Legislator Case Law & Legislation
B19911005120 DK

Teknisk forskrift vedrørende bestemmelser for akkrediterede selskaber, der udfører certificering af personale (Teknisk forskrift 5.3.01-1)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Forskrifter 1991 10051 Historic

Teknisk forskrift vedrørende bestemmelser for akkrediterede selskaber, der udfører certificering af personale

(Teknisk forskrift 5.3.01-1)

I medfør af § 10, stk. 2, i lov nr. 394 af 13. juni 1990 om erhvervsfremme samt § 1 i Industriministeriets bekendtgørelse nr. 3 af 4. januar 1991 om henlæggelse af visse beføjelser til Industri- og Handelsstyrelsen fastsættes følgende som supplement til bestemmelserne i Industri- og Handelsstyrelsens bekendtgørelse nr. 168 af 19. marts 1991 om akkreditering af selskaber mv. til certificering af personer, produkter og systemer.

I. Generelt.

1. Bestemmelserne vedrører akkrediterede selskaber, der udfører certificering af personers kvalifikationer.

II. Organisation.

2. Certificeringsarbejdet skal være organiseret således, at beslutning om tildeling af certifikat og fortsat opretholdelse - subsidiært tilbagekaldelse af et givet certifikat - træffes af fagligt kompetent personale, der ikke er direkte udførende ved de operationer, som certificeringen og den løbende overvågning af certificeringen omfatter eller har medvirket ved undervisningen af det certificerede personale.

3. Placeres beslutningskompetencen i henhold til pkt. 2 hos et råd eller tilsvarende organ, der opfylder uvildighedskriterierne mv. i henhold til standarden DS/EN 45013 »Generelle kriterier for certificeringsorganer, der udfører certificering af personale«, skal det have den fornødne faglige kompetence.

3.1 For rådet skal være fastlagt

a) Vedtægter.

b) Procedure for udvælgelse og udnævnelse af medlemmer.

c) Procedurer for behandling af sager mv.

3.2 Rådets beslutninger attesteres af rådets formand eller vedtægtsmæssige stedfortræder. Attestering af certifikater kan delegeres til det akkrediterede selskabs ledelse.

3.3 Indstillinger til rådet skal forelægges den berørte person til udtalelse, inden rådet træffer en afgørelse, dersom indstillingen ikke imødekommer et ønske om certificering eller indebærer indskrænkninger i en givet certificering.

3.4 Rådets og det akkrediterede selskabs virksomhed skal være dækket af en ansvarsforsikring i henhold til bekendtgørelses § 29, stk. 1.

3.5 De gældende bestemmelser for rådet incl. procedurer for sagsbehandlingen samt en fortegnelse over rådets medlemmer skal være tilgængelig for alle, der søger om en certificering.

4. Det akkrediterede selskab skal udpege fagligt kvalificeret personale til at attestere indstillinger mv. om udstedelse af certifikater og fortsat opretholdelse heraf.

III. Krav til ansøgning om certificering.

5. Det akkrediterede selskab skal kræve, at ansøgere oplyser om eventuelle nuværende eller tidligere certifikater for samme kvalifikationer hos andre certificerende selskaber.

IV. Certifikaters gyldighed.

6. Certifikatet skal udformes i henhold til certificeringsbestemmelserne og således, at det automatisk er udløbet, dersom det ikke er forsynet med det akkrediterede selskabs attestation for, at betingelserne for at have certifikatet fortsat er opfyldt.

V. Vilkår for certifikater.

7. Den, der har fået et certifikat, skal forpligtes til at overholde det akkrediterede selskabs regler for, hvorledes certifikatet må anvendes.

7.1 Konstaterer det akkrediterede selskab misbrug af certifikatet, skal certifikatindehaveren gøres opmærksom herpå med påbud om at bringe forholdene i orden.

7.2 Følger certifikatindehaveren ikke påbud udstedt i henhold til pkt. 7.1 eller er misbruget så groft, at certifikatet skal trækkes tilbage, meddeles det til certifikatindehaveren og det akkrediterede selskab offentliggør, at certifikatet er trukket tilbage.

VI. Regler for brug af logo.

8. Det akkrediterede selskab skal have regler for, hvorledes certifikatindehavere må anvende det akkrediterede selskabs logo og i øvrigt henvise til, at vedkommende er certificeret.

8.1 Reglerne skal omfatte, at certifikatindehaverne kan henvise til, at de har et certifikat under Dansk Akkrediterings Ordning således: »Certificeret af .... under Dansk Akkrediterings Ordnings registreringsnummer....

8.2 Ønskes en anden form for henvisning end anført i pkt. 8.1, herunder henvisning med anvendelse af Dansk Akkrediterings Ordnings logo, skal disse regler på forhånd godkendes af Industri- og Handelsstyrelsen.

8.3 Det skal være et vilkår for certifikatindehavere at overholde det akkrediterede selskabs regler i henhold til pkt. 8, 8.1 og 8.2. Overtrædelse af reglerne skal behandles som misbrug af certifikatet jf pkt. 7.

Industri- og Handelsstyrelsen

Kurt S. Jakobsen

/A. P. Jørgensen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →