Legislator Case Law & Legislation
B19930000405 DK

Bekendtgørelse om undtagelse af dokumenter om indkøbsaftaler fra aktindsigt efter lov om offentlighed i forvaltningen

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

Bekendtgørelse 1993 4 Historic

§ 1. I sager om indkøbsaftaler er følgende dokumenter undtaget fra aktindsigt efter lov om offentlighed i forvaltningen

1) Brevveksling mellem myndigheder og enkeltpersoner eller virksomheder, der indgiver eller har indgivet tilbud om levering af varer eller tjenesteydelser, eller som har rettet henvendelse til myndigheden med henblik på eventuel afgivelse af sådant tilbud.

2) Indgåede indkøbsaftaler og materiale vedrørende aftalernes indhold og anvendelse så længe aftalerne løber, eller det efter udløbet er nødvendigt af hensyn til parternes forretningsmæssige forhold.

3) Brevveksling med sagkyndige i forbindelse med indkøbsaftalerne.

Bekendtgørelse 1993 4 Historic

§ 2. Ved sager om indkøbsaftaler, jf. § 1, forstås sagstyper, hvor statslige myndigheder har indgået eller agter at indgå aftaler om varekøb eller tjenesteydelser eller en kombination heraf, herunder i form af rammeaftaler.

Bekendtgørelse 1993 4 Historic

§ 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. januar 1993 og finder anvendelse på anmodninger om aktindsigt, som indgives efter dette tidspunkt.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 873 af 12. december 1986 om undtagelse af dokumenter vedrørende indkøbsaftaler fra aktindsigt efter lov om offentlighed i forvaltningen ophæves.

Finansministeriet, Administrations- og Personaledepartementet, den 4. januar 1993

Henning Dyremose

/ Jens Ulrik Dalgaard

Bekendtgørelse 1993 4 Historic

Bekendtgørelse om undtagelse af dokumenter om indkøbsaftaler fra aktindsigt efter lov om offentlighed i forvaltningen

I medfør af § 3, stk. 1, i lov nr. 572 af 19. december 1985 om offentlighed i forvaltningen fastsættes efter forhandling med justitsministeren

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →