Legislator Case Law & Legislation
B19910090005 DK

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om indvejning, klassificering og afregning af slagtekroppe af svin samt indberetning af markedspriser for disse

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

Ændringsbekendtgørelse 1991 900 Historic

§ 1

I bekendtgørelse nr. 493 af 4. juli 1989 om indvejning, klassificering og afregning af slagtekroppe af svin samt indberetning af markedspriser for disse, som ændret ved bekendtgørelse nr. 842 af 12. december 1990, foretages følgende ændringer

1. § 6 affattes således

» § 6. Følgende metoder til klassificering af svinekroppe kan anvendes

1) apparat benævnt »Klassificeringscenter« (KC) med tilhørende beregningsmetode, hvis enkeltheder er anført i første del af bilaget,

2) apparat benævnt »Fat-O-Meater/Manuel Klassificering« (FOM/MK) med tilhørende beregningsmetode, hvis enkeltheder er anført i anden del af bilaget,

3) apparat benævnt »ULTRA-FOM« med tilhørende beregningsmetode, hvis enkeltheder er anført i tredje del af bilaget.

Stk. 2. For apparaterne »Klassificeringscenter« og »Fat-O-Meater/Manuel Klassificering« skal målingen finde sted på slagtekroppe udskåret som anført i § 2. For apparatet »ULTRA-FOM« skal målingen finde sted på slagtekroppen før åbningen af denne.

Stk. 3. For apparatet »ULTRA-FOM« skal det efter afslutningen af målingen være muligt på slagtekroppen at kontrollere, at apparatet har målt værdierne x1, x2 og x3 på det sted, der er fastsat i punkt 3 i tredje del af bilaget. Den afmærkning, der modsvarer målestedet, skal foretages samtidig med målingen.'

2. § 10, stk. 3 ophæves, og i stedet indsættes

» Stk. 3. Udvalget udpeger efter godkendelse af Landbrugsministeriet en overinspektør som leder af Slagterikontrollen.

Stk. 4. Udvalget foretager indstilling til Landbrugsministeriet om fastsættelse af bøde for overtrædelse af de bestemmelser, som er omfattet af den i § 9 omhandlede kontrol. Udvalget foretager endvidere indstilling til Landbrugsministeriet om godkendelse af nyt klassificeringsudstyr og andre forhold vedrørende indvejning, klassificering og afregning af svinekroppe, som er omfattet af denne bekendtgørelse«.

3. § 11 affattes således

» § 11. Udgifterne til tilsyns- og kontrolforanstaltningerne i henhold til denne bekendtgørelse afholdes af midler fra Svineafgiftsfonden i overensstemmelse med de for denne fond gældende bevillingsregler«.

4. Bilagets del 3 ophæves, og i stedet indsættes bilaget til denne bekendtgørelse.

Ændringsbekendtgørelse 1991 900 Historic

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1992.

Landbrugsministeriet, den 17. december 1991

Laurits Tørnæs

/ A. Buch Kristensen

Ændringsbekendtgørelse 1991 900 Historic

BILAG

DEL 3

ULTRA-FOM

1. Svinekroppe klassificeres ved hjælp af apparatet »ULTRA-FOM«.

2. Apparatet er forsynet med en 4 MHz-ultralydsonde (Krautkræmer MB 4 SE). Ultralydsignalet digitaliseres, oplagres og behandles af en mikroprocessor (type INTEL 80 C 31).

Apparatet »ULTRA-FOM« omregner selv måleværdierne til skønsmæssigt indhold af magert kød.

3. Svinekroppens indhold af magert kød beregnes efter følgende formel

y = 63,8662 - 0,4465 x1 - 0,5096 x2 + 0,1281 x3

Hvor

y = beregnet indhold af magert kød i svinekroppen i procent

x1 = spæklagets tykkelse (inklusive svær) i mm, målt 7 cm ved siden af svinekroppens midterlinje mellem tredje- og fjerdesidste lændehvirvel

x2 = spæklagets tykkelse (inklusive svær) i mm, målt 7 cm ved siden af svinekroppens midterlinje mellem tredje- og fjerdebageste ribben

x3 = musklens tykkelse i mm, målt på samme tid og samme sted som x2

Formlen gælder for kroppe på mellem 50 og 100 kg.

Ændringsbekendtgørelse 1991 900 Historic

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om indvejning, klassificering og afregning af slagtekroppe af svin samt indberetning af markedspriser for disse

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →