Legislator Case Law & Legislation
B19911005020 DK

Teknisk forskrift vedrørende bestemmelser for ansøgning om akkreditering til certificering af personer (Teknisk forskrift 5.3.0.2-1)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Forskrifter 1991 10050 Historic

Teknisk forskrift vedrørende bestemmelser for ansøgning om akkreditering til certificering af personer

(Teknisk forskrift 5.3.0.2-1)

I medfør af § 5, stk. 4, i Industri- og Handelsstyrelsens bekendtgørelse nr. 168 af 19. marts 1991 om akkreditering af selskaber mv. til certificering af personer, produkter og systemer fastsættes

1. Ansøgning om akkreditering til certificering af personers kvalifikationer indsendes til Industri- og Handelsstyrelsen.

2. I ansøgningen skal selskabet dokumentere, at det opfylder kravene i

- de paragraffer i Industri- og Handelsstyrelsens bekendtgørelse nr. 168 af 19. marts 1991 om akkreditering af selskaber mv. til certificering af personer, produkter og systemer, der vedrører certificering af personers kvalifikationer.

- Dansk Standard DS/EN 45013 »Generelle kriterier for certificeringsorganer, der udfører certificering af personale«.

- Teknisk forskrift nr. 5.3.01: Bestemmelser for akkrediterede selskaber, der udfører certificering af personale.

3. Formålet med certificeringen.

3.1 Formålet med akkrediteringen skal være entydigt defineret og afgrænset med hensyn til

a) de aktiviteter personernes kvalifikationer skal dække,

b) de dokumenter, hvor kravene til personernes kvalifikationer er anført og

c) de funktioner certificeringen omfatter med hensyn til vurdering og overvågning af de certificerede personers kvalifikationer.

3.2 Foretages certificering i tilknytning til uddannelseskursus mv. anføres hvilke uddannelsesinstitutioner, der afholder de relevante kursus tillige med nærmere oplysninger om disse og kursusform o.s.v. Der redegøres for, hvilke samarbejdsrelationer certificeringsselskabet har med uddannelsesinstitutionerne.

3.3 Dersom certificeringen er foranlediget af eller primært skal benyttes til opfyldelse af legale bestemmelser, anføres de legale bestemmelser i ansøgningen.

4. Ansøgningsmaterialet skal omfatte en kvalitetshåndbog for certificeringsområdet.

5. Såfremt kvalitetshåndbogen ikke klart redegør for følgende, skal ansøgningen suppleres med

a) Generelle oplysninger om ansøgeren: Navn, adresse, selskabsretlige status, interne organisation incl. organisationsdiagram, personalemæssige og andre ressourser mv., idet der specielt redegøres for de personalemæssige ressourser til bedømmelse af, om en persons kvalifikationer overensstemmer med givne specifikationer.

b) Oplysning om tilhørsforhold eller tilknytning til en (større) organisation. Er dette tilfældet redegøres for denne organisations formål, vedtægter, aktiviteter og geografiske beliggenhed.

c) Oplysning om ejerforhold, herunder økonomisk tilknytning til andre organisationer, virksomheder, interessegrupper mv.

d) Oplysning om økonomiske forhold for såvel certificeringsområdet som for resten af den organisation certificeringsområdet tilhører.

e) Procedurer og metoder mv. for såvel certificering som for overvågning af, at de faglige kvalifikationer, der er en betingelse for certifikatet, fortsat er til stede.

f) Redegørelse for anvendelse af eksperter og censorer mv. ved certificeringen. Redegørelsen skal omfatte kvalifikationskravene og procedure for udvælgelse.

g) Oplysninger om ansøgte, nuværende eller tidligere godkendelser eller akkrediteringer fra andre godkendende og akkrediterende organer, samt en redegørelse for afvigelser mellem disse og denne ansøgning.

h) Belysning af uvildighed for såvel egen organisation som for de anvendte eksperter, censorer og underleverandører.

i) Redegørelse for behandling af klager over certificeringsaktiviteter.

6. Ansøgningen skal indeholde en redegørelse for hidtidige certificeringsvirksomhed til belysning af rutine og erfaring tilligemed eksempler på certifikater.

Industri- og Handelsstyrelsen

Kurt S. Jakobsen

A. P. Jørgensen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →