Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om gebyrer for autorisation, godkendelse, tilsyn og kontrol m.m. af levnedsmiddelvirksomheder
Statutory Text (4 Articles)
§ 1
I bekendtgørelse nr. 742 af 8. november 1991 om gebyrer for autorisation, godkendelse, tilsyn og kontrol m.m. af levnedsmiddelvirksomheder, som ændret ved bekendtgørelse nr. 596 af 24. juni 1992, foretages følgende ændringer
1. Indledningen affattes således
»I medfør af § 46, stk. 1 og § 48 a i lov nr. 310 af 6. juni 1973 om levnedsmidler m.m., som bl.a. ændret ved lov nr. 220 af 10. april 1991 og senest ændret ved lov nr. 1085 af 23. december 1992, og efter forhandling med landbrugsministeren fastsættes:».
2. Efter § 6 indsættes
» § 6 a. Kommunalbestyrelsen kan fritage visse detailforhandlingsvirksomheder, der som led i et uegennyttigt socialt arbejde tilvirker eller forhandler levnedsmidler, uden erhvervsmæssig fortjeneste for øje og uden konkurrencemæssigt forhold til andre virksomheder, for gebyr i henhold til denne bekendtgørelse.«.
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 6. marts 1993. Bestemmelsen i § 1, nr. 2, har virkning for gebyrer, der vedrører indeværende år.
Sundhedsministeriet, den 24. februar 1993
Torben Lund
/ J. Bartels Petersen
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om gebyrer for autorisation, godkendelse, tilsyn og kontrol m.m. af levnedsmiddelvirksomheder
Ingen