Legislator Case Law & Legislation
B19910074905 DK

Bekendtgørelse om kiropraktorvirksomhed

11 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (11)

Statutory Text (11 Articles)

Bekendtgørelse 1991 749 Historic

§ 1. Kiropraktorvirksomhed omfatter diagnostik, forebyggelse og kiropraktisk behandling af biomekaniske funktionsforstyrrelser og heraf afledte smertetilstande i rygsøjle, bækken og ekstremiteter (bevægeapparatet).

Stk. 2. Ved kiropraktisk behandling forstås manuel behandling af kroppens led. I forbindelse med den kiropraktiske behandling kan kiropraktoren tillige anvende bløddelsbehandling og anden relevant supplerende behandling.

Bekendtgørelse 1991 749 Historic

§ 2. En kiropraktor kan i diagnostisk øjemed

1) foretage relevante kliniske undersøgelser af patienten og

2) foretage røntgenundersøgelse. Ved brug af røntgenapparater skal kiropraktoren opfylde de til enhver tid af Sundhedsstyrelsen stillede krav til uddannelse, erfaring m.v.

Bekendtgørelse 1991 749 Historic

§ 3. En kiropraktor må ikke

1) udstede og anvende receptpligtige lægemidler,

2) iværksætte fuldstændig eller lokal bedøvelse,

3) foretage operative indgreb, herunder udførelse af nåleakupunktur,

4) udtage blodprøve eller foretage indsprøjtninger eller

5) behandle med røntgenapparat, ultralydapparat, mikrobølgediathermiapparat eller andet apparat, hvis anvendelse kræver særlig tilladelse, medmindre sådan tilladelse foreligger.

Bekendtgørelse 1991 749 Historic

§ 4. En kiropraktor må behandle børn under 1 år, når barnets læge skriftligt har afgivet erklæring om, at barnet ikke har sygdomme eller sygdomstilstande, som kontraindicerer behandling hos en kiropraktor.

Bekendtgørelse 1991 749 Historic

§ 5. Bliver en kiropraktor under udførelse af kiropraktisk virksomhed bekendt med eller får mistanke om, at en patient har sygdomme eller sygdomstilstande, som kontraindicerer kiropraktisk behandling, skal behandlingen afbrydes og patienten opfordres til at søge læge.

Bekendtgørelse 1991 749 Historic

§ 6. Bliver en kiropraktor i øvrigt bekendt med eller får mistanke om sygdomme eller sygdomstilstande uden for sit virksomhedsområde, skal behandlingen afbrydes og patienten opfordres til at søge læge.

Bekendtgørelse 1991 749 Historic

§ 7. I de i §§ 5 og 6 nævnte tilfælde er kiropraktoren dog ikke afskåret fra at foretage kiropraktisk behandling, når en sådan behandling i øvrigt er indiceret og ikke kan antages at påvirke den lægelige behandling af de nævnte sygdomme eller sygdomstilstande. Den kiropraktiske behandling skal i disse tilfælde foregå i samråd med den behandlende læge.

Bekendtgørelse 1991 749 Historic

§ 8. Overtrædelse af §§ 3-7 straffes med bøde i medfør af § 15, stk. 3, i lov om kiropraktorer m.v., medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

Bekendtgørelse 1991 749 Historic

§ 9. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1992.

Sundhedsministeriet, den 13. november 1991

Ester Larsen

/ Steen Loiborg

Bekendtgørelse 1991 749 Historic

Bekendtgørelse om kiropraktorvirksomhed

I medfør af § 7, stk. 2, i lov nr. 415 af 6. juni 1991 om

kiropraktorer m.v. fastsættes

Bekendtgørelse 1991 749 Historic

Loven træder i kraft 1. januar 1992.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →