Legislator Case Law & Legislation
B19920109705 DK

Bekendtgørelse om ydelse af præmier til tyre og stude, til ammekøer og til moderfår

29 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (29)

Kapitel 1 Indledende bestemmelser og definitioner Kapitel 1 § 1. Bestemmelserne i denne bekendtgørelse vedrører ydelse af præmier til tyre og stude, til ammekøer og til moderfår i henhold til Det Europæiske Øko Kapitel 2 Præmie til tyre og stude (handyr) Kapitel 2 § 2. EF-direktoratet, Frederiksborggade 18, 1360 København K varetager administrationen af de i § 1 nævnte ordninger. Kapitel 3 Støtte til ammekøer og moderfår Kapitel 3 § 3. Mælkeydelse til beregning af det nødvendige antal malkekøer til at producere den indviduelle referencemængde er 5.000 kg. Producenten kan dog i d Kapitel 4 Strafbestemmelse, klageadgang, ikrafttrædelse Kapitel 4 § 4. Handyrpræmie ydes til producenter, der inden leveringen har opfedet handyr, der opfylder betingelserne i afsnit 2, mulighed A i Kommissionens gen § 5. Erklæring om deltagelse i præmieordningen indsendes een gang pr. kalenderår til EF-direktoratet på et særligt skema, som kan rekvireres i direkto § 6. Anmodning om een handyrpræmie sker § 7. Anmodning om sæsonpræmie for handyr slagtet i perioden 1. januar til 30. april sker ved, at den producent, der senest har opfedet dyret inden sla § 8. De i §§ 6 og 7 nævnte ansøgninger angives på en særlig formular, der kan rekvireres på slagtestedet eller i EF-direktoratet. Ansøgningen skal med § 9. Slagtestedet skal dagligt registrere slagtningerne af handyr, der har en slagtet vægt på mindst 200 kg. Registreringen skal omfatte slagtenummer, § 10. Senest ved indsendelse af den i § 5 nævnte erklæring skal alle handyr på bedriften § 11. Der anvendes et regionalt loft, hvor Danmark betragtes som een region. § 12. Ansøgning om støtte til ammekøer indgives af producenten til EF-direktoratet på et særligt skema, som kan rekvireres i direktoratet. Den årlige § 13. Der kan maksimalt til hver producent ydes ammekopræmie for det antal ammekøer, der af EF-direktoratet er godkendt i henhold til Rådets forordnin § 14. Der oprettes en national reserve for ammekøer ved uden kompensation at inddrage een præmierettighed fra alle bedrifter, som i referenceåret har § 15. Ved overdragelse af en bedrift med tilhørende præmierettigheder skal ejerskiftet meddeles EF-direktoratet, før ejerskift til præmierettighederne § 16. Såfremt en producent, der ikke ejer den bedrift, der anvendes til den præmieberettigede produktion, beslutter at fortsætte anvendelse af præmier § 17. Overtrædelse af de i § 1 nævnte forordninger straffes efter reglerne i kapitel 5 i lov nr. 414 af 13. juni 1990 om administration af Det Europæi § 18. EF-direktoratets afgørelse i henhold til denne bekendtgørelse kan indbringes for Landbrugsministeriets departement inden 4 uger efter, at afgøre § 19. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1993. Den fulde tekst Officielle noter

Statutory Text (29 Articles)

Bekendtgørelse 1992 1097 Historic

Kapitel 1

Indledende bestemmelser og definitioner

Bekendtgørelse 1992 1097 Historic

§ 1. Bestemmelserne i denne bekendtgørelse vedrører ydelse af præmier til tyre og stude, til ammekøer og til moderfår i henhold til Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs forordninger (* 1).

Bekendtgørelse 1992 1097 Historic

Kapitel 2

Præmie til tyre og stude (handyr)

Bekendtgørelse 1992 1097 Historic

§ 2. EF-direktoratet, Frederiksborggade 18, 1360 København K varetager administrationen af de i § 1 nævnte ordninger.

Stk. 2. Plantedirektoratet, Skovbrynet 20, 2800 Lyngby foretager kontrol med overholdelse af de i § 1 nævnte ordninger.

Bekendtgørelse 1992 1097 Historic

Kapitel 3

Støtte til ammekøer og moderfår

Bekendtgørelse 1992 1097 Historic

§ 3. Mælkeydelse til beregning af det nødvendige antal malkekøer til at producere den indviduelle referencemængde er 5.000 kg. Producenten kan dog i den i § 5 nævnte erklæring for hvert kalenderår oplyse, at han ønsker anvendt bedriftens gennemsnitlige ydelse fra ydelseskontrollen i det oktoberår, der afsluttes i samme kalenderår.

Stk. 2. Grovfoderarealer, der udnyttes af flere producenter i fællesskab, skal medtages i den årlige ansøgning om arealstøtte (jf. forordning (EØF) nr. 3508/92 artikel 6) fra de enkelte producenter i forhold til deres anvendelse af arealet regnet i storkreaturenheder.

Stk. 3. For foderarealer, der delvis er dækket med varigt græs, kan som grovfoderareal medregnes den andel, der er dækket med græs.

Stk. 4. I tilfælde af overdragelse i løbet af året, kan grovfoderarealer medtages på den årlige arealopgørelse, hvis arealet er til rådighed fra 1. januar til 31. juli.

Stk. 5. Arealer med korn, for hvilke der ikke søges arealstøtte, kan medregnes som grovfoderareal.

Bekendtgørelse 1992 1097 Historic

Kapitel 4

Strafbestemmelse, klageadgang, ikrafttrædelse

Bekendtgørelse 1992 1097 Historic

§ 4. Handyrpræmie ydes til producenter, der inden leveringen har opfedet handyr, der opfylder betingelserne i afsnit 2, mulighed A i Kommissionens gennemførselsforordning. Dyret skal ved leveringen være entydigt identificeret som anført i Veterinærdirektoratets regler om mærkning af kvæg. (* 2) Ved levering forstås slagtning i Danmark, forsendelse til en anden medlemsstat eller udførelse til et tredjeland.

Stk. 2. For handyr leveret inden 1. marts 1993 er det tilstrækkeligt, at dyret er opfedet i een måned for hver aldersgruppe.

Stk. 3. Der anvendes ikke et nationalt administrativt dokument i Danmark.

Bekendtgørelse 1992 1097 Historic

§ 5. Erklæring om deltagelse i præmieordningen indsendes een gang pr. kalenderår til EF-direktoratet på et særligt skema, som kan rekvireres i direktoratet. Deltagelsen i præmieordningen gælder for handyr, der leveres i perioden fra erklæringens modtagelse i EF-direktoratet til kalenderårets udløb.

Bekendtgørelse 1992 1097 Historic

§ 6. Anmodning om een handyrpræmie sker

1) for handyr, som er mærket med den præmieberettigede producents ejendomsnummer, ved levering af dyret, og

2) for handyr, som er mærket med en anden producents ejendomsnummer, ved levering af dyret ledsaget af en ansøgning eller mærket med DK-mark, der angiver den præmieberettigede producents ejendomsnummer.

Stk. 2. Anmodning om to handyrpræmier for samme handyr sker ved indsendelse af en ansøgning.

Stk. 3. Anmodning om een eller to handyrpræmier ved levering af levende handyr til forsendelse til en anden medlemsstat eller til udførsel til et tredjeland sker ved indsendelse af en særlig ansøgning. EF-direktoratet udsteder efter anmodning det administrative samhandelsdokument.

Stk. 4. Anmodning om præmie for handyr, som er indført til Danmark fra en anden medlemsstat, skal medfølges af det administrative samhandelsdokument udstedt af oprindelseslandet.

Bekendtgørelse 1992 1097 Historic

§ 7. Anmodning om sæsonpræmie for handyr slagtet i perioden 1. januar til 30. april sker ved, at den producent, der senest har opfedet dyret inden slagningen, indsender en ansøgning.

Bekendtgørelse 1992 1097 Historic

§ 8. De i §§ 6 og 7 nævnte ansøgninger angives på en særlig formular, der kan rekvireres på slagtestedet eller i EF-direktoratet. Ansøgningen skal medfølge de omfattede handyr ved leveringen. Fremlæggelsen af ansøgning vedrørende § 6, stk. 1 og 2 kan dog accepteres senest 3 arbejdsdage efter leveringen til slagtning.

Bekendtgørelse 1992 1097 Historic

§ 9. Slagtestedet skal dagligt registrere slagtningerne af handyr, der har en slagtet vægt på mindst 200 kg. Registreringen skal omfatte slagtenummer, slagtet vægt, identifikation af dyret og producentens ejendomsnummer. For handyr leveret i perioden 1. januar til 30. april registreres, om dyret er kastreret.

Stk. 2. Slagtestedet indberetter ugentligt de foretagne registreringer til EF-direktoratet. Indberetningen skal ske senest 30 dage efter slagtningen og må kun indeholde oplysninger vedrørende eet kalenderår. Såfremt en uge er omfattet af to kalenderår, skal slagtestedet foretage to særskilte indberetninger.

Stk. 3. Det påhviler slagtestedet at opbevare samtlige originale fortegnelser over de i stk. 1 nævnte registreringer og de i § 6, stk. 1 nævnte ansøgninger i 5 år fra slagtningen af dyrene.

Bekendtgørelse 1992 1097 Historic

§ 10. Senest ved indsendelse af den i § 5 nævnte erklæring skal alle handyr på bedriften

1) være entydigt identificerede ved individuel mærkning i henhold til Veterinærdirektoratets regler om mærkning af kvæg, og

2) være opført i et register på bedriften, hvoraf skal fremgå

a) den entydige identifikation af dyret,

b) dyrets fødselsdato,

c) datoen for dyrets tilgang til besætningen, og

d) leverandørens navn og adresse for dyr, der er modtaget fra en anden bedrift, eller oprindelseslandet for dyr, der er indført direkte fra en anden medlemsstat eller et tredjeland.

Ved dyrets afgang fra bedriften skal noteres afgangsdato og modtager (slagtet, forsendt, udført eller navn og adresse for den, til hvem dyret er overdraget).

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte oplysninger skal opbevares i mindst 5 år fra dyrets afgangsdato.

Bekendtgørelse 1992 1097 Historic

§ 11. Der anvendes et regionalt loft, hvor Danmark betragtes som een region.

Stk. 2. Det regionale loft fastsættes på grundlag af det antal handyr, der i 1992 er godkendt som præmieberettigede i henhold til Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 497 af 24. juni 1991 om ydelse af særlig præmie til oksekødsproducenter.

Bekendtgørelse 1992 1097 Historic

§ 12. Ansøgning om støtte til ammekøer indgives af producenten til EF-direktoratet på et særligt skema, som kan rekvireres i direktoratet. Den årlige ansøgningsperiode løber fra 1. marts til 15. maj, for 1993 dog til 15. juli.

Stk. 2. Ansøgning om støtte til moderfår indgives af producenten til EF-direktoratet på et særligt skema, som kan rekvireres i direktoratet. Den årlige ansøgningsperiode løber fra 1. marts til 31. marts.

Bekendtgørelse 1992 1097 Historic

§ 13. Der kan maksimalt til hver producent ydes ammekopræmie for det antal ammekøer, der af EF-direktoratet er godkendt i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 2066/92 med 1992 som referenceår, fratrukket inddragede præmierettigheder i henhold til § 14, stk. 1, og tillagt præmierettigheder overdraget i henhold til § 15 og tildelt i henhold til § 14, stk. 3.

Stk. 2. Der kan maksimalt til hver producent ydes moderfårpræmie for det antal moderfår, der af EF-direktoratet er godkendt i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 2069/92 med 1991 som referenceår, fratrukket inddragede præmierettigheder i henhold til § 14, stk. 2, og tillagt præmierettigheder overdraget i henhold til § 15 og tildelt i henhold til § 14, stk. 3.

Bekendtgørelse 1992 1097 Historic

§ 14. Der oprettes en national reserve for ammekøer ved uden kompensation at inddrage een præmierettighed fra alle bedrifter, som i referenceåret har over 20 og under 50 præmierettigheder, og to præmierettigheder fra bedrifter, som har 50 præmierettigheder eller derover.

Stk. 2. Der oprettes en national reserve for moderfår ved uden kompensation at inddrage een præmierettighed fra alle bedrifter, som i referenceåret har over 13 og under 50 præmierettigheder, og to præmierettigheder fra bedrifter, som har 50 præmierettigheder eller derover.

Stk. 3. Fra de nationale reserver kan der tildeles præmierettigheder for ammekøer i henhold til artikel 4 f, stk. 2, i Rådets forordning (EØF) nr. 805/68 og for moderfår i henhold til artikel 5 b, stk. 2, i Rådets forordning (EØF) nr. 3013/89. Der kan dog ikke tildeles præmierettigheder til en producent, der har overdraget sine præmierettigheder uden overdragelse af bedriften. Der kan heller ikke i de to første år efter overdragelsen tildeles præmierettigheder til en anden producent, som har overtaget den bedrift, hvor fra præmierettighederne blev overdraget. Ansøgning og vejledning kan rekvireres i EF-direktoratet, hvor ansøgning skal være modtaget senest den 31. december for deltagelse i tildelingen af pæmierettigheder for det følgende år. For 1993 skal ansøgninger vedrørende ammekøer dog være modtaget senest den 1. marts 1993.

Stk. 4. Tildeling af præmierettigheder fra de nationale reserver foretages efter følgende prioritering

1) Ansøgere, der er omfattet af § 16, stk. 2.

2) Ansøgere, der har søgt om moderfårpræmie for første gang i 1992 eller har søgt om et større antal i 1992 end i 1991 tildeles de præmierettigheder for får, der er til rådighed for 1993.

3) Ansøgere, der har landbrug som hovederhverv, prioriteres efter alder, idet de dog mindst skal være fyldt 26 år den 31. december i ansøgningsåret. De tildeles maksimalt 25 præmierettigheder for ammekøer og 50 præmierettigheder for får, dog højest svarende til 2 storkreaturer pr. ha. varigt græs på ansøgerens bedrift.

4) Øvrige ansøgere.

Bekendtgørelse 1992 1097 Historic

§ 15. Ved overdragelse af en bedrift med tilhørende præmierettigheder skal ejerskiftet meddeles EF-direktoratet, før ejerskift til præmierettighederne kan få virkning.

Stk. 2. Præmierettighederne kan overdrages midlertidigt til en anden producent.

Stk. 3. Overdragelse af præmierettigheder uden overdragelse af bedriften skal meddeles EF-direktoratet senest 31. december. For 1993 kan meddelelse dog ske indtil 1. marts 1993.

Stk. 4. Ved permanent overdragelse af præmierettigheder uden overdragelse af bedriften inddrages til den nationale reserve 10 pct. af bedriftens samlede overdragelse i kalenderåret. Det inddragne antal præmierettigheder rundes ned til nærmeste hele antal præmierettigheder.

Bekendtgørelse 1992 1097 Historic

§ 16. Såfremt en producent, der ikke ejer den bedrift, der anvendes til den præmieberettigede produktion, beslutter at fortsætte anvendelse af præmierettigheder på en anden bedrift eller sælge disse, kan dette ske uden, at producenten skal kompensere ejeren, medmindre andet er aftalt.

Stk. 2. En privat ejer, der selv ønsker at fortsætte en præmieberettiget produktion på en ejendom, hvorfra præmierettighederne er borttaget i henhold til stk. 1, kan tildeles præmierettigheder fra den nationale reserve, hvis producentens kontrakt vedrørte hele ejendommen og var indgået før 1. januar 1993.

Stk. 3. Tildelingen efter ansøgning sker snarest efter, at der er tilgået den nationale reserve det nødvendige antal præmierettigheder. Der kan tildeles samme antal rettigheder, som forpagteren havde, dog maksimalt svarende til 2 storkreaturer (jf. forordning (EØF) nr. 2328/91) pr. ha med varigt græs på bedriften.

Bekendtgørelse 1992 1097 Historic

§ 17. Overtrædelse af de i § 1 nævnte forordninger straffes efter reglerne i kapitel 5 i lov nr. 414 af 13. juni 1990 om administration af Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v.

Stk. 2. Med bøde straffes den, der overtræder § 9.

Bekendtgørelse 1992 1097 Historic

§ 18. EF-direktoratets afgørelse i henhold til denne bekendtgørelse kan indbringes for Landbrugsministeriets departement inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt klageren.

Bekendtgørelse 1992 1097 Historic

§ 19. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1993.

Stk. 2. Følgende bekendtgørelser ophæves

1) Bekendtgørelse nr. 497 af 24. juni 1991 om ydelse af særlig præmie til oksekødsproducenter, og

2) Bekendtgørelse nr. 123 af 20. februar 1992 om ydelse af præmie til fårekødsproducenter.

Landbrugsministeriet, den 11. december 1992

Laurits Tørnæs

/ Anders Buch Kristensen

Bekendtgørelse 1992 1097 Historic

Bekendtgørelse om ydelse af præmier til tyre og stude, til ammekøer og til moderfår

I medfør af § 1, stk. 1 og 2, § 4, § 22, stk. 2 og kapitel 5 i lov

nr. 414 af 13. juni 1990 om administration af Det Europæiske

Økonomiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for

landbrugsvarer m.v. fastsættes

Bekendtgørelse 1992 1097 Historic

(* 1) For oksekød: Rådets forordning (EØF) nr. 805/68 af 27. juni 1968 om den fælles markedsordning for oksekød og Rådets forordning (EØF) nr. 2066/92 af 30. juni 1992 om ændring af forordning (EØF) nr. 805/68 om den fælles markedsordning for for oksekød med senere ændringer.

Kommissionens gennemførelsesforordning i overensstemmelse med Rådsforordning (EØF) nr. 2066/92 af 30. juni 1992.

For fårekød: Rådets forordning (EØF) nr. 3013/89 af 23. september 1983 om dsen fælles markedsordning for fåre- og gedekød, Rådets forordning (EØF) nr. 2069/92 af 30. juni 1992 om ændring af forordning (EØF) nr. 3013/89 om den fælles markedsordning for fåre- og gedekød, Rådets forordning (EØF) nr. 3403/90 fra 27. november 1990 om almindelige regler for ydelse af præmien til fåre- og gedekødsproducenter og Rådets forordning (EØF) nr. 872/84 af 31. marts 1984 om indførelse af almindelige regler for ydelse af præmie til fårekødsproducenter med senere ændringer.

Kommissionens forordning (EØF) nr. 3007/84 af 26. oktober 1984 om gennemførelsesbestemmelser vedrørende præmien til fårekødsproducenter og Kommissionens forordning (EØF) nr. 2385/91 af 6. august 1991 om gennemførelsesbestemmelser for visse særtilfælde for så vidt angår definitionen af producenter og producentsammenslutninger i fåre- og gedekødssektoren med senere ændringer.

Kommissionens gennemførelsesforordning i overensstemmelse med Rådsforordning (EØF) nr. 2069/92 af 30. juni 1992.

(* 2) Bekendtgørelse nr. 570 af 25. juli 1992 om mærkning af kvæg og svin.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →