Bekendtgørelse om den økonomisk-sproglige uddannelse ved Odense Universitet

Kapitel 1

Uddannelsens formål og struktur

Kapitel 1

Uddannelsens formål og struktur

§ 1. Formålet med den økonomisk-sproglige uddannelse ved Odense Universitet er på videnskabeligt grundlag at kvalificere de studerende til selvstændigt at varetage erhvervsfunktioner i internationalt orienterede virksomheder, institutioner og organisationer.

Kapitel 2

Uddannelsens tilrettelæggelse og indhold

Kapitel 2

Uddannelsens tilrettelæggelse og indhold

§ 2. Uddannelsen skal sætte den studerende i stand til

1) at foretage analyser og vurderinger med særligt henblik på det internationale handelssamkvem,

2) at planlægge og gennemføre aktiviteter i forbindelse med international afsætning, og

3) at forhandle på højt niveau i international sammenhæng på det valgte fremmedsprog.

Kapitel 3

Bedømmelse af uddannelsen

Kapitel 3

Bedømmelse af uddannelsen

§ 3. Uddannelsen der er en kombineret uddannelse i økonomi og sprog, består af en bacheloruddannelse på 3 år og en overbygningsuddannelse på 1 år, som til sammen danner kandidatuddannelsen på 4 år.

Stk. 2. Uddannelsen skal i relation til Statens Uddannelsesstøtte tilrettelægges, så den studerende kan fuldføre bacheloruddannelsen på 34 måneder og overbygningsuddannelsen på 12 måneder.

Stk. 3. Bacheloruddannelsen skal give grundlag for at udøve erhvervsfunktioner og er samtidig forudsætning for overbygningsuddannelsen.

Kapitel 4

Andre bestemmelser

Kapitel 4

Andre bestemmelser

§ 4. Den anførte studietid angiver det antal studenterårsværk, der skal lægges til grund for planlægning af uddannelsen. Et årsværk svarer til fuldtidsstuderendes arbejde i et år.

Stk. 2. Der kan godkendes propædeutisk undervisning i et omfang svarende til højst 1 årsværk i fag og faglige områder, hvor der kræves særlige forudsætninger for at påbegynde studiet.

§ 5. Undervisnings- og Forskningsministeriet godkender efter indstilling eller indhentet udtalelse fra universitetet, inden for hvilke sproglige områder, der kan tilbydes uddannelser efter denne bekendtgørelse.

§ 6. En økonomisk-sproglig bacheloruddannelse giver ret til betegnelsen B.A. En økonomisk-sproglig kandidatuddannelse giver ret til betegnelsen cand.negot. (candidatus/candidata negotiandi).

§ 7. Uddannelsen består af en økonomisk-samfundsvidenskabelig og en sproglig-kulturel del. I uddannelsen indgår et hovedsprog og et bisprog.

§ 8. Uddannelsen omfatter 13 blokke, hvoraf bacheloruddannelsen omfatter blokkene nr. 1-9. Kandidatuddannelsen omfatter derudover blokkene nr. 10-13.

Årsværk 1) Samfundsøkonomiske fag 0,4 2) Erhvervsøkonomiske fag 0,5 3) Afsætningsøkonomiske fag 0,3 4) Valgfri økonomisk- samfundsvidenskabelige fag 0,1 5) Økonomisk-samfundsvidenskabeligt seminar 0,2 ----- 1,5 6) Sprogfærdighed 0,6 7) Kultur og samfundsforhold 0,4 8) Almenkulturelt seminar 0,2 9) Bisprog 0,3 ----- 1,5 10) Valgfri økonomisk- samfundsvidenskabelige fag 0,1 11) Speciale 0,4 ----- 0,5 12) Sprogfærdighed 0,2 13) Valgfri sproglig-kulturelle fag 0,3 ----- 0,5

Stk. 2. Blokkenes indhold

1) Grundlæggende økonomisk teori og metode med matematik samt discipliner med særlig vægt på internationale økonomiske forhold.

2) Grundlæggende erhvervsøkonomi med statistik samt erhvervsret, sociologi og organisation.

3) Grundlæggende afsætningsøkonomi samt discipliner med særlig vægt på international afsætning.

4) Valgfri økonomisk-samfundsvidenskabelige fag

5) En selvstændig fremstilling af et økonomisk-samfundsvidenskabeligt emne.

6) Mundtlig og skriftlig sprogfærdighed blandt andet på baggrund af viden om sprogområdets økonomiske og markedsmæssige forhold.

7) Sprogområdets kultur- og samfundsforhold og deres historiske forudsætninger samt informationssøgning.

8) En selvstændig fremstilling af et emne med relation til hovedsprogets kultur- og/eller samfundsforhold.

9) Bisproget omfatter mundtlig sprogfærdighed på baggrund af viden om samfundsmæssige og økonomiske forhold.

10) Valgfri økonomisk-samfundsvidenskabelige fag.

11) Specialet er en større selvstændig fremstilling af et økonomisk samfundsvidenskabeligt emne, der skal dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne. Emnet skal godkendes af universitetet. Specialeemnet skal afgrænses således, at det samlede specialearbejde inklusive udarbejdelse af specialeresume kan gennemføres inden for en tidsramme svarende til højst 1/2 årsværk. De nærmere bestemmelser herom fastsættes i studieordning.

12) Mundtlig og skriftlig sprogfærdighed blandt andet på baggrund af viden om sprogområdets økonomiske og markedsmæssige forhold.

13) Valgfri sproglig-kulturelle fag.

§ 9. Eksamen omfatter prøver i de i § 8 nævnte blokke herunder bedømmelse af seminarer og speciale.

Stk. 2. Prøvernes antal, nærmere udformning og rækkefølge fastsættes ved studieordning.

§ 10. De kvalifikationer, der er erhvervet ved uddannelsen, dokumenteres ved prøver, herunder specialet.

Stk. 2. Uddannelseselementer, hvis indhold og arbejdsformer begrunder det, kan helt eller delvis dokumenteres ved deltagelse i undervisningen. Nærmere bestemmelser fastsættes i studieordningen.

Stk. 3. Prøveformerne skal tilgodese uddannelsens formål og sikre, at der sker individuel bedømmelse af den studerende, jf. dog § 15.

§ 11. Prøverne er enten interne eller eksterne.

1) Interne prøver bedømmes af eksaminator(erne) eller af eksaminator(erne) og en eller flere censorer, der er beskikket af rektor blandt lærerne ved Universitetet.

2) Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(erne) og en eller flere censorer, der er beskikket af Undervisnings- og Forskningsministeriet (ministerielt beskikkede censorer).

§ 12. Bedømmelsen af studerendes undervisningsdeltagelse efter § 10, stk. 2, foretages af læreren (lærerne) ved den pågældende undervisning.

§ 13. Mindst 1/3 af uddannelsen, herunder specialet, skal dokumenteres ved eksterne prøver, og disse skal dække uddannelsens væsentlige områder, problemstillinger og metoder.

§ 14. Prøverne skal normalt være tilrettelagt som individuelle prøver. Universitet kan dog fastsætte, at bestemte prøver tilrettelægges som gruppeprøver, hvor flere studerende eksamineres samtidig. Det fastsættes ved studieordning, hvor mange studerende der kan deltage i en gruppeprøve. Det skal herunder sikres, at individuel bedømmelse finder sted, jf. stk. 2 og 3.

Stk. 2. Specialet kan skrives af indtil 5 studerende i fællesskab. Den enkelte deltagers bidrag skal bedømmes for sig.

Stk. 3. Eksaminationen ved mundtlige gruppeprøver foregår som en samtale mellem de studerende, lærer(ne) og censor(erne). Der skal indgå eksamination af hver enkelt deltager.

Stk. 4. I en skriftlig gruppeprøve skal den enkelte deltagers bidrag kunne konstateres, og individuel bedømmelse skal finde sted. Det kan fastsættes, at den individuelle bedømmelse i en skriftlig gruppeprøve kan foretages ved en efterfølgende, uddybende samtale med udgangspunkt i det skriftlige arbejde. Bedømmelsen foretages i så tilfælde på grundlag af den mundtlige eksamination.

Stk. 5. Det kan i studieordningen fastsættes, at specialet skal forelægges ved en offentlig diskussion eller forelæsning. Bedømmelsen sker da på grundlag af en samlet vurdering af den skriftlige afhandling og den mundtlige præstation.

§ 15. En ekstern prøve kan aflægges som gruppeprøve med fælles bedømmelse. Gruppen må ikke overstige 3. Universitetet kan dog, hvor særlige forhold gør sig gældende, tillade grupper på indtil 5.

Stk. 2. Prøver efter stk. 1 skal ligge ud over den andel på 1/3 af uddannelsen, der efter § 13 skal være dokumenteret ved eksterne prøver.

§ 16. Ved bedømmelsen gives karakter efter 13-skalaen efter de fælles bestemmelser om karaktergivningen ved de højere uddannelsesinstitutioner, eller der gives bedømmelsen Bestået/Ikke bestået.

Stk. 2. Bedømmelsen Bestået/Ikke bestået kan højst anvendes ved prøver, der dækker 1/3 af uddannelsen.

Stk. 3. For undervisningsdeltagelse, jf. § 10, stk. 2, og for prøver med fælles bedømmelse gives bedømmelsen Bestået/Ikke bestået.

§ 17. Specialet bedømmes efter 13-skalaen.

Stk. 2. Der gives 13 for en fagrelevant afhandling, der har fået guldmedalje.

§ 18. En studerende kan højst tre gange indstille sig til den samme prøve eller anden form for bedømmelse. Universitetet kan tillade indstilling en fjerde gang.

Stk. 2. Tredje og fjerde gang en studerende indstiller sig til en intern prøve, der alene bedømmes af eksaminator, kan den studerende forlange, at der medvirker en ministerielt beskikket censor.

Stk. 3. En studerende, der anden gang skal have sin undervisningsdeltagelse bedømt, jf. § 12 kan forlange at aflægge en prøve i stedet. Tredje og fjerde gang kan de studerende forlange, at der medvirker censor ved prøven.

§ 19. De karaktergivende prøver efter § 8, nr. 1-5 samt 10-11 bestås ved en gennemsnitsberegning. Gennemsnittet af prøverne skal være mindst 6,0, dog med 03 som minimumskarakter for den enkelte prøve. I beregningen indgår specialet med vægten 2.

Stk. 2. De karaktergivende prøver efter § 8 nr. 6-9 samt 12-13 bestås hver for sig. Der udregnes et gennemsnit af de opnåede karakterer.

Stk. 3. Beståede prøver kan ikke tages om.

§ 20. Der udregnes et samlet eksamensresultat, hvori gennemsnittet efter § 19, stk. 1, og stk. 2, indgår hver med vægten 1/2.

§ 21. Universitetet udsteder bevis for bestået eksamen med angivelse af de aflagte prøver og de opnåede karakterer.

Stk. 2. Studerende, der forlader uddannelsen uden at bestå afsluttende eksamen, har ret til bevis for beståede prøver. Beviset påføres oplysninger om prøvernes art og de opnåede karakterer.

§ 22. Universitetet kan i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige bestemmelser godkende, at gennemførte/beståede uddannelseselementer fra et andet hovedområde eller fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse træder i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af bekendtgørelsen.

Stk. 2. Ved godkendelse efter stk. 1 anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det var bestået efter bestemmelserne om den pågældende uddannelse. Bedømmelsen overføres som »Bestået«, medmindre den træder i stedet for en karakter og er givet efter samme bestemmelser som karakterer givet efter denne bekendtgørelse.

§ 23. Universitetet fastsætter i en studieordning nærmere regler om uddannelsen inden for denne bekendtgørelses rammer.

Stk. 2. I studieordningen fastsættes regler om

1) hvilke faglige elementer, der indgår i uddannelsen/-uddannelsesforløbet, herunder indhold af de valgfri fag,

2) hvilke faglige forudsætninger fra ungdomsuddannelserne der er lagt til grund for uddannelsen og eventuelle krav om supplering af adgangsgivende eksaminer, samt angivelse af, hvornår i uddannelsen suppleringen senest skal være dokumenteret,

3) eventuelle regler for begrænsning af sidetallet i specialet,

4) antallet af prøver og anden dokumentation samt prøveformer, og

5) placering af prøverne i uddannelsesforløbet, herunder eventuelle omprøvemuligheder uden for de ordinære eksamensterminer.

Stk. 3. Studieordningen kan indeholde hjemmel for institutionen til at dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen.

Stk. 4. Studieordningen og væsentlige ændringer af studieordningen skal træde i kraft ved et universitetsårs begyndelse. Det skal sikres, at de studerende - inden for en frist - kan afslutte uddannelsen efter de hidtidige regler. Ændringer i eksamensregler kan kun have virkning for en prøve, hvis de er fastsat og bekendtgjort, før der åbnes for tilmelding til prøven.

Stk. 5. Inden en studieordning fastsættes, tager institutionen kontakt til aftagerrepræsentanter, herunder censorerne.

Stk. 6. Studieordninger og ændringer af studieordninger sendes til handelshøjskolerne, universiteterne, universitetscentrene, censorerne og til ministeriet, Forskningsafdelingen, til orientering.

§ 24. Universitetet udgiver og vedligeholder en studievejledning om uddannelsen. I studievejledningen gives der mere udførlige oplysninger om uddannelsen med eksempler på de erhvervsfunktioner, den sigter imod, og om valgmuligheder og anbefalede sammensætninger af interesse for de studerende ved planlægningen af deres uddannelse.

Stk. 2. Bekendtgørelsen og studieordningen aftrykkes i studievejledningen, eller det oplyses i denne, hvor disse og andre bekendtgørelser og regler, der gælder for studerende i uddannelsen, kan findes i deres helhed.

§ 25. Ministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold.

Stk. 2. Ministeriet kan tillade afgivelser fra bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsformen.

§ 26. Klager over universitetets afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse indgives til universitetet. Hvis en klage ikke tages til følge, og klageren fastholder klagen, videresender universitetet klagen, bilagt en udtalelse til ministeriet.

Stk. 2. Fristen for indgivelse af klager er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt den pågældende.

Kapital 5

Ikrafttræden m.v.

§ 27. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 1992 og har virkning for studerende, der er begyndt på uddannelsen 1. september 1992 eller senere.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 921 af 30. december 1987 om den økonomisk-sproglige kandidatuddannelse ved Odense Universitet ophæves.

Stk. 3. Universitetet fastsætter overgangsregler for studerende, der er begyndt på uddannelsen før 1. september 1992 og som ønsker at færdiggøre uddannelsen helt eller delvis efter de hidtidige retningslinjer.

Stk. 4. Studerende, der færdiggør uddannelsen efter de hidtidige retningslinjer, skal senest afslutte uddannelsen ved sommereksamen 1997.

Undervisnings- og Forskningsministeriet, den 14. august 1992

Knud Larsen

/ Carl Erik Lautrup

Bekendtgørelse om den økonomisk-sproglige uddannelse ved Odense Universitet

I henhold til § 2, stk. 2 og 4, i lov om styrelse af de højere uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 358 af 26. maj 1989, fastsættes