Bekendtgørelse om sikkerhedsstillelse, banderolering, afgiftspligtig værdi, lister over EF-handel og registreringsoplysninger efter lov om afgift af spiritus m.m.(* 1)
Table of Provisions (23)
Statutory Text (23 Articles)
Kapitel 1 Sikkerhedsstillelse
Kapitel 1
Sikkerhedsstillelse
§ 1. Registrering af en virksomhed m.v. er betinget af, at der stilles sikkerhed på mindst 200.000 kr.
Stk. 2. Sikkerhed kan stilles i form af selvskyldnerkaution fra forsikringsselskaber eller pengeinstitutter, indlånsbøger med pengeinstitutter eller børsnoterede obligationer, som er ihændehaverpapirer. Selvskyldnerkautionsbeviser skal være affattet i overensstemmelse med de af de statslige told- og skattemyndigheder fastlagte retningslinier.
Stk. 3. Virksomheder og institutioner m.v., der ikke er registreret, og som fra andre EF-lande får tilført eller erhverver afgiftspligtige varer, skal indgive anmeldelse til de statslige told- og skattemyndigheder og stille fuld sikkerhed for skyldige afgifter. Anmeldelse og sikkerhedsstillelse skal ske, inden transporten af varerne påbegyndes i det pågældende EF-land. Sikkerheden skal stilles på de i § 1, stk. 2, anførte måder.
Stk. 4. Den, der her til landet sælger afgiftspligtige varer fra andre EF-lande ved fjernsalg, skal stille fuld sikkerhed for skyldige afgifter. Tilsvarende gælder for de i lovens § 9 a, stk. 1 og 4, nævnte repræsentanter. Ved løbende salg kan sikkerheden stilles som en fast sikkerhed, hvis størrelse fastsættes på grundlag af de seneste 12 måneders leverancer. Sikkerheden skal stilles på de i § 1, stk. 2, anførte måder.
Kapitel 2 Banderolering
Kapitel 2
Banderolering
§ 2. Spiritus, der udleveres i flasker m.v. til forbrug her i landet, skal inden udleveringen fra en registreret virksomhed, forsynes med en banderole.
Stk. 2. Spiritus i flasker m.v., der tilføres andre virksomheder og institutioner m.v., skal senest ved modtagelsen her i landet forsynes med en banderole.
Stk. 3. De i loven omhandlede repræsentanter skal sørge for banderolering af varer, for hvilke de indestår for afgiftens betaling.
Stk. 4. De statslige told- og skattemyndigheder fastsætter de nærmere bestemmelser om banderolering, herunder om banderolernes udformning.
Kapitel 3 Afgiftspligtig værdi
Kapitel 3
Afgiftspligtig værdi
§ 3. Bestemmelserne i § 2, stk. 1 og 2, finder ikke anvendelse på spiritus, der er afgiftsfritaget efter lovens § 15, stk. 1 og 4.
Kapitel 4 Lister over EF-handel
Kapitel 4
Lister over EF-handel
§ 4. Betaling for banderoler til spiritus udgør følgende beløb ekskl. moms
1) Selvklæbende banderoler 31 kr. 25 øre for 500 stk.
2) Ikke-selvklæbende banderoler 6 kr. 75 øre pr. bundt a 100 stk.
Stk. 2. I perioden fra den 1. januar 1993 til og med den 31. januar 1993 udgør betalingen for selvklæbende banderoler 31 kr. 00 øre for 500 stk.
Kapitel 5 Registreringsoplysninger
Kapitel 5
Registreringsoplysninger
§ 5. For varer, der af ikke-registrerede virksomheder m.v. indføres, tilføres eller erhverves fra andre EF-lande, kan de statslige told- og skattemyndigheder fastsætte den afgiftspligtige mængde på grundlag af gængse flaskestørrelser og ethanolstyrker og den afgiftspligtige værdi på grundlag af gængse priser på forskellige varetyper.
Kapitel 6 Straffe- og ikrafttrædelsesbestemmelser
Kapitel 6
Straffe- og ikrafttrædelsesbestemmelser
§ 6. Virksomheder m.v. skal udarbejde lister over ubeskattet køb i og salg til andre EF-lande på grundlag af det i lovens § 20 a, stk. 1, nævnte dokument.
Stk. 2. Listerne skal udarbejdes kvartalsvis og indeholde følgende oplysninger for hver enkelt leverandør/kunde
- landebetegnelse evt. i form af landekode
- punktafgiftsnummer (evt. momsnummer)
- varebetegnelse evt. i form af varekode
- den samlede mængde i perioden
Stk. 3. Listerne skal opbevares i 5 år, efter at den pågældende leverance har fundet sted, og skal på begæring udleveres eller indsendes til de statslige told- og skattemyndigheder.
§ 7. De statslige told- og skattemyndigheder kan til andre EF-lande udlevere oplysninger om registreringsnummer, navn og adresse m.v. for danske virksomheder.
§ 8. Den, der forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter lovens § 31, stk. 3. Bestemmelserne i lovens § 31, stk. 4, og § 32 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Forsætlige eller groft uagtsomme overtrædelser af § 1, stk. 3, § 2, stk. 1, 2 og 3, eller § 6 straffes med bøde.
§ 9. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1993.
Skatteministeriet, den 23. december 1992
Peter Brixtofte
/ Jan Lyager Olsen
Bekendtgørelse om sikkerhedsstillelse, banderolering, afgiftspligtig værdi, lister over EF-handel og registreringsoplysninger efter lov om afgift af spiritus m.m.(* 1)
I medfør af § 8, stk. 1, § 9, stk. 2, § 9 a, stk. 5 og 6, § 18, stk. 4, § 20 a, stk. 2 og § 30 i lov om afgift af spiritus m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 634 af 20. oktober 1988, som senest ændret ved lov nr. 1017 af 19. december 1992, fastsættes følgende
(* 1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører følgende direktiver
Rådets direktiv nr. 92/12/EØF, EF-Tidende 1992, L 76
Rådets direktiv nr. 92/83/EØF, EF-Tidende 1992, L 316
Rådets direktiv nr. 92/84/EØF, EF-Tidende 1992, L 316