Bekendtgørelse om handel med æg
Table of Provisions (15)
Statutory Text (15 Articles)
Bilag 1
Banderoler eller etiketter til store pakninger med æg
--FIGUR--
§ 1. Denne bekendtgørelse vedrører kontrol med overholdelse af bestemmelserne i Rådets forordning (EØF) nr. 1907/90 af 26. juni 1990 om handelsnormer for æg(* 1) samt Kommissionens forordning (EØF) nr. 1274/91 af 15. maj 1991 om gennemførelsesbestemmelser til forordning (EØF) nr. 1907/90 om handelsnormer for æg(* 2)
Stk. 2. Bekendtgørelsen vedrører endvidere indførsel, opbevaring, transport og mærkning af æg samt handel med æg direkte fra producent til forbruger.
§ 2. Kvalitets- og vægtsortering, indsamling, pakning og en gros forhandling af æg må kun foretages af virksomheder, der er autoriserede hertil af Veterinærdirektoratet.
§ 3. Ophævet
§ 4. De banderoler og etiketter, som store pakninger i henhold til artikel 11 i Rådets forordning (EØF) nr. 1907/90 skal forsynes med, er angivet i bilaget til denne bekendtgørelse.
§ 5. Hos autoriserede pakkerier, eksportører, importører og grossister skal æggene opbevares i lokalerne ved en temperatur, der ikke må overstige + 12IC.
§ 6. Transport af æg fra producent til ægpakkeri eller ægproduktvirksomhed og engrostransport af æg skal ske i vogne, der er lukkede og isolerede.
Stk. 2. Kvalitetssorterede æg skal under transport, der overstiger 8 timer, opbevares ved højst + 12IC.
§ 7. Ægpakkerier skal 1 gang månedligt til Veterinærdirektoratet indsende en opgørelse over det ugentlige køb og salg af æg.
§ 8. Ægproducenter må kun sælge æg fra egen produktion direkte til den endelige forbruger til dennes private forbrug, såfremt
1) æggene ikke er sorteret i kvalitets- eller vægtklasser,
2) leveringen foregår på den ejendom, hvor æggene er produceret, og
3) der ikke på ejendommen findes ægpakkeri eller butik, hvorfra levnedsmidler forhandles.
§ 9. Tilsyn og kontrol med overholdelse af de i ovennævnte forordninger fastsatte bestemmelser og de i denne bekendtgørelse fastsatte bestemmelser føres af Veterinærdirektoratet.
§ 10. Afgørelser, der er truffet af Veterinærdirektoratet i henhold til de i § 1, stk. 1, nævnte forordninger eller i henhold til denne bekendtgørelse, kan påklages til Landbrugsministeren inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt klageren.
§ 11. Overtrædelser af bestemmelserne i de § 1, stk. 1, nævnte forordninger straffes efter reglerne i kap. 5 i lov nr. 414 af 13. juni 1990 om administration af Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger m.v.
Stk. 2. Efter § 13, stk. 1, jf. § 14 i lov om forhandling, udførsel og indførsel af æg og ægprodukter m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 833 af 15. december 1987 straffes overtrædelse af bekendtgørelsen med bøde.
§ 12. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. november 1991.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 403 af 26. august 1985 om handel med æg ophæves.
Veterinærdirektoratet, den 29. oktober 1991
Erik Stougaard
/ Inga Galamba
Bekendtgørelse om handel med æg
I medfør af § 1, stk. 1 og 2, § 3, § 4, stk. 1, § 22, stk. 2, og kap. 5 i lov nr. 414 af 13. juni 1990 om administration af Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger
for landbrugsvarer m.v. og § 1, stk. 3, 5 og 7, § 13 og § 14 i lov
om forhandling, udførsel og indførsel af æg og ægprodukter m.m., jf.
lovbekendtgørelse nr. 833 af 15. december 1987, fastsættes
(* 1) EF-Tidende 1990 L 173 s. 5.
(* 2) EF-Tidende 1991 L 121 s. 11.