Legislator Case Law & Legislation
B19920065005 DK

Bekendtgørelse om nedfrysning og donation af menneskelige æg

14 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (14)

Statutory Text (14 Articles)

Bekendtgørelse 1992 650 Historic

§ 1. Nedfrysning af ubefrugtede menneskelige æg kan ske med henblik på

1) senere tilbageføring til den kvinde, der har afgivet ægget,

2) donation til forskningsformål, og

3) donation med det formål at fremkalde en graviditet hos en anden kvinde.

Stk. 2. Før nedfrysning finder sted, skal kvinden give skriftligt samtykke til nedfrysning og opbevaring. Den pågældende skal forinden informeres mundtligt og skriftligt om konsekvenserne af nedfrysningen.

Stk. 3. Den pågældende skal samtidig erklære sig indforstået med de vilkår og betingelser for nedfrysning, der er fastsat i denne bekendtgørelse.

Bekendtgørelse 1992 650 Historic

§ 2. Ubefrugtede menneskelige æg må ikke være nedfrosset i mere end eet år. Efter udløbet af dette år skal æggene destrueres. Æg, der er nedfrosset med henblik på senere tilbageføring til den kvinde, der har afgivet æggene, skal ligeledes destrueres, hvis kvinden dør, inden der er gået eet år fra nedfrysningstidspunktet.

Stk. 2. Ubefrugtede menneskelige æg, der er nedfrosset med henblik på tilbageføring til den kvinde, der har afgivet ægget, må kun optøes og anvendes efter ønske fra kvinden. Ubefrugtede menneskelige æg kan kun forlanges optøet med henblik på behandling af medicinske grunde, jf. dog § 1, stk. 1, nr. 2 og 3, om donation.

Nedfrysning af befrugtede menneskelige æg

Bekendtgørelse 1992 650 Historic

§ 3. Nedfrysning af befrugtede menneskelige æg kan finde sted med henblik på

1) senere tilbageføring til den kvinde, hvorfra det befrugtede æg hidrører, og

2) forskning, jf. § 14, stk. 1, i lov om et videnskabsetisk komitesystem og behandling af biomedicinske forskningsprojekter.

Stk. 2. Før nedfrysningen finder sted, skal parret give skriftligt samtykke til nedfrysning og opbevaring. Parret skal forinden informeres mundtligt og skriftligt om konsekvenserne af nedfrysningen.

Stk. 3. Parret skal samtidigt erklære sig indforstået med de vilkår og betingelser for nedfrysning, der er fastsat i denne bekendtgørelse.

Bekendtgørelse 1992 650 Historic

§ 4. Befrugtede menneskelige æg må ikke være nedfrosset i mere end eet år. Efter udløbet af dette år skal æggene destrueres. Æggene destrueres tillige i tilfælde af den ene parts død, separation og skilsmisse, inden der er gået eet år fra nedfrysningstidspunktet.

Stk. 2. Befrugtede menneskelige æg må kun optøs og anvendes, såfremt parret giver skriftligt samtykke før hver behandlingscyklus.

Donation med henblik på graviditets fremkaldelse

Bekendtgørelse 1992 650 Historic

§ 5. Donation af befrugtede menneskelige æg er ikke tilladt, jf. § 14, stk. 5, i lov om et videnskabsetisk komitesystem og behandling af biomedicinske forskningsprojekter.

Bekendtgørelse 1992 650 Historic

§ 6. Donation af ubefrugtede menneskelige æg er tilladt.

Bekendtgørelse 1992 650 Historic

§ 7. Donation af ubefrugtede menneskelige æg kan ske med henblik på

1) at fremkalde en graviditet hos en anden kvinde, og

2) forskning.

Bekendtgørelse 1992 650 Historic

§ 8. Udtagning af ubefrugtede menneskelige æg, med henblik på donation med det formål at fremkalde en graviditet hos en anden kvinde, må kun ske i forbindelse med IVF-behandlingen eller lignende behandlingsmetoder.

Bekendtgørelse 1992 650 Historic

§ 9. Donor skal skriftligt give samtykke til donationen. Forinden skal donor informeres om konsekvenserne af donationen.

Stk. 2. Donor skal samtidig erklære sig indforstået med de vilkår og betingelser, der er fastsat for donation i denne bekendtgørelse. Endelig skal donor sikres rimelig betænkningstid.

Bekendtgørelse 1992 650 Historic

§ 10. Indtil en eventuel befrugtning af det menneskelige æg har fundet sted, kan donor tilbagekalde sit samtykke til donation.

Bekendtgørelse 1992 650 Historic

§ 11. Donor skal sikres anonymitet. En donor kan ikke få oplysninger om parrets eller barnets identitet.

Bekendtgørelse 1992 650 Historic

§ 12. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 1992.

Sundhedsministeriet, den 22. juli 1992

Ester Larsen

/ Ulla Rasmussen

Bekendtgørelse 1992 650 Historic

Bekendtgørelse om nedfrysning og donation af menneskelige æg

I henhold til § 14, stk. 6, i lov nr. 503 af 24. juni 1992 om et

videnskabsetisk komitesystem og behandling af biomedicinske

forskningsprojekter fastsættes

Nedfrysning af ubefrugtede menneskelige æg

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →