Bekendtgørelse om kontanthjælp til særlige persongrupper

§ 1. Der kan ydes supplerende kontanthjælp til civile værnepligtige efter bistandslovens §§ 37 og 37 a, såfremt betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Stk. 2. I den beregnede kontanthjælp efter stk. 1 foretages fradrag for de indtægter, som den civile værnepligtige løbende modtager som led i tjenesten, herunder kostpenge og evnt.

huslejegodtgørelse.

II. Personer, der aftjener værnepligt ved bistandsarbejde i udviklingslande

§ 2. Til værnepligtige, der opfylder værnepligten ved bistandsarbejde i udviklingslande efter Indenrigsministeriets bestemmelser herom, kan der ydes kontanthjælp efter bistandslovens kapitel 9 til forsørgelse af den værnepligtiges familie og til dækning af den værnepligtiges udgifter til at bevare en bolig her i landet.

Stk. 2. Såfremt den værnepligtige inden indkaldelsen har deltaget i den faktiske forsørgelse af et barn, kan der ydes kontanthjælp til den, som under værnepligtsperioden overtager den værnepligtiges forsørgelsesandel.

Stk. 3. Kontanthjælpen efter stk. 2 ydes efter de almindelig regler i bistandslovens kapitel 9. Såfremt hjælpen ydes til den værnepligtiges ægtefælle, beregnes hjælpen som kontanthjælp til en enlig. Grænsebeløbet for, hvornår der kan ydes særlig støtte efter § 37 a, nedsættes med 500 kr. for hvert af den værnepligtiges børn, som den pågældende har overtaget en forsørgelsesandel for.

Stk. 4. Ved beregning af den maksimale støtte efter § 37 a ses bort fra den støtte, der ydes som følge af nedsættelsen af grænsebeløbet i medfør af stk. 3, 3. pkt.

Stk. 5. Såfremt den værnepligtige ikke inden indkaldelsen har deltaget i den faktiske forsørgelse af et barn, men har ydet bidrag hertil, kan der ydes kontanthjælp til den værnepligtige efter § 37 med et beløb, der svarer til normalbidraget pr. barn.

Stk. 6. Personer, der aftjener værnepligt i udlandet, og som har udgifter til en bolig her i landet, har ret til en ydelse efter § 37, der svarer til det grænsebeløb, som kan fastsættes for vedkommende efter § 3 i Socialministeriets bekendtgørelse om særlig støtte til personer, hvis økonomiske forhold er vanskelige på grund af høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde. Ydelsen kan dog ikke overstige pågældendes nettoboligudgifter, som opgjort efter § 4 i nævnte bekendtgørelse.

Stk. 7. Personer, der aftjener værnepligt i udlandet, og som har udgifter til en bolig her i landet, er, såfremt betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt, berettiget til særlig støtte efter § 37 a.

§ 3. Der kan tillige ydes hjælp efter bistandslovens kapitel 11 om hjælp i særlige tilfælde, hvis udgifterne ikke kan dækkes gennem forsikringsordninger eller på anden måde.

III. Personer, der afsoner en straf eller er varetægtsfængslede

§ 4. Personer, der er indsat i institutioner under Kriminalforsorgen, kan alene få kontanthjælp efter bistandslovens §§ 37 og 37 a med de beløb, der fremgår af stk. 2-5.

Stk. 2. Personer, der er indsat i institutioner under kriminalforsorgen, og hvis bolig bør bevares af hensyn til pågældendes benyttelse heraf under udgang eller efter løsladelsen, har ret til en ydelse efter § 37, der svarer til det grænsebeløb, som kan fastsættes for vedkommende efter § 3 i Socialministeriets bekendtgørelse om særlig støtte til personer, hvis økonomiske forhold er vanskelige på grund af høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde. Ydelsen kan dog ikke overstige pågældendes nettoboligudgifter, som opgjort efter § 4 i nævnte bekendtgørelse.

Stk. 3. Personer, der har ret til hjælp efter stk. 2, er endvidere, såfremt betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt, berettiget til særlig støtte efter bistandslovens § 37 a.

Stk. 4. Hvis der er tale om personer, der afsoner straf, og hvis den forventede afsoningstid overstiger 6 måneder, skal kommunalbestyrelsen undersøge, om den pågældendes boligbehov kan dækkes på anden måde end ved hjælp efter stk. 2-3, f.eks. ved fremleje eller ved, at der på anden måde sikres den indsatte en bolig ved løsladelsen.

Stk. 5. For varetægtsfængslede bør hjælp efter stk. 2 normalt ydes, indtil der er faldet endelig dom i sagen. I tilfælde af afsoningsdom træffes afgørelse om fortsat ydelse af hjælp efter reglerne i stk. 2-4.

Stk. 6. Kommunalbestyrelsen skal endvidere i det omfang, der skønnes at være behov herfor af hensyn til den indsattes tilværelse efter løsladelsen, særskilt eller som supplement til ydelsen efter stk. 2 fastsætte en ydelse efter § 37 til dækning af andre rimelige faste udgifter, herunder betaling for opbevaring af bohave, forsikringspræmier og afdrag efter afbetalingskontrakter vedrørende sædvanligt indbo.

Stk. 7. Ved fastsættelse af den samlede ydelse efter § 37 skal der tages hensyn til, at ydelsen er skattepligtig.

§ 5. Såfremt den indsatte inden afsoningen har deltaget i den faktiske forsørgelse af et barn, kan der ydes kontanthjælp til den, der under afsoningen overtager den indsattes forsørgelsesandel.

Stk. 2. Kontanthjælpen efter stk. 1 ydes efter de almindelige regler i bistandslovens kapitel 9. Såfremt hjælpen ydes til den indsattes ægtefælle, beregnes hjælpen som kontanthjæp til en enlig. Grænsebeløbet for, hvornår der kan ydes særlig støtte efter § 37 a, nedsættes med 500 kr. for hvert af den indsattes børn, som den pågældende har overtaget en forsørgelsesandel for.

Stk. 3. Ved beregning af den maksimale støtte efter § 37 a ses bort fra den støtte, der ydes som følge af nedsættelsen af grænsebeløbet i medfør af stk. 2, 3. pkt.

§ 6. Hjælp til uddannelse kan ydes efter reglerne i bistandslovens § 43 til strafafsonere, der opholder sig uden for Kriminalforsorgens institutioner eller i en af Kriminalforsorgens pensioner, uanset om prøveløsladelse/endelig løsladelse har fundet sted.

§ 7. Hjælp til etablering i bolig kan ydes efter bistandslovens § 46 i forbindelse med løsladelse. Hjælpen kan ydes en vis kortere tid før løsladelsen, når det er nødvendigt for at sikre en bolig.

Ved kortere tid forstås normalt 3 måneder eller derunder.

Stk. 2. Udgifter til beklædning, der som led i den indsattes resocialisering skal benyttes uden for institutionen, kan ligeledes afholdes af § 46.

§ 8. Udgifter til tandbehandling og lignende behandling samt til briller og andre hjælpemidler under ophold i en kriminalforsorgsinstitution kan ikke dækkes efter bistandsloven.

§ 9. Såfremt Kriminalforsorgen har oplysning om, at en person, der er frihedsberøvet, modtager kontanthjælp, gives oplysning herom til kommunalbestyrelsen i den pågældende kommune, således at kontanthjælpen under frihedsberøvelsen kan beregnes efter bestemmelserne i denne bekendtgørelse.

IV. Ikrafttrædelse

§ 10. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1994.

Socialministeriet, den 23. december 1993

Karen Jespersen

/ Birthe Frederiksen

Bekendtgørelse om kontanthjælp til særlige persongrupper

Efter § 37, stk. 4, i lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse

nr. 829 af 1. oktober 1992, som ændret bl.a. ved lov nr. 496 af 30.

juni 1993, fastsættes følgende regler om hjælp til personer, der

aftjener civil værnepligt eller værnepligt ved bistandsarbejde i

udviklingslande, og til personer, der opholder sig i institutioner

under Kriminalforsorgen

I. Civile værnepligtige

Ingen