Legislator Case Law & Legislation
B19920027305 DK

Bekendtgørelse om afgift ved slagtning og ved eksport af kaniner og ved salg af angorakaninuld

10 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (10)

Statutory Text (10 Articles)

Bekendtgørelse 1992 273 Historic

§ 1. For hver kanin, som er produceret i Danmark, og som slagtes på et autoriseret kaninslagteri samt ved offentlig kontrol ubetinget godkendes til menneskeføde, skal erlægges en afgift.

Stk. 2. Afgiften udgør 0,50 kr. pr. slagtet kanin.

Bekendtgørelse 1992 273 Historic

§ 2. Ved hvert kvartals afslutning skal slagterierne til Kaninafgiftsfonden, c/o Fællesudvalget til Kaninavlens fremme, Birkevænget 74, Askov, 6600 Vejen, indsende beretning om antallet af slagtninger og samtidig til Kaninafgiftsfondens postgirokonto nr. 7 10 76 68 indbetale den heraf skyldige afgift.

Stk. 2. Ved hvert års afslutning skal slagterierne til nævnte afgiftsfond indsende en af slagteriernes revisor bekræftet indberetning om virksomhedens samlede slagtninger af kaniner i det forløbne år.

Bekendtgørelse 1992 273 Historic

§ 3. For hver kanin, der er produceret i Danmark, og som udføres levende her fra landet, skal eksportøren erlægge en afgift, der udgør 0,50 kr. pr. kanin.

Stk. 2. Det påhviler eksportøren ved hver måneds afslutning at afgive beretning til Kaninafgiftsfonden, c/o Fællesudvalget til Kaninavlens fremme, Birkevænget 74, Askov, 6600 Vejen, om den stedfundne eksport med oplysning om antallet af levende kaniner og samtidig til Kaninafgiftsfondens postgirokonto nr. 7 10 76 68 at indbetale den herefter skyldige afgift.

Stk. 3. Ved hvert års afslutning skal eksportøren til nævnte afgiftsfond indsende en af eksportørens revisor bekræftet indberetning om virksomhedens totale eksport af levende kaniner i det forløbne år.

Bekendtgørelse 1992 273 Historic

§ 4. For hver kg. uld af angorakaniner, som er produceret i Danmark, og som sælges af en registreret uldcentral, skal erlægges en afgift på 5 kr. pr. kg. Ved en uldcentral forstås en virksomhed, der modtager angorauld og efter sorteringskontrol sælger den videre til eksport eller til forarbejdning i Danmark.

Stk. 2. Det påhviler uldcentralen ved hvert kvartals afslutning at indsende beretning til Kaninafgiftsfonden, c/o Fællesudvalget til Kaninavlens fremme, Birkevænget 74, Askov, 6600 Vejen, om mængden af solgt uld og samtidig til Kaninafgiftsfondens postgirokonto nr. 7 10 76 68 at indbetale den heraf skyldige afgift.

Stk. 3. Ved hvert års afslutning skal uldcentralerne til nævnte afgiftsfond indsende en af uldcentralens revisor bekræftet beretning om virksomhedens totale salg af uld fra angorakaniner i det forløbne år.

Bekendtgørelse 1992 273 Historic

§ 5. Beløb, der ikke betales rettidigt, tillægges en rente på 1,3 pct. månedligt for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne.

Bekendtgørelse 1992 273 Historic

§ 7. Den, der overtræder eller forsøger at overtræde §§ 2-5, straffes med bøde, men mindre højere straf er forskyldt i medfør af § 25 i lov om administration af Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v.

Stk. 2. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der efter § 27, stk. 1, i lov om administration af Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v. pålægges selskabet som sådan bødeansvar.

Bekendtgørelse 1992 273 Historic

§ 8. Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. maj 1992.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 425 af 31. maj 1991.

Landbrugsministeriet, den 23. april 1992

Laurits Tørnæs

/ Søren Sørensen

Bekendtgørelse 1992 273 Historic

Bekendtgørelse om afgift ved slagtning og ved eksport af kaniner og ved salg af angorakaninuld

I medfør af § 6, stk. 1 og 3 og § 24 i lov nr. 414 af 13. juni 1990

om administration af Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs

forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v. fastsættes

følgende

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →