Bestemmelser om vedligeholdelse og ændring af luftfartøjer

Bilag

Bilag A Vedligeholdelseskontrakt

Bilag B Rapportering af større reparationer eller ændringer (formular SLV LD1-01)

Bilag C Frigivelse til flyvning

Bilag D Forebyggende vedligeholdelse

Bilag E Vægt og balance (formular SLV LD-51)

Bilag F Større reparationer

Bilag G Større ændringer

1. Referencedokumenter

1.1 Advisory Circular 43.13-1A (FAA AC 43.13-1A): »Acceptable Methods, Techniques and Practices - Aircraft Inspection and Repair, dated 1972«, inklusive seneste revisioner.

1.2 Advisory Circular 43.13-2A (FAA AC 43.13-2A): »Acceptable Methods, Techniques and Practices - Aircraft Alterations, dated 1977«, inklusive seneste revisioner.1.3 Specifikation for fabrikanters tekniske publikationer »ATA Specification No. 100« (ATA-100), inklusive seneste revisioner.

1.4 De dokumenter, der er nævnt i pkt. 1.1 og 1.2, er udgivet af Department of Transport, Federal Aviation Administration, U.S.A., og det dokument, der er nævnt i pkt. 1.3, er udgivet af Air Transport Association of America.

1.4.1 Dokumenterne kan købes i engelsk udgave ved henvendelse til Statens Luftfartsvæsen, luftfartsinformationstjenesten, Ellebjergvej 50, 2450 København SV.

1.5 BL 1-5, Amatørbygning af luftfartøjer, seneste udgave.

1.6 BL 1-11, Driftsstatistik og driftsovervågning, seneste udgave.

1.7 BL 1-12, Luftdygtighedsbeviser, seneste udgave.

1.8 BL 1-19, Luftfartøjsdokumenter m.v., seneste udgave.

1.9 BL 1-20, Flyvning med udstyr ude af funktion, seneste udgave.

1.10 BL 2-1, Virksomheders autorisation til fremstilling og vedligeholdelse af luftfartøjer eller luftfartøjsmateriel, seneste udgave.

1.11 BL 2-2, Autorisation af organisationer til konstruktion, fremstilling og vedligeholdelse af luftfartøjer på amatørbasis, seneste udgave.

1.12 BL 6-65, Flyvemekanikercertifikat (M-certifikat/ICAO type II), generelt, seneste udgave.

1.13 BL 10-5, Udlejning af luftfartøjer uden fører til privatflyvning, seneste udgave.

2. Definitioner

Almindelig vedligeholdelse

Smøring og justering, udskiftning af motorer, propeller, apparatur og komponenter samt udførelse af mindre reparationer og mindre ændringer.

Apparatur

Alle slags instrumenter, udstyr, mekanismer, apparater og tilbehør, som anvendes til drift af luftfartøjer under flyvning, og som er installeret eller fastgjort til skrog, motor eller propel, men som ikke er en del heraf.

Ejerpilot

En pilot, der har gyldigt certifikat til luftfartøjet, og som er registreret ejer af dette sammen med højst 9 andre medejere.

Forebyggende vedligeholdelse

En ejerpilots adgang til at udføre smøring, simple eller mindre reparationsarbejder og udskiftning af små standarddele, som ikke medfører et indviklet samlingsarbejde (bilag D).

Inspektion

Undersøgelser med henblik på at konstatere tegn på svækkelse, funktionssvigt, tolerancesvigt, manglende smøring eller fejlagtig justering (afvigelse mellem specificeret og faktisk tilstand).

Luftdygtighedsattest

Attestation for,

a. at et luftfartøjs luftdygtighed er genetableret efter overhaling, reparation, ændring eller installation af motor, propel, apparatur eller komponent.

b. at materiel til brug i luftfartøjer er luftdygtigt eller er luftdygtigt efter vedligeholdelse eller ændring.

Luftdygtighedsdirektiv (LDD)

Et af Statens Luftfartsvæsen udstedt påbud om inspektion, udskiftning eller ændring af allerede godkendt materiel.

Maintenance review board rapport

En vedligeholdelsesspecifikation for et større luftfartøj udarbejdet af fabrikant og brugere og godkendt af den certificerende myndighed.

Overhaling

Adskillelse, afrensning, inspektion, opmåling, reparation, samling, overfladebeskyttelse og funktionsafprøvning.

Vedligeholdelse

Almindelig vedligeholdelse, inspektion, overhaling samt større reparation.

Vedligeholdelsesattest

Attestation for, at et luftfartøjs luftdygtighed er genetableret efter udførelse af inspektion og almindelig vedligeholdelse (planlagt vedligeholdelse) samt deraf afledte udskiftninger og reparationer.

Visuel inspektion (Pre-flight check)

En kontrol af luftfartøjet udvendig såvel som indvendig med henblik på konstatering af åbenlyse skader og mangler (uden brug af værktøj) inklusive kontrol af oliestand i motorer, gearkasser og hydraulikbeholdere samt kontrol af brændstoffets art, kvalitet og mængde.

Mindre luftfartøj

I denne BL forstås ved et mindre luftfartøj en flyvemaskine med en maksimalt tilladt startmasse på højst 5.700 kg eller en helikopter med en maksimalt tilladt startmasse på højst 2.730 kg eller et svæveplan eller en ballon.

Større luftfartøj

I denne BL forstås ved et større luftfartøj et luftfartøj, som ikke kan klassificeres som et mindre luftfartøj.

Større reparation

En reparation, som er af væsentlig betydning for materiellets typeegenskaber, for så vidt angår funktion, styrke, ydelse, vægt, balance, flyveegenskaber eller andre egenskaber, som er af væsentlig betydning for materiellets luftdygtighed.Der henvises til bilag F til denne BL.

Større ændring

En ændring, som er af væsentlig betydning for materiellets typeegenskaber, for så vidt angår funktion, styrke, ydelse, vægt, balance, flyve-egenskaber eller andre egenskaber, som er af væsentlig betydning for materiellets luftdygtighed.

Der henvises til bilag G til denne BL.

3. Anvendelsesområde

3.1 Denne BL fastsætter bestemmelser for

- danske luftfartøjer, for hvilke der er udstedt standardluftdygtighedsbevis, jf. BL 1-12, og som benyttes i henhold til en koncession til erhvervsmæssig luftfart, jf. afsnit 4, og

- danske luftfartøjer, for hvilke der er udstedt standard/eksperimentalluftdygtighedsbevis, jf. BL 1-12, og som anvendes til ikke-erhvervsmæssig luftfart, jf. afsnit 5.

3.2 Denne BL fastsætter endvidere bestemmelser for udenlandsk registrerede luftfartøjer, der opererer i henhold til en dansk koncession, jf. luftfartslovens § 4, stk. 2.

4. Luftfartøjer, der benyttes på en koncession til erhvervsmæssig luftfart

4.1 Generelt

4.1.1 Brugeren af et luftfartøj er ansvarlig for, at en flyvning ikke påbegyndes, medmindre

a. luftfartøjet er vedligeholdt i overensstemmelse med reglerne i afsnit 4,

b. samtlige luftdygtighedsdirektiver, som vedrører luftfartøjet, er efterkommet, samt

c. alle konstaterede defekter og mangler af betydning for luftdygtigheden er udbedret.

4.1.2 Luftfartøjet skal vedligeholdes og ændres af værksteder, der er autoriseret af Statens Luftfartsvæsen, eller af udenlandske værksteder, der på baggrund af bi- eller multilaterale aftaler med andre lande om luftdygtighedsbeviser for importerede luftfartøjer er accepteret af Statens Luftfartsvæsen til at udføre de påkrævede arbejder på den pågældende luftfartøjstype i overensstemmelse med lokal myndighedsgodkendelse.

Anm.: Disse lande er for tiden Belgien, England, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Island, Italien, Luxembourg, Norge, Portugal, Spanien, Schweiz, Sverige, Tyskland, U.S.A. og Østrig.

4.1.3 Vedligeholdelse og ændringer skal dokumenteres udført i luftfartøjets journaler eller på en anden måde, der er godkendt af Statens Luftfartsvæsen, jf. BL 1-19.

4.1.4 Vedligeholdelsen skal udføres i overensstemmelse med et vedligeholdelsesprogram, der er udarbejdet i overensstemmelse med pkt. 4.2, danske luftdygtighedsbestemmelser og gældende luftdygtighedsdirektiver.

4.1.5 Inspektioner, reparationer eller ændringer skal udføres i overensstemmelse med principperne i FAA AC 43.13-1A og -2A, medmindre luftfartøjsfabrikanten har udarbejdet eller Statens Luftfartsvæsen har godkendt særlige instruktioner/metoder i de enkelte tilfælde.

4.1.6 Motorer, propeller, apparatur, komponenter og delenheder, som anvendes i forbindelse med vedligeholdelse af luftfartøjer, skal være typegodkendt af luftfartøjsfabrikanten og skal have gyldig luftdygtighedsattest.

4.1.6.1 Brugte dele må kun anvendes, hvis deres historie er kendt, og en inspektion/funktionsprøve viser, at de er i luftdygtig stand. Dele fra havarerede luftfartøjer må ikke anvendes, før de yderligere er inspiceret og funktionsafprøvet i tilstrækkeligt omfang til at afgøre, at de ikke har lidt skade.

4.1.6.2 Brugte dele, hvis historie ikke er kendt, skal overhales, før de må anvendes i et luftfartøj.

4.1.6.3 Dele fra militære luftfartøjer eller lagre må kun anvendes i civile luftfartøjer efter overhaling eller efter særlig aftale med Statens Luftfartsvæsen.

4.1.6.4 Slanger, rør, wirer og elektriske ledninger, der er fremstillet af standardmaterialer, samt mindre strukturdele, der ikke indgår i den primære struktur, må reproduceres og tilpasses af den, der udfører vedligeholdelsen.

4.1.6.5 Standardforbrugsmaterialer og råmaterialer, som anvendes i forbindelse med vedligeholdelse af luftfartøjer, skal være godkendt af luftfartøjsfabrikanten og skal have gyldig luftdygtighedsattest. Væsker og kemikalier, som anvendes i forbindelse med vedligeholdelse af luftfartøjer, skal være godkendt af luftfartøjsfabrikanten eller opfylde specifikationer, der svarer til fabrikantens specifikationer.

4.2 Vedligeholdelsesprogram

4.2.1 Brugeren af et luftfartøj er ansvarlig for, at der udarbejdes et vedligeholdelsesprogram for det pågældende luftfartøj.

4.2.1.1 Et luftfartøj må ikke tages i brug, før vedligeholdelsesprogrammet er udarbejdet. Kopi heraf skal indsendes til Statens Luftfartsvæsen, medmindre luftfartøjet vedligeholdes som angivet i pkt. 4.2.3.1.

Anm.: Der henvises endvidere til pkt. 4.3 om vedligeholdelsesprocedurebog.

4.2.2 Større luftfartøjer og flermotorede turbinedrevne luftfartøjer

4.2.2.1 Vedligeholdelsesprogrammet skal opstilles systematisk efter ATA-100 systemet med angivelse af nødvendige aktioner samt deres udførelsesfrekvens angivet i flyvetimer og/eller cykler og/eller kalendertid. Programmet skal sikre, at luftfartøjet til stadighed kan holdes luftdygtigt (kontinuerlig luftdygtighed).

4.2.2.1.1 Programmet skal yderligere sikre,

a. at de dele i luftfartøjet, for hvilke den typecertificerende luftfartsmyndighed har fastsat en levetid, udskiftes rettidigt,

b. at geninspektioner, som er angivet i luftdygtighedsdirektiver, udføres til de fastsatte terminer,

c. at danske luftdygtighedsbestemmelser overholdes, og

d. at luftfartøjets tomvægt og tomvægtstyngdepunkt bestemmes ved vejning med intervaller på maksimalt 3 år.

4.2.2.2 Et vedligeholdelsesprogram, der er udarbejdet for en luftfartøjstype, som brugeren ikke tidligere har opereret, skal være baseret på »Maintenance Review Board« rapporten eller deraf afledte anbefalinger fra fabrikanten, f.eks. Maintenance Planning Document. Programmet skal til enhver tid være baseret på fabrikantens anbefalinger.

4.2.2.3 Statens Luftfartsvæsen kan godkende ændringer til et indsendt program, hvis brugeren kan dokumentere, at det sikkerhedsniveau, som den typecertificerende luftfartsmyndighed tilstræber, er opretholdt.

4.2.2.3.1 Statens Luftfartsvæsen kan godkende midlertidige ændringer til et indsendt program for at give brugeren mulighed for gennem driftserfaring at dokumentere, at sikkerhedsniveauet er opretholdt.

4.2.2.3.2 I særlige tilfælde kan Statens Luftfartsvæsen godkende, at vejning finder sted med intervaller på maksimalt 5 år.

4.2.2.4 Brugeren skal etablere et opfølg-ningssystem for vægt- og balanceændringer enten som anført i bilag E eller med tilsvarende oplysninger.

4.2.3 Mindre luftfartøjer, eksklusive flermotorede turbinedrevne luftfartøjer

4.2.3.1 Vedligeholdelsesprogrammet skal til enhver tid være baseret på fabrikantens anbefalinger og danske luftdygtighedskrav. De inspektioner, der er indeholdt i programmet, skal, medmindre andet er godkendt af Statens Luftfartsvæsen, udføres med intervaller på 50 og 100 flyvetimer, dog senest 1 år efter sidst dokumenterede inspektion. Programmet skal ligeledes sikre, at luftfartøjets tomvægt og tomvægtstyngdepunkt bestemmes ved vejning med intervaller på ikke over 5 år.

4.2.3.2 De gangtider for levetidsbegrænsede dele, der er godkendt af den typecertificerende luftfartsmyndighed, må ikke overskrides.

4.2.3.3 Luftfartøjet kan vedligeholdes efter et progressivt program, hvis programmet er godkendt af fabrikanten.

4.2.3.3.1 Et progressivt program skal sikre, at det komplette luftfartøj inspiceres med intervaller på ikke over 12 måneder.

4.2.3.3.2 Hvis inspektioner i overensstemmelse med et progressivt program afbrydes, skal luftfartøjet inspiceres i sin helhed indenfor 100 flyvetimer, dog senest 12 måneder efter sidste komplette inspektion af luftfartøjet.

4.2.3.4 En motor på maksimalt 450 HK kan forblive i drift indtil 20% over det antal flyvetimer og/eller år, som er anbefalet af fabrikanten, hvis et autoriseret værksted, jf. BL 2-1, i forbindelse med en 100 timers/årlig inspektion konstaterer, at motorens ydelse og olieforbrug er inden for de grænser, der er fastsat af fabrikanten. Uanset motorens flyvetid og første gang, når motoren har været i drift i 10 år siden nyfremstilling, overhaling eller total adskillelse, og derefter med intervaller på ikke over 5 år, skal værkstedet som minimum demontere en cylinder for at kunne foretage en visuel, intern inspektion for korrosion og unormalt slid på motoren.

4.2.3.5 En propel, hvis bladvinkel kan ændres under flyvning, kan forblive i drift ud over det antal år mellem overhaling, som er fastsat af fabrikanten, hvis et værksted med autorisation til at overhale den pågældende propeltype med intervaller på ikke over 3 år startende fra det tidspunkt, hvor propellen skal overhales i henhold til fabrikantens anbefalinger, inspicerer propellen for tilstand og udskifter/reparerer alle dele, der er skadede eller korroderede.

4.2.3.6 Brugeren skal etablere et opfølgningssystem for vægt- og balanceændringer enten som anført i bilag E eller med tilsvarende oplysninger.

4.2.4 Alle luftfartøjer

4.2.4.1 Før enhver flyvning skal der udføres en visuel inspektion (pre-flight check).

4.2.4.1.1 Hvis den visuelle inspektion udføres af et autoriseret værksted, skal omfanget af inspektionen fremgå af vedligeholdelsesprocedurebogen eller af vedligeholdelsesprogrammet, og der skal kvitteres for udførelse af inspektionen i luftfartøjets rejsedagbog eller tilsvarende godkendt system.

4.2.4.1.2 Hvis den visuelle inspektion udføres af luftfartøjschefen, skal omfanget af inspektionen fremgå af den godkendte flyvehåndbog.

4.2.4.1.3 Alle konstaterede mangler og defekter af betydning for luftfartøjets luftdygtighed skal før flyvning udbedres af et autoriseret værksted, medmindre Statens Luftfartsvæsen har godkendt et MEL-system i overensstemmelse med BL 1-20, der tillader flyvning med de konstaterede mangler og/eller defekter.

4.2.4.2 Vedligeholdelsesintervaller (med undtagelse af overhalingsintervaller) og vejningsintervaller, godkendt i henhold til eller fastlagt i overensstemmelse med denne BL, kan af brugeren forlænges med op til 10%, men sådanne forlængelser må ikke akkumuleres.

4.2.4.3 Statens Luftfartsvæsen kan stille krav om vejning som følge af observerede forhold, der rejser tvivl om pålideligheden af anvendt tomvægt og tomvægtstyngdepunkt.

4.3 Vedligeholdelsesprocedurebog

4.3.1 Brugeren af et større luftfartøj eller et flermotoret turbinedrevet luftfartøj er ansvarlig for, at der udarbejdes en vedligeholdelsesprocedurebog for det pågældende luftfartøj, og at den holdes ajourført.

4.3.1.1 Luftfartøjet må ikke tages i brug, før kopi af bogen er indsendt til Statens Luftfartsvæsen.

4.3.1.2 Bogen skal indeholde nedennævnte oplysninger eller indeholde en reference til håndbøger, som bruger skal have i sin besiddelse

a. Vedligeholdelsesprogram.

b. Særlige inspektionslister (f.eks. efter hård landing, overvægtslanding, flyvning i ekstrem turbulent luft, længere stilstand, lynnedslag etc.).

c. Prøveflyvningsprogram.

d. Vedligeholdelseschecklister eller lister over job-kort.

e. Det tekniske logsystem og dets anvendelse, herunder dokumentation for vedligeholdelsen, attester for frigivelse til flyvning, attestering for visuel inspektion (pre-flight check), samt kontrol med luftdygtighedsdirektiver.

f. Fremgangsmåde for rekordering og udbedring af fejl, der er opstået under flyvning.

g. MEL-system.

h. Vedligeholdelsesarrangement.

i. Driftsstatistik og -overvågning (jf. BL 1-11).

j. Godkendelsesprocedure for større reparationer, jf. pkt. 4.7.

k. Godkendelsesprocedure for større ændringer, jf. pkt. 4.8.

4.4 Vedligeholdelsesorganisation/arrangement

4.4.1 Større luftfartøjer

4.4.1.1 Brugeren skal etablere en organisation til at udføre inspektion og almindelig vedligeholdelse af det pågældende luftfartøj.

4.4.1.1.1 Organisationen skal godkendes af Statens Luftfartsvæsen, jf. BL 2-1.

4.4.1.1.2 Medmindre organisationen selv udfører alle krævede inspektioner, skal der træffes en skriftlig aftale med et autoriseret værksted om udførelse af de inspektioner, som organisationen ikke selv udfører.

4.4.2 Mindre luftfartøjer

4.4.2.1 Brugeren skal lade al vedligeholdelse udføre på et autoriseret værksted.

4.4.2.2 Brugeren af et luftfartøj, der anvendes til erhvervsmæssig transport af passagerer, skal træffe en skriftlig aftale om udførelse af inspektion og almindelig vedligeholdelse (planlagt vedligeholdelse) med et autoriseret værksted ved anvendelse af kontrakt som formuleret under bilag A.

4.4.2.2.1 Kopi af den skriftlige aftale skal indsendes til Statens Luftfartsvæsen.

4.4.2.3 Brugeren af et luftfartøj, der anvendes til ruteflyvning, skal etablere en organisation til at udføre vedligeholdelse i et omfang, der i hvert enkelt tilfælde fastsættes af Statens Luftfartsvæsen, og som ikke kan omfatte mindre end almindelig vedligeholdelse.

4.4.2.3.1 Organisationen skal godkendes af Statens Luftfartsvæsen, jf. BL 2-1.

4.5 Anvendelse af udenlandske værksteder

4.5.1 Brugeren kan ikke uden særlig tilladelse fra Statens Luftfartsvæsen benytte andre værksteder til at vedligeholde og inspicere luftfartøjet end værksteder, der er beliggende i de lande, der er omfattet af pkt. 4.1.2.

4.5.1.1 De værksteder, der er nævnt i pkt. 4.5.1, skal være autoriseret til at udføre det krævede arbejde på den pågældende luftfartøjstype af vedkommende nationale luftfartsmyndighed.

4.5.1.2 Brugeren er ansvarlig for, at vedligeholdelsesattester, luftdygtighedsattester og dokumentation udfærdiges enten på dansk eller på engelsk, og skal over for Statens Luftfartsvæsen kunne dokumentere, at det anvendte værksted har den nødvendige autorisation, der er krævet i henhold til pkt. 4.5.1.1.

4.6 Overhaling og motorskift

4.6.1 Overhaling af et luftfartøj skal foregå på et værksted, der er autoriseret til at udføre sådant arbejde på den pågældende luftfartøjs-type af vedkommende luftfartsmyndighed.

4.6.2 Efter overhaling skal luftfartøjet prøveflyves i overensstemmelse med det program for prøveflyvning af nyproducerede luftfartøjer af typen, der er anvendt af fabrikanten, eller efter et program, der er godkendt af Statens Luftfartsvæsen.

4.6.2.1 Alle konstaterede fejl og mangler af betydning for luftdygtigheden skal rettes, før luftfartøjet frigives til flyvning.

4.6.3 Hvis samtlige motorer udskiftes med overhalede motorer uden flyvetid efter overhaling eller efter total adskillelse, skal luftfartøjet prøveflyves, og alle konstaterede fejl af betydning for luftdygtigheden skal rettes, før det frigives til flyvning.

4.6.4 Hvis to eller flere motorer udskiftes med overhalede motorer uden flyvetid efter overhaling eller efter total adskillelse, skal et tre- eller firemotoret luftfartøj prøveflyves, og alle konstaterede fejl af betydning for luftdygtigheden skal rettes, før det frigives til flyvning.

4.6.5 Prøveflyvning skal udføres i henhold til en flyvetilladelse udstedt af Statens Luftfartsvæsen, jf. BL 1-12.

4.7 Større reparation

4.7.1 En reparationsforskrift for en større reparation skal godkendes af Statens Luftfartsvæsen.

4.7.1.1 En reparationsforskrift, som er godkendt af luftfartsmyndighederne i de lande, der er omfattet af pkt. 4.1.2 eller er godkendt af fabrikanten, af typecertifikatindehaveren eller er beskrevet i Structural Repair Manual for det pågældende luftfartøj, kræver ikke godkendelse af Statens Luftfartsvæsen.

4.7.1.2 På luftfartøjer op til 2.730 kg MTOM, for hvilke der ikke findes godkendte reparationsforskrifter, jf. pkt. 4.7.1.1, kan der uden godkendelse foretages reparationer, der er beskrevet i AC 43.13-1A. I disse tilfælde skal der efter reparationens udførelse indsendes den rapport, der er nævnt i bilag B, til Statens Luftfartsvæsen. Luftfartøjet kan dog frigives til flyvning umiddelbart efter reparationen.

4.7.2 Statens Luftfartsvæsens godkendelse af en reparationsforskrift er normalt betinget af, at forskriften er accepteret af indehaveren af luftfartøjets typecertifikat.

4.7.3 En reparationsforskrift skal være entydigt beskrevet gennem tegninger, specifikationer og/eller instruktioner, der normalt skal være udført i overensstemmelse med dansk standard eller den standard eller praksis, der er anvendt i fabrikationslandet.

4.7.4 Statens Luftfartsvæsen kan i særlige tilfælde forlange, at et luftfartøj prøveflyves efter reparation, før det frigives til flyvning.

4.8 Større ændring

4.8.1 En større ændring skal godkendes af Statens Luftfartsvæsen, medmindre ændringen allerede er godkendt af fabrikationslandets myndighed enten som en del af den oprindelige typecertificering eller gennem udstedelse af et Supplerende Typecertifikat.

4.8.2 Statens Luftfartsvæsen godkender om nødvendigt en større ændring gennem udstedelse af et dansk Supplerende Typecertifikat.

4.8.2.1 Ansøgning om udstedelse af dansk Supplerende Typecertifikat indsendes til Statens Luftfartsvæsen.

4.8.2.1.1 Statens Luftfartsvæsen afgør, hvilke luftdygtighedskrav der skal ligge til grund for udstedelse af et dansk Supplerende Typecertifikat, og hvorledes ansøgeren skal godtgøre, at de stillede krav er opfyldt.

4.8.2.1.2 Indehaveren af et dansk Supplerende Typecertifikat må ikke ændre sit eget eller andres luftfartøjer eller levere dele til en sådan ændring, medmindre vedkommende har de godkendelser, der er nødvendige for et sådant arbejde.4.8.3 En større ændring af et luftfartøj skal ved anvendelse af den formular, der er angivet i bilag B, rapporteres til Statens Luftfartsvæsen af det autoriserede værksted, der har udført ændringen.

4.9 Dokumentation og frigivelse til flyvning

4.9.1 Dokumentation

4.9.1.1 Brugeren er ansvarlig for, at luftfartøjet ikke tages i brug efter vedligeholdelse, før arbejdet er dokumenteret udført i luftfartøjets journaler eller tekniske logsystem, og før der foreligger en attest udfærdiget i overensstemmelse med bestemmelserne i pkt. 4.9.2 og/eller pkt. 4.9.3.

4.9.1.2 Brugeren har pligt til at opbevare og ajourføre dokumentation for

a. Skrog, motorer og propellers totale flyvetid.

b. Status over levetidsbegrænsede dele i skrog, motorer, propeller og apparatur.

c. Flyvetid siden sidste overhaling for komponenter, som er krævet overhalet til specifikke tider.

d. Flyvetid siden sidste reparation/afprøvning for komponenter, som ikke er krævet overhalet til specifikke tider.

e. Vedligeholdelsesstatus og flyvetid siden sidst udførte vedligeholdelse ifølge det anvendte vedligeholdelsesprogram.

f. Liste over gældende luftdygtighedsdirektiver, der angiver, hvorledes de er indført, deres nummer samt dato og/ eller flyvetid/cykler for næste aktion, hvis dette kræves.

g. Liste over udførte mindre og større ændringer.

4.9.1.3 Der skal foreligge dokumentation i form af en detaljeret beskrivelse for udført almindelig vedligeholdelse, 50 og 100 timers eller årlige inspektioner, inspektioner udført efter et progressivt eller kontinuerligt luftdygtighedsprogram samt for overhalinger, større reparationer og større ændringer. I forbindelse hermed kan der refereres til fabrikantens håndbøger og Service Bulletiner, luftdygtighedsdirektiver samt arbejdsordrer eller tekniske ordrer, der er udstedt af brugeren.

4.9.1.3.1 Checklister, fejllister eller jobkort skal vedlægges som bilag, hvis der henvises til disse i dokumentationen.

4.9.1.3.2 Dokumentationen skal underskrives af den, der har udført arbejdet, og af den, der har godkendt arbejdet, hvis denne er en anden. I forbindelse med underskriften skal arten af autorisationen og autorisationsnummeret samt datoen for arbejdets færdiggørelse oplyses.

4.9.1.4 Dokumentation for udført almindelig vedligeholdelse, inspektion og overhaling skal opbevares, indtil arbejdet gentages.

4.9.1.5 Dokumentation for større reparation, større ændring samt den dokumentation, der er krævet i pkt. 4.9.1.2, skal opbevares som krævet i BL 1-19.

4.9.1.5.1 Hvis luftfartøjet overdrages til ny bruger, skal dokumentationen følge luftfartøjet.

4.9.1.5.2 Dokumentationen skal til enhver tid være tilgængelig for Statens Luftfartsvæsen og Havarikommissionen for Civil Luftfart.

4.9.2 Frigivelse til flyvning efter inspektion og almindelig vedligeholdelse (planlagt vedligeholdelse)

4.9.2.1 Der skal udfærdiges en vedligeholdelsesattest, som frigiver luftfartøjet til flyvning efter inspektion og almindelig vedligeholdelse.

4.9.2.1.1 Vedligeholdelsesattesten kan være en separat vedligeholdelsesattest eller være indeholdt i dokumentationen for det udførte arbejde.

4.9.2.1.2 Vedligeholdelsesattesten skal

angive følgende

a. Identifikation af luftfartøjet ved fabrikat, type, nationalitets- og registreringsmærker.

b. Identifikation af det udførte arbejde.

c. Luftfartøjets totale flyvetid.

d. Tidspunktet for næste planlagte vedligeholdelse enten i flyvetimer eller ved dato,

samt indeholde enten

e. en erklæring om,

1. at arbejdet er udført i henhold til gældende vedligeholdelsesprogram, og at fejl og mangler er vurderet og udbedret eller er overført til listen over tilbagestående anmærkninger i overensstemmelse med gældende bestemmelser, jf. BL 1-20,

2. at luftdygtighedsattest foreligger for overhaling, større reparationer og ændringer, der er udført siden den forrige attest, og for motorer, propeller, apparatur og komponenter, der er installeret siden den forrige udstedte attest, samt

3. at de luftdygtighedsdirektiver, der er gældende for typen og dets udstyr, med terminer, som er forfaldne siden den forrige udstedte attest, er efterkommet, eller

f. en erklæring om, at alle krav i denne BL er opfyldt.

4.9.2.1.3 Vedligeholdelsesattesten skal underskrives af et værksted, der er autoriseret af Statens Luftfartsvæsen, eller som på baggrund af bi- eller multilaterale aftaler om luftdygtighedsbeviser for importerede luftfartøjer er accepteret af Statens Luftfartsvæsen, jf. pkt. 4.1.2.

Anm.: Vedligeholdelsesattesten kan formuleres som angivet i bilag C.

4.9.3 Frigivelse til flyvning efter overhaling, reparation, ændring eller installation af motor, propel, apparatur eller komponent

4.9.3.1 Der skal udfærdiges en luftdygtighedsattest, som erklærer, at arbejdet er udført i overensstemmelse med det arbejdsgrundlag, der er godkendt af fabrikanten eller af en luftfartsmyndighed.

4.9.3.1.1 Luftdygtighedsattesten kan være en separat luftdygtighedsattest eller kan være indeholdt i dokumentationen for det udførte arbejde.

4.9.3.1.2 Luftdygtighedsattesten skal

angive følgende

a. Identifikation af luftfartøjet ved fabrikat, type, nationalitets- og registreringsmærker.

b. Identifikation af det udførte arbejde.

c. Luftfartøjets totale flyvetid,

samt indeholde enten

d. en erklæring om, at arbejdet er udført i overensstemmelse med det af fabrikanten eller af en luftfartsmyndighed godkendte arbejdsgrundlag og accepteret praksis, jf. pkt. 4.1.5, eller

e. en erklæring om, at alle krav i denne BL er opfyldt.

4.9.3.1.3 Luftdygtighedsattesten skal underskrives af et værksted med en autorisation, der er udstedt af Statens Luftfartsvæsen, eller som på baggrund af bi- eller multilaterale aftaler om luftdygtighedsbeviser for importerede luftfartøjer er accepteret af Statens Luftfartsvæsen, jf. pkt. 4.1.2.

Anm.: Luftdygtighedsattesten kan formuleres som angivet i bilag C.

5. Luftfartøjer, der benyttes til ikke-erhvervsmæssig luftfart

5.1 Generelt

5.1.1 Ejeren og brugeren af et luftfartøj er ansvarlig for, at en flyvning ikke påbegyndes, medmindre

a. luftfartøjet er vedligeholdt i overensstemmelse med reglerne i afsnit 5,

b. samtlige luftdygtighedsdirektiver, som vedrører luftfartøjet, er efterkommet, samt

c. alle konstaterede defekter og mangler af betydning for luftdygtigheden er udbedret.5.1.2 Luftfartøjet skal vedligeholdes og ændres af personer/værksteder, der er autoriseret af Statens Luftfartsvæsen, eller af udenlandske personer/værksteder, der på baggrund af bi- eller multilaterale aftaler med andre lande om luftdygtighedsbeviser for importerede luftfartøjer er accepteret af Statens Luftfartsvæsen til at udføre de krævede arbejder på den pågældende luftfartøjstype i overensstemmelse med lokal myndighedsgodkendelse.

Anm.: Disse lande er for tiden Belgien, England, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Island, Italien, Luxembourg, Norge, Portugal, Spanien, Schweiz, Sverige, Tyskland, U.S.A. og Østrig.

5.1.3 Vedligeholdelse og ændringer skal dokumenteres udført i luftfartøjets journaler eller på en anden måde, der er godkendt af Statens Luftfartsvæsen, jf. BL 1-19.

5.1.4 Vedligeholdelsen skal udføres i overensstemmelse med et vedligeholdelsesprogram, der er udarbejdet i overensstemmelse med pkt. 5.2, danske luftdygtighedsbestemmelser og gældende luftdygtighedsdirektiver.

5.1.5 Inspektioner, reparationer eller ændringer skal udføres i overensstemmelse med principperne i FAA AC 43.13-1A og -2A, medmindre luftfartøjsfabrikanten har udarbejdet eller Statens Luftfartsvæsen har godkendt særlige instruktioner/metoder i de enkelte tilfælde.

5.1.6 Motorer, propeller, apparatur, komponenter og delenheder, som anvendes i forbindelse med vedligeholdelse af luftfartøjer, skal være typegodkendt af luftfartøjsfabrikanten og skal have gyldig luftdygtighedsattest.

5.1.6.1 Brugte dele må kun anvendes, hvis deres historie er kendt, og en inspektion/funktionsprøve viser, at de er i luftdygtig stand. Dele fra havarerede luftfartøjer må ikke anvendes, før de yderligere er inspiceret og funktionsafprøvet i tilstrækkeligt omfang til at afgøre, at de ikke har lidt skade.

5.1.6.2 Brugte dele, hvis historie ikke er kendt, skal overhales, før de må anvendes i et luftfartøj.

5.1.6.3 Dele fra militære luftfartøjer eller lagre må kun anvendes i civile luftfartøjer efter overhaling eller efter særlig aftale med Statens Luftfartsvæsen.

5.1.6.4 Slanger, rør, wirer og elektriske ledninger, der er fremstillet af standardmaterialer, samt mindre strukturdele, der ikke indgår i den primære struktur, må reproduceres og tilpasses af den, der udfører vedligeholdelsen.

5.1.6.5 Standardforbrugsmaterialer og råmaterialer, som anvendes i forbindelse med vedligeholdelse af luftfartøjer, skal være godkendt af luftfartøjsfabrikanten og skal have gyldig luftdygtighedsattest. Væsker og kemikalier, som anvendes i forbindelse med vedligeholdelse af luftfartøjer, skal være godkendt af luftfartøjsfabrikanten eller opfylde specifikationer, der svarer til fabrikantens specifikationer.

5.2 Vedligeholdelsesprogram

5.2.1 Ejeren af et luftfartøj er ansvarlig for, at der udarbejdes et vedligeholdelsesprogram for det pågældende luftfartøj.

5.2.1.1 Et luftfartøj må ikke tages i brug, før vedligeholdelsesprogrammet er udarbejdet. Kopi heraf skal indsendes til Statens Luftfartsvæsen, medmindre luftfartøjet vedligeholdes som angivet i pkt. 5.2.3.1.

5.2.2 Større luftfartøjer og flermotorede turbinedrevne luftfartøjer

5.2.2.1 Vedligeholdelsesprogrammet skal opstilles systematisk efter ATA-100 systemet med angivelse af nødvendige aktioner samt deres udførelsesfrekvens angivet i flyvetimer og/eller cykler og/eller kalendertid. Programmet skal sikre, at luftfartøjet til stadighed kan holdes luftdygtigt (kontinuerlig luftdygtighed).

5.2.2.1.1 Programmet skal yderligere sikre,

a. at de dele i luftfartøjet, for hvilke den typecertificerende luftfartsmyndighed har fastsat en levetid, udskiftes rettidigt,

b. at geninspektioner, som er angivet i luftdygtighedsdirektiver, udføres til de fastsatte terminer,

c. at danske luftdygtighedsbestemmelser overholdes, og

d. at luftfartøjets tomvægt og tomvægtstyngdepunkt bestemmes ved vejning med intervaller på ikke over 5 år.

5.2.2.2 Et vedligeholdelsesprogram skal være baseret på »Maintenance Review Board« rapporten eller deraf afledte anbefalinger fra fabrikanten, f.eks. Maintenance Planning Document. Programmet skal skal til enhver tid være baseret på fabrikantens anbefalinger.

5.2.2.3 Ejeren skal etablere et opfølgningssystem for vægt- og balanceændringer enten som anført i bilag E eller med tilsvarende oplysninger.

5.2.3 Mindre luftfartøjer, eksklusive flermotorede turbinedrevne luftfartøjer

5.2.3.1 Vedligeholdelsesprogrammet skal til enhver tid være baseret på fabrikantens anbefalinger og danske luftdygtighedskrav. De inspektioner, der er indeholdt i programmet, skal, medmindre andet er godkendt af Statens Luftfartsvæsen, udføres med intervaller på 50 og 100 flyvetimer, dog senest 1 år efter sidst dokumenterede inspektion. Programmet skal ligeledes sikre, at luftfartøjets tomvægt og tomvægtstyngdepunkt bestemmes ved vejning med intervaller på ikke over 5 år.

5.2.3.2 De gangtider for levetidsbegrænsede dele, der er godkendt af den typecertificerende luftfartsmyndighed, må ikke overskrides.

5.2.3.3 Luftfartøjet kan vedligeholdes efter et progressivt program, hvis programmet er godkendt af fabrikanten.

5.2.3.3.1 Et progressivt program skal sikre, at det komplette luftfartøj inspiceres med intervaller på ikke over 12 måneder.

5.2.3.3.2 Hvis inspektioner i overensstemmelse med et progressivt program afbrydes, skal luftfartøjet inspiceres i sin helhed indenfor 100 flyvetimer, dog senest 12 måneder efter sidste komplette inspektion af luftfartøjet.

5.2.3.4 En motor på maksimalt 450 HK kan forblive i drift ud over det antal flyvetimer og/eller år, som er anbefalet af fabrikanten, hvis en mekaniker med M-certifikat, jf. BL 6-65, eller et autoriseret værksted, jf. BL 2-1, i forbindelse med en 100 timers/årlig inspektion konstaterer, at motorens ydelse og olieforbrug er inden for de grænser, der er fastsat af fabrikanten. Uanset motorens flyvetid og første gang, når motoren har været i drift i 10 år siden nyfremstilling, overhaling eller total adskillelse, og derefter med intervaller på ikke over 5 år, skal værkstedet eller mekanikeren dog som minimum demontere en cylinder for at kunne foretage en visuel, intern inspektion for korrosion og unormalt slid på motoren.

5.2.3.4.1 Et autoriseret værksted eller en mekaniker med M-certifikat kan ikke autorisere gangtidsforlængelser ud over 20% af den gangtid, der er fastsat af fabrikanten, medmindre værkstedet eller mekanikeren begrænser brugen af luftfartøjet, hvori motoren er monteret, til udelukkende private formål ved at indføre følgende oplysninger i rejsedagbogen

1. Dette luftfartøj må ikke anvendes til udlejning på grund af motorens flyvetid/alder.

2. Motorens flyvetid og alder siden ny eller sidste overhaling.

3. Dato og luftfartøjets flyvetid.

4. Værkstedets navn og autorisationsnummer samt ansvarlige persons navn og underskrift eller mekanikerens navn, certifikatnummer og underskrift.

Endvidere skal der installeres et skilt på instrumentpanelet let synligt for piloten med teksten: Må ikke anvendes til udlejning.

5.2.3.5 En propel, hvis bladvinkel kan ændres under flyvning, kan forblive i drift ud over det antal år mellem overhaling, som er fastsat af fabrikanten, hvis et værksted med autorisation til at overhale den pågældende propeltype med intervaller på ikke over 3 år startende fra det tidspunkt, hvor propellen skal overhales i henhold til fabrikantens anbefalinger, inspicerer propellen for tilstand og udskifter/reparerer alle dele, der er skadede eller korroderede.

5.2.3.6 Ejeren skal etablere et opfølgningssystem for vægt- og balanceændringer enten som anført i bilag E eller med tilsvarende oplysninger.

5.2.3.7 Et enmotoret luftfartøj, der er certificeret med højst 4 sæder, eksklusive børnesæder, samt svævefly og balloner skal kun vejes i følgende tilfælde

a. Efter ejerskift, medmindre luftfartøjet er vejet inden for de sidste 5 år.

b. Efter omlakering.

c. Efter intern præservering.

d. Efter reparation, medmindre vægt- og balanceændringer kan beregnes på simpel vis.

e. Efter ændring, medmindre vægt- og balanceændringer kan beregnes på simpel vis.

5.2.4 Alle luftfartøjer

5.2.4.1 Før enhver flyvning skal der udføres en visuel inspektion (pre-flight check).

5.2.4.1.1 Alle konstaterede mangler og defekter af betydning for luftfartøjets luftdygtighed skal udbedres før flyvning.

5.2.4.2 Vedligeholdelsesintervaller (med undtagelse af overhalingsintervaller) og vejningsintervaller, godkendt i henhold til eller fastlagt i overensstemmelse med denne BL, kan af ejer forlænges med op til 10%, men sådanne forlængelser må ikke akkumuleres.

5.2.4.3 Statens Luftfartsvæsen kan stille krav om vejning som følge af observerede forhold, der rejser tvivl om pålideligheden af anvendt tomvægt og tomvægtstyngdepunkt.

5.3 Vedligeholdelsesarrangement

5.3.1 Ejeren skal lade al vedligeholdelse udføre på et autoriseret værksted.

5.3.1.1 Inspektion og almindelig vedligeholdelse på luftfartøjer med en maximalt tilladt startmasse på højst 15.000 kg kan dog udføres af en mekaniker med M-certifikat, jf. BL 6-65.

5.3.1.2 Har luftfartøjet en maximalt tilladt startmasse på højst 2.730 kg, og er ejeren selv pilot med gyldigt certifikat på luftfartøjstypen, kan ejeren dog udføre forebyggende vedligeholdelse og 50 timers inspektioner på sit eget luftfartøj.

Anm.: Med hensyn til, hvad der kan udføres som forebyggende vedligeholdelse, skal der henvises til bilag D. I samme bilag findes en liste over anbefalede dokumenter.

5.3.1.3 Hvis et luftfartøj med standardluftdygtighedsbevis er bygget af ejeren, jf. BL 1-5, kan ejeren dog udføre vedligeholdelse af de dele, vedkommende selv har bygget, sålænge vedkommende er ejer af luftfartøjet.

5.3.1.4 Hvis et luftfartøj med eksperimentalluftdygtighedsbevis bygget eller overhalet af ejeren, jf. BL 1-5 eller BL 2-2, kan ejeren dog vedligeholde luftfartøjet, sålænge han er ejer af luftfartøjet.

5.3.1.5 Ejeren skal sikre sig, at den person, der udfører vedligeholdelse på et luftfartøj, har adgang til relevante publikationer vedrørende luftfartøjets vedligeholdelse, at denne anvender det af fabrikanten anbefalede værktøj og råder over passende indendørs faciliteter.

5.3.2 Et luftfartøj må ikke anvendes til udlejning, jf. BL 10-5, medmindre luftfartøjet vedligeholdes af en mekaniker med M-certifikat, jf. BL 6-65, eller af et autoriseret værksted, jf. BL 2-1.

5.4 Anvendelse af udenlandske mekanikere eller udenlandske værksteder

5.4.1 Ejeren kan ikke uden særlig tilladelse fra Statens Luftfartsvæsen benytte andre personer eller værksteder til at vedligeholde og inspicere luftfartøjet end personer eller værksteder, der er bosiddende/beliggende i de lande, der er omfattet af pkt. 5.1.2.

5.4.1.1 De personer eller værksteder, der er nævnt i pkt. 5.4.1, skal være certificeret eller autoriseret til at udføre det krævede arbejde på den pågældende luftfartøjstype af vedkommende nationale luftfartsmyndighed.

5.4.1.2 Ejeren er ansvarlig for, at vedligeholdelsesattester, luftdygtighedsattester og dokumentation udfærdiges enten på dansk eller på engelsk, og skal over for Statens Luftfartsvæsen kunne dokumentere, at den anvendte person eller det anvendte værksted har den nødvendige certificering eller autorisation, der er krævet i henhold til pkt. 5.4.1.1.

5.5 Overhaling og motorskift

5.5.1 Overhaling af et luftfartøj skal foregå på et værksted, der er autoriseret til at udføre sådant arbejde på den pågældende luftfartøjstype af vedkommende luftfartsmyndighed.

5.5.2 Efter overhaling skal luftfartøjet prøveflyves i overensstemmelse med det program for prøveflyvning af nyproducerede luftfartøjer af typen, der er anvendt af fabrikanten, eller efter et program, der er godkendt af Statens Luftfartsvæsen.

5.5.2.1 Alle konstaterede fejl og mangler af betydning for luftdygtigheden skal rettes, før luftfartøjet frigives til flyvning.

5.5.3 Hvis samtlige motorer udskiftes med overhalede motorer uden flyvetid efter overhaling eller efter total adskillelse, skal luftfartøjet prøveflyves, og alle konstaterede fejl af betydning for luftdygtigheden skal rettes, før det frigives til flyvning.

5.5.4 Hvis to eller flere motorer udskiftes med overhalede motorer uden flyvetid efter overhaling eller efter total adskillelse, skal et tre- eller firemotoret luftfartøj prøveflyves, og alle konstaterede fejl af betydning for luftdygtigheden skal rettes, før det frigives til flyvning.

5.5.5 Prøveflyvning skal udføres i henhold til en flyvetilladelse udstedt af Statens Luftfartsvæsen, jf. BL 1-12.

5.6 Større reparation

5.6.1 En reparationsforskrift for en større reparation skal godkendes af Statens Luftfartsvæsen.

5.6.1.1 En reparationsforskrift, som er godkendt af luftfartsmyndighederne i de lande, der er omfattet af pkt. 5.1.2, eller er godkendt af fabrikanten, af typecertifikatindehaveren eller er beskrevet i Structural Repair Manual for det pågældende luftfartøj, skal ikke godkendes af Statens Luftfartsvæsen.

5.6.1.2 På luftfartøjer op til 2.730 kg MTOM, for hvilke der ikke findes godkendte reparationsforskrifter, jf. pkt. 5.6.1.1, kan der uden godkendelse foretages reparationer, der er beskrevet i AC 43.13-1A. I disse tilfælde skal der efter reparationens udførelse indsendes den rapport, der er nævnt i bilag B, til Statens Luftfartsvæsen. Luftfartøjet kan dog frigives til flyvning umiddelbart efter reparationen.

5.6.2 Statens Luftfartsvæsens godkendelse af en reparationsforskrift er normalt betinget af, at forskriften er accepteret af indehaveren af luftfartøjets typecertifikat.

5.6.3 En reparationsforskrift skal være entydigt beskrevet gennem tegninger, specifikationer og/eller instruktioner, der normalt skal være udført i overensstemmelse med dansk standard eller den standard eller praksis, der er anvendt i fabrikationslandet.

5.6.4 Statens Luftfartsvæsen kan i særlige tilfælde forlange, at et luftfartøj prøveflyves efter reparation, før det frigives til flyvning.

5.7 Større ændring

5.7.1 En større ændring skal godkendes af Statens Luftfartsvæsen, medmindre ændringen allerede er godkendt af fabrikationslandets myndighed enten som en del af den oprindelige typecertificering eller gennem udstedelse af et Supplerende Typecertifikat.

5.7.2 Statens Luftfartsvæsen godkender om nødvendigt en større ændring gennem udstedelse af et dansk Supplerende Typecertifikat.

5.7.2.1 Ansøgning om udstedelse af et dansk Supplerende Typecertifikat indsendes til Statens Luftfartsvæsen.

5.7.2.1.1 Statens Luftfartsvæsen afgør, hvilke luftdygtighedskrav der skal ligge til grund for udstedelse af et dansk Supplerende Typecertifikat, og hvorledes ansøgeren skal godtgøre, at de stillede krav er opfyldt.

5.7.2.1.2 Indehaveren af et dansk Supplerende Typecertifikat må ikke ændre sit eget eller andres luftfartøjer eller levere dele til en sådan ændring, medmindre vedkommende har de godkendelser, der er nødvendige for et sådant arbejde.

5.7.3 En større ændring af et luftfartøj skal ved anvendelse af den formular, der er angivet i bilag B, rapporteres til Statens Luftfartsvæsen af det autoriserede værksted, der har udført ændringen.

5.8 Dokumentation og frigivelse til flyvning

5.8.1 Dokumentation

5.8.1.1 Ejeren er ansvarlig for, at luftfartøjet ikke tages i brug efter vedligeholdelse, før arbejdet er dokumenteret udført i luftfartøjets journaler eller tekniske logsystem, og før der foreligger en attest udfærdiget i overensstemmelse med bestemmelserne i pkt. 5.8.2 og/eller pkt. 5.8.3.

5.8.1.2 Ejeren har pligt til at opbevare og ajourføre dokumentation for

a. Skrog, motorer og propellers totale flyvetid.

b. Status over levetidsbegrænsede dele i skrog, motorer, propeller og apparatur.

c. Flyvetid siden sidste overhaling for komponenter, som er krævet overhalet til specifikke tider.

d. Flyvetid siden sidste reparation/afprøvning for komponenter, som ikke er krævet overhalet til specifikke tider.

e. Vedligeholdelsesstatus og flyvetid siden sidst udførte vedligeholdelse ifølge det anvendte vedligeholdelsesprogram.

f. Liste over gældende luftdygtighedsdirektiver, der angiver, hvorledes de er indført, deres nummer samt dato og/eller flyvetid/cykler for næste aktion, hvis dette kræves.

g. Liste over udførte mindre og større ændringer.

5.8.1.3 Der skal foreligge dokumentation i form af en detaljeret beskrivelse for udført almindelig vedligeholdelse, forebyggende vedligeholdelse, 50 og 100 timers eller årlige inspektioner, inspektioner udført efter et progressivt eller kontinuerligt luftdygtighedsprogram samt for overhalinger, større reparationer og større ændringer. I forbindelse hermed kan der refereres til fabrikantens håndbøger og Service Bulletiner, luftdygtighedsdirektiver samt arbejdsordrer eller tekniske ordrer, der er udstedt af eller accepteret af ejeren.

5.8.1.3.1 Checklister, fejllister eller jobkort skal vedlægges som bilag, hvis der henvises til disse i dokumentationen.

5.8.1.3.2 Dokumentationen skal underskrives af den, der har udført arbejdet, og af den, der har godkendt arbejdet, hvis denne er en anden. I forbindelse med underskriften skal arten af certifikat og dets nummer eller arten af autorisationen og autorisationsnummeret samt datoen for arbejdets færdiggørelse oplyses.

5.8.1.4 Dokumentation for udført almindelig vedligeholdelse, forebyggende vedligeholdelse, inspektion og overhaling skal opbevares, indtil arbejdet gentages.

5.8.1.5 Dokumentation for større reparation, større ændring samt den dokumentation, der er krævet i pkt. 5.8.1.2, skal opbevares som krævet i BL 1-19.

5.8.1.5.1 Hvis luftfartøjet overdrages til ny ejer, skal dokumentationen følge luftfartøjet.

5.8.1.5.2 Dokumentationen skal til enhver tid være tilgængelig for Statens Luftfartsvæsen og Havarikommissionen for Civil Luftfart.

5.8.2 Frigivelse til flyvning efter inspektion og almindelig vedligeholdelse (planlagt vedligeholdelse)

5.8.2.1 Der skal udfærdiges en vedligeholdelsesattest, som frigiver luftfartøjet til flyvning efter inspektion og almindelig vedligeholdelse.

5.8.2.1.1 Vedligeholdelsesattesten kan være en separat vedligeholdelsesattest eller være indeholdt i dokumentationen for det udførte arbejde.

5.8.2.1.2 Vedligeholdelsesattesten skal

angive følgende

a. Identifikation af luftfartøjet ved fabrikat, type, nationalitets- og registreringsmærker.

b. Identifikation af det udførte arbejde.

c. Luftfartøjets totale flyvetid.

d. Tidspunktet for næste planlagte vedligeholdelse enten i flyvetimer eller ved dato,

samt indeholde enten

e. en erklæring om,

1. at arbejdet er udført i henhold til gældende vedligeholdelsesprogram, og at fejl og mangler er vurderet og udbedret eller er overført til listen over tilbagestående anmærkninger i overensstemmelse med gældende bestemmelser,

2. at luftdygtighedsattest foreligger for overhaling, reparationer og ændringer, der er udført siden den forrige attest, og for motorer, propeller, apparatur og komponenter, der er installeret siden den forrige udstedte attest, samt

3. at de luftdygtighedsdirektiver, der er gældende for typen og dets udstyr, med terminer, som er forfaldne siden den forrige udstedte attest, er efterkommet, eller

f. en erklæring om, at alle krav i denne BL er opfyldt.

5.8.2.1.3 Vedligeholdelsesattesten skal underskrives af en person med M-certifikat, jf. BL 6-65, eller af et autoriseret værksted, jf. BL 2-1, eller af en person med særlig autorisation, der er udstedt af Statens Luftfartsvæsen, eller som på baggrund af bi- eller multilaterale aftaler om luftdygtighedsbeviser for importerede luftfartøjer er accepteret af Statens Luftfartsvæsen, jf. pkt. 5.1.2.

5.8.2.1.3.1 Ejeren kan dog underskrive vedligeholdelsesattesten, hvis vedkommende selv har udført arbejdet i overensstemmelse med pkt. 5.3.1.2, pkt. 5.3.1.3 og pkt. 5.3.1.4.

Anm.: Vedligeholdelsesattesten kan formuleres som angivet i bilag C.

5.8.3 Frigivelse til flyvning efter overhaling, reparation, ændring eller installation af motor, propel, apparatur eller komponent

5.8.3.1 Der skal udfærdiges en luftdygtighedsattest, som erklærer, at arbejdet er udført i overensstemmelse med det arbejdsgrundlag, der er godkendt af fabrikanten eller af en luftfartsmyndighed.

5.8.3.1.1 Luftdygtighedsattesten kan være en separat luftdygtighedsattest eller kan være indeholdt i dokumentationen for det udførte arbejde. 5.8.3.1.2 Luftdygtighedsattesten skal

angive følgende

a. Identifikation af luftfartøjet ved fabrikat, type, nationalitets- og registreringsmærker.

b. Identifikation af det udførte arbejde.

c. Luftfartøjets totale flyvetid,

samt indeholde enten

d. en erklæring om, at arbejdet er udført i overensstemmelse med det af fabrikanten eller af en luftfartsmyndighed godkendte arbejdsgrundlag og accepteret praksis, jf. pkt. 5.1.5, eller

e. en erklæring om, at alle krav i denne BL er opfyldt.

5.8.3.1.3 Luftdygtighedsattesten skal underskrives af et autoriseret værksted eller af en person med særlig autorisation, der er udstedt af Statens Luftfartsvæsen, eller som på baggrund af bi- eller multilaterale aftaler om luftdygtighedsbeviser for importerede luftfartøjer er accepteret af Statens Luftfartsvæsen, jf. pkt. 5.1.2.

5.8.3.1.3.1 Attestation for installation af motor, propel, apparatur eller komponent kan tillige underskrives af en mekaniker med M-certifikat, jf. BL 6-65.

5.8.3.1.3.2 Ejeren kan dog underskrive luftdygtighedsattesten, hvis vedkommende selv har udført arbejdet i overensstemmelse med pkt. 5.3.1.2, pkt. 5.3.1.3 og pkt. 5.3.1.4.

6. Dispensation

Statens Luftfartsvæsen kan i særlige tilfælde dispensere fra bestemmelserne i denne BL.

7. Klageadgang

Afgørelser truffet af Statens Luftfartsvæsen efter bestemmelserne i denne BL kan påklages til Trafikministeriet.

8. Straf

8.1 Overtrædelse af bestemmelserne i afsnit 4 og 5 straffes med bøde.

8.2 Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

9. Ikrafttræden

9.1 Denne BL træder i kraft den 1. oktober 1991.

9.2 Samtidig ophæves BL 1-1, 2. udgave af 4. juli 1988, BL 1-2, 3. udgave af 15. september 1968 og BL 1-6, 2. udgave af 1. oktober 1980.

10. Overgangsbestemmelser

10.1 Den 1. januar 1989 udgik betegnelsen »sikkerhedsattest«.

10.1.1 Indtil ændring af bestemmelser, hvori der henvises til »sikkerhedsattest«, har fundet sted, skal ved »sikkerhedsattest« forstås »vedligeholdelsesattest« i overensstemmelse med denne BL.

Statens Luftfartsvæsen, den 15. august 1991

V.K.H. Eggers

/M. Dambæk

Bestemmelser om vedligeholdelse og ændring af luftfartøjer

I medfør af § 31 og § 149, stk. 10, i lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 408 af 11. september 1985, fastsætter Statens Luftfartsvæsen herved efter bemyndigelse fra Trafikministeriet, jf. bekendtgørelse nr. 172 af 28. april 1985 om luftfartøjers luftdygtighed, m.m., § 2, følgende

Indholdsfortegnelse

1. Referencedokumenter

2. Definitioner

3. Anvendelsesområde

4. Luftfartøjer, der benyttes på en koncession til erhvervsmæssig luftfart

4.1 Generelt

4.2 Vedligeholdelsesprogram

4.3 Vedligeholdelsesprocedurebog

4.4 Vedligeholdelsesorganisation/arrangement

4.5 Anvendelse af udenlandske værksteder

4.6 Overhaling og motorskift

4.7 Større reparation

4.8 Større ændring

4.9 Dokumentation og frigivelse til flyvning

5. Luftfartøjer, der benyttes til ikke-erhvervsmæssig luftfart

5.1 Generelt

5.2 Vedligeholdelsesprogram

5.3 Vedligeholdelsesarrangement

5.4 Anvendelse af udenlandske mekanikere eller udenlandske værksteder

5.5 Overhaling og motorskift

5.6 Større reparation

5.7 Større ændring

5.8 Dokumentation og frigivelse til flyvning

6. Dispensation

7. Klageadgang

8. Straf

9. Ikrafttræden

10. Overgangsbestemmelser