Legislator Case Law & Legislation
B19930070405 DK

Bekendtgørelse om ejendomsformidleres sikkerhedsstillelse

12 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (12)

Statutory Text (12 Articles)

Bekendtgørelse 1993 704 Historic

§ 1. Det er en betingelse for udøvelse af virksomhed som ejendomsformidler, at der foreligger en erklæring (garanti) fra en tredjemand (garantistiller) om, at vedkommende som selvskyldner indestår for opfyldelsen af ethvert pengekrav, en forbruger måtte få mod vedkommende ejendomsformidler i anledning af dennes virksomhed som ejendomsformidler.

Stk. 2. Garantien skal afgives på en af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udarbejdet formular.

Stk. 3. Garantien skal registreres hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Bekendtgørelse 1993 704 Historic

§ 2. Garantien skal efter sit indhold give enhver forbruger et direkte krav mod garantistiller og må ikke være underkastet andre begrænsninger end de efter denne bekendtgørelse tilladte.

Stk. 2. Garantien kan opdeles således, at krav på betaling af betroede midler dækkes af en separat garanti.

Bekendtgørelse 1993 704 Historic

§ 3. Garantien skal dække krav, som vedrører forhold udvist eller midler betroet fra og med den dato, garantien træder i kraft, og indtil den bringes til ophør (garantiperioden).

Stk. 2. I forhold til forbrugerne kan en registreret garanti kun bringes til ophør eller begrænses ved registrering heraf i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Sådan registrering sker på anmodning af garantistiller med virkning fra en bestemt dato, som ikke kan indtræde tidligere end en måned efter anmodningens modtagelse i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Garantistiller kan dog forlange, at garantien bringes til ophør dagen efter anmodningens modtagelse i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, såfremt anmodningen er begrundet i ejendomsformidlerens svigagtige forhold.

Bekendtgørelse 1993 704 Historic

§ 4. Garantien kan begrænses således, at den ikke dækker krav på betaling af betroede midler. Det er en betingelse herfor, at vedkommende ejendomsformidler er advokat med ret til udøvelse af advokatvirksomhed efter retsplejeloven, eller at der foreligger en erklæring fra vedkommende ejendomsformidler om, at formidleren ikke modtager betroede midler, men foranlediger sådanne midler indsat i et pengeinstitut på en særskilt konto, oprettet i den berettigede parts navn og behørigt klausuleret.

Stk. 2. Garantien kan begrænses således, at den kun dækker krav på betaling af betroede midler inden for angivne beløbsmæssige grænser. Det er en betingelse herfor, at der foreligger en erklæring fra vedkommende ejendomsformidler om, at formidleren ikke modtager betroede midler i videre omfang, men foranlediger sådanne midler indsat i et pengeinstitut på en særskilt konto, oprettet i den berettigede parts navn og behørigt klausuleret.

Stk. 3. Ejendomsformidleren skal ved skiltning tydeligt give oplysning om sådanne begrænsninger i garantien, som måtte være fastsat i medfør af stk. 1 eller 2.

Bekendtgørelse 1993 704 Historic

§ 5. Garantien kan begrænses til at dække samtlige krav, som vedrører forhold udvist eller midler betroet inden for hvert enkelt år af garantiperioden, med mindst 1.000.000 kr. pr. registreret ejendomsmægler eller beskikket advokat beskæftiget med ejendomsformidling i vedkommende virksomhed.

Stk. 2. Foretages en opdeling af garantien som anført i § 2, stk. 2, ændres beløbet i stk. 1 til 500.000 kr. for hver del.

Stk. 3. Begrænses garantien som anført i § 4, stk. 1, ændres beløbet i stk. 1 til 500.000 kr.

Stk. 4. Beløbsgrænserne i stk. 1-3 reduceres ikke, selv om garantien stilles for en kortere periode end et år.

Bekendtgørelse 1993 704 Historic

§ 6. Garantien kan begrænses således, at den kun dækker krav, der rejses over for garantistiller senest 5 år efter, at formidleren har afsluttet det opdrag, som udløser kravet.

Stk. 2. Fristen i stk. 1 suspenderes ved retsforfølgning, herunder ved klagenævn omfattet af lov om Forbrugerklagenævnet.

Bekendtgørelse 1993 704 Historic

§ 7. Garantistiller skal være et forsikringsselskab, et pengeinstitut eller et andet finansielt institut, hvis garanti indebærer en tilsvarende sikkerhed.

Stk. 2. Er garantien for den enkelte formidler etableret som led i en kollektiv ordning omfattende flere formidlere, kan garantistiller være en selvstændig fond eller forening, såfremt fondens eller foreningens tilsagn er således afdækket, at der efter en konkret vurdering af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen findes til hver en tid at foreligge en tilsvarende sikkerhed som efter stk. 1.

Bekendtgørelse 1993 704 Historic

§ 8. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan godkende, at der indtil udgangen af 1994 stilles sikkerhed for betroede midler som efter de hidtil gældende regler.

Bekendtgørelse 1993 704 Historic

§ 9. Overtrædelse af bestemmelserne i § 4, stk. 1-3 straffes med bøde.

Bekendtgørelse 1993 704 Historic

§ 10. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. september 1993.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, den 6. september 1993

Ole Bløndal

/ Niels Anker Ring

Bekendtgørelse 1993 704 Historic

Bekendtgørelse om ejendomsformidleres sikkerhedsstillelse

I medfør af § 8, stk. 3 og § 32, stk. 2, i lov nr. 453 af 30. juni 1993 om omsætning af fast ejendom, fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →