Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om registrering af motorkøretøjer m.v.(* 1)
Statutory Text (4 Articles)
§ 1
I Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 18 af 10. januar 1992 om registrering af motorkøretøjer m.v., som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 906 af 12. november 1992, foretages følgende ændringer
1. Indledningen affattes således
»I medfør af § 70, stk. 3, § 71, stk. 1, § 72, § 73, stk. 1, § 73 a, § 75, stk. 3, § 76, § 78, stk. 1 og 2, § 107, stk. 1, § 118, stk. 5, § 124 f, § 124 g, og §§ 124 j-q, i færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 735 af 24. august 1992, fastsættes:»
2. § 7, stk. 3, ophæves.
Stk. 4-5 bliver herefter stk. 3-4.
3. I overskriften til afsnit II indsættes efter »Standardtypegodkendelse,»
»EF-typegodkendelse,»
4. I § 8 indsættes som nyt stk. 6
» Stk. 6. EF-typegodkendelse af køretøjer, som ønskes registreret uden syn, skal anmeldes til Justitsministeriet. Et EF-typegodkendt køretøj skal ledsages af en gyldig overensstemmelseserklæring, som indeholdt i bilag IX i Rådets direktiv 70/156/EØF, som ændret ved 92/53/EØF. I øvrigt finder reglerne i §§ 12, 13, 30, 45 og 59 om registreringsproceduren tilsvarende anvendelse ved EF-typegodkendte køretøjer.«
5. I § 9, 1. pkt. indsættes efter »standardtypegodkendes,»
»EF-typegodkendes,».
6. § 10, stk. 1, affattes således
» § 10. Godkendelser udstedes efter ansøgning. Standardtypegodkendelse af køretøjer, hvortil dele af køretøjet i forvejen er godkendt i henhold til nærmere af Justitsministeriet bestemte ECE-regulativer eller EF-direktiver, kan endvidere udstedes efter anmeldelse.«
7. I § 13 indsættes som nyt stk. 5
» Stk. 5. Fra den 1. januar 1996 kan en personbil til højst 9 personer, føreren medregnet, og med forbrændingsmotor, ikke længere blive standardtypegodkendt.«
8. I § 17, stk. 2, indsættes efter »standardtypegodkendt«
»eller anmeldt EF-typegodkendt«.
9. I § 17, stk. 2, ændres »standardtypegodkendte« til »godkendte« og »standardtypegodkendelsen« til »godkendelsen«.
10. I § 17 indsættes som nyt stk. 3
» Stk. 3. Fra den 1. januar 1998 kan en personbil til højst 9 personer, føreren medregnet, og med forbrændingsmotor, kun registreres efter bestemmelserne i stk. 2, hvis bilen er EF-typegodkendt.«
11. § 105 affattes således
» § 105. Hvis ejeren (brugeren) af et fra udlandet indført køretøj, der er registreringspligtigt efter § 1, ved indrejsen tager bopæl her i landet, skal køretøjet registreres eller samtlige dets nummerplader afleveres til politiet inden 14 dage, efter at det er indført. Har ejeren (brugeren) på tidspunktet for køretøjets indførsel bopæl her i landet, skal køretøjet straks registreres eller nummerpladerne afleveres ved indførslen. Med bopæl sidestilles, at den pågældende har opholdt sig her i landet i 1 år, eller, hvis han har opholdt sig her i afbrudte perioder, at han inden for de sidste 24 måneder eller derunder har været her i landet i tilsammen 365 dage.
Stk. 2. Tager en ejer (bruger), der ikke har bopæl her i landet, efter køretøjets indførsel bopæl her i landet, eller overgår køretøjet fra ham til en ejer (bruger), der har bopæl her i landet, skal køretøjet registreres eller nummerpladerne afleveres til politiet inden 14 dage derefter. Stk. 1, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«
12. Efter § 105 indsættes
» § 105 a. Personer, der har bopæl her i landet, kan ikke benytte et i udlandet registreret motorkøretøj til kørsel her i landet, jf. dog stk. 2 og 3 og § 106.
Stk. 2. Personer, der er beskæftigede i automobilværksteder, automobilservicestationer, parkeringsanlæg, automobilfirmaer, automobiludlejningsfirmaer, motororganisationer, redningskorps, speditionsfirmaer, skibsmæglerfirmaer, rederier og hoteller, kan føre motorkøretøjer, der er registreret i udlandet, når kørslen alene finder sted i forbindelse med køretøjets afhentning, udbringning, afprøvning, parkering, klargøring, afskibning eller hjemtransport.
Stk. 3. Centralregisteret kan, eventuelt på nærmere fastsatte vilkår, give tilladelse til personer, der har bopæl her i landet, til at benytte udenlandske køretøjer til kørsel her i landet i følgende tilfælde
1) Når en persons eget køretøj er havareret i forbindelse med kørsel uden for landet, kan den pågældende på den direkte rejse fra grænsen til bopælen og videre til afleveringsstedet benytte et køretøj, der i henhold til en forsikringsaftale er stillet til rådighed for vedkommende.
2) Når et køretøj føres i transit direkte fra indførselsstedet til udførselsstedet.«
13. I § 109 indsættes efter stk. 2
» Stk. 3. Centralregisteret kan tillade, at udlændinge indfører og benytter motorkøretøjer, der er midlertidigt registreret på danske grænsenummerplader, og hvis registrering ikke længere giver adgang til kørsel her i landet. Tilladelsen kan højst gives for et tidsrum af 5 uger.«
Stk. 3. bliver herefter stk. 4.
14. I § 118, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »§ 105,»: »§ 105 a, stk. 1,».
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 31. december 1992.
Justitsministeriet, den 17. december 1992
Hans Engell
/ Henrik Waaben
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om registrering af motorkøretøjer m.v.(* 1)
(* 1): Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv nr. 92/53/EØF, EF-tidende 1992 L 225 s. 1.