Legislator Case Law & Legislation
B19930093405 DK

Bekendtgørelse om fritagelse for mødepligt ved redningsberedskabet og forsvaret under krise eller krig (designering)

8 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (8)

Statutory Text (8 Articles)

Bekendtgørelse 1993 934 Valid

§ 1. Den, der under krise eller krig har mødepligt ved redningsberedskabet, kan af Beredskabsstyrelsen fritages for mødepligt for at kunne forblive i andre vigtige samfundsfunktioner.

Stk. 2. Den, der under krise eller krig har mødepligt ved forsvaret, kan af Forsvarskommandoen eller Hjemmeværnskommandoen fritages for mødepligt for at kunne forblive i andre vigtige samfundsfunktioner.

Stk. 3. Fritagelse for mødepligt efter stk. 1 og 2 sker som led i planlægningen af det samlede beredskab, herunder politiets beredskab.

Bekendtgørelse 1993 934 Valid

§ 2. De enkelte ministre, amtsråd og kommunalbestyrelser m.v. indsender ansøgning til Beredskabsstyrelsen om fritagelse for mødepligt for de, der under krise eller krig skal varetage funktioner som nævnt i § 1, stk. 1 og 2.

Stk. 2. Beredskabsstyrelsen udsteder et designeringsbevis til den, der fritages for mødepligt.

Bekendtgørelse 1993 934 Valid

§ 3. De myndigheder m.v., der er nævnt i § 2, stk. 1, inddrager designeringsbeviset, hvis forudsætningen for fritagelsen ikke længere er til stede. Designeringsbeviset indesendes til Beredskabsstyrelsen.

Bekendtgørelse 1993 934 Valid

§ 4. Den, der har fået udstedt et designeringsbevis, er ikke fritaget for pligt til at gøre midlertidig tjeneste under genindkaldelse, mønstring og øvelser m.v.

Bekendtgørelse 1993 934 Valid

§ 5. Ved ekstraordinære indkaldelser kan indenrigsministeren og forsvarsministeren, hver inden for deres område, bestemme, at designeringsbeviser sættes ud af kraft.

Bekendtgørelse 1993 934 Valid

§ 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1994.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 169 af 26. marts 1976 om designering af civilforsvarets værnepligtige personel ophæves. Endvidere ophæves cirkulære nr. 176 af 15. august 1974 om brandmænds fritagelse for mødepligt ved forsvaret og civilforsvaret.

Stk. 3. Designeringsbeviser udstedt i henhold til hidtil gældende bestemmelser forbliver i kraft indtil 1. januar 1995, hvorefter de skal være erstattet af designeringsbeviser, udstedt i medfør af denne bekendtgørelse.

Indenrigsministeriet, den 6. december 1993

Birte Weiss

/ Flemming Klokager

Bekendtgørelse 1993 934 Valid

Bekendtgørelse om fritagelse for mødepligt ved redningsberedskabet og forsvaret under krise eller krig (designering)

I medfør af § 59, stk. 1 og 2, i beredskabsloven, lov nr. 1054 af

23. december 1992, samt § 9, stk. 1, i lov om forsvarets personel,

jf. lovbekendtgørelse nr. 822 af 8. december 1986, og efter

forhandling med forsvarsministeren, fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →