Legislator Case Law & Legislation
B19920032005 DK

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse vedrørende fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten for lønmodtagere (Skattefri godtgørelse i forbindelse med udlandsarbejde - genindtræden i dagpengeretten efter overgangsydelse)

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

Ændringsbekendtgørelse 1992 320 Historic

§ 1

I Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 685 af 8. oktober 1986 vedrørende fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten for lønmodtagere, som ændret ved bekendtgørelse nr. 833 af 9. december 1986, bekendtgørelse nr. 653 af 1. september 1988, bekendtgørelse nr. 314 af 17. maj 1989 og bekendtgørelse nr. 707 af 23. oktober 1991, fastsættes efter forhandling med Landsarbejdsnævnet følgende

1. Efter § 1 a indsættes

» § 1 b. Et medlem, der ved arbejde i udlandet for en dansk arbejdsgiver modtager en skattefri godtgørelse i henhold til ligningslovens § 9, stk. 7, kan, i den udstrækning den modsvares af en reduktion i lønnen, medtage godtgørelsen ved dagpengeberegningen.«

2. Efter § 13 indsættes

» § 13 a. Beskæftigelse i en periode med overgangsydelse kan som hovedregel ikke danne grundlag for ny dagpengeberegning, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. For medlemmer, der efter en periode med overgangsydelse genindtræder i retten til dagpenge, skal beregning af ny dagpengesats finde sted, såfremt der i perioden, som ligger til grund for medlemmets genindtræden, forekommer beskæftigelse, der opfylder betingelserne for ny beregning, jf. § 13, dog således at beløbet mindst svarer til den sats, medlemmet senest har fået udbetalt i overgangsydelse, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 75 i, stk. 3-5.

Stk. 3. Til medlemmer, der ikke har haft et beskæftigelsesforhold, der opfylder betingelsen i stk. 2, udbetales dagpenge med den senest beregnede sats forud for overgang til overgangssydelse. Hvis denne inklusiv reguleringer er mindre end satsen udbetalt ved overgangsydelse eller er forældet i medfør af § 8, stk. 1, udbetales dagpenge med et beløb svarende til den senest udbetalte overgangsydelse.

Stk. 4. For de i stk. 3, omhandlede medlemmer skal ny beregning af dagpengesats finde sted, når medlemmet har afsluttet et uafbrudt arbejdsforhold af mindst 13 ugers/3 måneders varighed.«

Ændringsbekendtgørelse 1992 320 Historic

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 14. maj 1992.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 6. maj 1992

Troels Nørgaard

/ Eje Juul Jakobsen

Ændringsbekendtgørelse 1992 320 Historic

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse vedrørende fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten for lønmodtagere

(Skattefri godtgørelse i forbindelse med udlandsarbejde

- genindtræden i dagpengeretten efter overgangsydelse)

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →