Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om transport af dyr
Statutory Text (4 Articles)
§ 1
I bekendtgørelse nr. 208 af 17. juni 1964 om transport af dyr, som ændret senest ved bekendtgørelse nr. 112 af 19. februar 1990, affattes § 1 således
»§ 1. Reglerne i denne bekendtgørelse finder anvendelse på transport her i landet af levende pattedyr og fugle, når dyrene transporteres over en afstand af højest 50 km regnet fra begyndelsen af transporten til bestemmelsesstedet. Reglerne finder dog anvendelse uanset afstand, når rejsende transporterer selskabsdyr i ikke-erhvervsmæssigt øjemed samt på transport af dyr, som foretages af opdrætteren eller opfederen i landbrugskøretøjer eller i egne transportmidler, når forholdene nødvendiggør sæsonbetonet grænsningsskifte for visse dyrearter, i ikke-erhvervsmæssigt øjemed.
Stk. 2. For transport til søs finder reglerne kun anvendelse på transport af dyr, der er indladet i godsvogne, lastbiler eller containere om bord på færger eller lignende skibe.
Stk. 3. Udenlandske motorkøretøjer m.v., der benyttes til transport af dyr her i landet, skal være indrettet i overensstemmelse med bekendtgørelsens regler, men skal ikke godkendes i henhold til § 15.«
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 25. april 1993.
Justitsministeriet, den 16. april 1993
Erling Olsen
/ Birgit Kleis
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om transport af dyr
Ingen