Legislator Case Law & Legislation
B19920099605 DK

Bekendtgørelse om forretningsorden for Naturklagenævnet

11 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (11)

Statutory Text (11 Articles)

Bekendtgørelse 1992 996 Historic

§ 1. Formanden for Naturklagenævnet tilrettelægger nævnets arbejde, fastsætter tid, sted og dagsorden for nævnets møder og drager omsorg for udførelsen af nævnets beslutninger.

Stk. 2. Formanden leder nævnets sekretariat.

Bekendtgørelse 1992 996 Historic

§ 2. Formanden kan på nævnets vegne henvise en klage efter lov om naturbeskyttelse eller lov om råstoffer til miljøministerens afgørelse. Formanden kan bemyndige en viceformand til at udøve formandens beføjelse efter 1. pkt.

Stk. 2. Nævnet kan omgøre en beslutning efter stk. 1, 1. pkt., i perioden, indtil miljøministeren har truffet afgørelse i sagen.

Bekendtgørelse 1992 996 Historic

§ 3. Formanden kan på nævnets vegne afgøre en klage efter lov om planlægning, når klagen ikke skønnes at indeholde spørgsmål af meget væsentlig interesse i forhold til lovens formål.

Stk. 2. Indtil formanden har afsendt en afgørelse, der er truffet i medfør af stk. 1, kan nævnet forlange klagen forelagt til nævnets afgørelse.

Bekendtgørelse 1992 996 Historic

§ 4. Det påhviler formanden at give nævnet oplysning om alle modtagne klager efter de love, der er nævnt i §§ 2 og 3. Oplysningerne skal gives hver måned, med mindre nævnet beslutter andet.

Bekendtgørelse 1992 996 Historic

§ 5. Formanden kan bestemme, at beføjelserne som formand i en for nævnet verserende sag skal udøves af en viceformand, selv om formanden ikke er forhindret i at deltage i sagen.

Stk. 2. I tilfælde, hvor formandens eller en viceformands forfald ville medføre, at et fastlagt møde måtte aflyses, kan nævnet udpege et nævnsmedlem til at lede mødet.

Bekendtgørelse 1992 996 Historic

§ 6. Nævnet bestemmer, om der skal foretages besigtigelse i en sag og/eller afholdes møde med sagens parter og interesserede i sagen. I fredningssager bør der normalt foretages besigtigelse og afholdes møde.

Stk. 2. Indbydelse til at deltage i en besigtigelse eller et møde skal gives skriftligt med så vidt muligt mindst 2 ugers varsel, for besigtigelser og møder i fredningssager dog med så vidt muligt mindst 4 ugers varsel.

Bekendtgørelse 1992 996 Historic

§ 7. Nævnets besigtigelser og møder, hvortil parter og interesserede er indbudt, er offentligt tilgængelige, medmindre nævnet undtagelsesvis bestemmer andet. De, der er indbudt til mødet, skal have lejlighed til at udtale sig om sagen.

Stk. 2. Nævnets drøftelser er ikke offentligt tilgængelige. Formanden bestemmer, i hvilken udstrækning nævnets konsulenter og ansatte i nævnets sekretariat kan overvære nævnets drøftelser.

Bekendtgørelse 1992 996 Historic

§ 8. Det skal fremgå af nævnets afgørelser, med hvilke stemmetal afgørelsen er truffet.

Stk. 2. Hvis et mindretal ønsker det, skal afgørelsen indeholde en begrundelse for mindretallets afvigende opfattelse. Begrundelsen affattes af formanden efter samråd med mindretallet.

Stk. 3. Nævnet bestemmer, om mindretal skal anføres med navn.

Bekendtgørelse 1992 996 Historic

§ 9. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1993. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 548 af 22. juni 1992.

Miljøministeriet, den 14. december 1992

Per Stig Møller

/ Ole Christiansen

Bekendtgørelse 1992 996 Historic

Bekendtgørelse om forretningsorden for Naturklagenævnet

I medfør af § 83 i lov nr. 9 af 3. januar 1992 om naturbeskyttelse

fastsættes følgende forretningsorden for Naturklagenævnet

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →