Legislator Case Law & Legislation
B19920053705 DK

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om et arbejdsløshedskassemedlems rådighedsforpligtelse og konsekvenserne af selvforskyldt ledighed (Om deltagelse i en introduktionsperiode forud for et arbejdstilbud m.v.)

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

Ændringsbekendtgørelse 1992 537 Historic

§ 1

I Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 673 af 9. oktober 1991 om et arbejdsløshedskassemedlems rådighedsforpligtelse og konsekvenserne af selvforskyldt ledighed foretages efter forhandling med Landsarbejdsnævnet følgende ændringer i henhold til §§ 62, stk. 2, og 63, stk. 5, i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v.

1. Efter § 1 indsættes

» § 1 a. Et medlem, der deltager i en introduktionsperiode forud for et rimeligt arbejdstilbud i henhold til lov om arbejdstilbud til ledige § 1, stk. 9, har ikke pligt til selv at være aktivt arbejdssøgende. Medlemmet skal i perioden være tilmeldt Arbejdsformidlingen som arbejdssøgende, kunne overtage arbejde og i øvrigt stå til rådighed for det danske arbejdsmarked.«

2. Efter § 11 indsættes

» § 11 a. Et medlem, der afslår et rimeligt arbejdstilbud i henhold til lov om arbejdstilbud til ledige § 1, stk. 2, 2. pkt., om arbejdstilbud til ledige under 25 år, der kan gives efter 6 måneders ledighed, anses uanset bestemmelsen i bekendtgørelsens § 11, nr. 2, for at stå til rådighed.

Stk. 2. Et medlem anses ikke for at stå til rådighed, når medlemmet er blevet selvforskyldt ledigt, jf. bekendtgørelsens §§ 19 og 20, i et rimeligt arbejdstilbud i henhold til lov om arbejdstilbud til ledige § 1, stk. 2, 2. pkt., om arbejdstilbud til ledige under 25 år, der kan gives efter 6 måneders ledighed. »

3. Efter § 11 a indsættes

» § 11 b. Et medlem, der afslår et rimeligt arbejdstilbud med introduktionsperiode i henhold til lov om arbejdstilbud til ledige § 1, stk. 9, anses uanset bestemmelsen i bekendtgørelsens § 11, nr. 2, for at stå til rådighed.

Stk. 2. Et medlem anses ikke for at stå til rådighed, når medlemmet er blevet selvforskyldt ledigt, jf. bekendtgørelsens §§ 19 og 20, i et rimeligt arbejdstilbud med introduktionsperiode i henhold til lov om arbejdstilbud til ledige § 1, stk. 9. Dette gælder uanset, om ophøret sker i introduktionsperioden eller i arbejdstilbudsperioden efter introduktionsperiodens afslutning.«

4. § 12, stk. 1, ophæves og i stedet indsættes

» § 12. Et medlem, der efter §§ 9-11 b ikke anses for at stå til rådighed, kan ikke få dagpenge.«

Ændringsbekendtgørelse 1992 537 Historic

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1992.

Stk. 2. § 1, nr. 1 og 3, træder først i kraft den 1. oktober 1992. § 1, nr. 2, træder i kraft samtidig med § 1, stk. 2, 2. pkt., i lov om arbejdstilbud til ledige.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 22. juni 1992

Troels Nørgaard

/ Tove Loft

Ændringsbekendtgørelse 1992 537 Historic

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om et arbejdsløshedskassemedlems rådighedsforpligtelse og konsekvenserne af selvforskyldt ledighed (Om deltagelse i en introduktionsperiode forud for et arbejdstilbud m.v.)

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →