Legislator Case Law & Legislation
B19920011105 DK

Bekendtgørelse om gebyr for plantenyhedsbeskyttelse m.m.

7 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (7)

Statutory Text (7 Articles)

Bekendtgørelse 1992 111 Historic

§ 1. Til dækning af omkostninger i 1992 ved plantenyhedsbeskyttelse betales gebyr til Plantenyhedsnævnet i henhold til bilaget.

Stk. 2. Gebyrerne tillægges merværdiafgift.

Bekendtgørelse 1992 111 Historic

§ 2. Betaling af gebyrerne påhviler anmelderen eller den, der over for Plantenyhedsnævnet opgives som debitor.

Stk. 2. Hvis en anden person end anmelderen opgives som debitor, skal anmelderens skriftlige bekræftelse medsendes og debitor godkendes af Plantenyhedsnævnet.

Stk. 3. Gebyrerne opkræves af Plantenyhedsnævnets sekretariat, Teglværksvej 10, Tystofte, 4230 Skælskør. Statens Regnskabsdirektorat varetager betalingsafviklingen. Gebyrerne forfalder ved påkrav, og betaling skal ske senest 30 dage fra fakturaens dato.

Bekendtgørelse 1992 111 Historic

§ 3. Betales forfaldne gebyrer ikke rettidigt, betales der rente af beløbet fra forfaldsdag.

Stk. 2. Renten fastsættes til en årlig rente svarende til den til enhver tid fastsatte officielle diskonto med et tillæg på 5 pct., jf. § 5, stk. 1 i lov om renter ved forsinket betaling m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 583 af 1. september 1986, som ændret ved § 1 i bekendtgørelse nr. 896 af 21. december 1990.

Stk. 3. Gebyrerne er tillagt udpantningsret.

Bekendtgørelse 1992 111 Historic

§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 28. februar 1992.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 778 af 29. november 1991 om gebyr for plantenyhedsbeskyttelse m.m.

Plantedirektoratet, den 18. februar 1992

Erik Madsen

/ Susanne Rydeng

Bekendtgørelse 1992 111 Historic

Bilag

Gebyr for plantenyhedsbeskyttelse

I) Landbrugsplanter, incl. plænegræsser

A) Anmeldelsesgebyr ...................... 2.205,- kr. B) S.e.s.-afprøvning ..................... 7.165,- kr. pr. år Købes rapport fra nyhedsafprøvning i udlandet, betales det for afprøvning i Danmark gældende afprøvningsgebyr. Dækkes udgifterne ved køb af udenlandsk rapport ikke af det danske afprøvningsgebyr, betales dog de faktiske udgifter ved køb af udenlandsk rapport. C) Årlig afgift i beskyttelsesperioden ... 780,- kr. II) Havebrugsplanter excl. grønsager: A) Anmeldelsesgebyr ...................... 2.205,- kr. tillæg for anmeldelser, for hvilke afprøvningsrapporter indkøbes ......... 488,- kr. B) Afprøvningsgebyr: 1. prydplanter væksthus 1. afprøvningsår ................... 9.520,- kr. 2. eller flg. afprøvningsår ........ 4.760,- kr. friland 1. afprøvningsår ................... 7.115,- kr. 2. eller flg. afprøvningsår ........ 3.560,- kr. 2. landskabsplanter 1. afprøvningsår ................... 7.115,- kr. 2. eller flg. afprøvningsår ........ 3.560,- kr. 3. frugtbuske eller -træer 1. afprøvningsår (udplantningsår) .. 7.115,- kr. 2. eller flg. afprøvningsår ........ 3.560,- kr. Købes afprøvningsrapport i udlandet, betales det af det pågældende land opkrævede gebyr. Ved indkøb af rapport fra en allerede stedfunden nyhedsafprøvning betales 1.610,- kr. C) Årlig afgift i beskyttelsesperioden ... 780,- kr. III) Grønsager: A) Anmeldelsesgebyr ...................... 2.205,- kr. B) Afprøvningsgebyr væksthus .............................. 4.745,- kr. pr. år friland ............................... 3.165,- kr. pr. år Købes afprøvningsrapport i udlandet, betales det af det pågældende land opkrævede gebyr, dog minimum 3.175,- kr. pr. afprøvningsår. Ved køb af rapport fra en allerede stedfunden nyhedsafprøvning betales 2.440,- kr. C) Årlig afgift i beskyttelsesperioden ... 780,- kr.

Anmeldes en sort til plantenyhedsbeskyttelse og til sortslisteoptagelse, jf. bekendtgørelse nr. 810 af 11. december 1987 om en sortsliste over landbrugsplanter, benyttes s.e.s. - afprøvningen til begge formål.

Bekendtgørelse 1992 111 Historic

Bekendtgørelse om gebyr for plantenyhedsbeskyttelse m.m.

I medfør af § 25 i lov nr. 866 af 23. december 1987 om plantenyheder

og efter bemyndigelse fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →