Legislator Case Law & Legislation
B19930095605 DK

Bekendtgørelse om produktionsafgift på pelsskind

8 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (8)

Statutory Text (8 Articles)

Bekendtgørelse 1993 956 Historic

§ 1. Ved salg og ved eksport af ethvert pelsskind, der hidrører fra mink, ilder, farmræve eller finnracoon, og som er produceret i Danmark, skal der erlægges en afgift.

Stk. 2. Afgiften udgør kr. 0,25 pr. pelsskind.

Stk. 3. Der skal kun betales afgift af pelsskind første gang, skindet afsættes.

Bekendtgørelse 1993 956 Historic

§ 2. Det påhviler køberen, eksportøren eller, såfremt salget foregår ved auktion, auktionshuset inden 3 uger efter henholdsvis købet, eksporten eller auktionens sidste salgsdag at indsende indberetning til Pelsdyrafgiftsfonden, c/o Dansk Pelsdyravlerforening, Langagervej 60, Postboks 79, 2600 Glostrup, om antallet af afsatte afgiftspligtige skind siden sidste opgørelse og samtidig at indbetale den herefter skyldige afgift til nævnte fond, postgirokonto nr. 8 09 83 44.

Stk. 2. Ved hvert års afslutning skal køber, eksportør eller auktionshus til fonden indsende en af en statsautoriseret eller registreret revisor attesteret indberetning om den samlede afsætning af dansk producerede pelsskind i det forløbne år.

Bekendtgørelse 1993 956 Historic

§ 3. Beløb, der ikke betales rettidigt, tillægges en rente på 1,3 pct. månedeligt for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne.

Bekendtgørelse 1993 956 Historic

§ 4. Der er udpantningsret for forfaldne beløb, herunder for de i § 3 nævnte rentebeløb.

Bekendtgørelse 1993 956 Historic

§ 5. Den, der overtræder eller forsøger at overtræde §§ 2-3 straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt i medfør af § 25 i lov om administration af Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v.

Stk. 2. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan efter § 27, stk. 1, i lov om administration af Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v. pålægges selskabet som sådan bødeansvar.

Bekendtgørelse 1993 956 Historic

§ 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1994.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 198 af 15. april 1993 om produktionsafgift på pelsskind.

Landbrugsministeriet, den 10. december 1993

Bjørn Westh

/ Charlotte Arp-Nielsen

Bekendtgørelse 1993 956 Historic

Bekendtgørelse om produktionsafgift på pelsskind

I medfør af § 6, stk. 1 og 3 og § 24 i lov nr. 414 af 13. juni 1990 om administration af Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v. fastsættes følgende

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →