 karakter.

Stk. 2. Universitetet kan tillade en studerende på kandidatuddannelsen at udarbejde op til to afløsningsopgaver i stedet for at indstille sig til en prøve i et af fagene, jf. stk. 1.

§ 22. Prøveformerne skal tilgodese uddannelsernes formål og sikre, at der sker en individuel bedømmelse af de studerende. Prøverne kan tilrettelægges som individuelle prøver eller gruppeprøver. Det fastsættes i studieordningen, hvor mange studerende der kan deltage i en gruppeprøve.

Stk. 2. Eksaminationen ved mundtlige gruppeprøver foregår som en samtale mellem de studerende, læreren (lærerne) og censor(erne), hvor alle deltager. Der skal indgå eksamination af hver enkelt studerende.

Stk. 3. I en skriftlig gruppeopgave skal den enkelte deltagers bidrag kunne konstateres, så det sikres, at en individuel bedømmelse finder sted.

§ 23. Ved bedømmelsen gives karakter efter 13-skalaen efter de fælles bestemmelser om karaktergivningen ved de højere uddannelsesinstitutioner, eller der gives bedømmelsen Bestået/Ikke bestået.

Stk. 2. Bedømmelsen Bestået/Ikke bestået kan højst anvendes ved prøver svarende til 1/3 af uddannelsen.

§ 24. For at bestå bacheloruddannelsens prøver efter § 20 og kandidateksamen kræves

1) et eksamensresultat på mindst 6,0, uden oprunding,

2) at der mindst er opnået karakteren 03 ved alle karaktergivende bedømmelser efter 13skalaen, og

3) at enkeltprøver, der bedømmes ved Bestået/Ikke bestået, er bestået.

Stk. 2. Eksamensresultatet af bacheloruddannelsens årsprøver og af kandidateksamen beregnes som vejede gennemsnit for hver uddannelse efter regler fastsat i studieordningen. Fastsættelsen sker på grundlag af fagenes andel af de samlede studieaktiviteter.

Stk. 3. Det kan bestemmes i studieordningen, at prøver skal bestås hver for sig.

§ 25. Senest ved udgangen af 2. semester efter studiestart på bacheloruddannelsen skal den studerende indstille sig til og bestå en prøve for at kunne fortsætte studierne. Til denne prøve kan den studerende højst indstille sig 2 gange, jf. bekendtgørelse om en 1. årsprøve.

§ 26. En studerende kan bortset fra 1. årsprøven højst 3 gange indstille sig til den samme prøve eller anden form for bedømmelse. Universitetet kan tillade indstilling en fjerde gang, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold.

Stk. 2. Tredje og fjerde gang en studerende indstiller sig til en intern prøve, kan den studerende forlange, at der medvirker en ministerielt beskikket censor.

Stk. 3. Beståede prøver kan ikke tages om, herunder prøver der indgår i beståede deleksaminer.

§ 27. Universitetet udsteder bevis for gennemført uddannelse med angivelse af de aflagte prøver og de opnåede karakterer samt den betegnelse, uddannelsen giver ret til. Beviset skal indeholde en beskrivelse af uddannelsen med en redegørelse for dens faglige sammensætning.

Stk. 2. Studerende, der forlader uddannelsen uden at bestå den afsluttende eksamen, har ret til at få attestation for beståede prøver.

§ 28. Universitetet fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer nærmere regler om uddannelsen i en studieordning, jf. Universitetslovens § 8.

Stk. 2. En studieordning skal indeholde

1) Beskrivelse af, hvilke faglige forudsætninger der er lagt til grund for uddannelsen og eventuelle krav om supplering af adgangsgivende eksaminer.

2) Beskrivelse af mål og indhold og tidsmæssigt omfang af de enkelte fag opgjort i studieenheder og fagenes tidsmæssige indplacering i studieforløbet.

3) Regler om udbud af fag og tilvalgsfag.

4) Regler for udarbejdelse af hovedopgaven på bacheloruddannelsen og specialet på kandidatuddannelsen.

5) Beskrivelse af pensum og undervisningsformer.

6) Beskrivelse af, hvilke adgangskrav der er til kandidatuddannelsen, herunder hvilke karakterkrav den studerende eventuelt skal opfylde.

7) Regler om eksamen, herunder antallet af prøver, deres form, tidsmæssige placering og fastsættelse af vægtning af de karakterer, der indgår i karaktergennemsnittet.

8) Regler om 1. årsprøven.

9) Regler om bedømmelse herunder fordelingen på eksterne og interne prøver og på individuelle- og gruppeprøver, samt antallet af deltagere i gruppeprøver.

10) Fastsættelse af, ved hvilke prøver der gives karakterer, og ved hvilke der gives bedømmelsen Bestået/Ikke bestået.

11) Regler om praktik.

Stk. 3. Universitetet kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet.

Stk. 4. Inden en studieordning fastsættes og ved væsentlige ændringer af studieordningen, tager universitetet kontakt til aftagerrepræsentanter herunder censorformanden.

Stk. 6. Studieordningen og og ændringer af studieordningen sendes til censorer og Undervisningsministeriet til orientering.

§ 29. Universitetet kan i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige bestemmelser godkende, at gennemførte uddannelseselementer fra en dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesinstitution træder i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Ved godkendelse efter stk. 1 anses uddannelseselementer for gennemført, hvis de er bestået efter bestemmelserne for den pågældende uddannelse. Bedømmelsen overføres som »Bestået« eller som karakter efter 13-skalaen, jf. § 23. Forudsætningen for overførsel med karakter efter 13-skalaen er, at den pågældende studieenhed bedømmes efter denne skala ved begge uddannelsesinstitutioner, medmindre de involverede institutioner aftaler andet.

§ 30. Undervisningsministeriet kan tillade universitetet at fravige bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsformen.

Stk. 2. Undervisningsministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold.

§ 31. Klage over universitetets afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse indgives til universitetet. Institutionens afgørelse kan, når klagen vedrører retlige spørgsmål, indbringes for Undervisningsministeriet.

Stk. 2. Fristen for at indgive klage er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.

Stk. 3. Eksamensklager behandles efter bekendtgørelse om behandling af eksamensklager ved de højere uddannelsesinstitutioner.

§ 32. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 1994.

§ 33. Universitetet fastsætter overgangsregler for studerende, der er begyndt på en uddannelse i sociologi/kultursociologi før denne bekendtgørelse, og som ønsker at færdiggøre uddannelsen efter reglerne i denne bekendtgørelse.

Undervisningsministeriet, den 23. december 1993

Ole Vig Jensen

/ Kirsten Petersen

Bekendtgørelse om uddannelser i sociologi

I henhold til § 2, stk. 1, og § 11, stk. 2, i universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 334 af 27. maj 1993, fastsættes

Ingen