Bekendtgørelse om bemyndigelse af Slagteriernes Forskningsinstitut til godkendelse og syn m.m. af isoleret transportmateriel til letfordærvelige levnedsmidler
Table of Provisions (6)
Statutory Text (6 Articles)
§ 1. Afprøvning, godkendelse og eftersyn af isoleret transportmateriel foretages af Slagteriernes Forskningsinstitut, ATP-materielkontrollen, Maglegårdsvej 2, 4000 Roskilde.
Stk. 2. Veterinærdirektoratet kan fastsætte nærmere regler for ATP-materielkontrollens virksomhed, herunder bestemmelser om betaling, regnskab og budget.
§ 2. Det i § 4, stk. 2, i lov om international transport af letfordærvelige levnedsmidler nævnte udvalg (ATP-udvalget) består af 3 af landbrugsministeren udnævnte medlemmer, hvoraf Landsforeningen Danske Vognmænd udpeger eet, Landbrugsrådet eet og Fiskeriministeriet foranlediger udpegning af eet.
Stk. 2. Udgifterne til ATP-udvalgets virksomhed afholdes af ATP-materielkontrollen.
Stk. 3. Veterinærdirektoratet kan fastsætte nærmere regler for ATP-udvalgets virksomhed.
§ 3. Beføjelser, der i øvrigt efter lov nr. 538 af 17. november 1976 om international transport af letfordærvelige levnedsmidler er tillagt landbrugsministeren, udøves af veterinærdirektøren.
§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1992.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 549 af 19. november 1976 om international transport af letfordærvelige levnedsmidler ophæves.
Stk. 3. § 6, nr. 4, § 7, nr. 9, og § 8, nr. 15 og 16, i bekendtgørelse nr. 878 af 20. december 1989 om Veterinærdirektoratets opgaver og beføjelser ophæves.
Landbrugsministeriet, den 6. december 1991
Laurits Tørnæs
/ Jørgen Kruhl Jensen
Bekendtgørelse om bemyndigelse af Slagteriernes Forskningsinstitut til godkendelse og syn m.m. af isoleret transportmateriel til letfordærvelige levnedsmidler
I medfør af § 4, stk. 1 og 2, i lov nr. 538 af 17. november 1976 om
international transport af letfordærvelige levnedsmidler (ATP)
fastsættes