Bestemmelser om generelle krav til støjemission ved start og landing med subsoniske jetflyvemaskiner
Statutory Text (3 Articles)
Bilag 1
Liste over luftfartøjer, der kan omfattes af en undtagelse
i henhold til pkt. 4.4.1
Algeriet
--------------------------------------------------------------------- Flyvemaskine Luftfartsselskab -------------------------------------- Type Registrering --------------------------------------------------------------------- B 727-2D6 7T-VEH Air Algerie - 7T-VEI - - 7T-VEM - - 7T-VEP - B 737-2D6 7T-VEE Air Algerie - 7T-VEG - - 7T-VEJ - - 7T-VEK - - 7T-VEL - - 7T-VEN - - 7T-VED - - 7T-VEQ - --------------------------------------------------------------------- Burkina Faso --------------------------------------------------------------------- Flyvemaskine Luftfartsselskab -------------------------------------- Type Registrering --------------------------------------------------------------------- B 707-336C XT-ABX Naganganni --------------------------------------------------------------------- Chile --------------------------------------------------------------------- Flyvemaskine Luftfartsselskab -------------------------------------- Type Registrering --------------------------------------------------------------------- B 707-331C CC-CUE Fast Air Carrier S.F. --------------------------------------------------------------------- Den Dominikanske Republik --------------------------------------------------------------------- Flyvemaskine Luftfartsselskab -------------------------------------- Type Registrering --------------------------------------------------------------------- B 707-399C HI-442CT Dominicana de Aviacion --------------------------------------------------------------------- Egypten --------------------------------------------------------------------- Flyvemaskine Luftfartsselskab -------------------------------------- Type Registrering --------------------------------------------------------------------- B 707-328C SU-DAA Zas Airline B 707-336C SU-DAC - B 737-266 SU-BBX Egypt Air - SU-AYL - - SU-AYK - - SU-AYI - - SU-BBW - - SU-AYO - --------------------------------------------------------------------- Ghana --------------------------------------------------------------------- Flyvemaskine Luftfartsselskab -------------------------------------- Type Registrering --------------------------------------------------------------------- F 28-2000 9G-ABZ Ghana Airways Corporation --------------------------------------------------------------------- Kenya --------------------------------------------------------------------- Flyvemaskine Luftfartsselskab -------------------------------------- Type Registrering --------------------------------------------------------------------- DC-8-63 5Y-ZEB African Safari Airways Ltd. --------------------------------------------------------------------- Libyen --------------------------------------------------------------------- Flyvemaskine Luftfartsselskab -------------------------------------- Type Registrering --------------------------------------------------------------------- B 727-2L5 5A-DIC Libyan Arab Airlines - 5A-DIB - - 5A-DIA - - 5A-DID - - 5A-DIE - --------------------------------------------------------------------- Mauretanien --------------------------------------------------------------------- Flyvemaskine Luftfartsselskab -------------------------------------- Type Registrering --------------------------------------------------------------------- F 28-4000 5T-CLF Air Mauritanie - 5T-CLG Air - --------------------------------------------------------------------- Marokko --------------------------------------------------------------------- Flyvemaskine Luftfartsselskab -------------------------------------- Type Registrering --------------------------------------------------------------------- B 727-2B6 CN-RMO Royal Air Maroc - CN-CCF - - CN-CCG - - CN-CCH - - CN-CCW - B 737-2B6 CN-RMI - - CN-RMJ - - CN-RMK - B 707-351C CN-RMB - - CN-RMC - --------------------------------------------------------------------- Nigeria --------------------------------------------------------------------- Flyvemaskine Luftfartsselskab -------------------------------------- Type Registrering --------------------------------------------------------------------- B 707-351C 5N-ASY E.A.S. Cargo Airlines B 707-338C 5N-ARQ DAS Air Cargo B 707-3F9C 5N-ABK Nigeria Airways Ltd. --------------------------------------------------------------------- Rwanda --------------------------------------------------------------------- Flyvemaskine Luftfartsselskab -------------------------------------- Type Registrering --------------------------------------------------------------------- B 707-328C 9XR-JA Air Rwanda --------------------------------------------------------------------- Sudan --------------------------------------------------------------------- Flyvemaskine Luftfartsselskab -------------------------------------- Type Registrering --------------------------------------------------------------------- B 707-338C ST-ALP Trans Arabian Air Transport --------------------------------------------------------------------- Paraguay --------------------------------------------------------------------- Flyvemaskine Luftfartsselskab -------------------------------------- Type Registrering --------------------------------------------------------------------- DC-8-63 ZP-CCH Lineas Aereas Paraguayas (Air Paraguay) --------------------------------------------------------------------- Uruguay --------------------------------------------------------------------- Flyvemaskine Luftfartsselskab -------------------------------------- Type Registrering --------------------------------------------------------------------- B 707-387B CX-BNU Primeras Lineas Uruguayas de Navegacion aerea --------------------------------------------------------------------- Swaziland --------------------------------------------------------------------- Flyvemaskine Luftfartsselskab -------------------------------------- Type Registrering --------------------------------------------------------------------- DC-8F-54 3D-ADV African International Airways (PTY) Ltd. --------------------------------------------------------------------- Tunesien --------------------------------------------------------------------- Flyvemaskine Luftfartsselskab -------------------------------------- Type Registrering --------------------------------------------------------------------- B 727-2H3 TS-JHT Tunis Air --------------------------------------------------------------------- Zaire --------------------------------------------------------------------- Flyvemaskine Luftfartsselskab -------------------------------------- Type Registrering --------------------------------------------------------------------- B 707-329C 90-CBS Scibe Airlift --------------------------------------------------------------------- Zimbabwe --------------------------------------------------------------------- Flyvemaskine Luftfartsselskab -------------------------------------- Type Registrering --------------------------------------------------------------------- B 707-330B Z-WKU Air Zimbabwe - Z-WKV African Airlines International ---------------------------------------------------------------------
Bilag
Bestemmelser om generelle krav til støjemission ved start og landing med subsoniske jetflyvemaskiner
I medfør af § 82, § 82 a og § 153, stk. 2, i lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 408 af 11. september 1985, som ændret ved lov nr. 837 af 18. december 1991, fastsætter Statens Luftfartsvæsen herved efter bemyndigelse fra Trafikministeriet og efter forhandling med Færøernes Landsstyre, jf. anordning nr. 130 af 3. marts 1989 om ikrafttræden for Færøerne af lov om luftfart, § 1, følgende:*
1. Referencedokumenter
1.1 ICAO Annex 16, bind I, 1. og 2. udgave, til Konventionen angående international civil luftfart, undertegnet den 7. december 1944 i Chicago.
1.2 Rådet for De Europæiske Fællesskabers direktiv 80/51/EØF af 20. december 1979 om begrænsning af støj fra subsoniske luftfartøjer, som ændret ved direktiv 83/206/EØF af 21. april 1983.
Anm.: Direktiverne indeholder bl.a. bestemmelser vedrørende brug af ikke-støjcertificerede jetflyvemaskiner.
1.3 Rådet for De Europæiske Fællesskabers direktiv 89/629/EØF af 4. december 1989 om begrænsning af støjemission fra civile subsoniske jetflyvemaskiner.
1.4 Rådet for De Europæiske Fællesskabers direktiv 92/14/EØF af 2. marts 1992 om begrænsning af operationen af flyvemaskiner, der henhører under bind 1, del II, kapitel 2, i bilag 16 til konventionen angående international civil luftfart, anden udgave (1988).
Anm. 1: De direktiver, der er nævnt under pkt. 1.3 og pkt. 1.4, indeholder bestemmelser vedrørende brug af jetflyvemaskiner, der er støjcertificerede i henhold til ICAO Annex 16, kapitel 2.
Anm. 2: Direktiverne kan købes hos Statens Luftfartsvæsen, Luftfartsinformationstjenesten, Ellebjergvej 50, 2450 København SV.
Anm. 3: Annex 16 kan købes i engelsk udgave hos Statens Luftfartsvæsen, Luftfartsinformationssektionen, Ellebjergvej 50, 2450 København SV.
2. Anvendelsesområde
2.1 Denne BL fastsætter
a. bestemmelser om generelle krav til støjemission ved start og landing på dansk område med visse typer subsoniske jetflyvemaskiner, der ikke er optaget i det danske nationalitetsregister, og b. bestemmelser om generelle krav til støjemission ved start og landing på EF-medlemsstaternes område med visse typer subsoniske jetflyvemaskiner, der er optaget i det danske nationalitetsregister.
Anm.: EF-medlemsstaterne er for tiden: Belgien, Danmark, England, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Italien, Luxembourg, Portugal, Spanien og Tyskland.
2.2 Bestemmelserne i pkt. 4.1, pkt. 4.2, pkt. 4.3, pkt. 4.4 og pkt. 4.5 gælder ikke for Grønland.
3. Generelt
Ejeren og/eller brugeren er ansvarlig for overholdelse af bestemmelserne i afsnit 4.
4. Berørte luftfartøjer og krav
4.1 Subsoniske jetflyvemaskiner, der er optaget i det danske nationalitetsregister, må kun starte og lande på EF-medlemsstaternes område,
a. hvis de er støjcertificerede i overensstemmelse med Annex 16, kapitel 2, og er baseret på en prototype, for hvilken ansøgning om luftdygtighedsbevis er accepteret før den 6. oktober 1977 eller er baseret på afledte versioner, eller b. hvis de er støjcertificerede i overensstemmelse med Annex 16, kapitel 3, og er baseret på en prototype, for hvilken ansøgning om luftdygtighedsbevis er accepteret den 6. oktober 1977 eller senere eller er baseret på afledte versioner.
4.2 Subsoniske jetflyvemaskiner, der er optaget i andre landes znationalitetsregistre, må kun starte og lande på dansk område, hvis de er støjcertificerede i overensstemmelse med krav, der ikke er mildere end dem, der er angivet i ICAO Annex 16, kapitel 2 eller kapitel 3.
4.3 Subsoniske jetflyvemaskiner, der pr. 1. november 1990 ikke var optaget i nationalitetsregistret i en EF-medlemsstat, og som optages i det danske nationalitetsregister efter den 1. november 1990, og som har en startmasse på over 34.000 kg MTOM eller en kapacitet på mere end 19 flysæder, må kun starte og lande på EF-medlemsstaternes område, hvis de er støjcertificerede i overensstemmelse med ICAO Annex 16, kapitel 3.
4.4 Subsoniske jetflyvemaskiner, der har en startmasse på eller over 34.000 kg MTOM eller er godkendt til transport af mere end 19 passagerer, og som er udstyret med fanjetmotorer med et by-passforhold på under 2, må fra den 1. april 1995 kun starte og lande på dansk område,
a. hvis de er støjcertificerede i overensstemmelse med Annex 16, kapitel 3, eller b. hvis de er støjcertificerede i overensstemmelse med Annex 16, kapitel 2, og det første individuelle luftdygtighedsbevis er udstedt for mindre end 25 år siden.
4.4.1 Pkt. 4.4 gælder ikke for de flyvemaskiner, der er opført i bilag 1, hvis
a. disse civile subsoniske jetflyvemaskiner, der er støjcertificeret i overensstemmelse med Annex 16, kapitel 2, i en referenceperiode på tolv måneder mellem 1986 og 1990, der fastlægges sammen med de pågældende stater, har befløjet lufthavne i fællesskabet, og b. disse flyvemaskiner i referenceperioden var registreret i de i bilaget nævnte udviklingslande og fortsat opereres af fysiske eller juridiske personer, der er etableret i disse lande.
4.5 Subsoniske jetflyvemaskiner, der har en startmasse på eller over 34.000 kg MTOM eller er godkendt til transport af mere end 19 passagerer, må fra den 1. april 2002 kun starte og lande på dansk område, hvis de er støjcertificeret i overensstemmelse med Annex 16, kapitel 3.
4.6 EF-medlemsstaternes område omfatter ikke de oversøiske franske departementer, der er omhandlet i EF-traktatens artikel 227, stk. 2.
5. Dispensation
5.1 Statens Luftfartsvæsen kan i nedenstående tilfælde dispensere fra bestemmelserne i pkt. 4.3
a. Flyvemaskiner af historisk interesse. b. Flyvemaskiner, som et luftfartsforetagende i en EF-medlemsstat ifølge en gældende afbetalings- eller lejekontrakt har benyttet inden den 1. november 1989, og som i denne forbindelse har været registreret i et land uden for EF. c. Flyvemaskiner, der midlertidigt er slettet i en EF-medlemsstats nationalitetsregister, fordi det er udlejet til et luftfartsforetagende uden for EF. d. Flyvemaskiner, der erstatter en havareret flyvemaskine, hvis erstatningsflyvemaskinen registreres inden et år efter havariet, og hvis der ikke er tilsvarende flyvemaskiner, som er støjcertificeret som anført i pkt. 4.3, til rådighed på markedet. e. Flyvemaskiner, hvis motorer har et bypass-forhold på 2 eller derover. f. Flyvemaskiner, der i et kort tidsrum lejes fra et land uden for EF, hvis luftfartsforetagendet kan godtgøre, at dette er normal praksis inden for branchen, og at foretagendets fortsatte virksomhed ellers vil blive skadet. g. Flyvemaskiner, for hvilke luftfartsforetagendet godtgør, at foretagendets fortsatte virksomhed vil blive urimeligt skadet, hvis de pågældende flyvemaskiner ikke kan anvendes.
I de tilfælde, der er nævnt i pkt. f og pkt. g, kan Statens Luftfartsvæsen dog kun give en midlertidig dispensation af højst 3 års varighed med mulighed for forlængelse 2 år ad gangen under forudsætning af, at dispensationen udløber senest den 31. december 1995.
5.2 Statens Luftfartsvæsen kan i nedenstående tilfælde dispensere fra pkt. 4.4
a. Flyvemaskiner, for hvilke et luftfartsselskab dokumenterer, at dets fortsatte virksomhed vil blive urimeligt skadet, hvis de pågældende flyvemaskiner ikke kan anvendes. b. Flyvemaskiner, som med egnet eksisterende udstyr kan ombygges, således at normerne i Annex 16, kapitel 3, opfyldes, hvis luftfartsforetagendet har afgivet ordre på udstyret inden den 1. april 1994 og har accepteret den tidligst mulige leveringsdato for ændringen. c. Flyvemaskiner af historisk interesse. d. Flyvemaskiner, for hvilke der inden den 1. april 1994 er afgivet ordre på erstatningsfly, der opfylder normerne i Annex 16, kapitel 3, hvis luftfartsselskabet har accepteret den tidligst mulige leveringsdato. e. I tilfælde, hvor bestemmelserne i pkt. 4.4 vil medføre, at et luftfartsselskab årligt skal slette mere end 10% af selskabets flåde af subsoniske jetflyvemaskiner af det danske nationalitetsregister.
I de tilfælde, der er nævnt i pkt. a, kan der kun dispenseres fra 25-års grænsen i pkt. 4.4 b og kun med ialt 3 år.
5.3 Statens Luftfartsvæsen kan dispensere fra pkt. 4.5, for så vidt angår flyvemaskiner af historisk interesse.
5.4 Statens Luftfartsvæsen kan i særlige tilfælde midlertidigt tillade luftfartøjer, der ikke opfylder kravene i pkt. 4.1, pkt. 4.2, pkt. 4.4 eller pkt. 4.5, at starte og lande på dansk område. For luftfartøjer, der ikke opfylder kravene i pkt. 4.4 eller pkt. 4.5, kan sådan tilladelse dog kun meddeles for
a. flyvemaskiner, hvis anvendelse er så speciel, at det ville være urimeligt at nægte en midlertidig tilladelse, eller b. flyvemaskiner, der udfører ikke-indtægtsgivende flyvninger med henblik på ændring, reparation eller vedligeholdelse.
5.5 Subsoniske jetflyvemaskiner, der er optaget i en anden medlemsstats nationalitetsregister, kan dog starte og lande på dansk område, hvis der er givet dispensation af vedkommende EF-medlemsstat i henhold til bestemmelser, svarende til pkt. 5.1, pkt. 5.2 eller pkt. 5.3.
6. Klageadgang
Afgørelser truffet af Statens Luftfartsvæsen efter bestemmelserne i denne BL kan påklages til Trafikministeriet, der træffer afgørelse efter forhandling med Færøernes Landsstyre, når afgørelsen vedrører færøske ejere/brugere.
7. Straf
7.1 I henhold til luftfartslovens § 149, stk. 9, straffes overtrædelse af bestemmelserne i afsnit 4 med bøde, hvis overtrædelsen kan tilregnes den pågældende som forsætlig eller groft uagtsom. Der kan pålægges en virksomheds ejer eller bruger bødeansvar, selv om lovovertrædelsen ikke kan tilregnes ham som forsætlig eller uagtsom. For bødeansvaret fastsættes ingen forvandlingsstraf.
7.2 Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar i henhold til luftfartslovens § 149, stk. 14.
8. Ikrafttræden
8.1 Denne BL træder i kraft den 1. juli 1992.
8.2 Samtidig ophæves BL 5-42, 1. udgave af 8. august 1990.
Statens Luftfartsvæsen, den 12. juni 1992
V.K.H. Eggers
/M. Dambæk
*BL'en indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv 89/629/EØF af 4. december 1989 og direktiv 92/14/EØF af 2. marts 1992.