Legislator Case Law & Legislation
B19910088205 DK

Bekendtgørelse om tilskud efter sygesikringsloven til optræning af handicappede og behandling af muskellidelser på optræningscentret i Karlslunde

6 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (6)

Statutory Text (6 Articles)

Bekendtgørelse 1991 882 Historic

§ 1. Den offentlige sygesikring yder et tilskud på 40 pct. af det i overenskomst mellem Sygesikringens Forhandlingsudvalg og Teddy Øfeldt fastsatte honorar pr. behandlingstime til optræning på optræningscentret i Karlslunde af sikrede lidende af kroniske lammelser, hvor der ifølge den lægelige diagnose er behov for langvarig optræning af muskler, jf. § 2, stk. 1.

Stk. 2. Til personer med vidtgående fysisk handicap, der i henhold til Sundhedsministeriets bekendtgørelse om tilskud efter sygesikringsloven til fysioterapeutisk behandling er berettiget til vederlagsfri fysioterapi, ydes der et tilskud på 100 pct. af det i overenskomst mellem Sygesikringens Forhandlingsudvalg og Teddy Øfeldt fastsatte honorar pr. behandlingstime. Afgrænsningen af denne personkreds fremgår af de til enhver tid gældende retningslinier for henvisning til vederlagsfri fysioterapi, jf. dog § 2, stk. 1.

Stk. 3. Den offentlige sygesikring yder et tilskud på 40 pct. af det i overenskomst mellem Sygesikringens Forhandlingsudvalg og Teddy Øfeldt fastsatte honorar pr. behandlingstime til behandling på optræningscentret i Karlslunde af personer med muskellidelser lokaliseret til ryg, skuldre og nakke samt til behandling af »tennisalbue« og »kold skulder« samt tilsvarende lidelser i andre led i arme og ben, jf. § 2, stk. 2.

Bekendtgørelse 1991 882 Historic

§ 2. Tilskud til optræning, jf. § 1, stk. 1 og 2, ydes til gruppe 1-sikrede og gruppe 2-sikrede, der er bosiddende i Københavns, Roskilde og Frederiksborg Amtskommuner, i Københavns og Frederiksberg Kommuner samt i amtskommuner, hvor amtsrådet har truffet beslutning om at tiltræde overenskomsten.

Stk. 2. Tilskud til behandling af muskellidelser, jf. § 1, stk. 3, ydes til gruppe 1-sikrede og gruppe 2-sikrede, der er bosiddende i en amtskommune, hvor amtsrådet har truffet beslutning om at tiltræde overenskomsten. For Københavns og Frederiksberg Kommuner træffer magistraten henholdsvis kommunalbestyrelsen beslutning om tiltrædelse af overenskomsten.

Stk. 3. Det er en forudsætning for ydelse af tilskud, at der foreligger en skriftlig henvisning fra en læge, inden optræningen eller behandlingen påbegyndes. Henvisningen skal indeholde oplysninger om diagnose, henvisningsperiode, optræningens eller behandlingens omfang samt dato for udstedelsen.

Bekendtgørelse 1991 882 Historic

§ 3. Tilskud ydes på de vilkår, der er fastsat i overenskomst mellem Teddy Øfeldt og Sygesikringens Forhandlingsudvalg. Overenskomsten skal være godkendt af sundhedsministeren efter sygesikringslovens § 26, stk. 2.

Bekendtgørelse 1991 882 Historic

§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1992. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 488 af 24. juni 1991.

Sundhedsministeriet, den 17. december 1991

Ester Larsen

/ Vagn Nielsen

Bekendtgørelse 1991 882 Historic

Bekendtgørelse om tilskud efter sygesikringsloven til optræning af handicappede og behandling af muskellidelser på optræningscentret i Karlslunde

I henhold til § 9 i lov om offentlig sygesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 490 af 21. juli 1986, som senest ændret ved lov nr. 416 af 6. juni 1991, fastsættes følgende

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →