Legislator Case Law & Legislation
B19930023403 DK

Anordning om visse forholdsregler mod Serbien og Montenegro ('Forbundsrepublikken Jugoslavien')

15 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (15)

§ 1. Tilladelse til udførsel af varer fra Danmark i henhold til § 2. Tilladelse til transit gennem Serbien eller Montenegro (»Forbundsrepublikken Jugoslavien«), herunder transit på Donau, i henhold til bestemmelser § 3. Tilladelse til at sejle i Serbien og Montenegros (»Forbundsrepublikken Jugoslaviens«) territorialfarvand i henhold til bestemmelserne i Rådets fo § 4. Tilgodehavender, herunder værdipapirer, og likvide midler, der tilhører Serbien og Montenegro (»Forbundsrepublikken Jugoslavien«) eller juridiske § 5. Det er forbudt at yde finansielle tjenesteydelser til personer eller virksomheder hjemmehørende i Serbien eller Montenegro (»Forbundsrepublikken § 6. Når humanitære eller andre særlige hensyn taler derfor, kan udenrigsministeren dispensere fra forbudet i Rådets forordning (EØF) nr. 990/93 af 26 § 7. Denne anordnings bestemmelser finder ikke anvendelse for aktiviteter knyttet til FN's fredsbevarende styrker (UNPROFOR), Den internationale freds § 8. Erstatningskrav fra myndigheder i Serbien eller Montenegro (»Forbundsrepublikken Jugoslavien«), fra juridiske og fysiske personer i Serbien eller § 9. Personer, herunder bestyrelsesmedlemmer i virksomheder, der overtræder §§ 4 eller 5 eller bestemmelserne i Rådets forordning (EØF) nr. 990/93 af § 10. Udbyttet ved handlinger, der er strafbare efter § 9, konfiskeres. Straffelovens § 75, stk. 1, 2. pkt., § 76, stk. 1 og stk. 3-5 og § 77, stk. 1 § 11. Forholdsreglerne i denne anordning omfatter også danske statsborgere, der opholder sig uden for den danske stat. § 12. Anordningen træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende. Samtidig ophæves anordning nr. 413 af 2. juni 1992, som ændret ved anordning nr. 80 § 13. Anordningen gælder ikke for Færøerne og Grønland. Den fulde tekst Officielle noter

Statutory Text (15 Articles)

Anordning 1993 234 Historic

§ 1. Tilladelse til udførsel af varer fra Danmark i henhold til

bestemmelserne i Rådets forordning (EØF) nr. 990/93 af 26. april 1993

og afgørelse nr. 93/235/EKSF af 26. april 1993 (leverancer

udelukkende til medicinsk brug, levnedsmidler samt varer, som skal

dække væsentlige humanitære behov) udstedes af industriministeren.

Anordning 1993 234 Historic

§ 2. Tilladelse til transit gennem Serbien eller Montenegro (»Forbundsrepublikken Jugoslavien«), herunder transit på Donau, i henhold til bestemmelserne i Rådets forordning (EØF) nr. 990/93 af 26. april 1993 og afgørelse nr. 93/235/EKSF af 26. april 1993 udstedes af industriministeren (leverancer udelukkende til medicinsk brug, levnedsmidler samt varer, som skal dække væsentlige humanitære behov). Tilladelse til transit af andre varer kan i særlige undtagelsestilfælde gives af industriministeren.

Anordning 1993 234 Historic

§ 3. Tilladelse til at sejle i Serbien og Montenegros (»Forbundsrepublikken Jugoslaviens«) territorialfarvand i henhold til bestemmelserne i Rådets forordning nr. 990/93 af 26. april 1993 og afgørelse nr. 93/235/EKSF af 26. april 1993 udstedes af industriministeren.

Anordning 1993 234 Historic

§ 4. Tilgodehavender, herunder værdipapirer, og likvide midler, der tilhører Serbien og Montenegro (»Forbundsrepublikken Jugoslavien«) eller juridiske og fysiske personer, som er hjemmehørende heri eller er kontrolleret derfra, skal indsættes på spærrede konti eller depoter i danske pengeinstitutter.

Stk. 2. De kontoførende institutter skal spærre de konti i Værdipapircentralen, hvor Serbien eller Montenegro (»Forbundsrepublikken Jugoslavien«) eller de i stk. 1 nævnte personer er registrerede som ejere eller rettighedshavere.

Stk. 3. Transferering til udlandet af betalingsmidler af enhver art til brug eller rådighed for Serbien eller Montenegro (»Forbundsrepublikken Jugoslavien«) eller de i stk. 1 nævnte personer kan ikke foretages uden tilladelse fra industriministeren.

Stk. 4. De i stk. 1 og 2 nævnte spærrede konti og depoter kan ikke åbnes uden tilladelse fra industriministeren, undtagen for betaling af varer og dermed forbundne tjenesteydelser, for hvilke der er udstedt dansk udførselstilladelse i henhold til § 1.

Anordning 1993 234 Historic

§ 5. Det er forbudt at yde finansielle tjenesteydelser til personer eller virksomheder hjemmehørende i Serbien eller Montenegro (»Forbundsrepublikken Jugoslavien«).

Stk. 2. Når humanitære eller andre særlige hensyn taler derfor, kan industriministeren dispensere fra bestemmelsen i stk. 1 og bestemmelserne i Rådets forordning (EØF) nr. 990/93 af 26. april 1993 og afgørelse nr. 93/235/EKSF af 26. april 1993 om forbudet mod ydelse af ikke-finansielle tjenesteydelser.

Anordning 1993 234 Historic

§ 6. Når humanitære eller andre særlige hensyn taler derfor, kan udenrigsministeren dispensere fra forbudet i Rådets forordning (EØF) nr. 990/93 af 26. april 1993 mod at lade luftfartøjer til eller fra Serbien eller Montenegro (»Forbundsrepublikken Jugoslavien«) afgå fra, lande på eller overflyve dansk territorium.

Anordning 1993 234 Historic

§ 7. Denne anordnings bestemmelser finder ikke anvendelse for aktiviteter knyttet til FN's fredsbevarende styrker (UNPROFOR), Den internationale fredskonference om det tidligere Jugoslavien eller EF's overvågningsmission (ECMM).

Anordning 1993 234 Historic

§ 8. Erstatningskrav fra myndigheder i Serbien eller Montenegro (»Forbundsrepublikken Jugoslavien«), fra juridiske og fysiske personer i Serbien eller Montenegro (»Forbundsrepublikken Jugoslavien«) eller krav på deres vegne i forbindelse med kontrakter eller andre transaktioner, hvis gennemførelse er blevet hindret på grund af bestemmelserne i denne anordning, vil ikke kunne rejses.

Anordning 1993 234 Historic

§ 9. Personer, herunder bestyrelsesmedlemmer i virksomheder, der overtræder §§ 4 eller 5 eller bestemmelserne i Rådets forordning (EØF) nr. 990/93 af 26. april 1993 eller afgørelse nr. 93/235/EKSF af 26. april 1993, straffes efter § 110 C, stk. 2, i straffeloven med bøde, hæfte eller under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 4 år.

Stk. 2. Er overtrædelser af bestemmelserne i Rådets forordning (EØF) nr. 990/93 af 26. april 1993 eller afgørelse nr. 93/235/EKSF af 26. april 1993 begået af et aktieselskab, andelsselskab, anpartsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

Anordning 1993 234 Historic

§ 10. Udbyttet ved handlinger, der er strafbare efter § 9, konfiskeres. Straffelovens § 75, stk. 1, 2. pkt., § 76, stk. 1 og stk. 3-5 og § 77, stk. 1 og 3, finder tilsvarende anvendelse på konfiskation efter denne bestemmelse.

Stk. 2. Fartøjer, fragtkøretøjer, rullende materiel og luftfartøjer, der befinder sig på dansk territorium, og hvorover juridiske eller fysiske personer, der er hjemmehørende i eller som udøver sine aktiviteter fra Serbien eller Montenegro (»Forbundsrepublikken Jugoslavien«), har kontrollerende interesser, tilbageholdes. Såfremt der er sket overtrædelse af bestemmelser i denne anordning eller bestemmelser i Rådets forordning (EØF) nr. 990/93 af 26. april 1993 eller afgørelse nr. 93/235/EKSF af 26. april 1993, kan de i 1. punktum nævnte fartøjer, fragtkøretøjer, rullende materiel og luftfartøjer konfiskeres.

Stk. 3. Fartøjer, fragtkøretøjer, rullende materiel, luftfartøjer og varer, der mistænkes for at blive eller have været anvendt til overtrædelse af bestemmelserne i denne anordning eller bestemmelserne i Rådets forordning (EØF) nr. 990/93 af 26. april 1993 eller afgørelse nr. 93/235/EKSF af 26. april 1993, tilbageholdes eller, såfremt der er sket overtrædelse af de nævnte bestemmelser, beslaglægges eller i særlige tilfælde konfiskeres.

Anordning 1993 234 Historic

§ 12. Anordningen træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende. Samtidig ophæves anordning nr. 413 af 2. juni 1992, som ændret ved anordning nr. 800 af 25. september 1992.

Anordning 1993 234 Historic

§ 13. Anordningen gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Givet på Fredensborg Slot, den 30. april 1993

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/ Niels Helveg Petersen

Anordning 1993 234 Historic

Anordning om visse forholdsregler mod Serbien og Montenegro (»Forbundsrepublikken Jugoslavien«)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt

I henhold til § 1 i lov nr. 156 af 10. maj 1967 om visse

forholdsregler i henhold til De Forenede Nationers pagt, som ændret

ved lov nr. 228 af 6. juni 1985, §§ 1-2 i lov om anvendelse af visse

af De Europæiske Fællesskabers retsakter om ind- og udførsel af

varer, jf. lovbekendtgørelse nr. 267 af 11. april 1988, samt under

henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 990/93 af 26. april 1993

og afgørelse nr. 93/235/EKSF truffet af repræsentanterne for

regeringerne for Det Europæiske Kul- og Stålfællesskabs medlemsstater

forsamlet i Rådet den 26. april 1993 fastsættes herved til opfyldelse

af De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolutioner nr. 757 af 30.

maj 1992, nr. 760 af 18. juni 1992, nr. 787 af 16. november 1992 og

nr. 820 af 17. april 1993

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →