Bekendtgørelse om den integrerede uddannelse i erhvervsøkonomi og erhvervssprog på Handelshøjskolen i København

Kapitel 1

Uddannelsens formål og struktur

Kapitel 1

Uddannelsens formål og struktur

§ 1. Formålet med den integrerede uddannelse i erhvervsøkonomi og erhvervssprog er på videnskabeligt grundlag at kvalificere de studerende til arbejde i internationalt orienterede virksomheder, institutioner og organisationer og den del af den offentlige sektor, der har internationale aktiviteter.

Kapitel 2

Uddannelsens tilrettelæggelse og indhold

Kapitel 2

Uddannelsens tilrettelæggelse og indhold

§ 2. Uddannelsen skal sætte den studerende i stand til at foretage sammenlignende analyser og vurderinger af problemstillinger i forbindelse med internationale aktiviteter, at løse interne og eksterne kommunikationsopgaver samt at udforme handlingsprogrammer og medvirke til gennemførelsen heraf.

Kapitel 3

Bedømmelse

Kapitel 3

Bedømmelse

§ 3. Uddannelsen, der er en integreret uddannelse i erhvervsøkonomi og erhvervssprog består af en bacheloruddannelse på 3 år og en overbygningsuddannelse på 2 år, som tilsammen danner kandidatuddannelsen på 5 år.

Stk. 2. Bacheloruddannelsen skal give de studerende et grundlæggende kendskab til uddannelsens fagområder og de almindelige principper for videnskabelig metode, som er nødvendigt for at kunne løse erhvervsøkonomiske og erhvervssproglige problemer af mere almen karakter og for at kunne danne grundlag for videregående studier.

Stk. 3. Overbygningsuddannelsen skal udbygge de studerendes kendskab til uddannelsens fagområder og sætte dem i stand til at anvende almindelige principper for videnskabelig metode og til selvstændigt at vurdere fagområdernes metoder samt anvende dem på problemer af mere kompliceret og abstrakt karakter.

Kapitel 4

Andre bestemmelser

Kapitel 4

Andre bestemmelser

§ 4. Den anførte studietid angiver det antal studenterårsværk, der skal lægges til grund for planlægningen af uddannelsen. Et årsværk svarer til fuldtidsstuderendes arbejde i et år.

Stk. 2. Uddannelsen skal i relation til Statens Uddannelsesstøtte tilrettelægges, så den studerende kan fuldføre bacheloruddannelsen på 34 måneder og overbygningsuddannelsen på 24 måneder.

§ 5. Ministeriet godkender efter indstilling eller indhentet udtalelse fra handelshøjskolen, inden for hvilke sproglige områder, der kan tilbydes uddannelser efter denne bekendtgørelse.

§ 6. En erhvervsøkonomisk-sproglig bacheloruddannelse giver ret til betegnelsen B.A.. En erhvervsøkonomisk-sproglig kandidatuddannelse giver ret til betegnelsen cand.merc.int. (candidatus/candidata mercaturae internationalis).

§ 7. Uddannelsen skal tilrettelægges, så der sker den størst mulige integration af fagblokkene i § 8 og af de faglige områder i § 15.

§ 8. Uddannelsen omfatter følgende fagblokke, der vægtes som anført

1) komparativ samfundsanalyse ......... 7/32 2) international erhvervsøkonomi ...... 9/32 3) kommunikation ...................... 4/32 4) engelsk ............................ 6/32 5) 2. fremmedsprog .................... 6/32

Stk. 2. Fagblokkene kan omfatte supplerende redskabsfag.

§ 9. Komparativ samfundsanalyse omfatter sammenlignende analyser af forskellige samfundssystemer ud fra disses økonomiske, politiske, sociale og kulturelle forhold.

Stk. 2. Blokkens centrale fag og områder er

1) international økonomi, politik og organisation,

2) industrialiserede samfund med markedsdirigeret økonomi og

3) andre samfundssystemer, herunder u-lande og socialistiske samfund.

§ 10. International erhvervsøkonomi omfatter studiet af den enkelte virksomhed eller grupper af virksomheder med særlig henblik på økonomiske og organisatoriske forhold og relationer til det omgivende samfund.

Stk. 2. Blokkens centrale fag er erhvervsøkonomi. Med særlig vægt på internationale aspekter behandles og integreres de væsentligste teorier og metoder inden for

1) investering og finansiering,

2) afsætningsøkonomi,

3) organisation,

4) regnskabsvæsen og

5) udenrigshandel.

§ 11. Kommunikation omfatter kommunikationsprocessens sproglige, socialpsykologiske, organisatoriske og kulturelle aspekter i teori og praksis.

Stk. 2. Blokkens centrale fag er

1) almen kommunikationsteori,

2) socialpsykologi,

3) interkulturel kommunikation,

4) informationsformidling og

5) virksomhedens interne og eksterne kommunikation.

§ 12. Engelsk omfatter mundtlig og skriftlig sprogfærdighed med baggrund i de engelske sprogområders kultur og historiske udvikling og med baggrund i den vidensformidling, der sker i de øvrige fagblokke.

Stk. 2. Blokkens centrale fag er

1) sprogbeskrivelse,

2) mundtlig og skriftlig sprogproduktion og

3) Storbritannien og USA beskrevet historisk og aktuelt ved deres økonomiske, politiske, juridiske, sociale og kulturelle forhold.

§ 13. 2. fremmedsprog omfatter mundtlig sprogfærdighed med baggrund i det pågældende sprogområdes kultur og historiske udvikling og med baggrund i den vidensformidling, der sker i de øvrige fagblokke.

Stk. 2. Blokkens centrale fag er

1) sprogbeskrivelse,

2) mundtlig sprogproduktion og

3) det pågældende fremmedsprogs sprogområde(r) beskrevet historisk og aktuelt ved deres økonomiske, politiske, juridiske, sociale og kulturelle forhold.

Stk. 3. Det fastsættes ved studieordning, hvilke sprog, der kan vælges som 2. fremmedsprog.

§ 14. For hvert studieår fastsætter institutionen en fælles temaramme inden for fagblokkene efter § 8.

Stk. 2. I 1. og 3. studieår indgår et projektarbejde, tilrettelagt inden for de temarammer institutionen fastsætter.

Stk. 3. I 2. studieår indgår et seminararbejde, tilrettelagt inden for den temaramme institutionen fastsætter.

Stk. 4. Projekterne efter stk. 2 og seminararbejdet efter stk. 3 kan tilsammen højst udgøre 11/5 studenterårsværk.

§ 15. I overbygningsuddannelsen vægtes fagområderne som anført

1) engelsk og 2. fremmedsprog ......... 10/32 2) international ret .................. 3/32 3) specialeområde, jf. stk. 2 ......... 19/32

Stk. 2. Specialeområdet, der skal godkendes af institutionen, vælges af den studerende inden for fagblokkene efter § 8 og afgrænses ved en problemkreds, der fastlægges med sigte mod bestemte erhvervsfunktioner og ud fra følgende synsvinkler

1) det internationale perspektiv, generelt eller afgrænset til et bestemt geografisk område og

2) de sprogligt-kommunikative og samfunds- og erhvervsøkonomiske aspekter.

Stk. 3. I tilknytning til studiet af specialeområdet udbydes der undervisning inden for fagblokkene

1) komparativ samfundsanalyse,

2) international erhvervsøkonomi og

3) kommunikation.

Stk. 4. Der udarbejdes en specialeafhandling inden for specialeområdet. Arbejdet med specialeafhandlingen udgør ca. 1/2 studenterårsværk.

§ 16. Bacheloruddannelsen omfatter følgende prøver

1) en mundtlig prøve med udgangspunkt i 1. årsprojektet,

2) en mundtlig prøve i engelsk, bestående af en samtale med udgangspunkt i et resume på engelsk af 1. årsprojektet,

3) en prøve i international erhvervsøkonomi. Det fastsættes ved studieordning om prøven er skriftlig eller mundtlig,

4) en mundtlig prøve med udgangspunkt i 3. årsprojektet,

5) en skriftlig prøve i engelsk,

6) en mundtlig prøve i engelsk,

7) en mundtlig prøve i 2. fremmedsprog.

Stk. 2. Prøve 1) og 2) aflægges efter 1. studieår og prøve 3)-7) efter 3. studieår.

Stk. 3. Prøve 1) og 4) skal vise den studerendes overblik over projektets fagområder, relevante teorier og metoder og evne til at udvælge og anvende dem systematisk og sammenhængende ved behandling af konkrete problemer. Eksaminationen tager udgangspunkt i projektrapporten og har form af en samtale mellem eksaminand(er) og eksaminator(er) og censor(er). Der skal indgå eksamination af hver enkelt deltager.

Stk. 4. Prøverne 1) og 4) afholdes efter den studerendes valg som gruppeprøve eller som individuel prøve. Det fastsættes ved studieordning, hvor mange studerende, der kan deltage i en gruppeprøve. Det skal herunder sikres, at individuel bedømmelse finder sted.

§ 17. Overbygningsuddannelsen omfatter følgende prøver

1) en prøve i international ret,

2) en skriftlig prøve i engelsk,

3) en mundtlig prøve i engelsk,

4) en mundtlig prøve i 2. fremmedsprog,

5) en prøve i specialeområdet,

6) en specialeafhandling.

Stk. 2. Det fastsættes ved studieordning om prøve 1) og 5) skal være skriftlig eller mundtlig.

§ 18. Prøverne er enten interne eller eksterne.

1) Interne prøver bedømmes af eksaminator(erne) eller eksaminator(erne) og en eller flere censorer, der er beskikket af rektor, blandt lærerne ved institutionen.

2) Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(erne) og en eller flere censorer, der er beskikket af ministeriet.

§ 19. Mindst 1/3 af uddannelsen skal dokumenteres ved eksterne prøver. Disse skal dække uddannelsens væsentlige områder, herunder specialet.

Stk. 2. Det kan ved studieordning fastsættes, at studieaktiviteter, der ikke er omfattet af prøverne i §§ 16 og 17 kan bedømmes alene af eksaminator.

§ 20. Ved bedømmelsen gives enten karakter efter 13-skalaen efter de fælles bestemmelser om karaktergivning ved de højere uddannelsesinstitutioner eller bedømmelsen Bestået/Ikke bestået. Bedømmelsen Bestået/Ikke bestået kan højst anvendes ved prøver, der dækker 1/3 af uddannelsen.

§ 21. Hver prøve bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om.

Stk. 2. En studerende kan højst 3 gange indstille sig til den samme prøve eller anden form for bedømmelse. Institutionen kan tillade indstilling en fjerde gang.

Stk. 3. Tredie og fjerde gang en studerende indstiller sig til en intern prøve, der alene bedømmes af eksaminator, kan den studerende forlange, at der medvirker en censor, der er beskikket af ministeriet.

§ 22. Institutionen udsteder bevis for bestået eksamen med angivelse af de aflagte prøver og de opnåede karakterer.

Stk. 2. Studerende, der forlader uddannelsen uden at bestå den afsluttende eksamen, har ret til bevis for beståede prøver. Beviset påføres oplysninger om prøvens art og den opnåede karakter.

§ 23. Institutionen fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer nærmere regler om uddannelsen i en studieordning, jf. styrelseslovens § 14.

Stk. 2. Studieordningen skal indeholde

1) krav om supplerende prøver i forhold til adgangsgrundlaget,

2) beskrivelse af mål og indhold for de enkelte fagblokke og studieår,

3) bestemmelser vedrørende godkendelse af specialeområde,

4) eksamensfordringer og -bestemmelser for den enkelte prøve,

5) regler om prøveform, herunder gruppestørrelse ved gruppeprøver,

6) regler om bedømmelse, herunder fordelingen på eksterne og interne prøver og på individuelle - og gruppeprøver, samt fastsættelse af, ved hvilke prøver der gives karakterer, og ved hvilke der gives bedømmelsen Bestået/Ikke bestået.

7) tidsfrister for tilmelding til prøverne, tidspunkter for deres afholdelse samt frister for bedømmelse.

8) regler om afholdelse af om- og sygeprøver.

Stk. 3. Studieordningen kan indeholde hjemmel for institutionen til at dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen.

Stk. 4. Inden en studieordning fastsættes, tager institutionen kontakt til aftagerrepræsentanter, herunder censorerne.

Stk. 5. Studieordninger og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et studieårs begyndelse.

Stk. 6. Studieordninger og ændringer af studieordninger sendes til handelshøjskolerne, universiteterne og universitetscentrene, til censorerne og til ministeriet, Forskningsafdelingen, til orientering.

§ 24. Institutionen udarbejder og udgiver en studievejledning for uddannelsen.

Stk. 2. Studievejledningen skal indeholde en bredere redegørelse for uddannelsen m.v., en praktisk vejledning for de studerende samt oplysning om andre forhold af betydning for de studerendes planlægning af deres studium.

Stk. 3. Nærværende bekendtgørelse, studieordningen samt eventuelle andre regler, der gælder for studerende inden for uddannelsen aftrykkes i studievejledningen.

§ 25. Institutionen kan i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige bestemmelser godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse træder i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Bedømmelser overføres som »Bestået« eller som karakterer efter 13-skalaen, jf. § 20. Forudsætningen for overførsel med karakter efter 13-skalaen er, at den pågældende studieenhed bedømmes efter denne skala ved begge uddannelsesinstitutioner, med mindre de involverede institutioner aftaler andet.

§ 26. Ministeriet kan tillade afvigelse fra bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsformen.

Stk. 2. Ministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold.

§ 27. Klager over handelshøjskolens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse indgives til handelshøjskolen. Hvis klagen ikke tages til følge, og klageren fastholder klagen, videresender handelshøjskolen klagen - med en udtalelse - til ministeriet.

Stk. 2. Fristen for indgivelse af klager er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.

§ 28. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 1992.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 492 af 22. november 1985, om den integrerede uddannelse i erhvervsøkonomi og erhvervssprog på Handelshøjskolen i København ophæves.

Stk. 3. Studerende, der er begyndt på uddannelsen inden den 1. september 1992, kan vælge at anvende den erhvervsøkonomiske/-sproglige afgangseksamen og bogstaverne ESA som betegnelse for uddannelsen.

Undervisnings- og Forskningsministeriet, den 7. august 1992

Knud Larsen

/ Karen Plessing

Bekendtgørelse om den integrerede uddannelse i erhvervsøkonomi og erhvervssprog på Handelshøjskolen i København

I henhold til § 2, stk. 3 og 4, i lov om styrelse af højere uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 358 af 26. maj 1989, og § 8 i lov om handelshøjskoler og handelshøjskoleafdelinger, jf. lovbekendtgørelse nr. 675 af 29. juli 1992 fastsættes