Legislator Case Law & Legislation
B19930036805 DK

Bekendtgørelse om offentlig støtte til udbedring af byggeskader og renoveringsarbejder m.v. i statsstøttede ungdomsboliger

38 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (38)

Bilag 1 Kapitel 1 Tilsagn om støtte Kapitel 1 § 1. Til ungdomsboliger, integreret i almennyttige boligafdelinger, organiseret som selvstændige almennyttige afdelinger, som selvejende institutioner Bilag 2 Kapitel 2 Støtteansøgningen Kapitel 2 § 2. Til de i § 1 anførte arbejder kan kommunalbestyrelsen på statens vegne give tilsagn om støtte. Kapitel 3 Vilkår for ansøgning og tilsagn Kapitel 3 § 3. Kommunalbestyrelsen meddeler bygherren tilsagn om støtte efter § 1 på de vilkår, som fremgår af kap. 2 og 3. Kapitel 4 Særlige regler om underhåndsbud Kapitel 4 § 4. I den opgjorte anskaffelsessum for de arbejder, der skal gennemføres, indgår samtlige udgifter, herunder omkostninger ved gennemførelsen af støtt Kapitel 5 Byggeriets igangsætning og gennemførelse Kapitel 5 § 5. Kommunalbestyrelsen tager stilling til om betingelserne for at yde støtte er opfyldte, og påser, at Kapitel 6 Byggeriets afslutning Kapitel 6 § 6. Kommunalbestyrelsens tilsagn efter § 2 gives på vilkår, at følgende bestemmelser overholdes Kapitel 7 Udbetaling af realkreditlån og ydelsesstøtte Kapitel 7 § 7. Byggearbejderne skal i henhold til Byggestyrelsens cirkulære nr. 50 af 14. april 1989 om udbud af bygge- og anlægsarbejder udbydes i konkurrence, Kapitel 8 Klagebestemmelser Kapitel 8 § 8. Kommunalbestyrelsen godkender, på grundlag af bygherrens fremsendelse af det i § 3 omtalte skema, anskaffelsessummen ved byggeriets påbegyndelse. Kapitel 9 Ikrafttrædelse Kapitel 9 § 9. Under byggeriets gennemførelse fører kommunalbestyrelsen tilsyn med, at vilkårene for den tilsagte støtte overholdes. § 10. Kommunalbestyrelsen kan under byggeriets gennemførelse kun give tilladelse til ændringer i projektet eller kræve ændringer i projektet, hvor gan § 11. Kommunalbestyrelsen godkender efter ansøgning fremsendt på det i § 3 anførte skema en endelig anskaffelsessum på grundlag af et byggeregnskab. B § 12. Indestående statslån og kommunale lån rykker for optagelse af lån, der ydes efter § 73 b og for lån efter § 31, stk. 4, i realkreditloven. § 13. Realkreditlån i form af indekslån, hvortil der ydes offentlig støtte, kan ikke hjemtages som forhåndslån. § 14. Realkreditlån hjemtages og udbetales, når byggearbejderne er færdige. Den endelige finansiering af byggeriet sker samtidig med kommunalbestyrels § 15. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. § 16. Bekendtgørelsen træder i kraft den 19. juni 1993. § 4, stk. 3, 4 - 7 pkt., har virkning for tilsagn med støtte efter § 73 b i lov om boligbygger Den fulde tekst Officielle noter

Statutory Text (38 Articles)

Bekendtgørelse 1993 368 Historic

§ 1. Til ungdomsboliger, integreret i almennyttige boligafdelinger, organiseret som selvstændige almennyttige afdelinger, som selvejende institutioner med tilsagn før den 1. juli 1986 og særligt godkendte ungdomsboliger kan der efter § 73 b i lov om boligbyggeri ydes støtte til

1) udbedring af byggeskader,

2) større ekstraordinære renoveringsarbejder,

3) større ekstraordinære moderniseringer, og

4) energibesparende foranstaltninger.

Stk. 2. Støtte kan ydes i det omfang udgifterne ikke dækkes ved erstatninger, gennem forsikringer eller ved, at der ydes støtte efter § 36, stk. 2-5, i lov om boligbyggeri.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen påser, at der ikke ydes støtte til vedligeholdelsesarbejder, fornyelses- og forbedringsarbejder, hvortil der er henlagt udisponerede midler eller arbejder, som vedrører bygninger, der ikke er omfattet af det oprindelige tilsagn om støtte eller den særlige godkendelse. Der kan ikke ydes støtte til udbedring mv. af udenomsarealerne, herunder eforboliger.

Bekendtgørelse 1993 368 Historic

Bilag 2

Udfyldelse af skema § 73 b tilsagn, påbegyndelse og afslutning

1. Indledning.

Skemaet indeholder de oplysninger, der er en forudsætning for, at kommunalbestyrelsen kan give tilsagn, og som Bygge- og Boligstyrelsen skal have for at der kan udbetales offentlig støtte efter § 73 b i lov om boligbyggeri.

Felterne i skemaet udfyldes af bygherren, bortset fra pkt. 7, som udfyldes af kommunalbestyrelsen.

Skemaet er opbygget således, at de grundlæggende oplysninger ikke forudsættes at blive ændret under byggesagens forløb.

Ud over de oplysninger, som kommunalbestyrelsen i henhold til renoveringsbekendtgørelsen skal modtage, kan kommunalbestyrelsen som hidtil kræve andet materiale til brug for behandling af støttesagen, herunder yderligere undersøgelser omkring udførelsen af renoveringsarbejderne, reviderede budgetter mv.

2. Udfyldelse med henblik på tilsagn.

Til kommunalbestyrelsens behandling fremsendes en støtteansøgning i form af et udfyldt skema 73 b. Det fremgår nærmere nedenfor, hvilke felter, der på dette tidspunkt skal være udfyldte.

Kommunalbestyrelsens tilsagn bliver, hvis ansøgningen opfylder alle støttebetingelserne, givet på de vilkår, som følger af §§ 5 og 6 i renoveringsbe-kendtgørelsen.

3. Godkendelse af anskaffelsessum ved påbegyndelsen af byggearbejderne.

Efter § 8 i renoveringsbekendtgørelsen godkender kommunalbestyrelsen anskaffelsessummen ved påbegyndelsen af byggearbejderne. Der kan ikke godkendes overskridelser af den ved tilsagnet godkendte anskaffelsessum. Er der opstået overskridelse mellem tilsagn og påbegyndelse, skal Bygge- og Boligstyrelsen ansøges om en udvidelse af tilsagnsrammen. Ansøgningen kan foretages ved en fremsendelse af et nyt skema 73 b.

Når kommunalbestyrelsen ikke uden udvidelse af tilsagnsrammen kan godkende overskridelser af den anskaffelsessum, som er godkendt ved tilsagn, skyldes det, at tilsagnets anskaffelsessum modregnes i det antal værelsesenheder, som boligbyggerilovens ungdomsboligkvote for det pågældende finansår indeholder.

4. Godkendelse af anskaffelsessum på grundlag af byggeregnskab.

Ligesom ved påbegyndelsen kan kommunalbestyrelsen ikke godkende overskridelser af den ved tilsagnet, godkendte anskaffelsessum. Er der opstået overskridelse mellem tilsagn og påbegyndelse, skal Bygge- og Boligstyrelsen ansøges om en udvidelse af tilsagnsrammen. Ansøgningen kan foretages ved en fremsendelse af et nyt skema 73 b.

5. Støtteproceduren.

Skemaet er opbygget således, at de oplysninger i de felter, der danner grundlag for tilsagn ikke senere skal udfyldes påny. Hvis der ikke er ændringer, kan de felter, der skal udfyldes ved påbegyndelse, påføres en kopi af det skema, som er godkendt i forbindelse med tilsagnet.

Kommunalbestyrelsen meddeler bygherren et tilsagn på de vilkår, som er beskrevet i kap. 2 og 3 i renoveringsbekendtgørelsen. Det er ikke tilstrækkeligt, at kommunalbestyrelsen blot underskriver skemaet og fremsender dette til bygherren.

Ved byggeriets påbegyndelse skal kommunalbestyrelsen ligeledes skriftlig meddele bygherren, hvilken anskaffelsessum, der er godkendt, samt oplyse, hvornår byggeregnskabet skal indsendes.

Det samme gælder ved byggeriets afslutning, hvor der godkendes en endelig anskaffelsessum på grundlag af et revideret byggeregnskab.

6. Udfyldelse af skemaets enkelte felter.

Ad 1. Identifikation.

Feltet udfyldes ved ansøgning om tilsagn.

Under Ejendommens ejer anføres navnet på den selvejende institution eller den almennyttige afdeling, som ejer den ejendom, der skal renoveres.

Ejendommens matrikelbetegnelse angives.

Beliggenhedskommunen anføres. Beliggenhedskommunen er den kommune, hvor den selvejende institution eller den almennyttige afdeling med ungdomsboliger er beliggende.

Forretningsførerens navn mv. anføres.

Ad 2. Oplysning om lejemål og lejestigning.

Feltet udfyldes ved ansøgning om tilsagn.

Antallet af værelsesenheder, eller for ældre byggerier normalværelser anføres. Det anføres endvidere, hvor mange ungdomsboliger, der omfattes af ansøgningen samt bruttoetagearealet.

Der anføres endvidere, hvor stor en lejestigning kommunalbestyrelsen har godkendt, som følge af arbejderne udførelse. Godkender kommunalbestyrelsen et andet beløb, end det der er anført af bygherren, skal det fremgå af pkt. 7.

Ad 3. Økonomi.

Der gælder ikke noget rammebeløb for tilsagn til renoveringsarbejder, men kommunalbestyrelsen kan kun godkende nødvendige udgifter til arbejdernes gennemførelse. Kommunalbestyrelsen vurderer, om udgifterne til udførelse af arbejderne hver især er rimelige, og om udgifterne er nødvendige og hensigtsmæssige under hensyn til gennemførelsen af de nødvendige foranstaltninger. Kommunalbestyrelsen vurderer endvidere, om arbejderne udføres på den mest hensigtsmæssige måde, herunder om en byggeskades omfang er tilstrækkeligt belyst. Kommunalbestyrelsen kan således kræve, at bygherren foretager yderligere undersøgelser af bygningens tilstand, forinden der ydes støtte.

Ved tilsagn udfyldes den del af feltet, som bærer overskriften tilsagn.

Ved påbegyndelse udfyldes den del af feltet, som vedrører påbegyndelse. Det samme gælder ved byggeriets afslutning.

Kommunalbestyrelsen kan kræve en yderligere specifikation af oplysninger. Dette kan være påkrævet til en afklaring af, om der i projektet indeholdes udgifter til forbedrings-, fornyelses- eller vedligeholdelsesarbejder. Det er kommunalbestyrelsen, der påser, at der ikke ydes støtte til disse arbejder.

Der er en generel frist på 6 måneder fra arbejdernes aflevering for indsendelse af byggeregnskab. Hvis kommunalbestyrelsen i den enkelte sag har fastsat en anden frist, må kommunen fastsætte vilkår for udgifter, der ikke kan afholdes inden fristens udløb.

Ad 4. Udbud.

Feltet udfyldes, når der ansøges om godkendelse af en anskaffelsessum forud for byggeriets påbegyndelse.

Ad 5. Byggeriets datoer.

Datoerne for forventet påbegyndelse og aflevering af byggearbejderne angives ved påbegyndelsen af byggeriet. Det samme gælder oplysningen om den forventede byggeperiode.

Ved byggeriets afslutning oplyses de faktiske datoer og den faktiske længde af byggeperioden.

Ad 6. Bygherrens underskrift og dato.

Ved udfyldelse af skemaet ved ansøgning om tilsagn underskrives skemaet af bygherren. Det samme gælder ved ansøgning om godkendelse af en anskaffelsessum ved påbegyndelse og afslutning af byggeriet.

Ad 7. Kommunalbestyrelsens erklæringer overfor Bygge- og Boligstyrelsen.

Samtidig med at kommunalbestyrelsen overfor bygherren henholdsvis meddeler tilsagn/godkender anskaffelsessum ved byggeriets påbegyndelse/godkender endelig anskaffelsessum på grundlag af et byggeregnskab, fremsendes en kopi af skemaet påført de nødvendige erklæringer overfor Bygge- og Boligstyrelsen, til styrelsens orientering. Skemaet skal være rettet ind i overensstemmelse med kommunens godkendelse.

Kommunalbestyrelsen har mulighed for at fremkomme med eventuelle bemærkninger til støtteansøgningen forud for tilsagn.

Kommunalbestyrelsen skal underrette bygherren skriftligt om tilsagnet og vilkårene herfor, godkendelse af anskaffelsessum ved påbegyndelse og afslutning af byggeriet. Det er ikke tilstrækkeligt, at kommunalbestyrelsens godkendelse påføres som en underskrift på skemaet, eller bygherren på anden måde orienteres om, at kommunalbestyrelsen behandler ansøgningen.

Godkender kommunalbestyrelsen mindre anskaffelsessummer end ansøgt af bygherren, skal der anføres en begrundelse herfor og en klagevejledning (kommunalbestyrelsens afgørelse er endelig efter § 15 i renoveringsbekendtgørelsen).

Der sker alene en skriftlig indberetning af skemaet. Der indberettes ikke til BOSSINF-STB, som ved opførelse af støttet byggeri.

Bekendtgørelse 1993 368 Historic

§ 2. Til de i § 1 anførte arbejder kan kommunalbestyrelsen på statens vegne give tilsagn om støtte.

Stk. 2. Der kan kun gives tilsagn om støtte inden for den samlede beløbsmæssige tilsagnsramme, som Bygge- og Boligstyrelsen har udmeldt til kommunen for det pågældende finansår. Tilsagnsrammen kan udvides efter ansøgning. Ansøgning om udvidelse af tilsagnsrammen kan imødekommes i det omfang, der er bevillingsmæssig mulighed herfor. Det fremgår af meddelelsen om tildeling af tilsagnsrammen, hvornår denne skal være udnyttet af kommunalbestyrelsen. Den udmeldte tilsagnsramme er først udnyttet med bindende virkning for staten, når kommunalbestyrelsen har givet et bindende tilsagn på de vilkår, som er anført i § 6 og samtidig har orienteret Bygge- og Boligstyrelsen herom.

Stk. 3. Til dækning af statens administrationsudgifter opkræves et gebyr på 4 1/2 promille af den endeligt godkendte anskaffelsessum i henhold til § 11, eksklusiv gebyr.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan i ganske særlige, helt ekstraordinære tilfælde yde et kommunalt lån til opretning af økonomien i ungdomsboliginstitutionen, når der gives tilsagn efter stk. 1. Kommunalbestyrelsen fastsætter ud fra en konkret vurdering i den enkelte sag vilkårene for lån i medfør af § 73 b, stk. 10, i lov om boligbyggeri.

Bekendtgørelse 1993 368 Historic

§ 3. Kommunalbestyrelsen meddeler bygherren tilsagn om støtte efter § 1 på de vilkår, som fremgår af kap. 2 og 3.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen påser, at støtteansøgningen fremsendes på et skema jf. bilag 1, (skema 73 b, tilsagn, påbegyndelse og afslutning), som er udarbejdet af Bygge- og Boligstyrelsen, eller som indeholder oplysninger svarende til det af Bygge- og Boligstyrelsen udarbejdede skema.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan af bygningsejeren kræve det til behandlingen af ansøgningen nødvendige materiale.

Bekendtgørelse 1993 368 Historic

§ 4. I den opgjorte anskaffelsessum for de arbejder, der skal gennemføres, indgår samtlige udgifter, herunder omkostninger ved gennemførelsen af støttesagen mv. Alle udgifter opgøres inklusiv moms.

Stk. 2. Byggelånsrenter kan maksimalt medtages med faktisk dokumenterede udgifter. Byggelånsrenterne bør som udgangspunkt ikke overstige forrentning af anskaffelsessummen i halvdelen af byggetiden til en rente (inklusiv løbende provision), som et byggelån af den pågældende størrelse normalt vil kunne optages til i et pengeinstitut.

Stk. 3. I den opgjorte anskaffelsessum indgår et beløb på 0,5 pct. af den ved påbegyndelsen godkendte anskaffelsessum til dækning af et 5 års eftersyn. Beløbet skal senest ved afleveringstidspunktet for arbejderne anbringes på en spærret konto i et pengeinstitut. Påløbende renter tilskrives kontoens indestående. Eftersynet foretages af en bygningssagkyndig, der har erfaring i bygningseftersyn og bygningsprojektering. Den bygningssagkyndige er overfor bygherren ansvarlig efter dansk rets almindelige erstatningsregler for fejl og forsømmelser ved opgavens løsning. Den bygningssagkyndige må ikke have eller have haft med byggeriets gennemførelse eller drift at gøre som ejer, rådgiver, entreprenør, leverandør, tilsynsmyndighed eller bygningsforvalter. Ansvaret ophører 5 år efter afgivelsen af eftersynsrapporten.

Bekendtgørelse 1993 368 Historic

§ 5. Kommunalbestyrelsen tager stilling til om betingelserne for at yde støtte er opfyldte, og påser, at

1) byggearbejderne ikke er påbegyndt,

2) der forligger en tilstandsrapport med en teknisk beskrivelse af den påtænkte gennemførelse af renoveringsarbejderne. Det skal af rapporten fremgå, hvor påtrængende de pågældende arbejder måtte være,

3) der foreligger en redegørelse for institutionens økonomi, herunder specielt indeståender på henlæggelseskonti,

4) der foreligger en beregning af den nødvendige lejeforhøjelse efter gennemførelsen af arbejderne,

5) der foreligger oplysning om, at de anvendte rådgivere ikke har medvirket ved institutionens opførelse,

6) der foreligger oplysning om, at det beboerdemokratiske organ efter § 9 i bekendtgørelse om organisation af ungdomsboliger, der er opført med offentlig støtte eller efter § 15 i lov om boligbyggeri, har tiltrådt gennemførelsen af arbejderne samt den lejeforhøjelse, der følger heraf, med mindre kommunalbestyrelsen meddeler pålæg herom,

7) de anførte udgifter er rimelige i forhold til arbejdernes udførelse og i teknisk henseende er hensigtsmæssige under hensyn til en samlet vurdering af de nødvendige foranstaltninger og

8) byggesagshonorar og bestyrelsesudgifter ikke overstiger de beløb, som er gældende for opførelse af støttet byggeri efter lov om boligbyggeri.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan i helt særlige tilfælde godkende, at de anvendte teknikere er de samme, som har medvirket ved byggeriets opførelse.

Stk. 3. Tilsagnet kan omfatte udgifter til allerede iværksatte arbejder, der ikke har kunnet udsættes af sikkerhedsmæssige grunde, eller som har været nødvendige som led i undersøgelsen af de byggetekniske forhold, under forudsætning af at kommunalbestyrelsen er orienteret om arbejdernes iværksættelse.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan, når gennemførelse af nødvendige arbejder ikke kan udsættes af sikkerhedsmæssige grunde, godkende, at arbejderne påbegyndes, før der forligger et tilsagn.

Bekendtgørelse 1993 368 Historic

§ 6. Kommunalbestyrelsens tilsagn efter § 2 gives på vilkår, at følgende bestemmelser overholdes

1) byggearbejderne kan først påbegyndes, når arbejderne har været udbudt,

2) Byggestyrelsens cirkulære nr. 551 af 11. november 1981 om byggeri i vinterperioden,

Byggestyrelsens cirkulære af 25. juni 1986 om ansvarsforhold ved byggearbejder,

Byggestyrelsens cirkulære af 12. november 1986 om kvalitetssikring af byggearbejder,

Byggestyrelsens cirkulære af 6. januar 1987 om brug af beton,

Byggestyrelsens cirkulære af 14. april 1989 om udbud af bygge- og anlægsarbejder,

Bygge- og Boligstyrelsens cirkulæreskrivelse af 28. februar 1990 om anvendelse af reglerne i »Almindelige bestemmelser for teknisk rådgivning og bistand« (ABR89) på aftaler om arkitekt- og ingeniørydelser,

Bygge- og Boligstyrelsens cirkulære af 5. september 1990 om kommunalt tilsyn med udbud af byggearbejder i offentligt støttet byggeri, bortset fra § 5, stk. 3 og 4, og

Bygge- og Boligstyrelsens cirkulære af 10. oktober 1991 om pris og tid på bygge- og anlægsarbejder

Stk. 2. Byggearbejderne skal påbegyndes senest 9 måneder fra kommunalbestyrelsens tilsagn.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan i ganske særlige tilfælde godkende fravigelser fra den i stk. 2 nævnte frist.

Stk. 4. Det er en betingelse for udbetaling af offentlig støtte, at kommunalbestyrelsen samtidig med meddelelse af et tilsagn orienterer Bygge- og Boligstyrelsen herom ved fremsendelse af det i § 3 omtalte skema, eller oplysninger svarende hertil. Er tilsagnsmodtageren et almennyttigt boligselskab orienteres tillige Boligselskabernes Landsbyggefond.

Bekendtgørelse 1993 368 Historic

§ 7. Byggearbejderne skal i henhold til Byggestyrelsens cirkulære nr. 50 af 14. april 1989 om udbud af bygge- og anlægsarbejder udbydes i konkurrence, jf. § 6, stk. 1, nr. 2. Dog kan det i ganske særlige tilfælde accepteres, at der indhentes underhåndsbud, jf. stk. 2 - 5. Antagelse af underhåndsbud godkendes af kommunalbestyrelsen. Det er en betingelse for godkendelsen, at de arbejder, der ikke omfattes af underhåndsbudet, udbydes i konkurrence. 60 pct. af arbejderne skal altid udbydes i konkurrence, jf. dog stk. 2 og 5.

Stk. 2. Underhåndsbud kan accepteres, når et byggearbejde fortsættes på en tilgrænsende byggeplads, uden at den oprindelige byggeplads har været forladt af den pågældende entreprenør. Det er dog en forudsætning, at den udførende entreprenør har særlige forudsætninger for at videreføre arbejdet på den billigste måde under hensyn til opnåelse af den ønskede kvalitet. I dette tilfælde kan regler om, at 60 pct. af byggearbejderne skal udbydes i konkurrence, fraviges.

Stk. 3. Underhåndsbud kan accepteres, når der helt eller delvist indgår elementer af forsøg eller produktudvikling i betydeligt omfang i byggeriet. De arbejder, som ikke omfattes af forsøget eller produktudviklingen, skal alle udbydes i konkurrence.

Stk. 4. Underhåndsbud kan accepteres i større byggesager, hvor entreprenøren påtager sig ganske særlige opgaver i forbindelse med planlægningen og gennemførelsen af byggeriet.

Stk. 5. Underhåndsbud kan endvidere accepteres ved udførelse af nødvendige arbejder, der af sikkerhedsmæssige grunde ikke kan udsættes.

Bekendtgørelse 1993 368 Historic

§ 8. Kommunalbestyrelsen godkender, på grundlag af bygherrens fremsendelse af det i § 3 omtalte skema, anskaffelsessummen ved byggeriets påbegyndelse. Kommunalbestyrelsen fremsender det i § 3, omtalte skema, eller oplysninger svarende hertil, til Bygge- og Boligstyrelsen, Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning, det långivende realkreditinstitut og for ungdomsboliger tilhørende et almennyttigt boligselskab, tillige til Boligselskabernes Landsbyggefond.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan ikke godkende overskridelser af den anskaffelsessum, som fremgår af tilsagnet, medmindre Bygge- og Boligstyrelsen på grundlag af kommunalbestyrelsens ansøgning herom har godkendt en udvidelse af den beløbsmæssige tilsagnsramme.

Stk. 3. Har Bygge- og Boligstyrelsen bevillingsmæssig mulighed herfor, kan der godkendes forhøjelser. En sådan godkendelse forudsætter, at kommunalbestyrelsen, ligesom ved tilsagnet påtager sig den støtte, som fremgår af § 2. En forhøjelse betragtes som et nyt tilsagn, som skal fremsendes af kommunalbestyrelsen på det i § 3 anførte skema.

Stk. 4. Udgør overskridelsen mere end 15 pct. af den anskaffelsessum, som det beboerdemokratiske organ har godkendt efter § 9 i bekendtgørelsen om organisation af ungdomsboliger, der er opført med offentlig støtte eller § 15 i lov om boligbyggeri, skal sagen påny forelægges beboerne. Kommunalbestyrelsen kan først fremsende ansøgning om forhøjelse af den beløbsmæssige tilsagnsramme til Bygge- og Boligstyrelsen med sin anbefaling, når de beboerdemokratiske organers tilslutning foreligger. Kommunalbestyrelsen træffer den endelige administrative afgørelse ved tvistigheder mellem institutionens bestyrelsen og det beboerdemokratiske organ om overskridelsen.

Bekendtgørelse 1993 368 Historic

§ 10. Kommunalbestyrelsen kan under byggeriets gennemførelse kun give tilladelse til ændringer i projektet eller kræve ændringer i projektet, hvor ganske særlige forhold måtte foreligge.

Stk. 2. Medfører godkendte ændringer eller kommunale krav til projektet øgede udgifter, må Bygge- og Boligstyrelsen ansøges om en udvidelse af den beløbsmæssige tilsagnsramme. Der kan kun godkendes udvidelser af tilsagnsrammen, når der er bevillingsmæssige muligheder herfor.

Bekendtgørelse 1993 368 Historic

§ 11. Kommunalbestyrelsen godkender efter ansøgning fremsendt på det i § 3 anførte skema en endelig anskaffelsessum på grundlag af et byggeregnskab. Byggeregnskabet fremsendes umiddelbart efter arbejdernes aflevering, dog senest 6 måneder herefter. Kommunalbestyrelsen kan i ganske særlige tilfælde godkende, at fristen forlænges.

Stk. 2. Byggeregnskabet revideres af en registreret eller statsautoriseret revisor.

Stk. 3. Der kan ikke godkendes højere beløb end de faktisk afholdte udgifter med fradrag af eventuelle indtægter, og der kan kun i ekstraordinære situationer godkendes overskridelser af den anskaffelsessum, der er godkendt ved påbegyndelsen eller efter § 10. Der kan kun godkendes overskridelser, hvor overskridelsen på ingen måde kan tilregnes administratorer, rådgivere eller andre, som bygherren har aftale med om bistand til gennemførelsen af renoveringen.

Stk. 4. Forekommer der overskridelser, kan kommunalbestyrelsen ansøge Bygge- og Boligstyrelsen om en udvidelse af den beløbsmæssige tilsagnsramme. Der kan kun godkendes udvidelse af bevillingsrammen, når der er bevillingsmæssig mulighed herfor.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen orienterer Bygge- og Boligstyrelsen, Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning, og for ungdomsboliger tilhørende et almennyttigt boligselskab, tillige Boligselskabernes Landsbyggefond om godkendelsen ved fremsendelse af det i § 3, omtalte skema eller oplysninger svarende hertil.

Bekendtgørelse 1993 368 Historic

§ 12. Indestående statslån og kommunale lån rykker for optagelse af lån, der ydes efter § 73 b og for lån efter § 31, stk. 4, i realkreditloven.

Stk. 2. Kommunale lån efter § 2, stk. 4, til dækning af underskud har oprykkende panteret efter indekslånet.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen godkender, at ejendommen pantsættes ved optagelse af lån efter stk. 1.

Bekendtgørelse 1993 368 Historic

§ 13. Realkreditlån i form af indekslån, hvortil der ydes offentlig støtte, kan ikke hjemtages som forhåndslån.

Stk. 2. Optages et større realkreditlån, end den endelige godkendte anskaffelsessum giver mulighed for, skal lånet nedbringes. Indfrielse af den regulerede obligationsrestgæld sker ved opkøb af indeksobligationer til dagskurs. Udgør det for meget optagne realkreditlån ikke mere end 1 pct. af anskaffelsessummen eller maksimalt 50.000 kr., skal der dog ikke ske indfrielse. Merudgiften til denne belåning afholdes af beboerne, uden at der udbetales støtte til denne del af indekslånet.

Bekendtgørelse 1993 368 Historic

§ 14. Realkreditlån hjemtages og udbetales, når byggearbejderne er færdige. Den endelige finansiering af byggeriet sker samtidig med kommunalbestyrelsens godkendelse af byggeregnskabet for byggeriet.

Stk. 2. Udbetalingen af realkreditlån kan ske etapevis, når hver enkelt etape er færdig og udgør en selvstændig funktionsdygtig enhed.

Stk. 3. Udbetaling af ydelsesstøtte sker i takt med hjemtagelsen af realkreditlånet. Ydelsesstøtten udbetales bagud i tilknytning til de i pantebrevene fastsatte terminer.

Bekendtgørelse 1993 368 Historic

§ 16. Bekendtgørelsen træder i kraft den 19. juni 1993. § 4, stk. 3, 4 - 7 pkt., har virkning for tilsagn med støtte efter § 73 b i lov om boligbyggeri, givet efter den 1. januar 1987.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse vedrørende byggeri, hvortil Bygge- ogBoligstyrelsen har givet tilsagn inden den 19. juni 1993. Afgørelsen træffes på grundlag af de på tilsagnstidspunktet gældende regler. Der kan dog kun godkendes overskridelser af de tilsagnsbeløb, som er godkendt af Bygge- og Boligstyrelsen, hvis der er udmeldt beløbsmæssig tilsagnsramme hertil.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen indsender de hidtil fremsendte oplysninger om godkendelse af anskaffelsessummen ved byggeriets påbegyndelse og afslutning. Kommunalbestyrelsen orienterer skriftligt Bygge- og Boligstyrelsen, Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning og for almennyttigt byggeri tillige Boligselskabernes Landsbyggefond om, at de godkendte anskaffelsessummer reduceres i forhold til de tilsagnsskrivelser, som Bygge- og Boligstyrelsen har afsendt.

Bygge- og Boligstyrelsen, den 11. juni 1993

H.E. Rasmussen

/ Birthe Lehmann

Bekendtgørelse 1993 368 Historic

Bekendtgørelse om offentlig støtte til udbedring af byggeskader og renoveringsarbejder m.v. i statsstøttede ungdomsboliger

I medfør af § 73 b, stk. 12, i lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 135 af 25. februar 1992 som ændret ved § 3 i lov nr. 380 af 20. maj 1992, lov nr. 1047 af 23. december 1992 og lov nr. 181 af 14. april 1993, fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →