Legislator Case Law & Legislation
B19930117405 DK

Bekendtgørelse om sterilisation og kastration

8 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (8)

Statutory Text (8 Articles)

Bekendtgørelse 1993 1174 Historic

§ 1. Anmodning om sterilisation skal indeholde oplysning om navn, personnummer og bopæl for den, som indgrebet skal foretages på.

Stk. 2. Anmodning om sterilisation af en person, der er omfattet af lovens § 6, stk. 2, eller § 7, og som opholder sig på en institution, et psykiatrisk sygehus eller en psykiatrisk sygehusafdeling eller er under tilsyn heraf, indgives til vedkommende overlæge. Har institutionen mv. ingen overlæge, indgives anmodningen til vedkommende amtskommune (i København og på Frederiksberg kommunen).

Stk. 3. Den, der fremsætter en anmodning om sterilisation efter lovens § 6, stk. 1 eller 2, skal underskrive anmodningen. Det samme gælder for dem, der fremsætter anmodningen efter lovens § 7.

Bekendtgørelse 1993 1174 Historic

§ 2. Værgebeskikkelse efter lovens § 6, stk. 2, og § 7 sker efter de almindelige regler herom. Der skal fortrinsvis beskikkes en person, som ved slægtskab, svogerskab eller venskab er nært knyttet til den, som indgrebet skal foretages på. Har en person, der er omfattet af lovens § 6, stk. 2, en fast værge, kan denne beskikkes.

Stk. 2. Taler særlige omstændigheder imod, at den faste værge medvirker efter lovens § 7, beskikkes en særlig værge.

Bekendtgørelse 1993 1174 Historic

§ 3. Inden indgrebet foretages, skal den læge, der vejleder efter lovens § 9, stk. 3, og den, på hvem indgrebet skal foretages, ved deres underskrift bekræfte, at vejledningen har fundet sted. Det samme gælder den indehaver af forældremyndighed eller værge, der er nævnt i lovens § 6, stk. 2, og § 7. Er den, på hvem indgrebet skal foretages, omfattet af lovens § 6, stk. 2, skal denne dog ikke bekræfte, at vejledning har fundet sted.

Bekendtgørelse 1993 1174 Historic

§ 4. Klage efter lovens § 5, stk. 2, kan indgives mundtligt eller skriftligt til amtskommunen (i København og på Frederiksberg kommunen).

Bekendtgørelse 1993 1174 Historic

§ 5. Anmodning om kastration indgives til Civilretsdirektoratet. §§ 1-3 i denne bekendtgørelse finder tilsvarende anvendelse.

Bekendtgørelse 1993 1174 Historic

§ 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1994.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 98 af 12. marts 1976 om sterilisation og kastration ophæves.

Justitsministeriet, den 23. december 1993

Erling Olsen

/ Lene Larsen

Bekendtgørelse 1993 1174 Historic

Bekendtgørelse om sterilisation og kastration

I henhold til § 12 og § 16 i lov om sterilisation og kastration, jf. lovbekendtgørelse nr. 632 af 15. september 1986 som ændret ved lov nr. 389 af 7. juni 1989 og lov nr. 1136 af 22. december 1993 fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →