Bekendtgørelse om TGE-virusinfektion hos svin (tge)

§ 1. Den, der har en svinebesætning i sin varetægt, skal ved viden eller mistanke om, at overførbar gastro-enteritis (TGE) forekommer i besætningen, tilkalde en dyrlæge.

Stk. 2. Tilkaldelse skal ske, når der forekommer vandig, gullig eller gulliggrøn, ildelugtende diarre sammenfaldende med høj dødelighed hos smågrise, der er under 3 uger gamle.

§ 2. Tilkaldes en dyrlæge på grund af forekomst eller mistanke om TGE, eller får en dyrlæge i øvrigt i forbindelse med sit arbejde mistanke om forekomst af TGE, skal dyrlægen snarest foretage en undersøgelse med henblik på at konstatere, om noget dyr viser tegn på at være smittet med sygdommen. Såfremt mistanken herefter ikke kan afvises, skal dyrlægen indsende fornødent materiale til undersøgelse på Statens Veterinære Institut for Virusforskning, Lindholm, 4771Kalvehave.

Stk. 2. Når dyrlægen fra laboratoriet har modtaget meddelelse om resultatet, skal den ansvarlige for besætningen, jf. § 1, stk. 1, underrettes herom.

§ 3. En besætning skal anses for mistænkt for smittet med TGE, indtil mistanken afkræftes, eller besætningen konstateres smittet.

Stk. 2. Som mistænkt skal endvidere anses besætninger, der har fået tilført dyr fra besætninger, der er smittet med TGE.

§ 4. En besætning skal anses for smittet med TGE, såfremt Statens Veterinære Institut for Virusforskning har påvist TGE-virus i materiale fra dyr i besætningen.

§ 5. Svin fra en besætning, der er smittet med eller mistænkt for at være smittet med TGE, må kun flyttes fra ejendommen, såfremt de føres direkte til slagteri eller destruktionsanstalt.

Stk. 2. Svin må ikke indsættes i en besætning, der er smittet med eller mistænkt for at være smittet med TGE.

§ 6. Veterinærdirektoratet kan påbyde den, der har en smittet besætning i sin varetægt, at iværksætte foranstaltninger til sygdommens bekæmpelse, herunder

1) opstaldning,

2) fjernelse og transport af dyr,

3) håndtering af selvdøde eller aflivede dyr,

4) håndtering og udbringning af gylle,

5) behandling og fjernelse af foder og halm,

6) rottebekæmpelse og

7) rensning og desinfektion.

§ 7. Vaccination og serumbehandling mod TGE er ikke tilladt.

§ 8. Veterinærdirektoratet kan påbyde udtagelse, indsendelse og undersøgelse på Statens Veterinære Institut for Virusforskning af materiale fra dyr, der mistænkes for at være smittet med TGE, jf. § 3, stk. 2.

§ 9. Udgifterne ved de statslige laboratoriers undersøgelse af de i §§ 2 og 8 nævnte prøver afholdes af Veterinærdirektoratet, jf. § 5, stk. 1, i Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 239 af 12. april 1991 om udgifter og erstatning ved bekæmpelse og forebyggelse af husdyrsygdomme. Alle andre udgifter, som afholdes i medfør af denne bekendtgørelse, er Veterinærdirektoratet uvedkommende, jf. § 5, stk. 3, i førnævnte bekendtgørelse.

§ 10. Med bøde straffes den, der

1) overtræder §§ 1, 2, 5 eller 7, eller

2) undlader at efterkomme påbud efter §§ 6 eller 8.

§ 11. For overtrædelse, der begås af et aktieselskab, andelsselskab, anpartsselskab eller lignende, kan der i medfør af § 36 i lov om husdyrsygdomme pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

§ 12. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. december 1992.

Stk. 2. Samtidig ophæves Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 184 af 3. april 1986 om TGE-virusinfektioner hos svin.

§ 13. Bekendtgørelsen gælder ikke for Grønland.

Veterinærdirektoratet, den 13. november 1992

Erik Stougaard

/ Sten Strømgren

Bekendtgørelse om TGE-virusinfektion hos svin

I medfør af §§ 4, 6, 7 og 35, stk. 2, i lov nr. 814 af 21. december

1988 om husdyrsygdomme fastsættes

Ingen