DK
Teknisk forskrift om sikkerhed og sundhed for arbejde i skibe (* 1)
Table of Provisions (96)
Statutory Text (96 Articles)
Artikel 1
Formål
1. Formålet med dette direktiv er at iværksætte foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet.
2. Med henblik herpå omfatter direktivet generelle principper for forebyggelse af erhvervsbetingede risici og beskyttelse af sikkerhed og sundhed, fjernelse af faktorer, der kan frembyde risici eller forårsage ulykker, oplysning, høring, afbalanceret deltagelse i overensstemmelse med national lovgivning og/eller praksis samt oplæring af arbejdstagerne og deres repræsentanter, tillige med almindelige retningslinjer for iværksættelsen af nævnte principper.
3. Dette direktiv berører ikke nugældende eller fremtidige bestemmelser i medlemsstaterne eller Fællesskabet, der er mere fordelagtige i henseende til beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet.
Artikel 1
Formål
1. Ved dette direktiv, som er andet særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF, fastsættes minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes brug af arbejdsudstyr, som defineret i artikel 2.
2. Bestemmelserne i direktiv 89/391/EØF finder i fuld udstrækning anvendelse på hele det i stk. 1 nævnte område, dog med forbehold af strengere og/eller mere specifikke bestemmelser i nærværende direktiv.
Artikel 1
Formål
1. Ved dette direktiv, som er tredje særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF, fastsættes minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes brug af personlige værnemidler under arbejdet.
2. Bestemmelserne i direktiv 89/391/EØF finder i fuld udstrækning anvendelse på hele det i stk. 1 nævnte område, dog med forbehold af strengere og/eller mere specifikke bestemmelser i nærværende direktiv.
Artikel 1
Formål
1. Ved dette direktiv, som er fjerde særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF, fastsættes der minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med manuel håndtering af byrder, som kan medføre risiko for især ryg- og lændeskader hos arbejdstagerne.
2. Bestemmelserne i direktiv 89/391/EØF finder i fuld udstrækning anvendelse på hele det i stk. 1 nævnte område, dog med forbehold af strengere og/eller mere specifikke bestemmelser i nærværende direktiv.
Artikel 1
Formål
1. Dette direktiv, som er det sjette særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF, har til formål at beskytte arbejdstagerne mod risici for deres sundhed og sikkerhed, herunder at forebyge sådanne risici, som opstår eller kan opstå ved, at de under arbejdet udsættes for kræftfremkaldende stoffer.
I direktivet fastsættes de minimumsforskrifter, herunder grænseværdier, som specielt gælder på dette område.
2. Dette direktiv gælder ikke for arbejdstagere, der kun udsættes for stråling, som omfattes af bestemmelserne i Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab.
3. Direktiv 89/391/EØF finder i fuld udstrækning anvendelse på hele det i stk. 1 nævnte område, dog med forbehold af strengere og/eller mere specifikke bestemmelser i nærværende direktiv.
Artikel 1
Anvendelsesområde
Dette direktiv finder anvendelse på
1) ansættelsesforhold, der er reguleret af en tidsbegrænset arbejdskontrakt, indgået direkte mellem arbejdsgiver og arbejdstager, hvor kontraktens udløb er bestemt af objektive faktorer såsom: en nøjagtigt angivet ophørsdato, fuldførelse af en bestemt opgave eller en bestemt begivenheds indtræden
2) vikaransættelsesforhold mellem et vikarbureau, som er arbejdsgiveren, og arbejdstageren, som stilles til rådighed for at arbejde for og under kontrol af en brugervirksomhed og/eller -institution.
Bilag 1
RÅDETS DIREKTIV
af 12. juni 1989
om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (89/391/EØF)
RÅDET FOR DE EUROPÆISKE
FÆLLESSKABER HAR -
under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fælleskab, særlig artikel 118 A,
under henvisning til forslag fra Kommissionen (1), udarbejdet efter høring af Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed, Hygiejne og Sundhedsbeskyttelse på Arbejdspladsen, i samarbejde med Europa-Parlamentet (2),
under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg (3), og
ud fra følgende betragtninger
I henhold til Traktatens artikel 118 A skal Rådet, ved udstedelse af direktiver, vedtage minimumsforskrifter med henblik på at forbedre navnlig arbejdsmiljøet for at sikre et højere niveau for beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed;
dette direktiv kan ikke berettige til en eventuel nedsættelse af de beskyttelsesniveauer, der allerede er opnået i hver enkelt medlemsstat, idet medlemsstaterne i medfør af Traktaten skal bestræbe sig på at forbedre de eksisterende vilkår på dette område og sætte sig som mål at harmonisere disse vilkår på et stadig stigende niveau;
det har vist sig, at arbejdstagerne på arbejdsstedet og i løbet af hele deres erhvervsaktive tilværelse kan blive udsat for påvirkning fra farlige faktorer i arbejdsmiljøet;
i henhold til Traktatens artikel 118 A skal det i direktiverne undgås, at der pålægges administrative, finansielle og retlige byrder af en sådan art, at de hæmmer oprettelse og udvikling af små og mellemstorevirksomheder;
Kommissionens meddelelse om dens program for sikkerhed, hygiejne og sundhed på arbejdspladsen (4) omhandler vedtagelse af direktiver med henblik på at varetage arbejdstagernes sikkerhed og sundhed;
Rådet har i sin resolution af 21. december 1987 om sikkerhed, hygiejne og sundhed på arbejdspladsen (5) taget til efterretning, at Kommissionen i nær fremtid agter at forelægge det et direktiv om tilrettelæggelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen;
(1) EFT nr. C 141 af 30.5.1988, s.1.
(2) EFT nr. C 326 af 19.12.1988, s.102, og EFT nr. C 158 af 26.6.1989.
(3) EFT nr. C 175 af 4.7.1988, s.22.
(4) EFT nr. C 28 af 3.2.1988, s.3.
(5) EFT nr. C 28 af 3.2.1988, s.1.
i februar 1988 vedtog Europa-Parlamentet fire beslutninger som led i drøftelsen om virkeliggørelsen af det indre marked og beskyttelse på arbejdsstedet; i disse beslutninger opfordres Kommissionen specielt til at udarbejde et rammedirektiv, der skal danne grundlag for særdirektiver, som skal omfatte alle risici i forbindelse med sikkerhed og sundhed på arbejdsstedet;
det påhviler medlemsstaterne at arbejde for en forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed på deres område; iværksættelse af foranstaltninger vedrørende arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet bidrager i visse tilfælde til at beskytte sundheden og eventuelt sikkerheden for personer bosat i hans husstand;
medlemsstaternes lovgivning vedrørende sikkerhed og sundhed på arbejdsstedet er indbyrdes meget forskellig og bør forbedres; sådanne nationale bestemmelser på området, der ofte er blevet suppleret med tekniske forskrifter og/eller vejledende normer, kan fore til forskellige niveauer for beskyttelse af sikkerhed og sundhed og bane vej for en konkurrence, der sker på bekostning af sikkerheden og sundheden;
der er stadig for mange beklagelige arbejdsulykker og erhvervssygdomme; forebyggende foranstaltninger bør træffes eller forbedres snarest muligt for at beskytte arbejdstagernes sikkerhed og sundhed og således sikre et højere beskyttelsesniveau;
for at sikre et højere beskyttelsesniveau må arbejdstagerne og/eller deres repræsentanter oplyses om risiciene for deres sikkerhed og sundhed og om de foranstaltninger, der er påkrævet for at mindske eller fjerne disse risici; det er ligeledes absolut nødvendigt, at de gennem en afbalanceret deltagelse i overensstemmelse med national lovgivning og/eller praksis selv får mulighed for at bidrage til, at de nødvendige beskyttelsesforanstaltninger træffes;
det er nødvendigt at fremme udvekslingen af oplysninger, dialogen og en afbalanceret form for deltagelse i spørgsmål vedrørende sikkerhed og sundhed på arbejdsstedet mellem arbejdsgivere og arbejdstagere og/eller deres repræsentanter ved hjælp af hensigtsmæssige fremgangsmåder og instrumenter i overensstemmelse med national lovgivning og/eller praksis;
forbedring af arbejdstagernes sikkerhedsmæssige, hygiejnemæssige og sundhedsmæssige vilkår under arbejdet er et mål, der ikke bør underordnes rent økonomiske hensyn;
arbejdsgiverne har pligt til at holde sig underrettet om tekniske og videnskabelige fremskridt i forbindelse med udformning af arbejdspladserne under hensyn til de risici, der er forbundet med deres virksomhed, og at underrette de repræsentanter for arbejdstagerne, der udover deres deltagelsesbeføjelser i medfør af dette direktiv, således at der kan sikres en bedre beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed;
bestemmelserne i dette direktiv finder med forbehold af strengere nugældende eller fremtidige fællesskabsbestemmelser anvendelse på alle risici og bl.a. dem, der følger af anvendelsen under arbejdet af kemiske, fysiske og biologiske agenser, som omhandlet i direktiv 80/1107/EØF (1), senest ændret ved direktiv 88/642/EØF (2);
i henhold til afgørelse 74/325/EØF (3) skal Kommissionen høre Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed, Hygiejne og Sundhedsbeskyttelse på Arbejdspladsen med henblik på udarbejdelsen af forslag på dette område;
der bør nedsættes et udvalg, hvis medlemmer udpeges af medlemsstaterne, og som får til opgave at bistå Kommissionen i forbindelse med de tekniske tilpasninger af de i nærværende direktiv omhandlede særdirektiver -
(1) EFT nr. L 327 af 3.12.1980, s.8.
(2) EFT nr. L 356 af 24.12.1988, s.74.
(3) EFT nr. L 185 af 9.7.1974, s.15.
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV
AFSNIT I
GENERELLE BESTEMMELSER
§ 1. Forskriften omfatter gennemførelsen af EF-direktiver om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet.
Stk. 2. Direktiverne er medtaget som bilag til forskriften. Bilagene er
Bilag 1 Rådets direktiv nr. 89/391/EØF om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet, EF-Tidende 1989 L 183, s. 1.
Bilag 2 Rådets direktiv nr. 89/655/EØF om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes brug af arbejdsudstyr under arbejdet, (andet særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), EF-Tidende 1989 L 393, s. 13.
Bilag 3 Rådets direktiv nr. 89/656/EØF om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes brug af personlige værnemidler under arbejdet, (tredje særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), EF-Tidende 1989 L 393, s. 18.
Bilag 4 Rådets direktiv nr. 90/269/EØF om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med manuel håndtering af byrder, som kan medføre risiko for især ryg- og lændeskader hos arbejdstagerne (fjerde særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), EF-Tidende 1990 L 156, s. 9.
(*) Den tekniske forskrift indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv nr. 89/391/EØF m.fl., se forskriftens § 1, stk. 2. Bilag 5 Rådets direktiv nr. 90/394/EØF om beskyttelse af arbejdstagerne mod risici for under arbejdet at være udsat for kræftfremkaldende stoffer (sjette særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), EF-Tidende 1990 L 196, s. 1.
Bilag 6 Rådets direktiv nr. 91/383/EØF om supplering af foranstaltningerne til forbedring af sikkerheden og sundheden på arbejdsstedet for arbejdstagere, der har et tidsbegrænset ansættelsesforhold eller et vikaransættelsesforhold, EF-Tidende 1991 L 206, s. 19.
Artikel 2
Anvendelsesområde
1. Dette direktiv finder anvendelse på alle former for private og offentlige aktiviteter (industri, landbrug, handel, administration, tjenesteydelser, undervisning, kulturel virksomhed, fritidsbeskæftigelse osv.).
2. Dette direktiv finder ikke anvendelse, når særlige forhold i tilknytning til visse specifikke aktiviteter i den offentlige tjeneste, f.eks. i de væbnede styrker eller inden for politiet, eller til visse specifikke aktiviteter i civilbeskyttelsestjenesterne på afgørende vis taler imod dets anvendelse.
I så fald skal det påses, at arbejdstagernes sikkerhed og sundhed sikres i videst muligt omfang i overensstemmelse med målsætningerne i dette direktiv.
Artikel 2
Definitioner
I dette direktiv forstås ved
a) arbejdsudstyr: alle maskiner, apparater, værktøjer eller installationer, som bruges under arbejdet;
b) anvendelse af arbejdsudstyr: alle operationer i forbindelse med brug af arbejdsudstyr, såsom ibrugtagning eller udtagning af drift, anvendelse, transport, reparation, ændring, vedligeholdelse, pasning, herunder bl.a. rengøring;
c) farligt område: ethvert område inden i og/eller omkring arbejdsudstyr, i hvilket en udsat arbejdstagers tilstedeværelse udgør en fare for den pågældendes sikkerhed eller sundhed;
d) udsat arbejdstager: enhver arbejdstager, der helt eller delvis befinder sig i et farligt område;
e) operatør: den eller de arbejdstager(e), der har til opgave at benytte arbejdsudstyr.
AFSNIT II
ARBEJDSGIVERNES FORPLIGTELSER
Artikel 2
Definition
1. I dette direktiv forstås ved personlige værnemidler alt udstyr, der er bestemt til at skulle bæres eller holdes af arbejdstageren for at beskytte mod en eller flere risici, som kan true vedkommendes sikkerhed eller sundhed under arbejdet, samt enhver form for tilbehør, der tjener dette formål.
2. Definitionen i stk. 1 omfatter ikke
a) almindeligt arbejdstøj og uniformer, som ikke specielt er beregnet til at beskytte arbejdstagerens sikkerhed og sundhed;
b) udstyr til nødhjælps- og redningstjenester;
c) personlige værnemidler til militæret, politiet og andre ordensmyndigheder;
d) personlige værnemidler til brug i forbindelse med køretøjer;
e) sportsudstyr;
f) selvforsvars- eller alarmudstyr;
g) transportabelt udstyr til sporing og lokalisering af farlige og skadelige faktorer.
Artikel 2
Definition
I dette direktiv forstås ved manuel håndtering af byrder enhver flytning eller støtte af en byrde udført af en eller flere arbejdstagere, som på grund af byrdens beskaffenhed eller ugunstige ergonomiske betingelser kan medføre risiko for især ryg- og lændeskader hos arbejdstagerne, når byrden løftes, sænkes, skubbes, trækkes, bæres eller flyttes.
AFSNIT II
ARBEJDSGIVERNES FORPLIGTELSER
Artikel 2
Definition
1. I dette direktiv forstås ved et kræftfremkaldende stof
a) et stof, som i underbilag I til direktiv 67/548/EØF er givet risikosætning R 45 (kan fremkalde kræft)
b) et præparat, som i overensstemmelse med artikel 3, stk. 5, litra j), i direktiv 88/379/EØF, skal etiketteres med risikosætning R 45 (kan fremkalde kræft)
c) et stof, et præparat eller en proces, som er nævnt i underbilag I, samt et stof eller et præparat, der frigøres under en i underbilag I omhandlet proces.
Artikel 2
Formål
1. Formålet med dette direktiv er at sikre, at arbejdstagere, der har et ansættelsesforhold som omhandlet i artikel 1, for så vidt angår sikkerhed og sundhed på arbejdsstedet er sikret samme beskyttelsesniveau som det, der gælder for de øvrige arbejdstagere i den pågældende brugervirksomhed og/eller -institution.
2. Et ansættelsesforhold som omhandlet i artikel 1 kan ikke begrunde forskelsbehandling med hensyn til arbejdsforhold, for så vidt som det drejer sig om beskyttelse af sikkerheden og sundheden på arbejdsstedet, særlig adgangen til personlige værnemidler.
3. Såvel direktiv 89/391/EØF som de særdirektiver, der udstedes i medfør af artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF, gælder fuldt ud for arbejdstagere med de i artikel 1 nævnte ansættelsesforhold, dog med forbehold af mere bindende og/eller mere specifikke bestemmelser i nærværende direktiv.
Bilag 2
RÅDETS DIREKTIV
af 30. november 1989
om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes brug af arbejdsudstyr under arbejdet
(andet særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) (89/655/EØF)
RÅDET FOR DE EUROPÆISKE
FÆLLESSKABER HAR -
under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fælleskab, særlig artikel 118 A,
under henvisning til forslag fra Kommissionen (1), fremsat efter høring af Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed, Hygiejne og Sundhedsbeskyttelse på Arbejdspladsen,
i samarbejde med Europa-Parlamentet (2),
under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg (3), og
ud fra følgende betragtninger
I henhold til Traktatens artikel 118 A skal Rådet, ved udstedelse af direktiver, vedtage minimumsforskrifter med henblik på at forbedre navnlig arbejdsmiljøet for at sikre et højere niveau for beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed;
i henhold til nævnte artikel skal det i disse direktiver undgås, at der pålægges administrative, finansielle og retlige byrder af en sådan art, at de hæmmer oprettelse og udvikling af små og mellemstore virksomheder;
Kommissionens meddelelse om dens program for sikkerhed, hygiejne og sundhed på arbejdspladsen (4) omhandler vedtagelse af et direktiv om brug af arbejdsudstyr under arbejdet;
Rådet har i resolution af 21. december 1987 om sikkerhed, hygiejne og sundhed på arbejdspladsen (5) taget til efterretning, at Kommissionen i nær fremtid agter at forelægge det minimumsforskrifter for tilrettelæggelse af sikkerhed og sundhed på arbejdsstedet;
overholdelse af de minimumsforskrifter, der kan sikre et højere niveau for sikkerhed og sundhed i forbindelse med brug af arbejdsudstyr, er bydende nødvendig for varetagelsen af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed;
dette direktiv er et særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (6); bestemmelserne i nævnte direktiv finder derfor i fuld udstrækning anvendelse på spørgsmål vedrørende arbejdstagernes brug af arbejdsudstyr under arbejdet, dog med forbehold af strengere og/eller mere specifikke bestemmelser i nærværende direktiv;
dette direktiv udgør et konkret led i gennemførelsen af den sociale dimension inden for det indre marked;
i henhold til direktiv 83/189/EØF (7) skal medlemsstaterne meddele Kommissionen ethvert udkast til teknisk forskrift vedrørende maskiner, apparater og installationer;
i henhold til afgørelse 74/325/EØF (8), senest ændret ved tiltrædelsesakten af 1985, skal Kommissionen høre Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed, Hygiejne og Sundhedsbeskyttelse på Arbejdspladsen med henblik på udarbejdelsen af forslag på dette område -
(1) EFT nr. C 114 af 30.4.1988, s.3, EFT nr. C 106 af 26.4.1989, s.13, og EFT nr. C 287 af 15.11.1989, s. 12.
(2) EFT nr. C 326 af 19.12.1988, s.132, og EFT nr. C 256 af 9.10.1989, s.65.
(3) EFT nr. C 318 af 12.12.1988, s.26.
(4) EFT nr. C 28 af 3.2.1988, s.3.
(5) EFT nr. C 28 af 3.2.1988, s.1.
(6) EFT nr. L 183 af 29.6.1989, s.1.
(7) EFT nr. L 109 af 26.4.1983, s.8.
(8) EFT nr. L 185 af 9.7.1974, s.15.
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV
AFSNIT I
GENERELLE BESTEMMELSER
§ 2. Overtrædelse af forskriften straffes med bøde eller hæfte.
Artikel 3
Definitioner
I dette direktiv forstås ved
a) arbejdstager: enhver person, som en arbejdsgiver har i sin tjeneste, herunder praktikanter og lærlinge, bortset fra hushjælp
b) arbejdsgiver: enhver fysisk eller juridisk person, der har stiftet et arbejdsmæssigt forhold med arbejdstageren, og som har ansvaret for virksomheden og/eller institutionen
c) repræsentant for arbejdstagerne, som særlig beskæftiger sig med beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed: enhver person, der i overensstemmelse med national lovgivning og/eller praksis er valgt, udnævnt eller udpeget til at repræsentere arbejdstagerne for så vidt angår spørgsmål vedrørende beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet
d) forebyggelse: enhver disposition eller foranstaltning, der træffes eller planlægges på ethvert stadium af arbejdet i virksomheden med henblik på at undgå eller formindske erhvervsbetingede risici.
Artikel 3
Almindelige forpligtelser
1. Arbejdsgiveren træffer de nødvendige foranstaltninger, for at det arbejdsudstyr, der stilles til arbejdstagernes rådighed i virksomheden og/eller institutionen, er beregnet til det arbejde, der skal udføres, eller er forsvarligt tilpasset med henblik herpå, således at arbejdstagernes sikkerhed og sundhed ved brugen af dette arbejdsudstyr sikres.
Ved valget af det arbejdsudstyr, der påtænkes anvendt, skal arbejdsgiveren tage hensyn til de særlige arbejdsvilkår og -forhold samt de risici, som gør sig gældende i virksomheden og/eller institutionen, navnlig på arbejdspladsen, med henblik på arbejdstagernes sikkerhed og sundhed, og/eller til eventuelle yderligere risici, der måtte opstå som følge af brugen af det pågældende arbejdsudstyr.
2. Er det ikke muligt således fuldt ud at sikre arbejdstagernes sikkerhed og sundhed ved brugen af arbejdsudstyr, træffer arbejdsgiveren passende foranstaltninger for at mindske risikoen mest muligt.
Artikel 3
Hovedregel
Personlige værnemidler skal anvendes, når farerne ikke kan undgås eller i tilstrækkelig grad begrænses ved kollektive tekniske beskyttelsesforanstaltninger eller ved foranstaltninger, metoder eller processer i forbindelse med organiseringen af arbejdet.
AFSNIT II
ARBEJDSGIVERNES FORPLIGTELSER
Artikel 3
Almindelig bestemmelse
1. Arbejdsgiveren skal tilrettelægge arbejdet eller anvende hjælpemidler, herunder navnlig mekanisk udstyr, på en sådan måde, at det undgås, at arbejdstageren skal håndtere byrder manuelt.
2. Hvis manuel håndtering af byrder ikke kan undgås, skal arbejdsgiveren planlægge og tilrettelægge arbejdet på hensigtsmæssig måde, anvende egnede hjælpemidler eller stille sådanne til rådighed for arbejdstagerne for at mindske risikoen ved den manuelle håndtering af byrderne, jf. underbilag I.
Artikel 3
Anvendelsesområde - Bestemmelse og vurdering af risikoen
1. Dette direktiv gælder for de aktiviteter, hvorved arbejdstagere er eller kan blive udsat for kræftfremkaldende stoffer i forbindelse med deres arbejde.
2. For enhver aktivitet, hvor der kan være risiko for, at arbejdstagerne udsættes for kræftfremkaldende stoffer, skal arten, graden og varigheden af udsættelsen bestemmes, således at enhver risiko for deres sikkerhed og sundhed kan vurderes, og således at det kan afgøres, hvilke foranstaltninger der skal træffes.
Denne vurdering skal fornys regelmæssigt og under alle omstændigheder ved enhver ændring i forholdene, der kan få indvirkning på arbejdstagernes udsættelse for kræftfremkaldende stoffer.
Arbejdsgiveren skal på anmodning af de ansvarlige myndigheder give dem de oplysninger, der er lagt til grund for vurderingen.
3. Desuden skal også alle andre udsættelser af betydning, f.eks. udsættelser som påvirker huden, tages i betragtning ved risikovurderingen.
4. Ved den i stk. 2 nævnte vurdering skal arbejdsgiverne være særlig opmærksomme på eventuelle virkninger for særligt følsomme risikogrupper for arbejdstageres sikkerhed og sundhed og skal bl.a. overveje muligheden for ikke at beskæftige disse arbejdstagere i områder, hvor de kan komme i kontakt med kræftfremkaldende stoffer.
DEL II
ARBEJDSGIVERNES FORPLIGTELSER
Artikel 3
Underretning af arbejdstagerne
Med forbehold af artikel 10 i direktiv 89/391/EØF træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger for
1) at arbejdstagere, der har et ansættelsesforhold som omhandlet i artikel 1, forud for arbejdets begyndelse af brugervirksomheden og/eller -institutionen underrettes om de risici, de udsættes for
2) at det i denne underretning
- navnlig oplyses, om det er nødvendigt med særlige faglige kvalifikationer eller færdigheder eller med specielt lægetilsyn som defineret i den nationale lovgivning, og at det
- præciseres, om arbejdet eventuelt indebærer større risici af særlig karakter som defineret i den nationale lovgivning.
Bilag 3
RÅDETS DIREKTIV
af 30. november 1989
om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes brug af personlige værnemidler under arbejdet
(tredje særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) (89/656/EØF)
RÅDET FOR DE EUROPÆISKE
FÆLLESSKABER HAR -
under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fælleskab, særlig artikel 118 A,
under henvisning til forslag fra Kommissionen (1), fremsat efter høring af Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed, Hygiejne og Sundhedsbeskyttelse på Arbejdspladsen,
i samarbejde med Europa-Parlamentet (2),
under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg
(3), og
ud fra følgende betragtninger
I henhold til Traktatens artikel 118 A skal Rådet, ved udstedelse af direktiver, vedtage minimumsforskrifter med henblik på at forbedre navnlig arbejdsmiljøet for at sikre et højere niveau for beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed;
i henhold til nævnte artikel skal det i disse direktiver undgås, at der pålægges administrative, finansielle og retlige byrder af en sådan art, at de hæmmer oprettelse og udvikling af små og mellemstore virksomheder;
Kommissionens meddelelse om dens program for sikkerhed, hygiejne og sundhed på arbejdspladsen (4) omhandler vedtagelse af et direktiv om brug af personlige værnemidler under arbejdet;
Rådet har i sin resolution af 21. december 1987 om sikkerhed, hygiejne og sundhed på arbejdspladsen (5) taget til efterretning, at Kommissionen i nær fremtid agter at forelægge det minimumsforskrifter for tilrettelæggelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed på arbejdsstedet;
overholdelse af de minimumsforskrifter, der kan garantere et højere niveau for sikkerhed og sundhed i forbindelse med brug af personlige værnemidler, er bydende nødvendig for varetagelsen af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed;
dette direktiv er et særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (6); bestemmelserne i nævnte direktiv finder derfor i fuld udstrækning anvendelse på spørgsmål vedrørende arbejdstagernes brug af personlige værnemidler under arbejdet, dog med forbehold af strengere og/eller mere specifikke bestemmelser i nærværende direktiv;
dette direktiv udgør et konkret led i gennemførelsen af den sociale dimension inden for det indre marked;
foranstaltninger til kollektiv beskyttelse bør prioriteres højere end personlige værnemidler; arbejdsgiveren er forpligtet til at indfore sikkerhedsanordninger og -foranstaltninger,
forskrifterne i dette direktiv må ikke medføre, at personlige værnemidler, der er i overensstemmelse med Fælleskabets direktiver om deres udformning og fremstilling for så vidt angår sikkerhed og sundhed, skal ændres i forhold til bestemmelserne i disse direktiver;
det er hensigtsmæssigt at fastlægge retningslinjer, som medlemsstaterne kan anvende ved fastsættelsen af de generelle regler for brug af personlige værnemidler;
i henhold til afgørelse 74/325/EØF (7), senest ændret ved tiltrædelsesakten af 1985, skal Kommissionen hore Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed, Hygiejne og Sundhedsbeskyttelse på Ar bejdspladsen med henblik på udarbejdelsen af forslag på dette område -
(1)EFT nr. C 161 af 20.6.1988, s.1, EFT nr. C 115 af 8.5.1989, s.27, og EFT nr. C 287 af 15.11.1989, s.11.
(2) EFT nr. C 12 af 16.1.1989, s.92, og EFT nr. C 256 af 9.10.1989, s.61.
(3) EFT nr. C 318 af 12.12.1988, s.30.
(4) EFT nr. C 28 af 3.2.1988, s.3.
(5) EFT nr. C 28 af 3.2.1988, s.1.
(6) EFT nr. L 183 af 29.6.1989, s.1.
(7) EFT nr. L 185 af 9.7.1974, s.15.
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV
AFSNIT I
GENERELLE BESTEMMELSER
§ 3. Forskriften træder i kraft den 15. januar 1993.
Stk. 2. Forskriften gælder ikke for Færoerne og Grønland.
Søfartsstyrelsen, den 15. december 1992
E. Vestergaard
/Tom Carsten Andersen
Artikel 4
1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at arbejdsgiverne, arbejdstagerne og arbejdstagernes repræsentanter bliver omfattet af de retsforskrifter, som er påkrævet for iværksættelsen af dette direktiv.
2. Medlemsstaterne skal navnlig påse, at der sikres fyldestgørende kontrol og tilsyn.
AFSNIT II
ARBEJDSGIVERNES FORPLIGTELSER
Artikel 4
Regler vedrørende arbejdsudstyr<
1. Med forbehold af artikel 3 skal arbejdsgiveren fremskaffe og/eller anvende
a) arbejdsudstyr, der, hvis det for første gang stilles til arbejdstagerens rådighed i virksomheden og/eller institutionen efter den 31. december 1992, opfylder
i) bestemmelserne i alle relevante fællesskabsdirektiver, der gælder herfor;
ii) de i underbilaget fastsatte minimumsfor-skrifter, når der ikke gælder andre fællesskabsdirektiver, eller disse kun gælder delvis;
b) arbejdsudstyr, der, hvis det allerede er stillet til arbejdstagernes rådighed i virksomheden og/eller institutionen den 31. december 1992, senest fire år efter denne dato opfylder de i underbilaget fastsatte minimumsforskrifter.
2. Arbejdsgiveren træffer de nødvendige foranstaltninger, for at arbejdsudstyr, så længe det anvendes, ved en tilfredsstillende vedligeholdelse holdes på et niveau, som alt efter tilfældet opfylder bestemmelserne i stk. 1, litra a) eller b).
Artikel 4
Almindelige bestemmelser
1. Personlige værnemidler skal være i overensstemmelse med fællesskabsbestemmelserne vedrørende deres sikkerheds- og sundhedsmæssige udformning og fremstilling.
Personlige værnemidler skal under alle omstændigheder
a) være hensigtsmæssige i forhold til de farer, der skal forebygges, uden selv at medføre en øget fare,
b) svare til de eksisterende forhold på arbejdsstedet,
c) tage hensyn til de ergonomiske krav og til arbejdstagerens helbred,
d) passe til bæreren, efter fornoden tilpasning.
2. Såfremt det på grund af flere risici er påkrævet samtidig at bære flere personlige værnemidler, skal disse kunne kombineres, uden at de mister deres virkning i forhold til hver enkelt risiko.
3. De betingelser, under hvilke et personligt værnemiddel skal anvendes, navnlig med hensyn til hvor lang tid det skal bæres, fastlægges i forhold til risikoens omfang, hyppigheden af udsættelsen for risici og de særlige forhold på den enkelte arbejdstagers arbejdsplads samt det personlige værnemiddels beskyttelsesevne.
4. Et personligt værnemiddel er i princippet bestemt til personlig brug.
Hvis omstændighederne kræver, at et personligt værnemiddel anvendes af flere personer, skal det ved passende foranstaltninger sikres, at en sådan anvendelse ikke volder de forskellige brugere noget problem af sundhedsmæssig eller hygiejnisk art.
5. Fyldestgørende oplysninger om hvert enkelt personligt værnemiddel, der er nødvendige for gennemførelsen af stk. 1 og 2, skal stilles til rådighed og være disponible i virksomheden og/eller institutionen.
6. Personlige værnemidler stilles gratis til rådighed af arbejdsgiveren, som sikrer, at de med nødvendige vedligeholdelser, reparationer og udskiftninger fungerer tilfredsstillende og er i god, hygiejnisk stand.
Medlemsstaterne kan dog i henhold til national praksis bestemme, at arbejdstagerne opfordres til at bidrage til udgifterne til visse personlige værnemidler, hvis anvendelsen af disse ikke er begrænset til arbejdet.
7. Arbejdsgiveren underretter på forhånd arbejdstageren om, hvilke risici anvendelsen af det personlige værnemiddel beskytter mod.
8. Arbejdsgiveren drager omsorg for, at arbejdstageren oplæres og i givet fald trænes i at anvende personlige værnemidler.
9. Personlige værnemidler må, bortset fra særlige undtagelsestilfælde, kun anvendes til de angivne formål.
De skal anvendes i overensstemmelse med brugsanvisningen.
Brugsanvisningen skal kunne forstås af arbejdstagerne.
Artikel 4
Indretning af arbejdspladsen
I alle de tilfælde, hvor arbejdstagerens manuelle håndtering af byrder ikke kan undgås, skal arbejdsgiveren indrette arbejdspladsen således, at håndteringen foregår så sikkert og sundt som muligt og
a) foretage en vurdering af de sikkerhedsmæssige og sundhedsmæssige aspekter af den pågældende type arbejde under hensyntagen til navnlig byrdens beskaffenhed, jf. underbilag I; vurderingen foretages om muligt, inden arbejdet påbegyndes
b) sørge for at undgå eller mindske risikoen for især ryg- og lændeskader hos arbejdstageren ved at træffe passende foranstaltninger under hensyntagen til navnlig arbejdsmiljøets beskaffenhed og de krav, som arbejdsopgaven stiller, jf. underbilag I.
Artikel 4
Begrænsning og substitution
1. Arbejdsgiveren begrænser anvendelsen af et kræftfremkaldende stof på arbejdsstedet, bl.a. ved, for så vidt det er teknisk muligt, at erstatte det med et stof, et præparat eller en proces, som under anvendelsesbetingelserne herfor ikke er farligt eller er mindre farligt for arbejdstagernes sundhed eller i givet fald sikkerhed.
2. Arbejdsgiveren underretter efter anmodning fra den ansvarlige myndighed denne om resultatet af sine undersøgelser.
Artikel 4
Oplæring af arbejdstagerne
Med forbehold af artikel 12 i direktiv 89/391/EØF træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger for, at arbejdstagerne i de i artikel 3 omhandlede tilfælde får en tilstrækkelig og passende oplæring svarende til arbejdets særlige kendetegn under hensyntagen til deres kvalifikationer og erfaring.
Bilag 4
RÅDETS DIREKTIV
af 29. maj 1990
om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med manuel håndtering af byrder, som kan medføre risiko for især ryg- og lændeskader hos arbejdstagerne (fjerde særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) (90/269/EØF)
RÅDET FOR DE EUROPÆISKE
FÆLLESSKABER HAR -
under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske
Økonomiske Fælleskab, særlig artikel 118 A,
under henvisning til forslag fra Kommissionen udarbejdet efter høring af Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed, Hygiejne og Sundhedsbeskyttelse på Arbejdspladsen (1),
i samarbejde med Europa-Parlamentet (2),
under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg (3), og
ud fra følgende betragtninger
I henhold til Traktatens artikel 118 A vedtager Rådet ved udstedelse af direktiver minimumsforskrifter med henblik på at forbedre navnlig arbejdsmiljøet for at sikre et højere niveau for beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed;
i henhold til denne artikel skal det i disse direktiver undgås, at der pålægges administrative, finansielle og retlige byrder af en sådan art, at de hæmmer oprettelse og udvikling af små og mellemstore virksomheder;
Kommissionens meddelelse om dens program for sikkerhed, hygiejne og sundhed på arbejdspladsen (4) omhandler vedtagelse af direktiver med det formål at varetage arbejdstagernes sikkerhed og sundhed;
Rådet har i sin resolution af 21. december 1987 om sikkerhed, hygiejne og sundhed på arbejdspladsen (5) taget til efterretning, at Kommissionen i nær fremtid agter at forelægge det et direktiv om beskyttelse mod risici i forbindelse med manuel transport af tunge byrder;
overholdelse af de minimumsforskrifter, der kan garantere et højere niveau for sikkerhed og sundhed på arbejdsstedet, er bydende nødvendig for varetagelsen af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed;
dette direktiv er et særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (6); bestemmelserne i nævnte direktiv finder derfor i fuld udstrækning anvendelse på spørgsmål vedrørende manuel håndtering af byrder, som kan medføre risiko for især ryg- og lændeskader hos arbejdstagerne, dog med forbehold af strengere og/eller mere specifikke bestemmelser i nærværende direktiv;
dette direktiv udgør et konkret led i gennemførelsen af den sociale dimension inden for det indre marked;
i henhold til afgørelse 74/325/EØF (7) skal Kommissionen høre det Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed, Hygiejne og Sundhedsbeskyttelse på Arbejdspladsen med henblik på udarbejdelsen af forslag på dette område -
---------------------
(1) EFT nr. C 117 af 4.5.1988, s.8.
(2) EFT nr. C 326 af 19.12.1988, s.137, og EFT nr. C 96 af 17.4.1990, s.82.
(3) EFT nr. C 318 af 12.12.1988, s.37.
(4) EFT nr. C 28 af 3.2.1988, s.3.
(5) EFT nr. C 28 af 3.2.1988, s.1.
(6) EFT nr. L 183 af 29.6.1989, s.1.
(7) EFT nr. L 185 af 9.7.1974, s.15.
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV
AFSNIT I
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Artikel 5
Generel bestemmelse
1. Arbejdsgiveren har pligt til at sikre arbejdstagernes sikkerhed og sundhed i alle forhold, der er forbundet med arbejdet.
2. Hvis en arbejdsgiver i henhold til artikel 7, stk. 3, henvender sig til kompetent sagkundskab (personer eller serviceorganer) uden for virksomheden og/eller institutionen, fritages han ikke af den grund for ansvar på dette område.
3. Arbejdstagernes forpligtelser med hensyn til sikkerhed og sundhed under arbejdet berører ikke princippet om arbejdsgiverens ansvar.
4. Dette direktiv udgør ikke en hindring for så vidt angår medlemsstaternes mulighed for at vedtage fritagelse for eller nedsættelse af arbejdsgivernes ansvar for forhold, der skyldes omstændigheder, som de ikke har indflydelse på, og som er usædvanlige og uforudseelige, eller begivenheder, som er ualmindelige, og konsekvenserne af disse omstændigheder eller begivenheder ikke kunne have været afværget selv med den største omhu.
Medlemsstaterne er ikke pligtige at udnytte den i første afsnit omhandlede mulighed.
Artikel 5
Arbejdsudstyr med særlig risiko
Når anvendelsen af arbejdsudstyr kan frembyde en særlig fare for arbejdstagernes sikkerhed eller sundhed, træffer arbejdsgiveren de nødvendige foranstaltninger, for at
- brugen af arbejdsudstyret forbeholdes de arbejdstagere, der har til opgave at anvende det;
- de pågældende arbejdstagere i forbindelse med reparation, ændring, vedligeholdelse eller pasning er specielt beføjet dertil.
Artikel 5
Bedømmelse af personlige værnemidler
1. Inden et personligt værnemiddel vælges, er arbejdsgiveren forpligtet til at foretage en bedømmelse af det personlige værnemiddel, der påtænkes anvendt, med henblik på at vurdere, i hvilket omfang det opfylder betingelserne i artikel 4, stk. 1 og 2.
Denne bedømmelse skal omfatte
a) analyse og vurdering af de risici, som ikke kan undgås på anden måde;
b) bestemmelse af de egenskaber, som de personlige værnemidler skal have for at svare til de under litra a) omhandlede risici under hensyntagen til de eventuelle risikokilder, som de personlige værnemidler i sig selv kan udgøre;
c) vurdering af egenskaberne ved de personlige værnemidler, som er til disposition, sammenholdt med de under litra b) omhandlede egenskaber.
2. Den i stk. 1 nævnte bedømmelse skal gentages, hvis der sker ændringer i de elementer, som indgår heri.
Artikel 5
Hensyntagen til underbilag II
Ved gennemførelsen af artikel 6, stk. 3, litra b), og artikel 14 og 15 i direktiv 89/391/EØF skal der tages hensyn til underbilag II.
Artikel 5
Foranstaltninger til forebyggelse eller nedsættelse af udsættelse
1. Hvis den i artikel 3, stk. 2, omhandlede vurdering viser, at der er risiko for arbejdstagernes sikkerhed eller sundhed, skal udsættelsen undgås.
2. Hvis det ikke er teknisk muligt at erstatte det kræftfremkaldende stof, med et stof, et præparat eller en proces, som under de pågældende anvendelsesbetingelser ikke er eller er mindre farligt for sikkerheden og sundheden, sorger arbejdsgiveren for, at fremstillingen og brugen af det kræftfremkaldende stof finder sted i et lukket system, hvor dette er teknisk muligt.
3. Hvis det ikke er teknisk muligt at anvende et lukket system sorger arbejdsgiveren for, at arbejdstagernes udsættelse nedsættes til et så lavt niveau, som det er teknisk muligt.
4. I alle tilfælde, hvor der anvendes et kræftfremkaldende stof, anvender arbejdsgiveren alle de i det følgende nævnte foranstaltninger
a) begrænsning af mængden af et kræftfremkaldende stof på arbejdspladsen
b) begrænsning af det antal arbejdstagere, der udsættes eller kan udsættes, til det lavest mulige
c) planlægning af arbejdsprocesser og tekniske foranstaltninger med det formål at undgå eller reducere udslip af kræftfremkaldende stoffer på arbejdsstedet til et minimum
d) sådan fjernelse ved kilden af de kræftfremkaldende stoffer samt lokal udsugning eller almindelig ventilation, som er hensigtsmæssig og forenelig med behovet for at beskytte folkesundheden og miljøet
e) anvendelse af passende eksisterende metoder til måling af kræftfremkaldende stoffer, navnlig til tidlig påvisning af unormal udsættelse, som skyldes en uforudselig begivenhed eller et uheld
f) anvendelse af hensigtsmæssige arbejdsprocedurer og -metoder
g) kollektive beskyttelsesforanstaltninger og/eller, hvor udsættelse ikke kan undgås med andre midler, individuelle beskyttelsesforanstaltninger
h) hygiejneforanstaltninger, navnlig regelmæssig rensning af gulve, vægge og andre overflader
i) underretning af arbejdstagerne
j) afgrænsning af risikoområderne og anvendelse af passende advarsels- og sikkerhedsskiltning, herunder skilte om rygeforbud i områder, hvor arbejdstagerne udsættes eller kan udsættes for kræftfremkaldende stoffer
k) udarbejdelse af en beredskabsplan med henblik på nødstilfælde, der kan forårsage unormal høj udsættelse
l) foranstaltninger til sikker opbevaring, håndtering og transport, navnlig ved anvendelse af hermetisk lukkede beholdere, som er mærket entydigt og på klart synlig måde
m) foranstaltninger til sikring af, at indsamling, opbevaring og bortskaffelse af affald, der foretages af arbejdstagerne, foregår på betryggende måde, herunder ved anvendelse af hermetisk lukkede beholdere, der er mærket entydigt og på klart synlig måde.
Artikel 5
Arbejdsopgaver og lægetilsyn
1. Medlemsstaterne kan forbyde, at arbejdstagere, der har et ansættelsesforhold som omhandlet i artikel 1, sættes til at udføre visse former for arbejde, der er særlig farlige for disse arbejdstageres sikkerhed og sundhed som defineret i den nationale lovgivning, og navnlig visse former for arbejde, som kræver specielt lægetilsyn som defineret i den nationale lovgivning.
2. Når medlemsstaterne ikke benytter sig af den i stk. 1 nævnte mulighed, træffer de med forbehold af artikel 14 i direktiv 89/391/EØF de nødvendige foranstaltninger for, at arbejdstagere, der har et ansættelsesforhold som omhandlet i artikel 1, og som sættes til at udføre arbejde, der kræver specielt lægetilsyn som defineret i den nationale lovgivning, underkastes et passende specielt lægetilsyn.
3. Medlemsstaterne kan vedtage, at det specielle lægetilsyn, der er omhandlet i stk. 2, fortsætter efter, at den pågældende arbejdstagers ansættelsesforhold er ophørt.
Bilag 5
RÅDETS DIREKTIV
af 28. juni 1990
om beskyttelse af arbejdstagerne mod risici for under arbejdet at være udsat for kræftfremkaldende stoffer (sjette særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) (90/394/EØF)
RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -
under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fælleskab, særlig artikel 118 A,
under henvisning til forslag fra Kommissionen (1), udarbejdet efter høring af Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed, Hygiejne og Sundhedsbeskyttelse på Arbejdspladsen,
i samarbejde med Europa-Parlamentet (2),
under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg (3), og
ud fra følgende betragtninger
I henhold til Traktatens artikel 118 A skal Rådet ved udstedelse af direktiver vedtage minimumsforskrifter med henblik på at forbedre navnlig arbejdsmiljøet for at sikre et højere niveau for beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed;
i henhold til nævnte artikel skal det i disse direktiver undgås, at der pålægges administrative, finansielle og retlige byrder af en sådan art, at de hæmmer oprettelse og udvikling af små og mellemstore virksomheder;
Rådets resolution af 27. februar 1984 om De Europæiske Fælles skabers andet handlingsprogram vedrørende sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen (4) foreskriver beskyttende foranstaltninger for arbejdstagere, der udsættes for kræftfremkaldende stoffer;
Kommissionens meddelelse om dens program for sikkerhed, hygiejne og sundhed på arbejdspladsen (5) omhandler vedtagelse af direktiver med henblik på at varetage arbejdstagernes sikkerhed og sundhed;
overholdelse af minimumsforskrifterne til sikring af et bedre sikkerheds- og sundhedsniveau for så vidt angår arbejdstagernes beskyttelse mod risici ved at være udsat for kræftfremkaldende stoffer under arbejdet er af væsentlig betydning for at sikre arbejdstagernes sikkerhed og sundhed;
dette direktiv er et særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (6); bestemmelserne i sidstnævnte direktiv finder således fuldt ud anvendelse på arbejdstagernes udsættelse for kræftfremkaldende stoffer, for så vidt der ikke er fastsat skærpede og/eller specifikke bestemmelser i nærværende direktiv;
Rådets direktiv 67/548/EØF af 27. juni 1987 om indbyrdes tilnærmelse af lovgivning om klassificering, emballering og mærkning af farlige stoffer (7), senest ændret ved direktiv 88/490/EØF (8), indeholder en liste over farlige stoffer samt oplysninger om de klassificerings- og mærkningsprocedurer, der skal anvendes for hvert enkelt stof;
----------
(1) EFT nr. C 34 af 8.2.1988, s.9.
(2) EFT nr. C 158 af 26.6.1989, s.121, og EFT nr. C 149 af 18.6.1990.
(3) EFT nr. C 208 af 8.8.1988, s.43.
(4) EFT nr. C 67 af 8.3.1984, s.2.
(5) EFT nr. C 28 af 3.2.1988, s.1.
(6) EFT nr. L 183 af 29.6.1989, s.1.
(7) EFT nr. 196 af 16.8.1967, s.1.
(8) EFT nr. L 259 af 19.9.1988, s.1.
Rådets direktiv 88/379/EØF af 7. juni 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om klassificering, emballering og etikettering af farlige præparater (1), senest ændret ved direktiv 89/178/EØF (2), indeholder nærmere oplysninger om klassificering og etikettering af disse præparater;
i handlingsplanen 1987 til 1989 i programmet Europa mod kræft indgår støtte til europæiske undersøgelser af visse kemikaliers eventuelt kræftfremkaldende virkninger;
der kan ikke på grundlag af de foreliggende videnskabelige oplysninger fastsættes et niveau, under hvilket der ikke længere eksisterer sundhedsrisiko, men mindsket udsættelse for kræftfremkaldende stoffer vil dog nedsætte denne risiko;
for at bidrage til en begrænsning af disse risici bør der fastsættes grænseværdier og andre direkte relevante bestemmelser for alle de kræftfremkaldende stoffer, for hvilke der foreligger oplysninger, herunder videnskabelige og tekniske data, som gør dette muligt;
der skal træffes forebyggende foranstaltninger til beskyttelse af sikkerheden og sundheden hos arbejdstagere, der er udsat for kræftfremkaldende stoffer;
i dette direktiv fastsættes de særlige krav, som er specielle for udsættelse for kræftfremkaldende stoffer;
dette direktiv udgør et konkret led i gennemførelsen af det indre markeds sociale dimension;
i henhold til afgørelse 74/325/EØF (3), senest ændret ved tiltrædelsesakten af 1985, hører Kommissionen Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed, Hygiejne og Sundhedsbeskyttelse på Arbejdspladsen med henblik på udarbejdelsen af forslag på dette område -
(1) EFT nr. L 187 af 16.7.1988, s.14.
(2) EFT nr. L 64 af 8.3.1989, s.18.
(3) EFT nr. L 185 af 9.7.1974, s.15.
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV
DEL I
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Artikel 6
Arbejdsgiverens almindelige forpligtelser
1. Som et led i arbejdsgiverens ansvar træffer denne de nødvendige foranstaltninger til beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed, herunder aktiviteter til forebyggelse af erhvervsbetingede risici, til oplysning og til oplæring samt tilrettelæggelse af en ordning og tilvejebringelse af de nødvendige midler.
Arbejdsgiveren skal drage omsorg for, at disse foranstaltninger tilpasses for at tage hensyn til ændrede omstændigheder, og søge at forbedre de eksisterende forhold.
2. Arbejdsgiveren iværksætter de i stk. 1, første afsnit, nævnte foranstaltninger, på grundlag af følgende generelle forebyggelsesprincipper
a) forhindring af risici
b) evaluering af risici, som ikke kan forhindres
c) bekæmpelse af risici ved kilden
d) tilpasning af arbejdet til mennesket, navnlig for så vidt angår udformningen af arbejdspladsen samt valg af arbejdsudstyr og arbejds- og produktionsmetoder, i særdeleshed med henblik på at begrænse monotont arbejde og arbejde i en bestemt rytme og at mindske virkningerne af sådant arbejde på helbredet
e) hensyntagen til den tekniske udvikling
f) udskiftning af det, der er farligt, med noget, der er ufarligt eller mindre farligt
g) planlægning af forebyggelsen for at gøre den til en sammenhængende helhed, inden for hvilken forebyggelsen omfatter teknik, tilrettelæggelse af arbejdet, arbejdsforhold, sociale relationer og påvirkning fra faktorer i arbejdsmiljøet
h) vedtagelse af foranstaltninger til kollektiv beskyttelse frem for foranstaltninger til individuel beskyttelse
i) hensigtsmæssig instruktion af arbejdstagerne.
3. Med forbehold af de øvrige bestemmelser i dette direktiv skal arbejdsgiveren under hensyn til arten af virksomhedens og/eller institutionens aktiviteter
a) vurdere risiciene for arbejdstagernes sikkerhed og sundhed, blandt andet ved valg af arbejdsudstyr, kemiske stoffer og præparater samt ved indretning af arbejdsstederne.
Som en følge af denne vurdering skal de forebyggende aktiviteter samt de arbejds- og produktionsmetoder, arbejdsgiveren anvender, om nødvendigt
- sikre en bedre beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed
- integreres i samtlige aktiviteter i virksomheden og/eller institutionen og på alle niveauer inden for arbejdsmiljøet
b) når han overdrager opgaver til en arbejdstager, tage hensyn til denne arbejdstagers færdigheder i forbindelse med sikkerhed og sundhed
c) drage omsorg for, at planlægning og indforelse af ny teknologi sker efter høring af arbejdstagerne og/eller deres repræsentanter for så vidt angår de konsekvenser for arbejdstagernes sikkerhed og sundhed, der er forbundet med valget af udstyr, tilpasningen af arbejdsforholdene og påvirkningen fra faktorer i arbejdsmiljøet
d) træffe hensigtsmæssige foranstaltninger, således at kun arbejdstagere, der har fået passende instrukser, har adgang til områder med risiko af alvorlig og specifik karakter.
4. Med forbehold af de øvrige bestemmelser i dette direktiv skal arbejdsgiverne, hvis arbejdstagere fra flere virksomheder befinder sig på samme arbejdssted, arbejde sammen ved gennemførelsen af bestemmelserne om sikkerhed, hygiejne og sundhed samt, under hensyn til aktiviteternes art, samordne deres bestræbelser med henblik på beskyttelse og forebyggelse af erhvervsbetingede risici, informere hinanden om disse risici og underrette deres respektive arbejdstagere og/eller disses repræsentanter herom.
5. Foranstaltningerne vedrørende sikkerhed, hygiejne og sundhed under arbejdet må under ingen omstændigheder medføre finansielle byrder for arbejdstagerne.
Artikel 6
Underretning af arbejdstagerne
1. Med forbehold af artikel 10 i direktiv 89/391/EØF skal arbejdsgiveren træffe de nødvendige foranstaltninger for, at arbejdstagerne råder over fyldestgørende oplysninger om og i givet fald brugsanvisninger til det arbejdsudstyr, der anvendes under arbejdet.
2. Oplysningerne og brugsanvisningerne skal mindst indeholde angivelser vedrørende sikkerhed og sundhed i forbindelse med
- brug af arbejdsudstyret
- uregelmæssigheder, der kan forudsiges
- konklusioner, som må drages af de erfaringer, der i givet fald er gjort ved brugen af arbejdsudstyret.
3. Oplysningerne og brugsanvisningerne skal være forståelige for de berørte arbejdstagere.
Artikel 6 (*)
Anvendelsesregler
1. Med forbehold af artikel 3, 4 og 5 drager medlemsstaterne omsorg for, at der fastsættes generelle regler for brugen af personlige værnemidler og/eller regler vedrørende de tilfælde og situationer, hvor arbejdsgiveren skal stille personlige værnemidler til rådighed, under hensyntagen til fælleskabsforskrifterne om deres frie bevægelighed.
Disse regler angiver navnlig de omstændigheder og risikosituationer, hvor anvendelse af personlige værnemidler er nødvendig, idet der dog primært skal søges anvendt kollektive beskyttelsesforanstaltninger.
Underbilag I, II og III, som er af vejledende karakter, indeholder nyttige oplysninger med henblik på fastsættelsen af disse regler.
2. Når medlemsstaterne tilpasser de i stk. 1 omhandlede regler, tager de hensyn til de væsentlige ændringer i risici, kollektive beskyttelsesforanstaltninger og personlige værnemidler, som den tekniske udvikling medfører.
3. Medlemsstaterne rådforer sig på forhånd med arbejdsmarkedets parter om de i stk. 1 og 2 omhandlede regler.
Artikel 6
Underretning og oplæring af arbejdstagerne
1. Arbejdstagerne og/eller deres repræsentanter skal, jf. dog artikel 10 i direktiv 89/391/EØF, underrettes om alle de foranstaltninger, der skal iværksættes i henhold til nærværende direktiv med hensyn til beskyttelse af sikkerhed og sundhed.
Arbejdsgiverne skal sørge for, at arbejdstagerne og/eller deres repræsentanter modtager generelle anvisninger samt i de tilfælde, hvor det er muligt, nøjagtige oplysninger om
- en byrdes vægt
- tyngdepunktet eller den tungeste side, når indholdet af en pakke er forskudt i forhold til midten.
2. Arbejdsgiverne skal, jf. dog artikel 12 i direktiv 89/391/EØF, sørge for, at arbejdstagerne desuden får en passende oplæring i og nøjagtige oplysninger om den korrekte håndtering af byrder og om de risici, som de udsætter sig for, specielt når disse arbejdsopgaver ikke udføres teknisk korrekt, jf. underbilag I og II.
Artikel 6
Oplysninger til den ansvarlige myndighed
Hvis resultaterne af den i artikel 3, stk. 2, omhandlede vurdering viser, at der er risiko for arbejdstagernes sikkerhed eller sundhed, skal arbejdsgiverne på anmodning give den ansvarlige myndighed relevante oplysninger om
a) de industrielle aktiviteter og/eller processer, der udføres, herunder grundene til, at kræftfremkaldende stoffer anvendes
b) de mængder af stoffer eller præparater, der fremstilles eller anvendes, og som indeholder kræftfremkaldende stoffer
c) antallet af udsatte arbejdstagere
d) de forebyggende foranstaltninger, der er truffet
e) arten af det beskyttelsesudstyr, der benyttes
f) arten og graden af udsættelsen
g) de tilfælde, hvor der kan anvendes andre stoffer.
Artikel 6
Beskyttelses- og forebyggelsestjenester
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for, at de arbejdstagere, serviceorganer eller personer, der i overensstemmelse med artikel 7 i direktiv 89/391/EØF er udpeget til at varetage aktiviteterne til beskyttelse og til forebyggelse af erhvervsbetingede risici, i nødvendigt omfang får meddelelse om anvendelse af arbejdstagere, der har et ansættelsesforhold som omhandlet i artikel 1, således at de udpegede arbejdstagere, serviceorganer eller personer på passende måde kan varetage deres beskyttelses- og forebyggelsesaktiviteter for alle arbejdstagerne i virksomheden og/eller institutionen.
Bilag 6
RÅDETS DIREKTIV
af 25. juni 1991
om supplering af foranstaltningerne til forbedring af sikkerheden og sundheden på arbejdsstedet for arbejdstagere, der har et tidsbegrænset ansættelsesforhold eller et vikaransættelsesforhold (91/383/EØF)
RÅDET FOR DE EUROPÆISKE
FÆLLESSKABER HAR -
under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fælleskab, særlig artikel 118 A,
under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),
i samarbejde med Europa-Parlamentet (2),
under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg (3), og
ud fra følgende betragtninger
Efter artikel 118 A i Traktaten skal Rådet ved udstedelse af direktiver vedtage minimumsforskrifter med henblik på at forbedre navnlig arbejdsmiljøet for at beskytte arbejdstagernes sikkerhed og sundhed;
ifølge nævnte artikel skal det i direktiverne undgås, at der pålægges administrative, finansielle og retlige byrder af en sådan art, at de hæmmer oprettelse og udvikling af små og mellemstore virksomheder;
anvendelsen af arbejdsformer såsom tidsbegrænset arbejde og vikararbejde er tiltaget betydeligt;
det fremgår af foretagne undersøgelser, at arbejdstagere, der har et tidsbegrænset ansættelsesforhold eller et vikaransættelsesforhold, i visse sektorer almindeligvis er udsat for en større risiko for arbejdsulykker og erhvervssygdomme end de øvrige arbejdstagere;
denne øgede risiko, som findes i visse sektorer, er til dels forbundet med visse særlige former for integration i virksomheden; risikoen kan nedsættes ved passende underretning og oplæring straks ved ansættelsesforholdets start;
direktiverne vedrørende sikkerhed og sundhed på arbejdsstedet, navnlig Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (4), indeholder bestemmelser, som har til formål at forbedre sikkerheden og sundheden for arbejdstagerne i almindelighed;
den særlige situation, som arbejdstagere med et tidsbegrænset ansættelsesforhold eller et vikaransættelsesforhold befinder sig i, samt de særlige risici, de udsættes for i visse sektorer, gør det nødvendigt at fastsætte særlige supplerende bestemmelser, navnlig for så vidt angår underretning og oplæring af samt lægetilsyn med de pågældende arbejdstagere;
dette direktiv udgør et konkret bidrag til virkeliggørelsen af det indre markeds sociale dimension -
----------
(1) EFT nr. C 224 af 8.9.1990, s.4.
(2) Udtalelse afgivet den 20. november 1990 (endnu ikke offentliggjort i Tidende) og EFT nr. C 158 af 17.6.1991.
(3) EFT nr. C 332 af 31.12.1990, s.167.
(4) EFT nr. L 183 af 29.6.1989, s.1.
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV
Artikel 7
Beskyttelses- og forebyggelsestjenester
1. Med forbehold af de i artikel 5 og 6 omhandlede forpligtelser, udpeger arbejdsgiveren en eller flere arbejdstagere, som skal varetage aktiviteterne til beskyttelse og aktiviteterne til forebyggelse af erhvervsbetingede risici inden for virksomheden og/eller institutionen.
2. De udpegede arbejdstagere må ikke stilles ringere på grund af deres aktiviteter til beskyttelse og deres aktiviteter til forebyggelse af erhvervsbetingede risici.
For at kunne udføre de opgaver, som dette direktiv medfører, skal de udpegede arbejdstagere have rimelig tid stillet til rådighed.
3. Hvis personalet i virksomheden og/eller institutionen ikke er tilstrækkelig kompetent med henblik på tilrettelæggelsen af disse aktiviteter til beskyttelse og forebyggelse, skal arbejdsgiveren henvende sig til kompetent sagkundskab (personer eller serviceorganer) uden for virksomheden og/eller institutionen.
4. Hvis arbejdsgiveren henvender sig til sådan kompetent sagkundskab, skal de pågældende personer eller serviceorganer informeres af arbejdsgiveren om faktorer, der vides eller formodes at påvirke arbejdstagernes sikkerhed og sundhed, og indrømmes adgang til de oplysninger, der er omhandlet i artikel 10, stk. 2.
5. Under alle omstændigheder skal
- de udpegede arbejdstagere have tilstrækkelige færdigheder og råde over de nødvendige midler
- de eksterne personer eller serviceorganer, der rådspørges, have tilstrækkelige kvalifikationer og råde over de nødvendige personlige og faglige midler
og
- de udpegede arbejdstagere og de eksterne personer eller serviceorganer, der rådspørges, omfatte et tilstrækkeligt antal
til at kunne påtage sig de pågældende aktiviteter til beskyttelse og forebyggelse under hensyntagen til virksomhedens og/eller institutionens størrelse og/eller de risici, arbejdstagerne er udsat for, samt disses placering i virksomheden og/eller institutionen som helhed.
6. Den i nærværende artikel omhandlede beskyttelse mod og forebyggelse af sikkerheds- og sundhedsrisici varetages af un eller flere arbejdstagere, af en enkelt tjeneste eller af særskilte tjenester, hvad enten denne eller disse er interne eller eksterne for virksomheden og/eller institutionen.
Arbejdstageren(erne) eller tjenesten(erne) skal samarbejde i det nødvendige omfang.
7. Medlemsstaterne kan under hensyntagen til aktiviteternes art og virksomhedens størrelse definere de virksomhedskategorier, hvor arbejdsgiveren, hvis han har de nødvendige færdigheder, selv kan påtage sig de i stk. 1 fastsatte opgaver.
8. Medlemsstaterne definerer de tilstrækkelige færdigheder og kvalifikationer, der er omhandlet i stk. 5.
De kan definere det tilstrækkelige antal, der er omhandlet i stk. 5.
Artikel 7
Oplæring af arbejdstagerne
Med forbehold af artikel 12 i direktiv 89/391/EØF træffer arbejdsgiveren de nødvendige foranstaltninger, for at
- de arbejdstagere, der skal anvende arbejdsudstyret, får en fyldestgørende oplæring, herunder vedrørende de risici, som anvendelsen i givet fald kan indebære
- de arbejdstagere, som er nævnt i artikel 5, andet led, modtager en særlig fyldestgørende oplæring.
Artikel 7
Underretning af arbejdstagerne
1. Med forbehold af artikel 10 i direktiv 89/391/EØF skal arbejdstagerne og/eller deres repræsentanter underrettes om samtlige foranstaltninger, der skal træffes vedrørende arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under deres arbejde med personlige værnemidler.
Artikel 7
Høring af arbejdstagerne samt disses deltagelse
Høring og deltagelse af arbejdstagerne og/eller deres repræsentanter finder sted i overensstemmelse med artikel 11 i direktiv 89/391/EØF i forbindelse med de spørgsmål, der er omfattet af nærværende direktiv og de hertil knyttede underbilag.
AFSNIT III
DIVERSE BESTEMMELSER
Artikel 7
Uforudselig udsættelse
1. I tilfælde af en uforudselig begivenhed eller et uheld, som kan medføre en unormal udsættelse af arbejdstagerne, underretter arbejdsgiveren arbejdstagerne herom.
2. Indtil de normale forhold er genoprettet, og så længe årsagerne til den unormale udsættelse ikke er fjernet,
a) må kun det antal arbejdstagere, der er nødvendigt til udøorelse af reparationer og andet fornødent arbejde, arbejde i det berørte område
b) skal beskyttende arbejdstøj og et personligt åndedrætsværn stilles til rådighed for de pågældende arbejdstagere, som skal bære dette; udsættelsen må ikke være konstant og skal begrænses til det strengt nødvendige for hver arbejdstager
c) ikke-beskyttet personale må ikke arbejde i det berørte område.
Artikel 7
Vikaransættelsesforhold: oplysninger
Med forbehold af artikel 3 træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger for
1) at brugervirksomheden og/eller -institutionen inden tilrådighedsstillelsen af en arbejdstager, der har et ansættelsesforhold som omhandlet i artikel 1, nr. 2), bl.a. giver vikarbureauet oplysninger om det krævede faglige niveau og om det pågældende arbejdes særlige kendetegn
2) at vikarbureauet gør de berørte arbejdstagere bekendt med alle disse enkeltheder.
Medlemsstaterne kan bestemme, at de oplysninger, som brugervirksomheden og/eller institutionen skal give vikarbureauet i henhold til stk. 1, nr. 1), skal anføres i en kontrakt om tilrådighedsstillelse.
Artikel 8
Førstehjælp, brandbekæmpelse, evakuering af arbejdstagerne samt alvorlig og umiddelbar fare
1. Arbejdsgiveren skal
- træffe de nødvendige foranstaltninger inden for områderne førstehjælp, brandbekæmpelse og evakuering af arbejdstagerne, idet disse foranstaltninger tilpasses efter aktiviteternes art og virksomhedens og/eller institutionens størrelse samt under hensyntagen til andre tilstedeværende personer,
og
- tilrettelægge nødvendige forbindelser med eksterne serviceorganer, særlig inden for områderne førstehjælp, lægehjælp i nødstilfælde, redning og brandbekæmpelse.
2. I medfør af stk. 1 skal arbejdsgiveren med henblik på førstehjælp, brandbekæmpelse og evakuering af arbejdstagerne blandt andet udpege de arbejdstagere, der får til opgave at gennemfore disse foranstaltninger.
Disse udpegede arbejdstagere skal være oplært, udgøre et til strækkeligt antal og råde over passende materiel under hensyn til virksomhedens og/eller institutionens størrelse og/eller de specifikke risici.
3. Arbejdsgiveren skal
a) hurtigst muligt underrette alle de arbejdstagere, som er eller kan blive udsat for risiko for alvorlig og umiddelbar fare, om denne risiko og om de dispositioner, der er truffet eller skal træffes i forbindelse med beskyttelse
b) træffe foranstaltninger og give instruktioner, således at arbejdstagerne har mulighed for i tilfælde af en alvorlig umiddelbar fare, som ikke kan undgås, at indstille arbejdet og/eller bringe sig i sikkerhed ved omgående at forlade arbejdsstedet
c) undtagen i behørigt begrundede tilfælde undlade at anmode arbejdstagerne om at genoptage arbejdet i en arbejdssituation, hvor der fortsat hersker alvorlig og umiddelbar fare.
4. En arbejdstager, der i tilfælde af en alvorlig og umiddelbar fare, som ikke kan undgås, forlader sin arbejdsplads og/eller et farligt område, kan ikke lægges dette til last og skal beskyttes mod alle skadelige og urimelige konsekvenser, i overensstemmelse med national lovgivning og/eller praksis.
5. Arbejdsgiveren sorger for, at enhver arbejdstager, når der foreligger en alvorlig og umiddelbar fare for hans egen og/eller andres sikkerhed, har mulighed for, såfremt det er umuligt at kontakte den kompetente overordnede og under hensyn til hans viden og tekniske hjælpemidler, selv at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger for at undgå følgerne af en sådan fare.
Arbejdstagerens handlemåde kan ikke lægges ham til last, medmindre han har handlet tankeløst eller udvist grov forsømmelighed.
Artikel 8
Høring af arbejdstagerne samt disses deltagelse
Arbejdstagerne og/eller deres repræsentanter skal i henhold til artikel 11 i direktiv 89/391/EØF høres om og deltage i de spørgsmål, der er omfattet af nærværende direktiv og det hertil knyttede underbilag.
AFSNIT III
DIVERSE BESTEMMELSER
Artikel 8
Høring af arbejdstagerne samt disses deltagelse
Arbejdstagerne og/eller deres repræsentanter skal i henhold til artikel 11 i direktiv 89/391/EØF hores om og deltage i de spørgsmål, der er omfattet af nærværende direktiv og de hertil knyttede underbilag.
(*) Se meddelelse fra Kommissionen (EFT nr. C 328 af 30.12.1989, s.3.
AFSNIT III
DIVERSE BESTEMMELSER
Artikel 8
Tilpasning af underbilagene
Rent tekniske tilpasninger af underbilag I og II som følge af tekniske fremskridt, udviklingen inden for internationale bestemmelser og specifikationer samt indvundne erfaringer vedrørende manuel håndtering af byrder vedtages efter fremgangsmåden i artikel 17 i direktiv 89/391/EØF.
Artikel 8
Forudselig udsættelse
1. For visse aktiviteter, såsom vedligeholdelse, hvor det må forudses, at der vil forekomme en betydelig forøgelse af arbejdstagernes udsættelse, og hvor alle muligheder for at træffe yderligere tekniske forebyggende foranstaltninger til begrænsning af denne udsættelse er udtømte, fastsætter arbejdsgiveren efter høring af virksomhedens eller anlæggets arbejdstagere og/eller deres repræsentanter - uden at dette berører arbejdsgiverens ansvar - de nødvendige foranstaltninger til at begrænse varigheden af arbejdstagernes udsættelse mest muligt og til at sikre deres beskyttelse under udførelsen af disse aktiviteter.
I overensstemmelse med første afsnit skal der stilles beskyttende arbejdstøj og et personligt åndedrætsværn til rådighed for de pågældende arbejdstagere, som skal bære dette, så længe den unormale udsættelse varer ved; udsættelsen må ikke være konstant og skal begrænses til det strengt nødvendige for hver arbejdstager.
2. Der træffes passende foranstaltninger med henblik på at sikre, at de områder, hvor de i stk. 1, første afsnit, omhandlede aktiviteter finder sted, er tydeligt afgrænset og afmærket, eller med henblik på på anden måde at undgå, at personer uden tilladelse får adgang til disse områder.
Artikel 8
Vikaransættelsesforhold: ansvar
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for
1) at brugervirksomheden og/eller -institutionen, så længe det pågældende arbejde varer, er ansvarlig(e) for arbejdsforholdene, uden at dette indskrænker vikarbureauets ansvar som fastsat i den nationale lovgivning
2) at der ved gennemførelsen af nr. 1) ved arbejdsforhold udelukkende forstås forhold, som har forbindelse med sikkerheden, hygiejnen og sundheden på arbejdsstedet.
Artikel 9
Arbejdsgiverens forpligtelser i øvrigt
1. Arbejdsgiveren skal
a) have en vurdering af risici for sikkerheden og sundheden under arbejdet til sin rådighed, herunder også risici for så vidt angår de grupper af arbejdstagere, der er udsat for særlige risici.
b) fastsætte de beskyttelsesforanstaltninger, der skal træffes, og om nødvendigt det beskyttelsesudstyr, der skal anvendes
c) fore en liste over arbejdsulykker, der for arbejdstageren har medført arbejdsudygtighed i mere end tre arbejdsdage
d) udarbejde - til brug for den kompetente myndighed og i overensstemmelse med national lovgivning og/eller praksis - rapporter om de arbejdsulykker, der har ramt arbejdstagerne.
2. Medlemsstaterne fastsætter under hensyntagen til aktiviteternes art og virksomhedernes størrelse de forpligtelser, som de forskellige kategorier af virksomheder skal opfylde i forbindelse med udarbejdelse af de i stk. 1, litra a) og b), omhandlede dokumenter, samt ved udarbejdelsen af de i stk. 1, litra c) og d), omhandlede dokumenter.
Artikel 9
Ændring af underbilaget
1. Tilføjelse til underbilaget af de supplerende minimumsforskrifter gældende for særligt arbejdsudstyr, der er omhandlet i punkt 3 i underbilaget, vedtages af Rådet efter fremgangsmåden i Traktatens artikel 118 A.
2. Rent tekniske tilpasninger af underbilaget som følge af
- vedtagelse af direktiver om teknisk harmonisering og standardisering, vedrørende arbejdsudstyr og/eller
- tekniske fremskridt, udviklingen inden for internationale bestemmelser og specifikationer samt indvundne erfaringer vedrørende arbejdsudstyr,
vedtages efter fremgangsmåden i artikel 17 i direktiv 89/391/EØF.
Artikel 9
Tilpasning af underbilagene
Rent tekniske tilpasninger af underbilag I, II og III som følge af
- vedtagelse af direktiver om teknisk harmonisering og standardisering, vedrørende personlige værnemidler og/eller
- tekniske fremskridt, udviklingen inden for internationale bestemmelser og specifikationer samt indvundne erfaringer vedrørende personlige værnemidler,
vedtages efter fremgangsmåden i artikel 17 i direktiv 89/391/EØF.
Artikel 9
Afsluttende bestemmelser
1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 31. december 1992.
De underretter straks Kommissionen herom.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de nationale retsforskrifter, som de allerede har udstedt eller udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
3. Medlemsstaterne forelægger hvert fjerde år Kommissionen en rapport om den praktiske gennemførelse af bestemmelserne i dette direktiv med anførelse af de af arbejdsmarkedets parter fremførte synspunkter.
Kommissionen giver Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed, Hygiejne og Sundhedsbeskyttelse på Arbejdspladsen underretning herom.
4. Kommissionen forelægger regelmæssigt Europa-Parlamentet, Rådet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg en rapport om gennemførelsen af dette direktiv under hensyntagen til stk. 1, 2 og 3.
Artikel 9
Adgang til risikoområderne
Arbejdsgiverne træffer passende foranstaltninger med henblik på at sikre, at kun de arbejdstagere, som skal færdes der på grund af deres arbejde eller opgaver får adgang til de områder, hvor der foregår aktiviteter, som ifølge resultaterne af den i artikel 3, stk. 2, omhandlede vurdering indebærer risiko for arbejdstagernes sikkerhed eller sundhed.
Artikel 9
Gunstigere bestemmelser
Dette direktiv griber ikke ind i nuværende eller fremtidige nationale bestemmelser og fællesskabsbestemmelser, som er gunstigere med hensyn til beskyttelse af sikkerheden og sundheden på arbejdsstedet for arbejdstagere, der har et ansættelsesforhold som omhandlet i artikel 1.
Artikel 10
Underretning af arbejdstagerne
1. Arbejdsgiveren træffer de nødvendige foranstaltninger til, at virksomhedens og/eller institutionens arbejdstagere og/eller deres repræsentanter i overensstemmelse med national lovgivning og/eller praksis, hvorefter der kan tages særligt hensyn til virksomhedens og/eller institutionens størrelse, modtager alle nødvendige oplysninger
a) om risici for sikkerhed og sundhed og om beskyttende og forebyggende foranstaltninger og aktiviteter vedrørende såvel virksomheden og/eller institutionen i almindelighed som hver enkelt arbejdsplads og/eller arbejdsfunktion
b) om foranstaltninger, der er truffet i overensstemmelse med artikel 8, stk. 2.
2. Arbejdsgiveren træffer de nødvendige foranstaltninger til, at arbejdsgiverne for arbejdstagere i eksterne virksomheder og/eller institutioner, der udfører arbejde i hans virksomhed og/eller institution, i overensstemmelse med national lovgivning og/eller praksis modtager relevante oplysninger om de i stk. 1, litra a) og b), nævnte forhold, beregnet for de pågældende arbejdstagere.
3. Arbejdsgiveren træffer de nødvendige foranstaltninger til, at arbejdstagere, som særlig beskæftiger sig med arbejdstagernes sikkerhed og sundhed, eller de repræsentanter for arbejdstagerne, som særlig beskæftiger sig med arbejdstagernes sikkerhed og sundhed, ved udøvelsen af deres funktioner og i overensstemmelse med national lovgivning og/eller praksis får adgang til
a) den vurdering af risici og de beskyttelsesforanstaltninger, der er omhandlet i artikel 9, stk. 1, litra a) og b)
b) den liste og de rapporter, der er omhandlet i artikel 9, stk. 1, litra c) og d)
c) de oplysninger, der hidrører såvel fra aktiviter til beskyttelse og forebyggelse som fra tilsynstjenester og organer med kompetence inden for sikkerhed og sundhed.
Artikel 10
Afsluttende bestemmelser
1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 31. december 1992. De underretter straks Kommissionen herom.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de nationale retsforskrifter, som de allerede har udstedt eller udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
3. Medlemsstaterne forelægger hvert femte år Kommissionen en rapport om den praktiske gennemførelse af bestemmelserne i dette direktiv med anførelse af de af arbejdsmarkedets parter fremførte synspunkter.
Kommissionen giver Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed, Hygiejne og Sundhedsbeskyttelse på Arbejdspladsen underretning herom.
4. Kommissionen forelægger regelmæssigt Europa-Parlamentet, Rådet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg en rapport om gennemførelsen af dette direktiv under hensyntagen til stk. 1, 2 og 3.
Artikel 10
Afsluttende bestemmelser
1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 31. december 1992. De underretter straks Kommissionen herom.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de nationale retsforskrifter, som de allerede har udstedt eller udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
3. Medlemsstaterne forelægger hvert femte år Kommissionen en rapport om den praktiske gennemførelse af bestemmelserne i dette direktiv med anførelse af de af arbejdsmarkedets parter fremførte synspunkter.
Kommissionen giver Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed, Hygiejne og Sundhedsbeskyttelse på Arbejdspladsen underretning herom.
4. Kommissionen forelægger regelmæssigt Europa-Parlamentet, Rådet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg en rapport om gennemførelsen af dette direktiv under hensyntagen til stk. 1, 2 og 3.
Artikel 10
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 29. maj 1990.
På Rådets vegne
B. AHERN
Formand
UNDERBILAG I til BILAG 4 (*)
REFERENCEELEMENTER
(Artikel 3, stk. 2, artikel 4, litra a) og b), samt artikel 6, stk.
2)
1. Byrdens beskaffenhed
Manuel håndtering af en byrde kan medføre risiko for især ryg- og lændeskader, hvis byrden
- er for tung eller for stor
- er uhåndterlig eller vanskelig at få fat på
- er i ustabil balance eller har et indhold, der kan forskubbe sig
- er placeret på en sådan måde, at den skal holdes eller håndteres i en vis afstand fra kroppen, eller med bøjet eller drejet krop
- på grund af sin form og/eller sin beskaffenhed vil kunne påføre arbejdstageren kvæstelser, navnlig hvis han rammes af den.
2. Den krævede fysiske anstrengelse
En fysisk anstrengelse kan indebære risiko for især ryg- og lændeskader, hvis den
- er for stor
- kun kan foregå ved, at kroppen drejes
- kan medføre, at byrden pludselig bevæger sig
- foregår med kroppen i en ustabil position.
3. Arbejdsmiljøet
Arbejdsmiljøet kan øge risikoen for især ryg- og lændeskader, hvis
- arbejdet udføres på et sted, hvor der ikke er tilstrækkelig plads, navnlig i højden
- gulvet er ujævnt, hvorfor der er fare for at snuble, eller er af en sådan art, at arbejdstagerens fodtøj glider på det
- arbejdsstedets indretning eller arbejdsmiljøet forhindrer håndtering af byrder i en højde, der er sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt forsvarlig, eller under indtagelse af en god arbejdsstilling
- gulv eller underlag er niveauforskudt, hvilket indebærer, at byrden må håndteres i forskellige højder
- gulv eller støttepunkt er ustabilt
- temperaturen, fugtigheden eller ventilationen er uhensigtsmæssig.
4. Arbejdsopgaven
Arbejdsopgaven kan indebære risiko for især ryg- og lændeskader, hvis den medfører et eller flere af følgende forhold
- for hyppig eller for langvarig belastning af især ryggen
- utilstrækkelige perioder til fysiologisk hvile eller restituering
- løftning, sænkning eller transport over for store afstande
- et arbejdstempo, der pålægges arbejdstageren af en arbejdsproces, han ikke selv kan variere.
(*) Med henblik på en multifaktoriel analyse kan der tages hensyn til de forskellige elementer i underbilag I og II samtidig.
UNDERBILAG II til BILAG 4 (*)
INDIVIDUELLE RISIKOFAKTORER
(Artikel 5 og artikel 6, stk. 2)
Arbejdstageren kan udsættes for risiko, hvis han/hun
- er fysisk uegnet til at udføre arbejdsopgaven
- er iført uhensigtsmæssigt tøj, fodtøj eller andre personlige effekter
- ikke har tilstrækkelig eller relevant viden eller uddannelse.
(*) Med henblik på en multifaktoriel analyse kan der tages hensyn til de forskellige elementer i underbilag I og II samtidig.
Artikel 10
Hygiejneforanstaltninger og individuel beskyttelse
1. Arbejdsgiverne er forpligtet til for alle aktiviteter, hvor der er risiko for kontaminering med kræftfremkaldende stoffer, at træffe passende foranstaltninger med henblik på at sikre
a) at arbejdstagere ikke spiser, drikker eller ryger i arbejdsområder, hvor der er risiko for kontaminering med kræftfremkaldende stoffer
b) at der stilles hensigtsmæssigt beskyttende arbejdstøj eller anden hensigtsmæssig særlig beklædning til arbejdstagernes rådighed
at der findes særskilte opbevaringssteder til henholdsvis arbejdstøjet, herunder beskyttende arbejdstøj, og det normale gangtøj
c) at der stilles egnede og passende vaske- og toiletfaciliteter til rådighed for arbejdstagerne
d) at beskyttelsesudstyret opbevares korrekt på et bestemt sted
at det kontrolleres og renses, om muligt for og under alle omstændigheder efter brugen, og
at defekt udstyr repareres eller udskiftes, for det atter tages i brug.
Omkostningerne ved disse foranstaltninger må ikke pålægges arbejdstagerne.
Artikel 10
Afsluttende bestemmelser
1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 31. december 1992. De underretter straks Kommissionen herom.
Når medlemsstaterne vedtager disse love og administrative bestemmelser, skal de indeholde en henvisning til dette direktiv, eller de skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for denne henvisning fastsættes af medlemsstaterne.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de nationale retsforskrifter, som de allerede har udstedt eller udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
3. Medlemsstaterne forelægger hvert femte år Kommissionen en rapport om den praktiske gennemførelse af bestemmelserne i dette direktiv med anførelse af de af arbejdsmarkedets parter fremførte synspunkter.
Kommissionen giver Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg samt Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed, Hygiejne og Sundhedsbeskyttelse på Arbejdspladsen underretning herom.
4. Kommissionen forelægger regelmæssigt Europa-Parlamentet, Rådet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg en rapport om gennemførelsen af dette direktiv under hensyntagen til stk. 1, 2 og 3.
Artikel 11
Høring af arbejdstagerne og disses deltagelse (*)
1. Arbejdsgiverne (*) hører arbejdstagerne og/eller deres repræsentanter og tillader deres deltagelse i behandlingen af alle spørgsmål, der vedrører sikkerheden og sundheden under arbejdet.
(* ) Berigtigelse De Europæiske Fælleskabers Tidende nr. L 183 af 29. juni 1989
Dette indebærer
- at arbejdstagerne bliver hørt
- at arbejdstagerne og/eller deres repræsentanter har ret til at fremsætte forslag
- at de sikres en afbalanceret deltagelse i overensstemmelse med national lovgivning og/eller praksis.
2. Arbejdstagere eller deres repræsentanter, som særlig beskæftiger sig med arbejdstagernes sikkerhed og sundhed, skal have tilsikret en afbalanceret deltagelse, i overensstemmelse med national lovgivning og/eller praksis, eller på forhånd og til behørig tid høres af arbejdsgiveren for så vidt angår
a) enhver aktion, der kan have væsentlige følger for sikkerheden og sundheden
b) udpegelse af de arbejdstagere, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1 og artikel 8, stk. 2, samt om de aktiviteter, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1
c) de oplysninger, der er omhandlet i artikel 9, stk. 1, og artikel 10
d) den i artikel 7, stk. 3, omhandlede eventuelle henvendelse til kompetent sagkundskab (personer eller serviceorganer) uden for virksomheden og/eller institutionen
e) udarbejdelse og tilrettelæggelse af den i artikel 12 omhandlede oplæring.
3. De repræsentanter for arbejdstagerne, som særlig beskæftiger sig med arbejdstagernes sikkerhed og sundhed, har ret til at anmode arbejdsgiveren om at træffe passende foranstaltninger og til at forelægge ham forslag herom, således at enhver risiko for arbejdstagerne afværges, og/eller enhver kilde til fare fjernes.
4. De arbejdstagere, der er omhandlet i stk. 2, og de repræsentanter for arbejdstagerne, der er omhandlet i stk. 2 og 3, må ikke stilles ringere på grund af deres respektive i stk. 2 og 3 omhandlede aktiviteter.
5. Arbejdsgiveren skal indrømme de repræsentanter for arbejdstagerne, som særlig beskæftiger sig med arbejdstagerens sikkerhed og sundhed, den nødvendige arbejdsfritagelse uden tab af løn og stille de nødvendige midler til deres rådighed, således at de kan udøve de rettigheder og udføre de opgaver, der følger af dette direktiv.
6. Arbejdstagerne og/eller deres repræsentanter har ret til i overensstemmelse med national lovgivning og/eller praksis at henvende sig til den kompetente myndighed med hensyn til sikkerhed og sundhed under arbejdet, såfremt de skønner, at de foranstaltninger, der er truffet, og de midler, der er stillet til rådighed af arbejdsgiveren, ikke er tilstrækkelige til at garantere sikkerheden og sundheden under arbejdet.
Repræsentanterne for arbejdstagerne skal have lejlighed til at fremsætte deres bemærkninger i forbindelse med den kompetente myndigheds kontrolbesøg.
Artikel 11
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 30. november 1989.
På Rådets vegne
J.P. SOISSON
Formand
UNDERBILAG til BILAG 2
MINIMUMSFORSKRIFTER OMHANDLET I ARTIKEL 4, STK. 1, LITRA a), NR.
ii), OG LITRA b)
1. Indledende bemærkning
De i dette bilag fastsatte forpligtelser gælder under overholdelse af
bestemmelserne i direktivet, når de respektive risici foreligger i
forbindelse med det pågældende arbejdsudstyr.
2. Generelle minimumskrav gældende for arbejdsudstyr
2.1. Betjeningssystemerne på arbejdsudstyr, hvor der er sikkerhedsmæssige aspekter involveret, skal være tydelige og lette at få øje på og i givet fald hensigtsmæssigt afmærket.
Betjeningssystemerne skal være anbragt uden for de farlige områder undtagen for visse betjeningsanordninger, hvis det er nødvendigt, og således, at der ingen ekstra farer er ved betjeningen. De må ikke medføre risiko som følge af utilsigtet udløsning.
Operatøren skal om nødvendigt fra hovedbetjeningsstedet være i stand til at konstatere, at ingen personer befinder sig i de farlige områder. Hvis dette er umuligt, skal der forud for enhver igangsætning udløses et sikkert system, såsom et lyd- og/eller lyssignal. Den udsatte arbejdstager skal have tid og/eller mulighed for hurtigt at undgå risici i forbindelse med arbejdsudstyrets igangsætning og/eller standsning.
Betjeningssystemerne skal være sikre. En fejl ved eller en skade på betjeningssystemerne må ikke fore til en farlig situation.
2.2. Arbejdsudstyrets igangsætning må kun kunne ske ved en bevidst handling, udøvet på et betjeningssystem, der er beregnet hertil. Det samme gælder
- gentilkobling efter et stop, uanset årsagen til dette
- styring af en væsentlig ændring af funktionsforholdene (f.eks. hastighed, tryk osv.),
undtagen hvis denne gentilkobling eller ændring ikke indebærer nogen risiko for de udsatte arbejdstagere.
Gentilkobling eller ændring af funktionsforholdene som følge af den normale sekvens i en automatisk cyklus er ikke omfattet af dette krav.
2.3. Alt arbejdsudstyr skal være forsynet med et betjeningssystem, som gør det muligt at standse hele udstyret på betryggende vis.
Hver arbejdsplads skal være forsynet med et betjeningssystem til standsning af enten alle dele af arbejdsudstyret eller blot en del deraf, alt efter risikoen, således at arbejdsudstyret frembyder sikkerhed. Stopordren til arbejdsudstyret skal have prioritet i forhold til igangsætningsordrer. Når arbejdsudstyret eller dets farlige dele er standset, skal energitilførslen til de pågældende funktionsanordninger være afbrudt.
2.4. Hvis det er relevant i forhold til de farer, arbejdsudstyret frembyder, og til den tid, det normalt tager at standse det, skal arbejdsudstyret være forsynet med en nødstopanordning.
2.5. Arbejdsudstyr, der frembyder farer på grund af fald af genstande eller udslyngning, skal være forsynet med passende sikkerhedsanordninger, der er afpasset efter farens art.
Arbejdsudstyr, der frembyder farer på grund af gas-, damp-, væske- eller støvudslip, skal være forsynet med passende opfangnings- og/eller udsugningsanordninger i nærheden af farekilderne.
2.6. Arbejdsudstyr og dets dele skal stabiliseres ved hjælp af fastgørelsesanordninger eller lignende, hvis det er nødvendigt for arbejdstagernes sikkerhed eller sundhed.
2.7. Såfremt der er risiko for sprængning af eller brud på dele af arbejdsudstyr, som vil kunne frembyde betydelige farer for arbejdstagernes sikkerhed eller sundhed, skal der træffes passende beskyttelsesforanstaltninger.
2.8. Når arbejdsudstyrets bevægelige dele frembyder risiko for mekanisk kontakt, der kan medføre ulykker, skal disse dele være udstyret med afskærmninger eller beskyttelsesanordninger, der hindrer adgang til de farlige områder, eller som standser de farlige deles bevægelser, inden der er adgang til de farlige områder.
Afskærmninger og beskyttelsesanordninger
- skal være solidt fremstillet
- må ikke forårsage yderligere risici
- må ikke let kunne flyttes eller sættes ud af drift
- skal befinde sig i tilstrækkelig afstand fra det farlige område
- må ikke hindre udsynet under arbejdet mere end højst nødvendigt
- skal muliggøre absolut nødvendig indgriben til anbringelse og/eller udskiftning af dele såvel som vedligeholdelsesarbejde, idet adgangen begrænses til det område, hvor arbejdet skal udføres, og så vidt muligt uden afmontering af afskærmningen eller beskyttelsesanordningen.
2.9. Belysningen ved de arbejdsområder og -stationer, hvor arbejdsudstyr bruges eller vedligeholdes, skal være passende i forhold til det arbejde, der skal udføres.
2.10. Dele af arbejdsudstyr med høj eller meget lav temperatur skal om nødvendigt være afskærmet, således at arbejdstagerne ikke kan komme i berøring dermed eller i nærheden deraf.
2.11. Arbejdsudstyrs alarmsignaler skal kunne opfattes og forstås med lethed og være entydige.
2.12. Arbejdsudstyr må kun anvendes til de operationer og under de betingelser, det er egnet til.
2.13. Vedligeholdelsesarbejde skal kunne udføres, når arbejdsudstyret er standset. Er dette ikke muligt, skal der kunne træffes passende beskyttelsesforanstaltninger for udførelsen af dette arbejde, eller det skal kunne foretages uden for de farlige områder.
Når der til et arbejdsudstyr hører en brugs- og vedligeholdelsesvejledning, skal denne holdes a jour.
2.14.Alt arbejdsudstyr skal være forsynet med let kendelige anordninger, der gør det muligt at afskære det fra hver enkelt af dets energikilder.
Gentilkobling forudsætter, at der ikke består nogen fare for de pågældende arbejdstagere.
2.15. Arbejdsudstyr skal bære de nødvendige advarsler og mærkninger for arbejdstagernes sikkerhed.
2.16. For at udføre produktions-, regulerings-, og vedligeholdelsesarbejde på arbejdsudstyret må arbejdstagerne kunne bevæge sig og opholde sig overalt, hvor det er nødvendigt, i fuld sikkerhed.
2.17. Alt arbejdsudstyr skal være indrettet på en sådan måde, at det beskytter arbejdstagerne mod risiko for brand i eller opvarmning af arbejdsudstyret, eller risiko for udslip af gas, støv, væsker, damp eller andre stoffer, der frembringes ved arbejdsudstyret eller benyttes eller oplagres i dette.
2.18. Alt arbejdsudstyr skal være indrettet på en sådan måde, at der ikke er nogen eksplosionsrisiko for arbejdsudstyret eller for stoffer, der frembringes ved arbejdsudstyret eller benyttes eller oplagres i dette.
2.19. Alt arbejdsudstyr skal være indrettet på en sådan måde, at de udsatte arbejdstagere er beskyttet mod risikoen for en direkte eller indirekte kontakt med elektriske installationer.
3. Supplerende minimumsforskrifter gældende for særligt arbejdsudstyr,
Omhandlet i artikel 9, stk. 1, i direktivet.
Artikel 11
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 30. november 1989.
På Rådets vegne
J.P. SOISSON
Formand
UNDERBILAG 1 til BILAG 3
UNDERBILAG II til BILAG 3
VEJLEDENDE IKKE-UDTØMMENDE LISTE OVER PERSONLIGE VÆRNEMIDLER
HOVEDVÆRN
- Sikkerhedshjelme (hjelme til arbejde i miner, på byggepladser for
offentlige arbejder, i forskellige industrier)
- Let hovedbeklædning til beskyttelse af håret (kasket, hue, hårnet med eller uden skygge)
- Hovedbeskyttelse (hue, kasket, sydvest, osv. i stof, stof med belægning osv.).
HØREVÆRN
- Ørepropper
- Hjelme (som går ned over ørerne)
- Ørekopper, som kan fastgøres på sikkerhedshjelme
- Hovedbøjle med modtager til lavfrekvensinduktionssløjfe
- Høreværn forsynet med kommunikationsudstyr.
ØJENVÆRN OG VISIR
- Briller med stænger
- Øjenkapsler med tætsluttende indfatning
- Briller til beskyttelse mod røntgenstråler, laserstråler, ultraviolette, infrarøde og synlige stråler
- Ansigtsskærme
- Svejsevisir og -hjelme (håndbåret visir, med bøjle eller som kan fastgøres på sikkerhedshjelm).
ÅNDEDRÆTSVÆRN
- Apparater med støvfiltre, gasfiltre og filtre mod radioaktivt støv
- Isolerende apparater med luftforsyning
- Åndedrætsværn inkl. aftageligt svejsevisir
- Apparater og materiel til dykkere
- Dykkerdragter.
HÅND- OG ARMVÆRN
- Handsker
- mod mekanisk påvirkning (perforering, snit, vibrationer osv.)
- mod kemisk påvirkning
- for elektrikere og til beskyttelse mod varme
- Luffer
- Fingerhætter
- Overtræksærmer
- Støttemanchetter
- Halvhandsker
- Inderhånd- og tommelfingerforstærkning.
FOD- OG BENVÆRN
- Lave sko, snørestøvler, halvstøvler, sikkerhedsstøvler
- Sko med hurtig snøring eller hægtning
- Sko med supplerende tåbeskyttelse
- Sko og overtrækssko med anti-varmesål
- Sko, støvler og overtræksstøvler til beskyttelse mod varme
- Sko, støvler og overtræksstøvler til beskyttelse mod kulde
- Sko, støvler og overtræksstøvler til beskyttelse mod vibrationer
- Sko, støvler og overtræksstøvler med antistatisk beskyttelse
- Sko, støvler og overtræksstøvler med isoleringsevne
- Støvler til beskyttelse mod kædesave
- Træsko
- Knæbeskyttere
- Aftagelige vrist-beskyttere
- Gamacher
- Løse såler (antivarme, antiperforering, eller antitransspiration)
- Aftagelige spiger til brug i tilfælde af islag, sne, glatte gulve.
HUDBESKYTTELSE
- Beskyttende creme/salve.
BESKYTTELSE AF KROP OG UNDERKROP
- Veste, jakker og forklæder til beskyttelse mod mekanisk påvirkning (perforering, snit, sprøjt af smeltet metal osv.)
- Veste, jakker og forklæder til beskyttelse mod kemisk påvirkning
- Varmende veste
- Redningsveste
- Forklæder til beskyttelse mod røntgenstråler
- Støttebælter.
BESKYTTELSE AF HELE KROPPEN
- Faldsikringsmateriel
- Faldsikringsmateriel (komplet udstyr, der omfatter alt tilbehør, som er nødvendigt for brugen heraf)
- Chokdæmper-udstyr, som absorberer den kinetiske energi (komplet udstyr, der omfatter alt tilbehør, som er nødvendigt for brugen heraf)
- Opfangningsanordning (sikkerhedsseler).
- Beskyttelsesbeklædning
- Såkaldt sikkerheds-arbejdstøj (todelte dragter og kedeldragter)
- Beklædning til beskyttelse mod mekanisk påvirkning (perforering, snit osv.)
- Beklædning til beskyttelse mod kemisk påvirkning
- Beklædning til beskyttelse mod sprøjt af smeltet metalog infrarøde stråler
- Beklædning til beskyttelse mod varme
- Beklædning til beskyttelse mod kulde
- Beklædning til beskyttelse mod radioaktiv kontaminering
- Beklædning til beskyttelse mod støv
- Beklædning til beskyttelse mod gasser
- Beklædning og tilbehør (armbeskyttere, handsker osv.) i fluorescerende signalfarver, med reflektionsevne
- Beskyttelsestæpper.
UNDERBILAG III til BILAG 3
VEJLEDENDE IKKE-UDTØMMENDE LISTE OVER ARBEJDE OG ARBEJDSOMRÅDER, DER KAN GØRE DET NØDVENDIGT, AT PERSONLIGE VÆRNEMIDLER STILLES TIL RÅDIGHED
1. HOVEDVÆRN (BESKYTTELSE AF KRANIET)
Sikkerhedshjelme
- Arbejde ved byggeri, især arbejde på, under eller i nærheden af stilladser og højtliggende arbejdspladser, forskallingsarbejde og nedtagning af forskalling, montage og opsætningsarbejde, stilladsarbejde og nedrivningsarbejde
- Arbejde på stålbroer, på høje stålbygninger, master, tårne, vandbygninger af stål, højovns-, stålværks- og valseværksanlæg, store beholdere, store rorledninger, kedelanlæg og elektricitetsværker
- Arbejde i brydningsområder, render, skakter og minegange
- Jord og stenarbejde
- Arbejde ved minedrift, i stenbrud, i grusgrave og ved fjernelse af slaggebjerge
- Arbejde med bolteværktøj
- Sprængningsarbejde
- Arbejde ved elevatorer, hejseværker, kraner og transportmidler
- Arbejde i højovnsanlæg, anlæg til direkte reduktion, stålværker, valseværker, smeltehytter, grov- og sænksmedjer samt støberier
- Arbejde ved industriovne, beholdere, apparater, siloer, bunkere og rørledninger
- Arbejde på skibsværfter
- Rangering af togvogne
- Arbejde på slagterier.
2. FODVÆRN
Sikkerhedssko med værnesål
- Arbejde ved råbyggeri, byggearbejde og vejbyggeri
- Arbejde på stilladser
- Nedrivningsarbejder i forbindelse med råbyggeri
- Konstruktionsarbejde med beton og præfabrikerede elementer, inklusive påsætning og aftagning af forskalling
- Arbejde på byggepladser og lagerpladser
- Arbejde på tage.
Sikkerhedssko uden værnesål
- Arbejde på stålbroer, på høje stålbygninger, master, tårne, elevatorer, vandbygninger af stål, højovns-, stålværks- og valseværksanlæg, store beholdere, store rørledninger, krananlæg, kedelanlæg og elektricitetsværker
- Arbejde ved opførelse af ovne, montagearbejde ved varme- og ventilationsanlæg samt metalkonstruktioner
- Ombygnings- og vedligeholdelsesarbejder
- Arbejde i højovnsanlæg, anlæg med direkte reduktion, stålværker, valseværker, smeltehytter, grovsmedjer og sænksmedjer, varmpresningsværker og trådtrækkerier
- Arbejde i stenbrud, i grusgrave og ved fjernelse af slaggebjerge
- Be- og forarbejdning af sten
- Fremstilling, håndtering og forarbejdning af plan- og hulglas
- Håndtering af forme i den keramiske industri
- Sætte-, fylde- og afsætningsarbejde i ovnområdet, i den keramiske industri
- Formgivningsarbejde i den grovkeramiske industri og i industrien for byggematerialer
- Transport og lagerarbejde
- Håndtering af blokke af frosset kod og konserveringsbeholdere af metal
- Arbejde på skibsværfter
- Rangering af togvogne.
Sikkerhedssko med hæl eller kilesål og værnesål
- Arbejde på tage.
Sikkerhedssko med varme- og kuldeisolerende sål
- Arbejde på og med varme eller meget kolde masser.
Sikkerhedssko, der er lette at trække af
- Ved fare for indtrængen af varmtflydende masser.
3. ØJEN- ELLER ANSIGTSVÆRN
Beskyttelsesbriller, ansigtsvisir eller -skærme
- Svejsning, slibe- og skillearbejde
- Stemning og mejsling
- Be- og forarbejdning af sten
- Arbejde med bolteværktøj
- Arbejde ved maskiner, hvor der fremkommer spåner ved bearbejdning af materiale, der giver brudspåner
- Sænksmedjearbejde
- Fjernelse og nedbrydning af skår
- Strålingsarbejde med kornede strålemidler
- Arbejde med syre og lud, desinfektionsmidler og ætsende rengøringsmidler
- Arbejde med væskestråleapparater
- Arbejde med varmtflydende masser samt arbejde i nærheden heraf
- Arbejde ved strålevarme
- Arbejde med laser.
4. ÅNDEDRÆTSVÆRN
Åndedrætsværn
- Arbejde i beholdere, små rum og ved gasopvarmede industriovne, såfremt der kan være fare for gasforgiftning eller iltmangel
- Arbejde ved højovnsgigten
- Arbejde ved gasomsættere og gasledninger ved højovne
- Arbejde ved ovntapningen, såfremt der må regnes med tungmetalrog
- Arbejde ved tætningerne i ovne og beholdere, såfremt der må regnes med støv
- Sprøjtelakering uden tilstrækkelig udsugning
- Arbejde i skakte, kloakker og andre underjordiske rum, hvor spildevand udledes
- Arbejde i køleanlæg, hvor der er fare for udslip af kølemidlet.
5. HØREVÆRN
Ørekopper
- Arbejde ved metalpresser
- Arbejde med trykluftsværktøj
- Jordpersonalets arbejde i lufthavne
- Nedramningsarbejde
- Arbejde i træ- og tekstilindustrien.
6. KROPS- OG ARMVÆRN SAMT HÅNDBESKYTTELSE
Beskyttelsesbeklædning
- Arbejde med syre og lud, desinfektionsmidler og ætsende rengøringsmidler
- Arbejde med eller i nærheden af varme masser og i varme omgivelser
- Håndtering af planglas
- Sandblæsning
- Arbejde i fryserum.
Flammehærdet beskyttelsesbeklædning
- Svejsning i små rum.
Forklæder til beskyttelse mod perforering
- Udbenings- og udskæringsarbejde
- Arbejde med håndkniv, hvor kniven føres mod kroppen.
Læderforklæder
- Svejsning
- Smedearbejde
- Støbearbejde.
Overtræksærmer til underarm
- Udbenings- og udskæringsarbejde.
Handsker
- Svejsning
- Håndtering af genstande, der har skarpe kanter, dog ikke ved maskinarbejde, hvor der er fare for, at handsken bliver grebet af maskinen
- Åben omgang med syre og lud.
Handsker af metalfletværk
- Udbenings- og udskæringsarbejde
- Regelmæssigt forekommende arbejde med håndkniv inden for produktionsområdet og ved slagtning
- Udskiftning af knive på skæremaskiner.
7. BEKLÆDNING TIL BESKYTTELSE MOD VEJRLIGET
- Arbejde i det fri ved regn og kulde.
8. MARKERINGSTØJ
- Arbejde, hvor det er nødvendigt, at personerne ses i tide.
9. FALDSIKRINGSMATERIEL (SIKKERHEDSSELER)
- Stilladsarbejde
- Montage af præfabrikerede dele
- Arbejde i master.
10. LØFTEBÆLTE
- Arbejde i højtsiddende kranførerkabiner
- Arbejde i førerkabiner til gaffeltrucks
- Arbejde højt oppe i boretårne
- Arbejde i skakte og kloakker.
11.HUDBESKYTTELSESMIDLER
- Håndtering af coatingstoffer
- Garveriarbejde.
Artikel 11
Underretning og oplæring af arbejdstagerne
1. Arbejdsgiveren træffer passende foranstaltninger til, at arbejdstagerne og/eller disses repræsentanter i virksomheden eller anlægget får en tilstrækkelig og hensigtsmæssig oplæring baseret på samtlige disponible oplysninger, bl.a. i form af oplysninger og instruktion vedrørende
a) den potentielle sundhedsrisiko, herunder den yderligere risiko, som tobaksrygning medfører
b) de foranstaltninger, der skal træffes for at forebygge udsættelse
c) hygiejneforskrifter
d) anvendelse af beskyttelsesudstyr og beskyttende arbejdstøj
e) de foranstaltninger, som arbejdstagerne, herunder redningsmandskabet, skal træffe i tilfælde af uheld og til forebyggelse af uheld.
Denne oplæring skal
- tilpasses til udviklingen for så vidt angår risici og til fremkomsten af nye risici, og
- om nødvendigt gentages regelmæssigt.
2. Arbejdsgiverne er forpligtet til at informere arbejdstagere om installationer og hertil knyttede beholdere indeholdende kræftfremkaldende stoffer og til at sørge for en klar og letlæselig mærkning af alle beholdere, emballager og installationer, der indeholder kræftfremkaldende stoffer og til at anbringe klart synlige advarselsskilte.
Artikel 11
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Luxembourg, den 25. juni 1991.
På Rådets vegne
J.-C. JUNCKER
Formand
Artikel 12
Oplæring af arbejdstagerne
1. Arbejdsgiveren skal sikre, at hver enkelt arbejdstager får en tilstrækkelig og hensigtsmæssig oplæring inden for sikkerhed og sundhed, blandt andet i form af oplysninger og instruktion, i forbindelse med
- ansættelsen
- en forflyttelse eller en ændring af arbejdsopgaverne
- indførelse eller ændring af arbejdsudstyr
- indførelse af ny teknologi
og specielt vedrørende den enkeltes arbejdsplads eller arbejdsopgaver.
Denne oplæring skal
- tilpasses til udviklingen for så vidt angår risici og til fremkomsten af nye risici, og
- om nødvendigt gentages regelmæssigt.
2. Arbejdsgiveren skal forvisse sig om, at arbejdstagere fra eksterne virksomheder og/eller institutioner, der udfører arbejde i hans virksomhed eller institution, har fået passende instrukser om sikkerheds- og sundhedsrisici under deres arbejde i hans virksomhed eller institution.
3. De repræsentanter for arbejdstagerne, som særlig beskæftiger sig med arbejdstagernes sikkerhed og sundhed, har ret til en passende oplæring.
4. Udgifterne til den oplæring, der er omhandlet i stk. 2 og 3, kan ikke pålægges arbejdstagerne eller deres repræsentanter.
Den oplæring, der er omhandlet i stk. 1, skal foregå i arbejdstiden.
Den oplæring, der er omhandlet i stk. 3, skal foregå i arbejdstiden eller i overensstemmelse med national praksis, enten inden for eller uden for virksomheden og/eller institutionen.
AFSNIT III
ARBEJDSTAGERNES FORPLIGTELSER
Artikel 12
Underretning af arbejdstagerne
Der træffes passende foranstaltninger med henblik på at sikre
a) at arbejdstagerne og/eller deres repræsentanter i virksomheden eller anlægget kan kontrollere, at bestemmelserne i dette direktiv finder anvendelse, eller medvirke ved denne anvendelse, især med hensyn til
i) hvilke følger, valg og anvendelse af beskyttelsesbeklædning og -udstyr vil kunne få for arbejdstagerens sikkerhed og sundhed, idet dog ansvaret for at afgøre effektiviteten af beskyttelsesbeklædningen og -udstyret påhviler arbejdsgiveren
ii) de foranstaltninger, som arbejdsgiveren træffer i henhold til artikel 8, stk. 1, første afsnit, idet dog ansvaret for at fastlægge disse foranstaltninger påhviler arbejdsgiveren
b) at arbejdstagerne og/eller deres repræsentanter i virksomheden eller anlægget hurtigst muligt underrettes om unormal udsættelse, herunder den i artikel 8 omhandlede, om årsagerne hertil og om de foranstaltninger, der er eller vil blive truffet til afhjælpning af situationen
c) at arbejdsgiveren forer en ajourfort liste over de arbejdstagere, der udfører det arbejde, som ifølge resultaterne af vurderingen i henhold til artikel 3, stk. 2, indebærer en risiko for arbejdstagernes sikkerhed eller sundhed, om muligt med angivelse af udsættelsen
d) at den ansvarlige læge og/eller myndighed samt enhver anden person med ansvar for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen har adgang til den i litra c) omhandlede liste
e) at enhver arbejdstager har adgang til de oplysninger i listen, som vedrører hans person
f) at arbejdstagerne og/eller deres repræsentanter i virksomheden eller anlægget har adgang til ikke-personlige, kollektive oplysninger
Artikel 13
1. Det påhviler den enkelte arbejdstager alt efter hans muligheder at drage omsorg for sin egen sikkerhed og sundhed samt for andre personers sikkerhed og sundhed, for så vidt de berøres af hans handlinger eller undladelser under arbejdet, i overensstemmelse med sin oplæring og med arbejdsgiverens instrukser.
2. Med disse mål for øje skal arbejdstagerne navnlig i overensstemmelse med deres oplæring og med arbejdsgiverens instrukser
a) anvende maskiner, apparater, værktøj, farlige stoffer, transportudstyr og andre hjælpemidler korrekt
b) anvende de personlige værnemidler, der stilles til deres rådighed, korrekt og sætte dem på plads efter brug
c) ikke vilkårligt afbryde, ændre eller flytte sikkerhedsanordninger, som særlig hører til maskiner, apparater, værktøj, installationer og bygninger, samt anvende disse sikkerhedsanordninger korrekt
d) øjeblikkelig underrette arbejdsgiveren og/eller de arbejdstagere, som særlig beskæftiger sig med arbejdstagernes sikkerhed og sundhed, om enhver arbejdssituation, som de har en rimelig grund til at opfatte som en alvorlig, umiddelbar fare for sikkerheden og sundheden, samt om enhver mangel, der er konstateret ved beskyttelsessystemerne
e) i overensstemmelse med national praksis sammen med arbejdsgiveren og/eller de arbejdstagere, som særlig beskæftiger sig med arbejdstagernes sikkerhed og sundhed, medvirke så længe som nødvendigt til udførelsen af alle de opgaver eller opfyldelsen af alle de krav, som af den kompetente myndighed er dem pålagt med henblik på beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet
f) i overensstemmelse med national praksis sammen med arbejdsgiveren og/eller de arbejdstagere, som særlig beskæftiger sig med arbejdstagernes sikkerhed og sundhed, medvirke så længe som nødvendigt til, at arbejdsgiveren kan sikre, at arbejdsmiljøet og arbejdsforholdene er sikre og ikke indebærer risici for sikkerheden og sundheden inden for deres aktivitetsområde.
AFSNIT IV
DIVERSE BESTEMMELSER
Artikel 13
Høring af arbejdstagerne og arbejdstagerdeltagelse
Arbejdstagerne og/eller deres repræsentanter hores og deltager i behandlingen af de spørgsmål, der er omfattet af dette direktiv, herunder underbilagene, i overensstemmelse med artikel 11 i direktiv 89/391/EØF.
DEL III
DIVERSE BESTEMMELSER
Artikel 14
Tilsyn med arbejdstagernes sundhed
1. Med henblik på at sikre et passende tilsyn med arbejdstagernes sundhed under hensyn til de sikkerheds- og sundhedsrisici, de er udsat for under arbejdet, fastsættes der foranstaltninger i overensstemmelse med national lovgivning og/eller praksis.
2. De i stk. 1 omhandlede foranstaltninger skal indebære, at alle arbejdstagere, hvis de ønsker det, regelmæssigt skal have adgang til helbredsovervågning.
3. Tilsynet med arbejdstagernes sundhed kan indgå i et nationalt
sundhedssystem.
Artikel 14
Helbredskontrol
1. Medlemsstaterne fastlægger i overensstemmelse med national lovgivning og/eller praksis foranstaltninger til gennemførelse af relevant helbredskontrol af arbejdstagere, som ifølge resultaterne af den i artikel 3, stk. 2, omhandlede vurdering er udsat for risiko for deres sikkerhed og sundhed.
2. De i stk. 1 omhandlede foranstaltninger skal være af en sådan art, at hver arbejdstager skal kunne gennemgå en passende helbredsundersøgelse, hvis det er relevant
- inden udsættelsen
- derefter med regelmæssige mellemrum.
Foranstaltningerne skal være af en sådan art, at det uden videre er muligt at iværksætte individuelle og arbejdsmedicinske foranstaltninger.
3. Hvis der hos en arbejdstager konstateres en anomali, som formodes at være resultatet af udsættelse for kræftfremkaldende stoffer, kan den læge eller myndighed, der er ansvarlig for helbredskontrollen af arbejdstagerne, kræve, at andre på lignende måde tidligere udsatte arbejdstagere gennemgår helbredskontrol.
Der skal i dette tilfælde i overensstemmelse med artikel 3, stk. 2, foretages en ny vurdering af risikoen ved udsættelse.
4. Når der udføres helbredskontrol, fores der personlige helbredsjournaler, og den læge eller myndighed, der er ansvarlig for helbredskontrollen, skal fremsætte forslag om, hvilke beskyttelses- eller forebyggelsesforanstaltninger der skal træffes for den enkelte arbejdstagers vedkommende.
5. Arbejdstagerne skal modtage oplysning og rådgivning om enhver helbredskontrol, som de kan gennemgå efter udsættelsens ophør.
6. I overensstemmelse med national lovgivning og/eller praksis
- har arbejdstagerne adgang til resultaterne af deres helbredskontrol og
- kan de pågældende arbejdstagere eller den pågældende arbejdsgiver anmode om, at resultaterne af helbredskontrollen tages op til revision.
7. Praktiske retningslinjer for helbredskontrol af arbejdstagere er fastlagt i underbilag II.
8. Alle tilfælde af kræft, som i overensstemmelse med national lovgivning og/eller praksis kan tilskrives udsættelse for et kræftfremkaldende stof under arbejdet, skal indberettes til den ansvarlige myndighed.
Artikel 15
Risikogrupper
Særligt følsomme risikogrupper skal beskyttes mod farer, som for dem er særlig alvorlige.
Artikel 15
Opbevaring af journaler
1. Den i artikel 12, litra c), omhandlede liste og den i artikel 14, stk. 4, omhandlede personlige helbredsjournal skal opbevares i mindst 40 år, efter at udsættelsen er ophørt, i overensstemmelse med national lovgivning og/eller praksis.
2. I tilfælde af virksomhedsophør stilles disse journaler til rådighed for den ansvarlige myndighed i overensstemmelse med national lovgivning og/eller praksis.
Artikel 16
Særdirektiver - Ændringer
Generel rækkevidde af dette direktiv
1. Rådet vedtager, på forslag af Kommissionen i henhold til Traktatens artikel 118 A, særdirektiver, blandt andet på de områder, der er anført i underbilaget.
2. Dette direktiv og, med forbehold af fremgangsmåden i artikel 17 for så vidt angår de tekniske tilpasninger, særdirektiverne kan ændres efter fremgangsmåden i Traktatens artikel 118 A.
3. Bestemmelserne i dette direktiv finder i fuld udstrækning anvendelse på samtlige de områder, der er omfattet af særdirektiverne, dog med forbehold af strengere og/eller specifikke bestemmelser, der er indeholdt i disse særdirektiver.
Artikel 16
Grænseværdier
1. Rådet skal efter fremgangsmåden i Traktatens artikel 118 A fastsætte grænseværdier og om nødvendigt andre direkte relevante bestemmelser for de kræftfremkaldende stoffer, for hvilke dette er muligt, på grundlag af foreliggende oplysninger, herunder videnskabelige og tekniske data.
2. Grænseværdier og andre direkte relevante bestemmelser fastsættes i underbilag III.
Artikel 17
Udvalg
1. Med henblik på den rent tekniske tilpasning af de i artikel 16, stk. 1, nævnte særdirektiver som følge af
- vedtagelse af direktiver om teknisk harmonisering og standardisering
og/eller
- tekniske fremskridt, udviklingen inden for internationale bestemmelser og specifikationer samt indvundne erfaringer
bistås Kommissionen af et udvalg, der består af repræsentanter for medlemsstaterne, og som har Kommissionens repræsentant som formand.
2. Kommissionens repræsentant forelægger udvalget et udkast til de foranstaltninger, der skal træffes.
Udvalget afgiver en udtalelse om dette udkast inden for en frist, som formanden kan fastsætte under hensyntagen til det pågældende spørgsmåls hastende karakter.
Det udtaler sig med det flertal, der er fastsat i Traktatens artikel 148, stk. 2, for vedtagelse af de afgørelser, som Rådet skal træffe på forslag af Kommissionen.
Under afstemningen i udvalget tillægges de stemmer, der afgives af repræsentanterne for medlemsstaterne, den vægt, der er fastlagt i nævnte artikel. Formanden deltager ikke i afstemningen.
3. Kommissionen vedtager de påtænkte foranstaltninger, når de er i overensstemmelse med udvalgets udtalelse.
Er de påtænkte foranstaltninger ikke i overensstemmelse med udvalgets udtalelse, eller er der ikke afgivet nogen udtalelse, forelægger Kommissionen straks Rådet et forslag til de foranstaltninger, der skal træffes. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
Har Rådet efter udløbet af en frist på tre måneder regnet fra forslagets forelæggelse for Rådet, ikke truffet nogen afgørelse, vedtages de foreslåede foranstaltninger af Kommissionen.
Artikel 17
Underbilag
1. Ændringer i underbilag I kan kun foretages efter fremgangsmåden i Traktatens artikel 118 A.
2. De strengt tekniske tilpasninger af underbilag II på baggrund af den tekniske udvikling, udviklingen i de internationale bestemmelser og specifikationer samt i den viden, som er erhvervet om kræftfremkaldende stoffer, vedtages efter fremgangsmåden i artikel 17 i direktiv 89/391/EØF.
Artikel 18
Afsluttende bestemmelser
1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 31. december 1992.
De underretter straks Kommissionen herom.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de nationale retsforskrifter, som de allerede har udstedt eller udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
3. Medlemsstaterne forelægger hvert femte år Kommissionen en rapport om den praktiske gennemførelse af bestemmelserne i dette direktiv med anførelse af de af arbejdsmarkedets parter fremførte synspunkter.
Kommissionen giver Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg samt Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed, Hygiejne og Sundhedsbeskyttelse på Arbejdspladsen underretning herom.
4. Kommissionen forelægger regelmæssigt Europa-Parlamentet, Rådet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg en rapport om gennemførelsen af dette direktiv under hensyntagen til stk. 1, 2 og 3.
Artikel 18
Udnyttelse af data
Resultaterne af de nationale ansvarlige myndigheders udnyttelse af de oplysninger, som omhandles i artikel 14, stk. 8, stilles til rådighed for Kommissionen.
Artikel 19
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Luxembourg, den 12. juni 1989.
På Rådets vegne
M. CHAVES GONZALES
Formand
UNDERBILAG 1 til BILAG 1
Liste over områder omhandlet i artikel 16, stk. 1
- arbejdsstedet
- arbejdsudstyr
- personlige værnemidler
- arbejde med skærmterminaler
- håndtering af tunge byrder, der medfører risiko for lændeskader
- midlertidige og mobile arbejdssteder
- fiskeri og landbrug.
Artikel 19
Afsluttende bestemmelser
1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 31. december 1992.
Hvis direktiv 67/548/EØF og 88/379/EØF ændres ved ændringsdirektiver, for så vidt angår de stoffer og præparater, der er omhandlet i artikel 2, litra a) og b), efter meddelelsen af dette direktiv, sætter medlemsstaterne de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at indsætte de pågældende ændringer i de i første afsnit omhandlede bestemmelser inden for de frister, der er fastsat for gennemførelsen af nævnte ændringsdirektiver.
Medlemsstaterne underretter straks Kommissionen, når de i dette stykke omhandlede bestemmelser er sat i kraft.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de nationale retsforskrifter, som allerede er udstedt, eller som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 20
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Luxembourg, den 28. juni 1990.
På Rådets vegne
M. GEOGHEGAN-QUINN
Formand
UNDERBILAG I til BILAG 5
Fortegnelse over stoffer, præparater og processer
(artikel 2, litra c)
1. Fremstilling af auramin.
2. Arbejde, som indebærer udsættelse for polycykliske aromatiske
carbonhydrider, der forekommer i sod, tjære, beg, røg eller støv
fra stenkul.
3. Arbejde, som indebærer udsættelse for støv, røg eller tåge, der udvikles under ristning og elektrolytisk raffinering af nikkelråsten.
4. Fremstilling af isopropylalkohol ved stærk surproces.
UNDERBILAG II til BILAG 5
Praktiske retningslinjer for helbredskontrol af arbejdstagere
(artikel 14, stk. 7)
1. Den læge og/eller myndighed, der er ansvarlig for helbredskontrollen af arbejdstagere, som er udsat for kræftfremkaldende stoffer, skal være fortrolig med de forhold eller særlige omstændigheder, hvorunder den enkelte arbejdstager er blevet udsat.
2. Helbredskontrollen af arbejdstagere skal gennemfores i overensstemmelse med arbejdsmedicinske principper og praksis; den bør i det mindste omfatte følgende
- føring af en journal over arbejdstagerens tidligere helbredstilstand og arbejdsforhold
- personlig samtale
- hvis det er hensigtsmæssigt, biologisk kontrol, samt påvisning af tidlige og reversible virkninger.
Det kan på baggrund af den nyeste arbejdsmedicinske viden afgøres, om den arbejdstager, der gennemgår helbredskontrol, skal undersøges yderligere.
UNDERBILAG III til BILAG 5
Grænseværdier og andre direkte relevante bestemmelser
(artikel 16)
A. Grænseværdier p.m.
B. Andre direkte relevante bestemmelser p.m.
KAPITEL I
ANVENDELSESOMRÅDE OG FORMÅL
KAPITEL II
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
KAPITEL III
SÆRLIGE BESTEMMELSER
KAPITEL IV
FORSKELLIGE BESTEMMELSER
Teknisk forskrift om sikkerhed og sundhed for arbejde i skibe (* 1)
I medfør af § 2, stk. 5, § 4, § 5, § 11, stk. 2, og § 28 i lov om skibes sikkerhed m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 584 af 29. september 1988, og efter bemyndigelse i bekendtgørelse nr. 570 af 26. september 1988 fastsættes