Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelsesstøtte (SU-bekendtgørelsen)
Statutory Text (5 Articles)
§ 1
I bekendtgørelse nr. 554 af 22. juni 1992 om uddannelsesstøtte foretages følgende ændringer
1. I indledningen indsættes efter § 3 b,: »§ 5, stk. 2,», »§ 8 a, stk. 4 og 5,» ændres til: »§ 8 a, stk. 5 og 6,» og »lovbekendtgørelse nr. 965 af 30. december 1991«, ændres til: »lovbekendtgørelse nr. 621 af 10. juli 1992«.
2. Efter § 1 indsættes
» § 1 a. Det kan i særlige tilfælde godkendes, at en uddannelse i Danmark, der ikke er omfattet af § 1, nr. 1 og 2, (privat uddannelse), og som foregår ved en bestemt uddannelsesinstitution, giver ret til uddannelsesstøtte. En uddannelse kan ikke godkendes, medmindre
1) uddannelsen er tilrettelagt som heltidsundervisning og af mindst 3 måneders sammenhængende varighed,
2) uddannelsen er ulønnet,
3) uddannelsen er en erhvervsrettet ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse, der giver en erhvervskompetence, der umiddelbart og påviseligt kan finde almindelig anvendelse i Danmark,
4) uddannelsen har et indhold og en kvalitet, der står mål med dansk undervisningsstandard, og ikke har et snævert erhvervssigte, og
5) uddannelsen har en uddannelsestid, der er fastlagt i måneder, og denne uddannelsestid maksimalt svarer til varigheden af offentligt anerkendte uddannelser i Danmark, der kan sammenlignes med denne. Hvis der indgår lønnet praktik i uddannelsen, skal perioderne med lønnet praktik samlet have mindst samme varighed som ved de sammenlignelige offentligt anerkendte uddannelser.
Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen indsender ansøgning om godkendelse til Undervisnings- og Forskningsministeriet. Samtidig med ansøgningen indsendes forslag om censorer.
Stk. 3. Godkendelsen kan betinges af, at der kun optages et bestemt antal studerende hvert år. Godkendelsen kan begrænses til en bestemt periode. Godkendelsen kan betinges af, at eventuelle praktikperioder, der indgår i uddannelsen, er lønnede.
Stk. 4. Godkendelsen omfatter ikke ret til stipendium som tilskud til dækning af undervisningsafgift.
Stk. 5. Uddannelsesinstitutionen betaler for og anvender de censorer, der er godkendt af Undervisnings- og Forskningsministeriet eller af Kulturministeriet, hvis det er kunstneriske eller kulturelle uddannelser. Censorerne udarbejder een gang om året en redegørelse til uddannelsesinstitutionen og til Undervisnings- og Forskningsministeriet eller Kulturministeriet om uddannelsernes kvalitet og andre forhold af betydning for godkendelsen.
Stk. 6. Godkendelsen kan tilbagekaldes, hvis betingelserne for godkendelsen ikke længere er opfyldte, eller der ikke længere skønnes at være grundlag for at opretholde godkendelsen. Godkendelsen kan tilbagekaldes, hvis uddannelsesinstitutionen ikke opfylder de krav, der i øvrigt stilles til uddannelsesinstitutioner om administrationen af uddannelsesstøtten. Uddannelsessøgende, der optages på uddannelsen efter tilbagekaldelsen af godkendelsen eller efter udløbet af den periode, godkendelsen er givet for, jf. stk. 3, har ikke ret til uddannelsesstøtte.«.
3. I § 4 indsættes som 2. pkt.
»Fortegnelsen er optaget i bilaget til bekendtgørelsen under litra A.«.
4. I § 5, stk. 1, nr. 3, ændres »28« til: »23«.
5. I § 13, stk. 1, indsættes som 2. pkt.
»Fortegnelserne er optaget i bilaget til bekendtgørelsen under litra B.«.
6. § 13, stk. 5, affattes således
» Stk. 5. Styrelsen giver uddannelsesstøtte i indtil 7 måneder til uddannelsessupplering i to eller flere fag efter optagelsen, jf. lovens § 3, stk. 1, nr. 3, stk. 3, nr. 2, og stk. 4, nr. 1.«.
7. § 14, stk. 2, affattes således
» Stk. 2. Ansøgning om fravalg af uddannelsesstøtte skal være styrelsen i hænde senest den 15. i måneden før den første måned, fravalget omfatter.«.
8. I § 17, stk. 1, ændres »8 a, stk. 1-4,» til: »8 a, stk. 1-5,».
9. § 24, stk. 2, affattes således
» Stk. 2. Et lånetilsagn bortfalder normalt, hvis gældsbrevet ikke er styrelsen i hænde senest den 1. december i støtteåret.«.
10. § 32, stk. 3, 1. pkt., affattes således
»Uddannelsestiden er det tidsrum, hvor en uddannelsessøgende gennemgår offentligt anerkendte uddannelser og de uddannelser, der er godkendt efter § 1 a, ulønnede eller lønnede, af mindst 3 måneders sammenhængende varighed og tilrettelagt på heltidsbasis.«.
11. I § 45 indsættes som 6. pkt.
»Fortegnelsen er optaget i bilaget til bekendtgørelsen under litra C.«.
12. § 48, stk. 2, affattes således
» Stk. 2. Styrelsen giver på samme betingelser som til danske statsborgere uddannelsesstøtte til uddannelsessøgende, der ikke er danske statsborgere, efter de forpligtelser, der følger af EF-retten og EØS-aftalen.«.
13. Bilaget til bekendtgørelsen erstattes af bilaget til denne bekendtgørelse.
§ 2
Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1993.
Stk. 2. For en uddannelse, der ikke er omfattet af § 1, nr. 1 og 2, og som giver ret til uddannelsesstøtte på grundlag af godkendelse efter de tidligere regler, har § 1 a, som indsættes ved denne bekendtgørelses § 1, nr. 2, virkning fra 1. juli 1993. Uddannelsesinstitutionen skal søge om fortsat godkendelse senest den 1. april 1993 efter § 1 a, stk. 1 - 2. Uddannelsen kan i særlige tilfælde fortsat godkendes, selvom uddannelsestiden er længere end varigheden af sammenlignelige offentligt anerkendte uddannelser i Danmark, jf. § 1 a, stk. 1, nr. 5. Uddannelsen giver dog kun ret til uddannelsesstøtte i en støttetid, der svarer til varigheden af den offentligt anerkendte uddannelse.
Undervisnings- og Forskningsministeriet, den 15. december 1992
Bertel Haarder
/ Birgitte Fink
Bilag
A
Uddannelser, der gives uddannelsesstøtte til uden for klippekortet, jf. § 4
Til følgende uddannelser på folkeskoleniveau og til følgende ungdomsuddannelser, indtil første ungdomsuddannelse er afsluttet
1. Folkeskoleniveau
almen voksenuddannelse
enkeltfagsundervisning på folkeskoleniveau
folkeskole
grundskolekursus (private)
2. Gymnasiale uddannelser
enkeltfagsundervisning på HF- og studentereksamensniveau
gymnasium
højere forberedelseseksamen (HF)
studenterkursus
teknikumuddannelsens adgangsprøve
3. Erhvervsrettede gymnasiale uddannelser
højere handelseksamen (HHX)
højere teknisk eksamen (HTX)
4. Erhvervsrettede ungdomsuddannelser (=erhvervsuddannelse eller lignende)
erhvervsuddannelse, skoleperiode 1 og 2
fodterapeut
gartnerfagets driftlederkursus
informatikassistent
landmandsuddannelse
skibsassistent
skipperskoleuddannelser (kyst- og fiskeskipper af 3. grad)
social- og sundhedsuddannelser (kun indgangsåret)
vildtforvalter, Vildtforvaltningens skole, Kalø
værkstedsskoler
B
Uddannelser, der gives uddannelsesstøtte til i klippekortet,jf. § 13
1. Videregående uddannelser, der er godkendt af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte som videregående uddannelser, der giver ret til uddannelsesstøtte.
2. Følgende ungdomsuddannelser, når første ungdomsuddannelse er afsluttet, inkl. evt. praktik
a) Gymnasiale uddannelser
Gymnasium
enkeltfagsundervisning på HF- og studentereksamensniveau
højere forberedelseseksamen (HF)
studenterkursus
teknikumuddannelsens adgangsprøve
b) Erhvervsrettede gymnasiale uddannelser
højere handelseksamen (HHX)
højere teknisk eksamen (HTX)
c) Erhvervsrettede uddannelser (= erhvervsuddannelse eller lignende)
erhvervsuddannelse, skoleperiode 1 og 2
fodterapeut
gartnerfagets driftlederkursus
informatikassistent
landmandsuddannelse
skibsassistent
skipperskoleuddannelser (Kyst- og fiskeskipper af 3. grad)
social- og sundhedsuddannelser (kun indgangsåret)
vildtforvalter, Vildtforvaltningens skole, Kalø
3. Uddannelsessupplering
enkeltfagsundervisning på HF- og studentereksamensniveau
værkstedskurser (TIF-kurser)
værkstedsskoler
Studieforberedende kursus for landbrugsteknikere
C
Uddannelser i udlandet af mere end 3 års normeret uddannelsestid, hvor der gives uddannelsesstøtte i hele uddannelsestiden, jf. § 45.
Sociologi: Kan ikke godkendes ved uddannelsesstart efter 31. august 1993, hvis uddannelsen oprettes i Danmark.
Kiropraktik: Kan ikke godkendes ved uddannelsesstart efter 31. august 1993, hvis uddannelsen oprettes i Danmark.
Hoteladministration: Uddannelser på kandidat/master-niveau.
Turisme: Uddannelser på kandidat/master-niveau.
Moderne dansk/koreografi.
Kombinationsuddannelse med økonomi (heri kan indgå management og marketing mv.) og sprog (heri skal indgå område-/landestudier). Omfatter uddannelser, der fra starten er tilrettelagt med en ligelig kombination af økonomi-sprog, og hvor uddannelsen ikke sprogmæssigt dækkes af tilsvarende danske kombinationsuddannelser.
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelsesstøtte
(SU-bekendtgørelsen)
Ingen