Legislator Case Law & Legislation
B19920040305 DK

Bekendtgørelse om sejlads gennem arbejdsområderne ved broforbindelsen over Østerrenden i Storebælt

8 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (8)

Statutory Text (8 Articles)

Bekendtgørelse 1992 403 Historic

§ 1. I forbindelse med opførelsen af en højbro over Østerrenden i Storebælt mellem Sjælland og Sprogø vil der i perioden fra 1. juli 1992 til ultimo 1994 blive udført konstruktionsarbejder af broens underdel.

Stk. 2. Den som bilag 1 vedlagte kortskitse viser arbejdsområder og placering af trafiksepareringens trafikruter, sejlløb gennem arbejdsområderne for fartøjer under 20 meters længde, samt løbenes afmærkning. Bilag 2 viser den af den internationale søfartsorganisation (IMO) godkendte ændrede trafikseparering, der træder i kraft den 8. januar 1993, kl. 0100 lokal tid.

Bekendtgørelse 1992 403 Historic

§ 2. I Østerrenden mellem Halsskov og Sprogø, vil der i anlægsperioden blive etableret arbejdsområder, der strækker sig langs med brolinien i en bredde på 500 m nord og syd for denne. Arbejdsområderne er benævnt A1, A2, A3 og A4, se bilag 1.

Stk. 2. Arbejdsområderne, der etableres trinvist og tidligst fra den 1. juli 1992, vil være etableret i hele anlægsperioden. Tidspunkterne for områdernes etablering vil blive bekendtgjort i Efterretninger for Søfarende. Arbejdsområderne vil blive afmærket med specialafmærkning, gule spids- og stumptønder, se bilag 1.

Stk. 3. Uvedkommende sejlads og fiskeri i arbejdsområderne er forbudt.

Bekendtgørelse 1992 403 Historic

§ 3. I perioder vil trafikruternes bredde blive reguleret som følge af arbejder på pylonerne (brotårnene) i den yderste del af trafiksepareringens trafikruter. Meddelelser herom vil blive bekendtgjort i Efterretninger for Søfarende. Den nordgående rute vil i disse perioder have en bredde på mindst 475 meter med en fri vanddybde på mindst 17 m, og den sydgående rute vil have en bredde på mindst 475 meter med en fri vanddybde på mindst 19 m, begge vanddybder ved middelvandstand. Afmærkningen af ruterne vil bestå af sideafmærkning, røde og grønne lystønder, visende Q-blink. Trafiksepareringens skillelinie med tilhørende afmærkning vil blive flyttet 100 meter mod øst, og supplerende afmærkning vil bestå af midtfarvandsafmærkning visende hvide blink (ISO). Fiskeri i trafikruterne inden for et område på 500 meter på hver side af brolinien er forbudt.

Stk. 2. Den 8. januar 1993, kl. 0100 lokal tid, træder ændringen af trafiksepareringen officielt i kraft. Dette medfører, at den almindelige retning for trafikken i trafiksepareringen bliver rettet op til en skæring på 78Imed brolinien. Pylonerne vil da befinde sig uden for trafiksepareringsområdet, se bilag 2. I byggeperioden vil trafikruternes bredde imidlertid blive reguleret som følge af konstruktionsarbejderne, jf. § 3, stk. 1.

Stk. 3. Mellem arbejdsområderne A1 og A2 og mellem arbejdsområderne A3 og A4 vil der være etableret særligt afmærkede sejlløb for trafik i begge retninger for fartøjer under 20 meters længde, se bilag 1. Det enkelte sejlløb vil have en bredde på mindst 100 m og en fri vanddybde ved middelvandstand på mindst 4 m. Sejlløbene afmærkes med grønne og røde lystønder. Fiskeri i disse sejlløb er forbudt.

Stk. 4. Placeringen af de i stk. 3 nævnte sejlløb vil blive ændret i løbet af byggeperioden. Ændringerne bekendtgøres i Efterretninger for Søfarende.

Stk. 5. Sejlads og fiskeri i nærheden af arbejdsområderne skal ske med forsigtighed og under hensyn til de i områderne arbejdende fartøjer.

Stk. 6. Skibe og fartøjer, der sejler på tværs af de afmærkede trafikruter og sejlløb, skal afpasse deres sejlads således, at de ikke bringer sig i en situation, hvor der opstår fare for sammenstød med et skib, der sejler i trafikruternes og sejlløbenes længderetning. Skulle fare for sammenstød alligevel opstå, gælder reglerne for styring og sejlads (kapitel B) i de internationale søvejsregler, 1972.

Bekendtgørelse 1992 403 Historic

§ 4. Oplysninger vedrørende trafik med arbejdsfartøjer til og fra arbejdsområderne kan indhentes over VHF, kanal 16, ved anvendelse af kaldesignalet »GREAT BELT EAST«.

Stk. 2. Informationer til skibsfarten om særlige forhold i trafiksepareringsområdet vil blive bekendtgjort i Efterretninger for Søfarende, gennem de i Danmarks Radio udsendte farvandsefterretninger og vil desuden blive udsendt som »Navigational Warning« over kystradiostationerne.

Bekendtgørelse 1992 403 Historic

§ 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1992.

Stk. 2. Bekendtgørelsen vil forinden påbegyndelse af arbejdet med højbroens overdel blive afløst af en bekendtgørelse omhandlende denne del af byggeperioden.

Søfartsstyrelsen, den 19. maj 1992

Niels J. Bagge

/ I. Winkel Smith

Bilag 1 Kortbilag

Bilag 2 Kortbilag

Bekendtgørelse 1992 403 Historic

Bekendtgørelse om sejlads gennem arbejdsområderne ved broforbindelsen over Østerrenden i Storebælt

I medfør af § 5, stk. 4, og § 6, stk. 3, i lov om skibsfartens

betryggelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 29. september 1988 og

efter bemyndigelse i bekendtgørelse nr. 570 af 26. september 1988,

fastsættes efter samråd med Forsvarsministeriet

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →