Legislator Case Law & Legislation
B19910085305 DK

Bekendtgørelse om bekæmpelse af mastitis

17 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (17)

§ 1. Ved mastitis forstås i denne bekendtgørelse enhver skjult eller synlig betændelsestilstand i yveret hos køer, der har medført ændring i mælkens f § 2. Mastitisbekæmpelsen opdeles i bekæmpelse af mastitis forårsaget af Streptococcus agalactiae (B-mastitis) og bekæmpelse af mastitis forårsaget af § 3. Mastitisbekæmpelsen sker gennem den mejerivirksomhed, hvortil besætningen leverer mælk, og mastitisbekæmpelsen skal foretages i alle besætninger, § 4. Mejerivirksomheden skal efter aftale med mastitislaboratoriet udtage og indsende leverandørmælkprøver, medmindre sådanne leverandørmælkprøver er § 5. Celletalsbestemmelser på leverandørmælkprøver foretaget i forbindelse med kvalitetsbedømmelse af mælk skal stilles til rådighed for mastitisbekæm § 6. Mastitisbekæmpelsen ledes af en af Veterinærdirektoratet hertil godkendt dyrlæge (mastitisdyrlægen). Kun dyrlæger med supplerende uddannelse i sy § 7. Den i medfør af § 3, stk. 2 og 3, nævnte mastitisbekæmpelse og den hermed forbundne laboratoriediagnostik skal foretages efter retningslinier fas § 8. Ejere (brugere) af besætninger, der er angrebet af B-mastitis, herunder besætninger hvor der er påvist B-streptokokker i mælkeprøver fra besætnin § 9. Ejere (brugere) af besætninger må i forbindelse med mastitisbekæmpelse, herunder i forbindelse med malkning, kun anvende desinfektionsmidler, der § 10. Veterinærdirektoratet nedsætter et sagkyndigt udvalg på 7 medlemmer, som rådgiver Veterinærdirektoratet ved udarbejdelse af de bestemmelser, der § 11. Landbrugsministeriet nedsætter et udvalg på 11 medlemmer. Udvalget, der benævnes Landbrugsministeriets Mastitisudvalg, skal rådgive Landbrugsmin § 12. Veterinærdirektoratet fører tilsyn med overholdelsen af de i denne bekendtgørelse fastsatte bestemmelser. § 13. Veterinærdirektoratet kan, inden for et på finansloven optaget beløb, yde tilskud til udgifter afholdt i forbindelse med bekæmpelse af mastitis. § 14. Overtrædelse af § 3, stk. 1 og 2, § 4, §§ 8-9, eller undladelse af at afgive oplysninger efter § 5, straffes med bøde. § 15. Denne bekendtgørelse træder i kraft 1. januar 1992. Den fulde tekst Officielle noter

Statutory Text (17 Articles)

Bekendtgørelse 1991 853 Historic

§ 1. Ved mastitis forstås i denne bekendtgørelse enhver skjult eller synlig betændelsestilstand i yveret hos køer, der har medført ændring i mælkens fysiske, kemiske eller biologiske sammensætning.

Stk. 2. Bekendtgørelsen finder tillige anvendelse på andre dyrearter, der leverer mælk.

Bekendtgørelse 1991 853 Historic

§ 2. Mastitisbekæmpelsen opdeles i bekæmpelse af mastitis forårsaget af Streptococcus agalactiae (B-mastitis) og bekæmpelse af mastitis forårsaget af andet.

Bekendtgørelse 1991 853 Historic

§ 3. Mastitisbekæmpelsen sker gennem den mejerivirksomhed, hvortil besætningen leverer mælk, og mastitisbekæmpelsen skal foretages i alle besætninger, der leverer mælk til mejerivirksomheder.

Stk. 2. Bekæmpelsen skal omfatte laboratorieundersøgelse af mælkeprøver fra de enkelte besætninger (leverandørmælkprøver).

Stk. 3. Bekæmpelsen kan omfatte

1) laboratorieundersøgelse af mælkeprøver fra de enkelte dyr (enkeltkirtelprøver),

2) tekniske undersøgelser og rådgivning med henblik på orientering og forbedring af forhold i besætningens nærmiljø såsom malkeanlægsfunktion, malkningens udførelse, staldforhold, hygiejne og andre forhold, der kan medvirke til, at mastitis opstår og udvikles, eller

3) kliniske undersøgelser, kurativ behandling og udsættelse af angrebne dyr.

Bekendtgørelse 1991 853 Historic

§ 4. Mejerivirksomheden skal efter aftale med mastitislaboratoriet udtage og indsende leverandørmælkprøver, medmindre sådanne leverandørmælkprøver er udtaget i forbindelse med undersøgelse til kvalitetsbedømmelse af mælk, og er stillet til rådighed for de i § 6, stk. 2, anførte laboratorier til mastitisdiagnostiske undersøgelser.

Bekendtgørelse 1991 853 Historic

§ 5. Celletalsbestemmelser på leverandørmælkprøver foretaget i forbindelse med kvalitetsbedømmelse af mælk skal stilles til rådighed for mastitisbekæmpelsen.

Bekendtgørelse 1991 853 Historic

§ 6. Mastitisbekæmpelsen ledes af en af Veterinærdirektoratet hertil godkendt dyrlæge (mastitisdyrlægen). Kun dyrlæger med supplerende uddannelse i sygdomsbekæmpelse og specielt i bekæmpelse af mastitis kan opnå godkendelse. Mastitisbekæmpelsen gennemføres i samarbejde med mastitislaboratoriet, besætningsejeren (brugeren), den praktiserende dyrlæge og mejerivirksomheden.

Stk. 2. De i § 3, stk. 2, og § 3, stk. 3, nr. 1, nævnte laboratorieundersøgelser udføres på Statens Veterinære Serumlaboratorium eller på laboratorier, der er godkendt af Veterinærdirektoratet til sådanne undersøgelser. For at opnå en sådan godkendelse skal laboratoriet ledes af en dyrlæge, der er godkendt hertil af Veterinærdirektoratet. Kun dyrlæger med supplerende uddannelse i sygdomsbekæmpelse og specielt i bekæmpelse af mastitis og hermed forbundne laboratorieundersøgelser kan opnå en sådan godkendelse.

Stk. 3. De § 3, stk. 3, nr. 2, nævnte tekniske undersøgelser foretages af tekniske assistenter godkendt af Veterinærdirektoratet.

Stk. 4. Den i § 3, stk. 3, nr. 3, nævnte kurative behandling og kliniske undersøgelse skal foretages af en af ejeren (brugeren) udpeget praktiserende dyrlæge. Denne rådgiver tillige om foranstaltninger, der formindsker udbredelsen af mastitis.

Bekendtgørelse 1991 853 Historic

§ 7. Den i medfør af § 3, stk. 2 og 3, nævnte mastitisbekæmpelse og den hermed forbundne laboratoriediagnostik skal foretages efter retningslinier fastsat af Veterinærdirektoratet.

Bekendtgørelse 1991 853 Historic

§ 8. Ejere (brugere) af besætninger, der er angrebet af B-mastitis, herunder besætninger hvor der er påvist B-streptokokker i mælkeprøver fra besætningen, må ikke sælge eller overdrage køer og drægtige kvier til levebrug, eller deltage med lakterende køer i dyrskuer og andre samlinger af malkekvæg, hvor malkning kan finde sted. Forbudet er gældende indtil Veterinærdirektoratet eller mastitislaboratoriet har meddelt, at besætningen kan erklæres fri for B-mastitis.

Bekendtgørelse 1991 853 Historic

§ 9. Ejere (brugere) af besætninger må i forbindelse med mastitisbekæmpelse, herunder i forbindelse med malkning, kun anvende desinfektionsmidler, der er godkendt af Veterinærdirektoratet.

Bekendtgørelse 1991 853 Historic

§ 10. Veterinærdirektoratet nedsætter et sagkyndigt udvalg på 7 medlemmer, som rådgiver Veterinærdirektoratet ved udarbejdelse af de bestemmelser, der af laboratorierne skal følges ved diagnostik af mastitis og om bekæmpelsesprincipperne i besætningerne. Udvalget skal endvidere følge udviklingen inden for disse områder og til Veterinærdirektoratet give indstilling om ændringer af bestående bestemmelser.

Stk. 2. Til det i stk. 1, nævnte udvalg, der består af den i § 6, stk. 1, nævnte mastitisdyrlæge og 6 andre medlemmer, udpeger Veterinærdirektoratet, Den kongelige Veterinær- og Landbohøjskole, Statens Veterinære Serumlaboratorium, Den danske Dyrlægeforening, Statens Husdyrbrugsforsøg og Danske Mejeriers Fællesorganisations mastitislaboratorium hver et medlem.

Stk. 3. Veterinærdirektoratet udnævner formanden og stiller sekretariatsmæssig bistand til rådighed.

Bekendtgørelse 1991 853 Historic

§ 11. Landbrugsministeriet nedsætter et udvalg på 11 medlemmer. Udvalget, der benævnes Landbrugsministeriets Mastitisudvalg, skal rådgive Landbrugsministeriet i spørgsmål vedrørende mastitisbekæmpelsen og de dermed forbundne kontrolforanstaltninger. Udvalget skal følge udviklingen inden for dette område og kan på eget initiativ til Landbrugsministeriet stille forslag, der skønnes at være af principiel karakter. Landbrugsministeriets mastitisudvalg og det i § 10, nævnte udvalg orienterer gensidigt hinanden.

Stk. 2. Til det i stk. 1, nævnte udvalg udpeger Veterinærdirektoratet og Danske Mejeriers Fællesorganisation hver 3 medlemmer, De danske Landboforeninger og Danske Husmandsforeninger udpeger i fællesskab 3 medlemmer, og Den danske Dyrlægeforening udpeger 2 medlemmer.

Stk. 3. Udvalgets formand udnævnes af Landbrugsministeriet blandt udvalgets medlemmer efter indstilling fra udvalget. Veterinærdirektoratet stiller sekretariatsmæssig bistand til rådighed.

Bekendtgørelse 1991 853 Historic

§ 12. Veterinærdirektoratet fører tilsyn med overholdelsen af de i denne bekendtgørelse fastsatte bestemmelser.

Stk. 2. Resultaterne af de foretagne undersøgelser og af bekæmpelsesarbejdet i øvrigt skal til enhver tid være tilgængelig for Veterinærdirektoratet, der kan pålægge periodevis indberetning af disse resultater. Veterinærdirektoratet kan forlange alle oplysninger vedrørende fremgangsmåden ved de laboratoriemæssige undersøgelser og ved bekæmpelsesarbejdet i øvrigt.

Bekendtgørelse 1991 853 Historic

§ 13. Veterinærdirektoratet kan, inden for et på finansloven optaget beløb, yde tilskud til udgifter afholdt i forbindelse med bekæmpelse af mastitis.

Bekendtgørelse 1991 853 Historic

§ 14. Overtrædelse af § 3, stk. 1 og 2, § 4, §§ 8-9, eller undladelse af at afgive oplysninger efter § 5, straffes med bøde.

Bekendtgørelse 1991 853 Historic

§ 15. Denne bekendtgørelse træder i kraft 1. januar 1992.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 79 af 25. februar 1983 om bekæmpelse af mastitis hos kvæg.

Veterinærdirektoratet, den 16. december 1991

Erik Stougaard

/ I. Galamba

Bekendtgørelse 1991 853 Historic

Bekendtgørelse om bekæmpelse af mastitis

I medfør af § 9, § 10, stk. 1, § 28, § 33, og § 35, stk. 2, i lov

nr. 814 af 21. december 1988 om husdyrsygdomme, § 3, § 4, og § 25,

stk. 4, i lov nr. 175 af 7. maj 1975 om mælk og konsummælkprodukter

og § 18, stk. 1, 3 og 4, i lov om veterinærvæsenet samt om udøvelse

af dyrlægegerning, jf. lovbekendtgørelse nr. 492 af 28. juni 1990

fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →