Legislator Case Law & Legislation
B19920119105 DK

Bekendtgørelse om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder

51 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (51)

Kapitel 1 Betingelser for tilskud Kapitel 1 § 1. Der kan efter ansøgning gives tilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven ( Kapitel 2 Ansøgning om tilskud Kapitel 2 § 2. Det er en betingelse for tilskud, at virksomheden har gennemgået et energisyn efter retningslinierne i Energistyrelsens bekendtgørelse om energis Kapitel 3 Tilsagn om tilskud Kapitel 3 § 3. Det er en betingelse for tilskud, at virksomheden gennemfører en energistyring og opfylder krav i forbindelse med indkøb af nyt udstyr som angive Kapitel 4 Udbetaling af tilskud Kapitel 4 § 4. For virksomheder, der er registreret efter momslovens § 5, stk. 2, 2. pkt., er det de enkelte registrerede enheder, som er berettigede til tilsku Kapitel 5 Regnskabsbestemmelser Kapitel 5 § 5. Ansøgning om tilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift indsendes til Energistyrelsen på et særligt ansøgningsskema. Virksomhedens indeh Kapitel 6 Kontrolbeføjelser Kapitel 6 § 6. Energistyrelsen meddeler tilsagn om tilskud med virkning fra den hverdag, bortset fra lørdage, hvor virksomhedens ansøgning med bilag, jf. § 5, f Kapitel 7 Straffebestemmelser Kapitel 7 § 7. Tilsagn om tilskud vil være betinget af, at virksomheden opfylder følgende vilkår Kapitel 8 Andre bestemmelser Kapitel 8 § 8. Energistyrelsen kan anmode virksomheder, som er meddelt tilsagn om tilskud, om at indsende oplysninger vedrørende energisynet og de energimæssige Kapitel 9 Ikrafttrædelse m.v. Kapitel 9 § 9. En virksomhed, som er meddelt tilsagn om tilskud, skal underrette Energistyrelsen, dersom der i tilsagnsperioden sker væsentlige ændringer i de f § 10. Energistyrelsen eller den, som Energistyrelsen bemyndiger dertil, kan uanmeldt og uden retskendelse foretage eftersyn på en virksomhed vedrørend § 11. Dersom der efter det senest gennemførte energisyn er sket væsentlige ændringer i de forhold i en virksomhed, som omfattes af energisyn, kan Ener § 12. Energistyrelsen kan tilbagekalde tilsagn om tilskud, dersom en virksomhed § 13. Energistyrelsen underretter løbende de statslige told- og skattemyndigheder om meddelte tilsagn om tilskud og om tilbagekaldelse af tilsagn. § 14. Tilskuddet ydes med et beløb svarende til virksomhedens udgift til kuldioxidafgift for forbrug med tilbagebetalingsret efter afgiftslovens § 9, § 15. Opgørelsesperioden for tilskud er kalenderåret i de tilfælde, hvor virksomhedens afgiftsperiode efter momsloven er sammenfaldende med kalenderår § 16. Anmodning om udbetaling af tilskud sendes til de statslige told- og skattemyndigheder. Beløbet angives i hele kroner, idet der ses bort fra øreb § 17. Efter udløbet af opgørelsesperioden skal virksomheden foretage en endelig opgørelse af det tilskudsberettigede beløb i opgørelsesperioden. § 18. Virksomheder, som modtager tilskud, skal kunne fremlægge fakturaer eller særskilte opgørelser til dokumentation af tilskudsbeløbet. Virksomheder § 19. Regnskab over tilskuddet føres i virksomhedens almindelige forretningsregnskab og på en sådan måde, at tilskuddet til enhver tid kan opgøres på § 20. De statslige told- og skattemyndigheder har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation, uden retskendelse, adgang til § 21. Leverandører af energiprodukter omfattet af afgiftsloven, herunder også leverandører af naturgas og varme, der er fremstillet ved naturgas, skal § 22. De statslige told- og skattemyndigheder har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation, uden retskendelse, adgang til § 23. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt § 24. For meddelte tilsagn om tilskud, der ikke har virkning fra en opgørelsesperiodes start, jf. § 15, stk. 1, opgøres tilskuddet fra tilsagnets ikra § 25. Såfremt det konstateres, at der er ydet for stort et tilskud eller at virksomheden ikke har opfyldt betingelserne for at opnå tilskud, afkræver § 26. Virksomheder, hvis regnskab ikke kan lægges til grund for opgørelse af refusionsgrundlaget i henhold til afgiftslovens § 9, stk. 4-6, er ikke be § 27. For tilbagebetalingen af for meget udbetalt tilskud hæfter den, der som ejer, forpagter eller lignende driver virksomheden for egen regning. § 28. I henhold til § 5 i lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug kan Energist § 29. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1993. § 30. Uanset bestemmelsen i § 6, stk. 1, vil tilsagn om tilskud blive meddelt med virkning fra den 1. januar 1993, såfremt virksomhedens ansøgning med § 31. For virksomheder, der ikke anvender kalenderåret som opgørelsesperiode efter § 15, stk. 1, begynder den første 12-måneders periode fra starten a Den fulde tekst Officielle noter

Statutory Text (51 Articles)

Bekendtgørelse 1992 1191 Historic

§ 1. Der kan efter ansøgning gives tilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven (momsloven), og hvor afgiftsgrundlaget, jf. stk. 2, udgør over 3 pct. af virksomhedens refusionsgrundlag efter § 9, stk. 4-6, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter (afgiftsloven).

Stk. 2. Afgiftsgrundlaget efter stk. 1 er kuldioxidafgiften for virksomheden efter tilbagebetaling af 50 pct. i henhold til afgiftslovens § 9, stk. 1, tillagt beløb vedrørende anvendt naturgas, som kan medregnes efter afgiftslovens § 9, stk. 2, 4. pkt. I afgiftsgrundlaget indgår kun afgiften for forbrug med tilbagebetalingsret efter afgiftslovens § 9, stk. 3.

Stk. 3. Væksthusgartnerier kan opnå tilskud til den del af afgiftsgrundlaget, der vedrører drift af væksthuse, selv om afgiftsgrundlaget ikke overstiger 3 pct. af refusionsgrundlaget.

Stk. 4. Ved væksthusgartneri forstås en gartneribedrift, hvor minimum 75 % af virksomhedens omsætning i opgørelsesperioden, jf. § 15, stk. 1, stammer fra produktion i væksthuse.

Bekendtgørelse 1992 1191 Historic

§ 2. Det er en betingelse for tilskud, at virksomheden har gennemgået et energisyn efter retningslinierne i Energistyrelsens bekendtgørelse om energisyn og energieffektivisering i visse virksomheder, og at virksomheden gennemfører de energieffektiviserende foranstaltninger, som er anbefalet i rapporten over energisynets basisdel.

Bekendtgørelse 1992 1191 Historic

§ 3. Det er en betingelse for tilskud, at virksomheden gennemfører en energistyring og opfylder krav i forbindelse med indkøb af nyt udstyr som angivet i Energistyrelsens bekendtgørelse om energisyn og energieffektivisering i visse virksomheder.

Bekendtgørelse 1992 1191 Historic

§ 4. For virksomheder, der er registreret efter momslovens § 5, stk. 2, 2. pkt., er det de enkelte registrerede enheder, som er berettigede til tilskud, og som skal opfylde betingelserne.

Stk. 2. For virksomheder, der er registreret efter momslovens § 5, stk. 3, er det de enkelte juridiske enheder, som er berettigede til tilskud, og som skal opfylde betingelserne.

Bekendtgørelse 1992 1191 Historic

§ 5. Ansøgning om tilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift indsendes til Energistyrelsen på et særligt ansøgningsskema. Virksomhedens indehaver eller ansvarlige ledelse skal i ansøgningen forpligte virksomheden til at gennemføre en energieffektivisering som nævnt i §§ 2 og 3.

Stk. 2. Ved ansøgning skal virksomheden have gennemgået et energisyn, jf. § 2. Energisynet skal være afsluttet inden for de seneste 12 måneder. Ansøgningen skal vedlægges en rapport over basisdelen for energisynet, som er underskrevet af energisynskonsulenten.

Stk. 3. Ved ansøgning skal en virksomhed underrette Energistyrelsen, dersom der siden afslutningen af energisynet er sket væsentlige ændringer i de forhold i virksomheden, som omfattes af energisyn.

Bekendtgørelse 1992 1191 Historic

§ 6. Energistyrelsen meddeler tilsagn om tilskud med virkning fra den hverdag, bortset fra lørdage, hvor virksomhedens ansøgning med bilag, jf. § 5, forelå i Energistyrelsen, jf. dog § 30.

Stk. 2. Tilsagn om tilskud, som har virkning fra begyndelsen af en opgørelsesperiode for virksomheden, jf. § 15, stk. 1, meddeles for 3 hele opgørelsesperioder på 12 måneder.

Stk. 3. Tilsagn om tilskud, som ikke har virkning fra begyndelsen af en opgørelsesperiode for virksomheden, jf. § 15, stk. 1, meddeles for en periode omfattende tidsrummet frem til den førstkommende hele opgørelsesperiode for virksomheden samt 2 hele opgørelsesperioder på 12 måneder.

Stk. 4. Når tilsagn om tilskud er meddelt, kan tilsagnsperioden for en virksomhed ikke forlænges, med mindre der efter tilsagnets meddelelse er gennemført nyt energisyn i virksomheden.

Bekendtgørelse 1992 1191 Historic

§ 7. Tilsagn om tilskud vil være betinget af, at virksomheden opfylder følgende vilkår

1) Virksomheden skal inden eet år fra afslutningen af det seneste energisyn gennemføre de energieffektiviserende foranstaltninger,som er anbefalet i rapporten over energisynets basisdel. En rapport om foranstaltningernes gennemførelse skal tilsendes Energistyrelsen inden samme tidsfrist.

2) Virksomheden skal løbende udføre en energistyring og udarbejde årlige energistyringsrapporter som angivet i bekendtgørelsen om energisyn og energieffektivisering.

3) Virksomheden skal ved indkøb af nyt energiforbrugende udstyr følge retningslinierne i bekendtgørelsen om energisyn og energieffektivisering og udarbejde årlige rapporter om indkøb som angivet i bekendtgørelsen.

Stk. 2. Virksomheder, som er meddelt tilsagn om tilskud, skal hvert år i tilsagnsperioden underrette Energistyrelsen, når rapporterne omtalt i stk. 1, nr. 2) og 3) er udarbejdet. Energistyrelsen kan anmode en virksomhed om at indsende rapporterne.

Bekendtgørelse 1992 1191 Historic

§ 8. Energistyrelsen kan anmode virksomheder, som er meddelt tilsagn om tilskud, om at indsende oplysninger vedrørende energisynet og de energimæssige konsekvenser heraf til Energistyrelsen. Omfanget af oplysningerne aftales med de berørte organisationer.

Stk. 2. Energistyrelsen skal behandle de indsendte oplysninger som fortrolige, og må kun videregive oplysninger i generaliserede former, hvor enkeltvirksomheders forhold ikke kan identificeres.

Bekendtgørelse 1992 1191 Historic

§ 9. En virksomhed, som er meddelt tilsagn om tilskud, skal underrette Energistyrelsen, dersom der i tilsagnsperioden sker væsentlige ændringer i de forhold i virksomheden, som omfattes af energisyn.

Bekendtgørelse 1992 1191 Historic

§ 10. Energistyrelsen eller den, som Energistyrelsen bemyndiger dertil, kan uanmeldt og uden retskendelse foretage eftersyn på en virksomhed vedrørende forhold, som omfattes af energisyn, samt overholdelsen af de i § 7, stk. 1, nævnte vilkår. Virksomheders indehavere og ansatte skal yde fornøden bistand til gennemførelsen af eftersyn.

Bekendtgørelse 1992 1191 Historic

§ 11. Dersom der efter det senest gennemførte energisyn er sket væsentlige ændringer i de forhold i en virksomhed, som omfattes af energisyn, kan Energistyrelsen betinge tilsagn om tilskud af, at der inden en fastsat frist gennemføres nyt eller opfølgende energisyn i virksomheden.

Bekendtgørelse 1992 1191 Historic

§ 12. Energistyrelsen kan tilbagekalde tilsagn om tilskud, dersom en virksomhed

1) ikke opfylder vilkårene efter § 7, stk. 1,

2) undlader at indsende underretning eller efter anmodning rapporter, jf. § 7, stk. 2,

3) hindrer eftersyn på virksomheden, jf. § 10, eller

4) ikke gennemfører nyt eller opfølgende energisyn inden en fastsat frist, når dette kræves i henhold til § 11.

Bekendtgørelse 1992 1191 Historic

§ 13. Energistyrelsen underretter løbende de statslige told- og skattemyndigheder om meddelte tilsagn om tilskud og om tilbagekaldelse af tilsagn.

Bekendtgørelse 1992 1191 Historic

§ 14. Tilskuddet ydes med et beløb svarende til virksomhedens udgift til kuldioxidafgift for forbrug med tilbagebetalingsret efter afgiftslovens § 9, stk. 3. Udgiften opgøres efter § 9, stk.1 - 3, i afgiftsloven med fradrag af afgiftsbeløb, der tilbagebetales virksomheden efter disse regler. Tilskuddet udbetales med det beløb, der overstiger summen af 10.000 kr. årligt og fradrag som nævnt i afgiftslovens § 9, stk. 2, 3. pkt.

Bekendtgørelse 1992 1191 Historic

§ 15. Opgørelsesperioden for tilskud er kalenderåret i de tilfælde, hvor virksomhedens afgiftsperiode efter momsloven er sammenfaldende med kalenderårets begyndelse og slutning. For virksomheder, der ikke kan benytte kalenderåret som opgørelsesperiode, er opgørelsesperioden en 12-måneders-periode.

Stk. 2. En virksomhed kan uanset stk. 1 få udbetalt et foreløbigt tilskud for de afgiftsperioder, hvor afgiftsgrundlaget udgør over 3 pct. af virksomhedens refusionsgrundlag, jf. § 1. De ikke tilskudsberettigede beløb efter § 14, 3. pkt., skal fradrages forlods.

Stk. 3. Til væksthusgartnerier kan tilskuddet udbetales månedsvis efter bestemmelserne i lov om fremskyndet tilbagebetaling af visse afgifter. Tilskuddet udbetales på grundlag af den tilfakturerede kuldioxidafgift. Det ikke tilskudsberettigede beløb på 10.000 kr., jf. § 14, 3. pkt., skal fradrages forlods.

Bekendtgørelse 1992 1191 Historic

§ 16. Anmodning om udbetaling af tilskud sendes til de statslige told- og skattemyndigheder. Beløbet angives i hele kroner, idet der ses bort fra ørebeløb. Anmodningen skal være underskrevet af virksomhedens ansvarlige ledelse.

Stk. 2. Udbetaling og modregning af tilskud sker efter reglerne i momslovens § 23.

Bekendtgørelse 1992 1191 Historic

§ 17. Efter udløbet af opgørelsesperioden skal virksomheden foretage en endelig opgørelse af det tilskudsberettigede beløb i opgørelsesperioden.

Stk. 2. Viser opgørelsen efter stk. 1, at tilskudsbeløbet i opgørelsesperioden overstiger et foreløbigt udbetalt tilskud til virksomheden, finder § 16 tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Viser opgørelsen efter stk. 1, at virksomheden har fået udbetalt for meget som foreløbigt tilskud i opgørelsesperioden, skal det for meget udbetalte beløb angives og tilbagebetales til de statslige told- og skattemyndigheder senest 1 måned og 10 dage efter opgørelsesperiodens udløb. For virksomheder, der er registreret efter momslovens § 25, skal beløbet tilbagebetales senest 2 måneder og 20 dage efter opgørelesperiodens udløb.

Stk. 4. Væksthusgartnerier, der er nævnt i § 15, stk. 3, skal senest samtidig med afgivelse af momsangivelsen for den sidste afgiftsperiode efter momsloven i opgørelsesperioden til de statslige told- og skattemyndigheder indberette størrelsen af henholdsvis godtgørelsesberettiget kuldioxidafgift efter afgiftsloven og tilskudsbeløbet for opgørelsesperioden. Indberetningen skal være underskrevet af virksomhedens ansvarlige ledelse.

Bekendtgørelse 1992 1191 Historic

§ 18. Virksomheder, som modtager tilskud, skal kunne fremlægge fakturaer eller særskilte opgørelser til dokumentation af tilskudsbeløbet. Virksomhederne skal tilrettelægge deres regnskaber således, at de kan danne grundlag for opgørelsen af tilskudsbeløbet.

Stk. 2. Virksomhederne skal umiddelbart for hver afgiftsperiode efter momsloven, hvori virksomheden har modtaget tilskud, og for hver opgørelsesperiode kunne redegøre for afgifts- og refusionsgrundlaget, jf. § 1, samt for beregningen af tilskud.

Stk. 3. Virksomhederne skal umiddelbart kunne foretage en sammentælling af de udbetalte tilskud for hver opgørelsesperiode.

Bekendtgørelse 1992 1191 Historic

§ 19. Regnskab over tilskuddet føres i virksomhedens almindelige forretningsregnskab og på en sådan måde, at tilskuddet til enhver tid kan opgøres på grundlag af regnskabet.

Stk. 2. Hvis regnskabet ikke kan indpasses i forretningsregnskabet, føres et specielt regnskab efter de statslige told- og skattemyndigheders nærmere anvisning.

Stk. 3. Regnskabsmaterialet skal opbevares i 5 år efter regnskabsårets udløb.

Bekendtgørelse 1992 1191 Historic

§ 20. De statslige told- og skattemyndigheder har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation, uden retskendelse, adgang til at foretage eftersyn hos de virksomheder, der anmoder om tilskud efter denne bekendtgørelse, og til at efterse virksomhedernes forretningsbøger og øvrige regnskabsmateriale, samt korrespondance mv.

Stk. 2. Virksomhedernes indehavere og de i virksomhederne beskæftigede personer skal yde de statslige told- og skattemyndigheder fornøden vejledning og hjælp ved foretagelse af de i stk. 1 nævnte eftersyn.

Stk. 3. Det i stk. 1 nævnte materiale skal på de statslige told- og skattemyndigheders anmodning indsendes til de statslige told- og skattemyndigheder.

Bekendtgørelse 1992 1191 Historic

§ 21. Leverandører af energiprodukter omfattet af afgiftsloven, herunder også leverandører af naturgas og varme, der er fremstillet ved naturgas, skal på begæring meddele de statslige told- og skattemyndigheder oplysning om de leverede energiprodukter.

Bekendtgørelse 1992 1191 Historic

§ 22. De statslige told- og skattemyndigheder har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation, uden retskendelse, adgang til at foretage eftersyn af regnskaber mv. hos de i § 21 nævnte virksomheder.

Bekendtgørelse 1992 1191 Historic

§ 23. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt

1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger om grundlaget for udbetaling af tilskud, eller

2) overtræder § 17, stk. 1, 3 og 4, § 18, § 19, § 20, stk. 2 og 3, og § 21 i denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til uberettiget at få udbetalt tilskud, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år.

Stk. 3. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab som sådant bødeansvar.

Bekendtgørelse 1992 1191 Historic

§ 24. For meddelte tilsagn om tilskud, der ikke har virkning fra en opgørelsesperiodes start, jf. § 15, stk. 1, opgøres tilskuddet fra tilsagnets ikrafttræden til starten af første hele opgørelsesperiode på grundlag af virksomhedens afgifts- og refusionsgrundlag for samme tidsrum.

Stk. 2. Det ikke tilskudsberettigede beløb på 10.000 kr. reduceres forholdsmæssigt svarende til periodens længde, jf. stk. 1, i forhold til en hel opgørelsesperiode.

Bekendtgørelse 1992 1191 Historic

§ 25. Såfremt det konstateres, at der er ydet for stort et tilskud eller at virksomheden ikke har opfyldt betingelserne for at opnå tilskud, afkræver de statslige told- og skattemyndigheder virksomheden det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav.

Stk. 2. Tilbagebetales det skyldige beløb ikke rettidigt til de statslige told- og skattemyndigheder, skal betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales af virksomheden, dog mindst 50 kr.

Bekendtgørelse 1992 1191 Historic

§ 26. Virksomheder, hvis regnskab ikke kan lægges til grund for opgørelse af refusionsgrundlaget i henhold til afgiftslovens § 9, stk. 4-6, er ikke berettiget til tilskud. Eventuelt udbetalte tilskud tilbagebetales efter reglerne i § 25.

Bekendtgørelse 1992 1191 Historic

§ 27. For tilbagebetalingen af for meget udbetalt tilskud hæfter den, der som ejer, forpagter eller lignende driver virksomheden for egen regning.

Bekendtgørelse 1992 1191 Historic

§ 28. I henhold til § 5 i lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug kan Energistyrelsens afgørelser om ydelse af tilskud ikke indbringes for højere administrativ myndighed.

Stk. 2. De statslige lokale told- og skattemyndigheders afgørelser kan indbringes for Told- og Skattestyrelsen. Afgørelser truffet af Told- og Skattestyrelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Bekendtgørelse 1992 1191 Historic

§ 30. Uanset bestemmelsen i § 6, stk. 1, vil tilsagn om tilskud blive meddelt med virkning fra den 1. januar 1993, såfremt virksomhedens ansøgning med bilag, jf. § 5, er Energistyrelsen i hænde senest den 18. januar 1993.

Bekendtgørelse 1992 1191 Historic

§ 31. For virksomheder, der ikke anvender kalenderåret som opgørelsesperiode efter § 15, stk. 1, begynder den første 12-måneders periode fra starten af første afgiftsperiode efter momsloven efter den 1. januar 1993.

Stk. 2. For overgangsperioden fra 1. januar 1993 til første afgiftsperiode efter stk. 1, opgøres tilskuddet på grundlag af virksomhedens afgifts- og refusionsgrundlag for samme tidsrum.

Stk. 3. Det ikke tilskudsberettigede beløb på 10.000 kr. reduceres forholdsmæssigt svarende til overgangsperiodens længde, jf. stk. 1, i forhold til en hel opgørelsesperiode.

Energiministeriet, den 23. december 1992

Anne Birgitte Lundholt

/ Flemming G. Nielsen

Bekendtgørelse 1992 1191 Historic

Bekendtgørelse om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder

I medfør af § 1, stk. 2 og 6, § 2, stk. 1, §§ 4-6 og § 7, stk. 2, i lov nr. 1 af 3. januar 1992 om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug, som ændret ved lov nr. 143 af 3. marts 1992 og lov nr. 1018 af 19. december 1992 fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →