Legislator Case Law & Legislation
B19930086805 DK

Bekendtgørelse om opgørelse af begrænsning af tab på næringsaktier

7 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (7)

Statutory Text (7 Articles)

Bekendtgørelse 1993 868 Historic

§ 1. Banker, sparekasseaktieselskaber og sparekasser, visse kreditinstitutter, børsmæglerselskaber samt disse virksomheders datterselskaber, udenlandske filialer, og udenlandske pengeinstitutters filialer i Danmark, der er omfattet af lovens § 3, stk. 2, 1. pkt., og § 3, stk. 2, 2. pkt., kan vælge at anvende fondskodeprincippet ved opgørelsen af tabsbegrænsningen efter lovens § 5, stk. 5, 2. pkt. Er der først een gang valgt fondskodeprincippet, kan det kun ændres med Ligningsrådets tilladelse.

Bekendtgørelse 1993 868 Historic

§ 2. Såfremt den skattepligtige anvender realisationsprincippet ved indkomstopgørelsen og vælger at anvende fondskodeprincippet, opgøres indkomstårets nettotab pr. fondskode. Nettotabet opgøres som forskellen mellem fondskodens samlede realiserede gevinster og samlede realiserede tab. Årets nettotab pr. fondskode nedsættes med indestående på tabsbegrænsningssaldoen opgjort efter stk. 2, 1. pkt., og alene et overskydende tab kan herefter fradrages ved indkomstopgørelsen.

Stk. 2. Tabsbegrænsningssaldoen opgøres pr. fondskode som 34 pct. af indkomstårets samlede udbytte af aktier indenfor den pågældende fondskode med tillæg af overført saldo fra det foregående indkomstår. Tabsbegrænsningssaldoen reduceres med det beløb, der for indkomståret er anvendt til tabsbegrænsning, jf. stk. 1. Såfremt der er sket en nedgang i den nominelle beholdning af aktier indenfor fondskoden fra primo indkomståret til ultimo indkomståret, nedsættes tabsbegrænsningssaldoen opgjort efter 1. og 2. pkt. med et beløb, der forholdsmæssigt svarer til nedgangen i den nominelle beholdning af aktier. Den således opgjorte saldo overføres herefter til det følgende indkomstår.

Bekendtgørelse 1993 868 Historic

§ 3. Såfremt den skattepligtige anvender lagerprincippet ved indkomstopgørelsen og vælger at anvende fondskodeprincippet, opgøres indkomstårets nettotab pr. fondskode. Nettotabet opgøres som forskellen mellem fondskodens samlede realiserede og urealiserede gevinster og samlede realiserede og urealiserede tab. Årets nettotab pr. fondskode nedsættes med 34 pct. af det i indkomståret oppebårne udbytte af aktier indenfor den pågældende fondskode, og alene et overskydende tab kan herefter fradrages ved indkomstopgørelsen.

Bekendtgørelse 1993 868 Historic

§ 4. Ligningsrådet bemyndiges til at fastsætte nærmere regnskabskrav for opgørelsen efter fondskodeprincippet.

Bekendtgørelse 1993 868 Historic

§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 24. november 1993. Den har virkning fra og med indkomståret 1991.

Skatteministeriet, den 10. november 1993

Ole Stavad

/ H.K. Andersen

Bekendtgørelse 1993 868 Historic

Bekendtgørelse om opgørelse af begrænsning af tab på næringsaktier

I henhold til § 3, stk. 2, i lovbekendtgørelse nr. 753 af 15. september 1993 om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. fastsættes følgende

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →