Legislator Case Law & Legislation
B19910067905 DK

Bekendtgørelse om undtagelse af dokumenter vedrørende privatisering fra aktindsigt efter lov om offentlighed i forvaltningen

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

Bekendtgørelse 1991 679 Historic

§ 1. I sager om privatisering er følgende dokumenter undtaget fra aktindsigt efter lov om offentlighed i forvaltningen

1) Brevveksling mellem Finansministeriet eller vedkommende ministerium, styrelse m.v. og enkeltpersoner eller virksomheder, der indgiver eller har indgivet tilbud om køb af aktiver, eller som har rettet henvendelse til myndigheden med henblik på eventuel afgivelse af sådant tilbud.

2) Brevveksling med forhandlingsberettigede organisationer om løn- og personaleforhold i forbindelse med privatiseringen.

3) Brevveksling med sagkyndige i forbindelse med privatiseringen.

4) Brevveksling med Folketinget i forbindelse med privatiseringen, for så vidt brevvekslingen ikke gøres offentligt tilgængelig.

Bekendtgørelse 1991 679 Historic

§ 2. Ved sager om privatisering, jf. § 1, forstås sagstyper, hvor staten i henhold til lov eller aktstykke afhænder en institution, der hidtil har tilhørt det offentlige, eller hvor det offentlige har ejet en del af en institution eller et selskab, og afhænder sin andel.

Bekendtgørelse 1991 679 Historic

§ 3. Bekendtgørelsen træder i kraft ved offentliggørelsen i Lovtidende og finder anvendelse på anmodninger om aktindsigt, som indgives efter dette tidspunkt.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 644 af 17. september 1990 om undtagelse af sager og dokumenter vedrørende privatisering og salg af statslige aktiver i forbindelse hermed fra aktindsigt efter lov om offentlighed i forvaltningen, ophæves.

Finansministeriet, den 9. oktober 1991

Henning Dyremose

/ Karsten Olsen

Bekendtgørelse 1991 679 Historic

Bekendtgørelse om undtagelse af dokumenter vedrørende privatisering fra aktindsigt efter lov om offentlighed i forvaltningen

I medfør af § 3, stk. 1, i lov nr. 572 af 19. december 1985 om

offentlighed i forvaltningen og efter forhandling med

justitsministeren, fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →