Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om dyrlægers indkøb, opbevaring, anvendelse, ordinering og distribuering af lægemidler til dyr (* 1)
Statutory Text (4 Articles)
§ 1
I bekendtgørelse nr. 508 af 29. juni 1990 om dyrlægers indkøb, opbevaring, anvendelse, ordinering og distribuering af lægemidler til dyr, foretages følgende ændringer
1. Efter § 2 indsættes som ny § 2 a
» § 2 a. Findes der ikke et godkendt veterinært lægemiddel, kan en dyrlæge undtagelsesvis anvende følgende lægemidler til behandling af en sygdom hos en enkelt eller et lille antal husdyr på en bedrift
1) veterinære lægemidler, der er godkendt til en anden dyreart eller til samme dyreart for en anden sygdom, eller hvis et sådant præparat ikke findes
2) lægemidler, der af Sundhedsstyrelsen er godkendt til behandling af sygdomme hos mennesker, eller hvis et sådant præparat ikke findes
3) veterinære lægemidler, der i henhold til lov om lægemidler tilberedes på et apotek efter dyrelægeordination.
Stk. 2. Er der ikke angivet tilbageholdelsestid ved anvendelsen af de i stk. 1, nr. 1-3, nævnte lægemidler, skal dyrlægen for behandlede dyr, hvis kød eller produkter er bestemt til menneskeføde, fastsætte en tilbageholdelsestid før slagtning på mindst 30 døgn, før levering af mælk mindst 6 døgn, før levering af æg mindst 10 døgn og før levering af fiskekød mindst 60 døgn ved vandtemperaturer?10IC og 30 døgn ved vandtemperaturer)10I.
Stk. 3. Ved anvendelse af de i stk. 1, nr. 1-3, nævnte lægemidler skal dyrlægen føre optegnelse over
1) dato for undersøgelsen af dyrene,
2) ejerens navn og adresse,
3) antallet af behandlede dyr,
4) den stillede diagnose,
5) de ordinerede præparater eller lægemidler,
6) behandlingens varighed og
7) de meddelte tilbageholdelsestider.
Stk. 4. Dyrlægen skal opbevare de i stk. 3 nævnte optegnelser i mindst 3 år fra sygdomsbehandlingen påbegyndes.«.
2. I § 9 indsættes efter »2,»: »2 a,».
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. april 1993.
Landbrugsministeriet, den 24. marts 1993
Bjørn Westh
/ Lene Knudsen
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om dyrlægers indkøb, opbevaring, anvendelse, ordinering og distribuering af lægemidler til dyr (* 1)
(* 1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører art. 4, stk. 4, i Rådets direktiv 81/851/EØF, som affattet ved art. 1, stk. 4, i Rådets direktiv 90/676/EØF, EF-Tidende 1990 L 373 s. 15.