Legislator Case Law & Legislation
B19920060305 DK

Bekendtgørelse om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling

12 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (12)

§ 1. Tilbageholdelse af en stofmisbruger på de institutioner, der er nævnt i § 1 i lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling, kan ske, når § 2. Fysisk magtanvendelse i forbindelse med, at en stofmisbruger tilbageholdes på institutionen, er tilladt i det omfang, det er nødvendigt for at af § 3. Isolation, hvorved forstås afsondring i aflåst rum i kortere eller længere perioder, er ikke tilladt. Aflåsning af værelser om natten betragtes i § 4. I det omfang, det er nødvendigt for at sikre en stofmisbrugers fortsatte tilstedeværelse på institutionen under et aftalt behandlingsforløb, kan § 5. Det påhviler til stadighed lederen af institutionen at påse, at tilbageholdelsen ikke anvendes i videre omfang end nødvendigt. § 6. Overtrædelse af reglerne i § 2, § 3 og § 4 samt anvendelse af nødværge indberettes til amtsrådet. (Ved amtsrådet forstås i denne bekendtgørelse t § 7. Klager vedrørende overtrædelse af bestemmelserne i denne bekendtgørelse indbringes for amtsrådet, der træffer afgørelse om de foranstaltninger, d § 8. Amtsrådet fører tilsyn med en privat døgninstitution uden overenskomst med amtsrådet, der har indgået kontrakt med en stofmisbruger med mulighed § 9. Amtskommunerne samt Københavns og Frederiksberg Kommuner indberetter til Socialministeriet, i hvilket omfang der er truffet beslutning om at tilb § 10. Bekendtgørelsen træder i kraft den 11. juli 1992 og har virkning fra den 1. juli 1992. Den fulde tekst Officielle noter

Statutory Text (12 Articles)

Bekendtgørelse 1992 603 Historic

§ 1. Tilbageholdelse af en stofmisbruger på de institutioner, der er nævnt i § 1 i lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling, kan ske, når der er en begrundet formodning om, at stofmisbrugeren vil afbryde den aftalte behandling, og det vil være uforsvarligt ikke at tilbageholde den pågældende, fordi

1) udsigten til ophøret af misbruget eller en betydelig og afgørende bedring af tilstanden ellers vil blive væsentligt forringet eller

2) stofmisbrugeren frembyder nærliggende og væsentlig fare for sig selv eller andre.

Stk. 2. Tilbageholdelsen kan kun ske, såfremt mere lempelige foranstaltninger er utilstrækkelige.

Stk. 3. Den foreløbige beslutning om tilbageholdelse træffes af behandlingsinstitutionens leder og skal snarest muligt meddeles til stofmisbrugeren, jf. lovens § 6, stk. 1. Den endelige beslutning om tilbageholdelse træffes i overensstemmelse med lovens § 6, stk. 2, af den myndighed, der er nævnt i lovens § 2, stk. 1 og 2. Tilbageholdelsen opretholdes indtil den endelige beslutning efter lovens § 6, stk. 2, jf. dog lovens § 5.

Bekendtgørelse 1992 603 Historic

§ 2. Fysisk magtanvendelse i forbindelse med, at en stofmisbruger tilbageholdes på institutionen, er tilladt i det omfang, det er nødvendigt for at afværge, at pågældende udsætter sig selv eller andre for nærliggende fare for at lide skade på legeme eller helbred. Denne magtanvendelse skal afpasses efter forholdene i den enkelte situation og må ikke gå ud over det strengt nødvendige.

Stk. 2. Handlinger, som har været nødvendige for at modstå eller afværge et påbegyndt eller overhængende uretmæssigt angreb og ikke åbenbart går ud over, hvad der under hensyn til angrebets farlighed, angriberens person og det angrebne retsgodes betydning er forsvarligt, omfattes af straffelovens bestemmelser om nødværge, hvorefter der kan blive tale om at gå videre i forsvaret end anført i stk. 1. En medarbejder kan således også gribe ind og hjælpe i udøvelsen af nødværge.

Bekendtgørelse 1992 603 Historic

§ 3. Isolation, hvorved forstås afsondring i aflåst rum i kortere eller længere perioder, er ikke tilladt. Aflåsning af værelser om natten betragtes ikke som isolation.

Stk. 2. Fiksering er ikke tilladt. Ved fiksering forstås anvendelse af mekanisk tvangsmiddel i form af bælte, håndremme, fodremme, livstykke eller anden form for mekanisk fastspænden.

Bekendtgørelse 1992 603 Historic

§ 4. I det omfang, det er nødvendigt for at sikre en stofmisbrugers fortsatte tilstedeværelse på institutionen under et aftalt behandlingsforløb, kan institutionen foretage aflåsning af institutionens ydredøre i kortere perioder af dagen. Institutionen kan desuden aflåses om natten.

Ophør, indberetning

Bekendtgørelse 1992 603 Historic

§ 5. Det påhviler til stadighed lederen af institutionen at påse, at tilbageholdelsen ikke anvendes i videre omfang end nødvendigt.

Stk. 2. Tilbageholdelsen skal ophøre, når betingelserne i lovens § 5 ikke længere er til stede. Den enkelte tilbageholdelse kan ikke vare over 14 dage fra beslutningen i henhold til lovens § 6, stk. 2, og den samlede tilbageholdelsesperiode kan ikke overstige 2 måneder inden for 6 måneder.

Stk. 3. Beslutning om ophøret af tilbageholdelsen træffes af behandlingsinstitutionens leder og skal straks meddeles stofmisbrugeren. Beslutningen skal efterfølgende meddeles den myndighed, der er nævnt i lovens § 2, stk. 1 og 2.

Bekendtgørelse 1992 603 Historic

§ 6. Overtrædelse af reglerne i § 2, § 3 og § 4 samt anvendelse af nødværge indberettes til amtsrådet. (Ved amtsrådet forstås i denne bekendtgørelse tillige Københavns Kommunes og Frederiksberg Kommunes kommunalbestyrelse). Den i § 2, stk. 1, beskrevne form for fysisk magtanvendelse skal ikke indberettes, men episoden protokolleres. For en privat døgninstitution uden overenskomst med det offentlige, der har indgået kontrakt med en stofmisbruger med mulighed for tilbageholdelse, skal indberetning efter denne bestemmelse ske til amtsrådet i den amtskommune, hvorunder den i lovens § 2, stk. 1, nævnte myndighed hører.

Stk. 2. Den eller de implicerede medarbejdere skal senest dagen efter episoden afgive skriftlig indberetning derom til institutionslederen, der med sine kommentarer samt forklaringer fra personer, der har overværet episoden, inden 3 dage videresender indberetningen til amtsrådet. Så vidt muligt skal indberetningen ledsages af stofmisbrugerens egen redegørelse for episoden.

Indberetningen skal indeholde følgende oplysninger

1) De særlige forhold, der begrunder indgrebet,

2) tidspunktet for den handling, der har givet anledning til indgrebet,

3) tidspunktet for indgrebet,

4) indgrebets varighed,

5) beskrivelse af indgrebets art,

6) beskrivelse af indgrebets formål,

7) hvem, der foretog indgrebet,

8) stofmisbrugerens tilstand i den tid, indgrebet fandt sted.

Stk. 3. Såfremt der er begrundet mistanke om en strafbar handling, der er undergivet offentlig påtale, skal institutionslederen straks sende indberetning herom til amtsrådet.

Stk. 4. En medarbejder, som har overværet episoden, og som ikke dagen efter er bedt om oplysninger til indberetningen, er pligtig at meddele sin forklaring til institutionslederen.

Stk. 5. En medarbejder, der i øvrigt får begrundet viden om episoden, skal også meddele institutionslederen denne viden.

Stk. 6. Institutionslederen giver samtidig med sin indberetning til amtsrådet kopi af denne til den implicerede medarbejder.

Stk. 7. En medarbejder, der tjenstligt indberettes for en tjenesteforseelse eller et strafbart forhold, skal have udleveret en fremstilling af sagens faktiske omstændigheder og have adgang til at afgive en skriftlig udtalelse om fremstillingen. Medarbejderen skal samtidig gøres bekendt med, at der ikke er pligt til at udtale sig om fremstillingen.

Stk. 8. Hvis den implicerede part er institutionslederen, skal der sendes indberetning direkte til amtsrådet. Medarbejderen giver i dette tilfælde institutionslederen genpart af sin indberetning.

Stk. 9. Amtsrådet træffer afgørelse i sagen inden 6 uger.

Om klageadgang

Bekendtgørelse 1992 603 Historic

§ 7. Klager vedrørende overtrædelse af bestemmelserne i denne bekendtgørelse indbringes for amtsrådet, der træffer afgørelse om de foranstaltninger, der vil være at foretage. For en privat døgninstitution uden overenskomst med det offentlige, der har indgået kontrakt med en stofmisbruger med mulighed for tilbageholdelse, indbringes klage for amtsrådet i den amtskommune, hvorunder den i lovens § 2, stk. 1, nævnte myndighed hører.

Stk. 2. Amtsrådet skal besvare klagerne snarest muligt og inden 6 uger.

Stk. 3. Forinden besvarelsen af en klage anmoder amtsrådet den ansvarlige institutionsleder om en udtalelse. Med udtalelsen indsendes en redegørelse fra den medarbejder, der har kendskab til de forhold, der klages over.

Stk. 4. Institutionslederen eller den, denne bemyndiger dertil, skal herudover hurtigst muligt foretage en undersøgelse, der omfatter samtale med stofmisbrugeren, de medarbejdere, der har kendskab til de forhold, der klages over, og mulige vidner til episoden. Der udfærdiges rapport om de pågældende samtaler, og rapporten indsendes med institutionslederens indstilling til amtsrådet med de i stk. 3 nævnte oplysninger.

Tilsyn og indberetning mv.

Bekendtgørelse 1992 603 Historic

§ 8. Amtsrådet fører tilsyn med en privat døgninstitution uden overenskomst med amtsrådet, der har indgået kontrakt med en stofmisbruger med mulighed for tilbageholdelse. Tilsynet påhviler amtsrådet i den amtskommune, hvorunder den i lovens § 2, stk. 1, nævnte myndighed hører.

Bekendtgørelse 1992 603 Historic

§ 9. Amtskommunerne samt Københavns og Frederiksberg Kommuner indberetter til Socialministeriet, i hvilket omfang der er truffet beslutning om at tilbyde stofmisbrugere kontrakt om behandling for stofmisbrug med mulighed for tilbageholdelse samt om antallet af indgåede kontrakter af denne art.

Bekendtgørelse 1992 603 Historic

§ 10. Bekendtgørelsen træder i kraft den 11. juli 1992 og har virkning fra den 1. juli 1992.

Socialministeriet, den 1. juli 1992

Else Winther Andersen

/ Henrik Borgen-Nielsen

Bekendtgørelse 1992 603 Historic

Bekendtgørelse om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling

I medfør af § 9 i lov nr. 349 af 14. maj 1992 om tilbageholdelse af

stofmisbrugere i behandling fastsætter socialministeren følgende

Iværksættelse og opretholdelse af tilbageholdelse

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →