Bekendtgørelse om radioanlæg i den maritime radiotjeneste og luftfartsradiotjenesten

§ 1. Bekendtgørelsen gælder for radioanlæg til brug

1) i skibe og luftfartøjer,

2) på offentlige kystradiostationer henholdsvis luftfartsradiostationer og

3) på landstationer i den maritime radiotjeneste henholdsvis luftfartsradiotjenesten.

Stk. 2. Ved offentlige kystradiostationer henholdsvis luftfartsradiostationer forstås stationer, over hvilke der bl.a. kan føres korrespondance mellem skibe henholdsvis luftfartøjer og brugere af det offentlige telenet.

Stk. 3. Ved landstationer forstås stationer, der udelukkende er beregnet til forbindelse med radioanlæg i den maritime radiotjeneste henholdsvis luftfartsradiotjenesten.

Stk. 4. For radioanlæg i udenlandske skibe og luftfartøjer, der befinder sig inden for dansk territorium, gælder de bestemmelser, som er indeholdt i §§ 14-21 og § 27.

Tilladelse

§ 2. Oprettelse og drift af radioanlæg må kun ske, hvis der foreligger tilladelse hertil fra Telestyrelsen. Dog kræves der ikke tilladelse til de anlæg, som er nævnt i § 4, stk. 1, nr. 3 og 4.

Stk. 2. Et radioanlæg er oprettet, hvis det er driftsklart for sending eller modtagning, og enten er tilsluttet eller umiddelbart kan tilsluttes strømforsyning og antenne.

Stk. 3. Ved afgørelse af om tilladelse kan gives, lægges der især vægt på,

1) at anvendelsen af radioanlægget sikrer en effektiv udnyttelse af radiofrekvensspektret, og

2) at anvendelsen af radioanlægget respekterer hensynet til at forhindre uautoriseret modtagning af radiokommunikation, som ikke er bestemt til brug for almenheden.

Stk. 4. Afgørelse af, om tilladelse til landstationer kan gives, vil tillige være afhængig af, om kommunikationsbehovet kan tilgodeses på rimelig vis ved andre kommunikationsformer.

Stk. 5. Ansøgningsprocedure og tilladelsernes udformning fastsættes af Telestyrelsen.

Stk. 6. Tilladelse til oprettelse og drift af radioanlæg i et skib sker på betingelse af, at skibets fører eller en anden ombordværende person er indehaver af et gyldigt certifikat til betjening af radioanlægget.

Stk. 7. De certifikater, som er nævnt i stk. 6, skal være udstedt eller godkendt af Telestyrelsen i medfør af bekendtgørelse nr. 542 af 22. juni 1992 om certifikater for betjening af radiostationer i den maritime radiotjeneste eller være gyldige i medfør af nævnte bekendtgørelse.

Stk. 8. Telestyrelsen kan fastsætte vilkår for tilladelsen, herunder om betjeningen af radioanlæg, frekvensanvendelse, tildeling og brug af kaldesignal samt tidsbegrænsning af tilladelsen.

§ 3. For at tilladelse kan udstedes, skal radioanlægget være godkendt efter reglerne i §§ 5-9.

Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan Telestyrelsen i særlige tilfælde, hvor radioanlæg ikke er eller forventes at blive omfattet af en teknisk bestemmelse, udstede tilladelse til oprettelse og drift af radioanlæg efter § 2, stk. 1. Tilladelsen udstedes bl.a. ud fra en vurdering af radioanlæggets kompatibilitet med andet radioudstyr samt en vurdering af radioanlæggets tekniske karakteristikker set i forhold til relevante internationalt vedtagne bestemmelser.

Godkendelse

§ 4. Telestyrelsen fastsætter tekniske bestemmelser for følgende radioanlæg

1) Samtlige sendeanlæg.

2) VHF-modtagere,

UHF-modtagere,

VHF-modtagere for digitalt selektivt kald (DSC), og

VHF-pejlemodtagere.

3) Vagtmodtagere for 2182 kHz,

modtagere for enkeltsidebåndstelefoni,

NAVTEX-modtagere,

MF/HF-modtagere for digitalt selektivt kald (DSC), og modtagere for radiotelex.

4) Fejlkorrektionsudstyr (ARQ-udstyr) for radiotelex, kodnings- og dekodningsudstyr for selektivt kald samt hemmeligholdelsesudstyr.

Stk. 2. De tekniske bestemmelser, som er nævnt i stk. 1, fastsættes bl.a. efter bemyndigelse fra Søfartsstyrelsen.

Stk. 3. Uanset bestemmelsen i § 2, stk. 1, 2. pkt., må de radioanlæg, som er nævnt i stk. 1, nr. 3 og 4, kun oprettes og drives, hvis de er godkendt efter reglerne i §§ 5-9.

Stk. 4. I de tekniske bestemmelser kan der fastsættes krav, der har til formål at sikre en effektiv udnyttelse af radiofrekvensspektret, begrænse forstyrrelser af andre radio- og teletjenester samt tilsigte, at radioanlæg skal kunne fungere sammen med andre radioanlæg.

§ 5. Telestyrelsen meddeler typegodkendelse, hvis radioanlægget er i overensstemmelse med de krav, der er opstillet i de tekniske bestemmelser, der er nævnt i § 4, eller hermed ligeværdige krav, der er opstillet i ækvivalente bestemmelser eller standarder, der er fastsat af en myndighed i et EF- eller EFTA-land. For et EFTA-land gælder, at Aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS-aftalen) skal være trådt i kraft, og at EFTA-landet skal have tiltrådt aftalen.

Stk. 2. Ansøgning om typegodkendelse skal indgives til Telestyrelsen. Ansøgeren skal være etableret i et EF- eller EFTA-land, på Færøerne eller i Grønland. Ansøgningen samt den krævede dokumentation skal være affattet på nordisk sprog, færøsk, grønlandsk eller engelsk.

Stk. 3. Ansøgning om typegodkendelse skal indeholde den nødvendige dokumentation for at opnå godkendelse. Dokumentationen skal som minimum omfatte

1) Ansøgerens navn og adresse.

2) Radioanlæggets fabrikat- og typebetegnelse.

3) Prøvningsrapport til dokumentation af, at kravene i de tekniske bestemmelser, jf. § 4, eller hermed ligeværdige krav, jf. stk. 1, er opfyldt. Prøvningsrapporten skal være udfærdiget af et prøvningslaboratorium, som vedkommende lands kompetente myndighed har akkrediteret i henhold til standarder i EN 45000-serien.

4) Teknisk beskrivelse af radioanlægget.

5) Foto af radioanlægget.

Stk. 4. Telestyrelsen fastsætter de nærmere vilkår for typegodkendelsen, herunder bl.a. at indehaveren af typegodkendelsen skal sikre,

1) at alle radioanlæg af den godkendte type mærkes i overensstemmelse med § 8, og

2) at alle radioanlæg af den godkendte type i enhver teknisk henseende svarer til det afprøvede eksemplar.

Stk. 5. Ændringer i et typegodkendt radioanlæg kræver fornyet typegodkendelse. Ansøgning herom indgives til Telestyrelsen i overensstemmelse med reglerne i stk. 3. Telestyrelsen kan i disse tilfælde, på grundlag af en konkret vurdering, frafalde kravet om fornyet prøvningsrapport efter stk. 3, nr. 3.

§ 6. Telestyrelsen kan efter en vurdering i det enkelte tilfælde fravige kravet om godkendelse, hvis

1) radioanlæg er godkendt af den internationale satellitorganisation INMARSAT til brug for satellitkommunikation, og der ikke foreligger tekniske bestemmelser i medfør af § 4, eller

2) radioanlæg som en del af et udenlandsk fartøj indføres til dansk register, og ved indførelsen er omfattet af en udenlandsk tilladelse.

§ 7. Radioanlæg, der er omfattet af lov om teleterminaludstyr, godkendes efter regler udstedt i medfør af nævnte lov.

§ 8. Radioanlæg skal være tydeligt mærket med fabrikat, type og serienummer samt eventuel yderligere mærkning i henhold til de tekniske bestemmelser. Mærkningen skal være mekanisk solid og holdbar og kan f.eks. udføres ved gravering, prægning eller anvendelse af et eller flere metalskilte. Mærkningen skal være således placeret på anlægget, at den er let synlig i forbindelse med kontrol.

§ 9. Telestyrelsen kan udstede tidsbegrænset godkendelse af radioanlæg, som vil blive omfattet af tekniske bestemmelser, der er under udarbejdelse. Sådanne godkendelser gives i tilfælde, hvor Telestyrelsen vurderer, at det er sandsynliggjort, at de krav, som Telestyrelsen forudser vil indgå i de kommende tekniske bestemmelser, vil kunne opfyldes. For en tidsbegrænset godkendelse gælder i øvrigt bestemmelserne i § 5, stk. 2-4, med undtagelse af bestemmelsen i § 5, stk. 3, nr. 3, om, at prøvningslaboratoriet skal være akkrediteret.

Stk. 2. En tidsbegrænset godkendelse er kun gældende, indtil en prøvningsrapport fra et akkrediteret laboratorium, jf. § 5, stk. 3, nr. 3, kan tilvejebringes på grundlag af endelige tekniske bestemmelser.

Markedsføring

§ 10. Radioanlæg må kun markedsføres, herunder sælges eller udleveres, hvis de er godkendt efter reglerne i §§ 5-9. Salg eller udlevering må kun ske, hvis der foreligger en tilladelse efter § 2.

Stk. 2. I tilfælde af salg af radioanlæg til brug i udlandet kan Telestyrelsen dispensere fra bestemmelsen i stk. 1.

Stk. 3. For radioanlæg, der er omfattet af lov om teleterminaludstyr, gælder reglerne om markedsføring, ibrugtagning m.v. udstedt i medfør af nævnte lov.

Betjening

§ 11. Radiotelegrafanlæg i den maritime radiotjeneste må alene betjenes af en person, der er indehaver af et radiotelegrafistcertifikat.

Stk. 2. Betjening af øvrige radioanlæg i den maritime radiotjeneste, som er omfattet af tilladelseskrav, skal overvåges af en person, der er indehaver af et radiocertifikat, der er gyldigt til betjening af radioanlægget.

Stk. 3. Betjening af radioanlæg, som alene kan anvendes på frekvensen 3302 kHz eller frekvenser uden for de internationale maritime frekvensbånd, er undtaget fra bestemmelsen i stk. 2.

Stk. 4. De certifikater, som er nævnt i stk. 1 og 2, skal være udstedt eller godkendt af Telestyrelsen i medfør af bekendtgørelse nr. 542 af 22. juni 1992 om certifikater for betjening af radiostationer i den maritime radiotjeneste eller være gyldige i medfør af nævnte bekendtgørelse.

§ 12. Radioanlæg i luftfartsradiotjenesten må alene betjenes af en person, der er indehaver af et radiocertifikat udstedt efter Statens Luftfartsvæsens »Bestemmelser for Civil Luftfart«.

Stk. 2. Betjening af landstationer i luftfartsradiotjenesten, som alene kan anvendes til kommunikation mellem luftfartsselskab og luftfartøj på en til formålet anvist særlig frekvens (operational control), er undtaget fra bestemmelsen i stk. 1.

Anlæggenes benyttelse

§ 13. Radioanlæg må kun være indrettet til at anvende de frekvenser, der er anvist af Telestyrelsen i forbindelse med meddelelse af tilladelse til oprettelse og drift af radioanlæg. Frekvensanvendelsen skal til enhver tid være i overensstemmelse med det formål, som blev anvist ved meddelelse af tilladelsen.

Stk. 2. Radioanlæg, som er indrettet til at anvende frekvenser under 30 MHz, og som betjenes af en person, der er indehaver af et radiotelegrafistcertifikat eller et generelt certifikat som radiooperatør i GMDSS (Global Maritime Distress and Safety System), jf. § 11, stk. 4, er dog undtaget fra bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt.

§ 14. Radioanlæg i skibe eller luftfartøjer må kun benyttes til korrespondance med andre fartøjer, offentlige kystradiostationer henholdsvis luftfartsradiostationer, jf. i øvrigt definitionen i § 1, stk. 2, eller landstationer i den maritime radiotjeneste henholdsvis luftfartsradiotjenesten.

Stk. 2. Radioanlæg på landstationer i den maritime radiotjeneste henholdsvis luftfartsradiotjenesten må ikke tilsluttes offentlige telenet for at give mulighed for kommunikation mellem brugere af den maritime radiotjeneste henholdsvis luftfartsradiotjenesten og brugere af de offentlige telenet (gennemstilling).

§ 15. Det er en betingelse for benyttelsen af et radioanlæg,

1) at radioanlægget overholder kravene i de relevante tekniske bestemmelser, og

2) at radioanlægget ikke skaber uacceptable forstyrrelser for andre radiotjenester, herunder modtagning af radiofoni eller fjernsyn, eller for andre elektriske anlæg.

§ 16. Et skib må ikke stationeres på eller uden for dansk søterritorium med det formål at udveksle radiokorrespondance.

§ 17. Radioanlæg må alene benyttes med det minimum af sendeeffekt, som er nødvendig for at sikre en god forbindelse.

§ 18. Ved benyttelse af radioanlæg skal de tildelte kaldesignaler, jf. § 2, stk. 8, benyttes.

§ 19. Der må ikke foretages falske eller vildledende udsendelser, unødvendige og overflødige udsendelser samt udsendelser, hvis identitet enten ikke er angivet eller er falsk.

§ 20. Når et skib befinder sig i en dansk havn, må radioanlæg om bord kun benyttes til nødkorrespondance.

Stk. 2. Undtaget fra bestemmelsen i stk. 1 er

1) INMARSAT satellitterminaler,

2) VHF-radioanlæg, for så vidt angår kommunikation med offentlige kystradiostationer og landstationer i den maritime radiotjeneste, og

3) radioanlæg, for så vidt angår benyttelse til intern kommunikation om bord.

§ 21. Når et luftfartøj befinder sig i en dansk lufthavn eller landingsplads, må radioanlæg om bord kun benyttes til nødkorrespondance.

Stk. 2. Undtaget fra bestemmelsen i stk. 1 er

1) kommunikation med kontroltårn, klarering (handling agency) eller luftfartsselskaber (operational control), og

2) funktionsprøver efter tilladelse fra kontroltårn under forudsætning af, at prøven ikke er til gene for anden kommunikation.

§ 22. Skibe og luftfartøjer, som befinder sig inden for fremmede landes territorialgrænse, er forpligtede til at underkaste sig de bestemmelser, som vedkommende land måtte fastsætte for radioanlæg.

§ 23. For benyttelse af radioanlæg i den maritime radiotjeneste gælder i øvrigt »Bestemmelser om benyttelse af maritime radioanlæg«.

Stk. 2. De bestemmelser, der er nævnt i stk. 1, fastsættes af Telestyrelsen.

Andre bestemmelser

§ 24. Permanent nedlæggelse, overdragelse eller salg af et radioanlæg skal skriftligt meddeles Telestyrelsen. Ved overdragelse eller salg skal der tillige gives oplysning om den nye ejers navn og adresse.

Stk. 2. I tilfælde af ændring af tilladelsesindehaverens postadresse skal tilladelsesindehaveren give Telestyrelsen meddelelse herom.

§ 25. Tilladelsen og radiooperatørens certifikat skal forefindes ved radioanlægget.

Stk. 2. Udover de dokumenter, som er nævnt i stk. 1, skal »Bestemmelser om beskyttelse af maritime radioanlæg«, jf. § 23, forefindes ombord.

Gebyrer

§ 26. Telestyrelsen opkræver gebyrer fastsat af Ministeriet for Kommunikation og Turisme for bl.a. udstedelse og ændring af tilladelser, typegodkendelse og andre former for godkendelse af radioanlæg til dækning af udgifterne i forbindelse med administrationen af bekendtgørelsen.

Tavshedspligt

§ 27. Radiokorrespondance skal hemmeligholdes for alle uvedkommende.

Stk. 2. Hvis der modtages andre radiosignaler end dem, der er omfattet af tilladelsen, må deres indhold ikke gengives, meddeles til trediemand eller benyttes til noget som helst formål; deres eksistens må end ikke røbes for uvedkommende.

Tilsyn og kontrol

§ 28. Telestyrelsen kan til enhver tid foretage kontrol af radioanlæg, tilladelser og de certifikater, som er nævnt i § 11, stk. 1-2, og § 12, stk. 1. De til kontrollen bemyndigede personer skal, hvis de skønner det nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse have adgang til at foretage kontrolbesøg for at undersøge og afprøve radioanlæg på de steder, hvor de er installeret, eller hvorfra de normalt benyttes, for at kontrollere, om bestemmelserne i bekendtgørelsen er overholdt. Legitimationen udstedes af Telestyrelsen.

Stk. 2. Telestyrelsen kan i forbindelse med kontrolbesøg plombere radioanlæg, hvortil der ikke foreligger tilladelse, eller hvis vilkårene for en tilladelse ikke er overholdt.

Stk. 3. De oplysninger, der forlanges af Telestyrelsens kontrollanter om radioanlæggenes indretning og benyttelse, skal omgående gives. Telestyrelsens kontrollanter kan give påbud om radioanlæggenes indretning og benyttelse.

Stk. 4. Søfartsstyrelsen, Statens Luftfartsvæsen og Told- og Skattestyrelsen har samme ret som Telestyrelsen til kontrol. Konstaterede overtrædelser indberettes af disse myndigheder til Telestyrelsen til videre foranstaltning.

Stk. 5. Radioopkald fra Telestyrelsen skal besvares omgående. De af hensyn til kontrollen forlangte oplysninger skal gives omgående.

§ 29. Virksomheder, der fremstiller eller markedsfører radioanlæg, skal til enhver tid give repræsentanter fra Telestyrelsen adgang til, hvis Telestyrelsens repræsentanter skønner det nødvendigt, uden retskendelse mod behørig legitimation at foretage undersøgelse af de omhandlede radioanlæg eller udtage eksemplarer af radioanlæg til kontrol af overholdelsen af bestemmelserne i denne bekendtgørelse.

Tilbagekaldelse m.v.

§ 30. Telestyrelsen kan tilbagekalde tilladelser, hvis bestemmelserne i denne bekendtgørelse overtrædes, eller vilkår for en tilladelse ikke overholdes.

Stk. 2. En tilladelse kan tilbagekaldes, hvis de frekvensmæssige forudsætninger for tilladelsen falder bort, eller forholdene efter Telestyrelsens skøn gør det nødvendigt.

Stk. 3. Hvis det konstateres, at radioanlæg benyttes i strid med denne bekendtgørelse eller vilkår for tilladelsen, kan Telestyrelsen stille særlige krav vedrørende radioanlæggets benyttelse, herunder om begrænsning i anvendelsen frekvensmæssigt, geografisk eller tidsmæssigt.

§ 31. Hvis det konstateres, at der markedsføres, herunder sælges eller udleveres, radioanlæg, der ikke overholder bestemmelserne i denne bekendtgørelse eller de i medfør heraf fastsatte tekniske bestemmelser, kan Telestyrelsen

1) nedlægge forbud mod markedsføring, herunder salg og udlevering,

2) stille krav om indskrænkning i adgangen til markedsføring, herunder salg og udlevering, eller

3) udstede påbud om tilbagekaldelse fra markedet, tilbagekøb eller afhjælpning af radioanlæg.

§ 32. Telestyrelsen kan tilbagekalde en godkendelse efter §§ 5-9, hvis det konstateres, at vilkårene for godkendelsen ikke overholdes.

Straffebestemmelser

§ 33. Med bøde straffes den, der

1) overtræder § 2, stk. 1, § 4, stk. 3, § 8, § 10, stk. 1, § 11, stk. 1-2, § 12, stk. 1, §§ 13-14, §§ 16-22, §§ 24-25, § 27, § 28, stk. 3, 1. pkt., eller § 28, stk. 5,

2) overtræder vilkår fastsat i medfør af § 2, stk. 8, eller § 5, stk. 4,

3) hindrer den kontrol, som er nævnt i § 28, stk. 1 og 4, eller § 29,

4) hindrer den plombering, som er nævnt i § 28, stk. 2,

5) undlader at efterkomme påbud givet i medfør af § 28, stk. 3, 2. pkt., eller § 31, stk. 1, nr. 3,

6) undlader at efterkomme krav stillet i medfør af § 30, stk. 3, eller § 31, stk. 1, nr. 2,

7) undlader at efterkomme forbud udstedt i medfør af § 31, stk. 1, nr. 1, eller

8) har foretaget installation af radioanlæg, apparater eller dele dertil, der ikke opfylder bestemmelserne i denne bekendtgørelse eller de i medfør heraf fastsatte tekniske bestemmelser, eller som bringer radioanlæg i strid med bestemmelserne.

Stk. 2. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der efter § 7, stk. 3, i lov om radiokommunikation pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der efter samme bestemmelse pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab som sådant bødeansvar.

§ 34. I sager om overtrædelse af bekendtgørelsens bestemmelser, der ikke skønnes at ville medføre højere straf end bøde på 2.000 kr., kan Telestyrelsen tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, hvis den pågældende erklærer sig rede til at betale en bøde inden en nærmere angiven frist.

Stk. 2. I sager, der afgøres efter proceduren i stk. 1, kan afgørelsen betinges af, at den pågældende erklærer sig indforstået med konfiskation af det radioanlæg, der er genstand for overtrædelsen.

Stk. 3. Betales en bøde efter stk. 1 ikke i rette tid, eller misligholdes et vilkår om konfiskation efter stk. 2, overgives sagen til politiet.

Stk. 4. For en tilkendegivelse efter stk. 1 finder bestemmelserne i retsplejeloven om indholdet af anklageskriftet i politisager tilsvarende anvendelse.

Ikrafttræden m.m.

§ 35. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. maj 1993.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 538 af 22. juni 1992 om radioanlæg i den maritime radiotjeneste og luftfartsradiotjenesten ophæves.

Stk. 3. Tilladelser og godkendelser udstedt i medfør af hidtil gældende bestemmelser forbliver gældende i overensstemmelse med denne bekendtgørelse.

Ministeriet for Kommunikation og Turisme, den 30. marts 1993

Arne Melchior

/ Susanne Andersen

Bekendtgørelse om radioanlæg i den maritime radiotjeneste og luftfartsradiotjenesten

I medfør af §§ 1, 3, 4, 4 a, 4 b, 6, 6 a, 7 og 7 a i lov om

radiokommunikation, jf. lovbekendtgørelse nr. 297 af 22. april 1992,

fastsættes

Anvendelsesområde

Ingen