Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om køretøjers indretning og udstyr m.v. (Dækmønsterdybde m.v.)
Statutory Text (4 Articles)
§ 1
I bekendtgørelse nr. 154 af 20. april 1977 om køretøjers indretning og udstyr m.v. som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 647 af 17. september 1990 foretages følgende ændringer
1. Indledningen affattes således
»I henhold til § 33 a, stk. 2, § 35, stk. 1, 2 og 4, § 68, stk. 1, § 70, stk. 3, og § 118, stk. 3, i færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 765 af 16. november 1990, fastsættes:»
2. § 5, stk. 1, nr. 5, affattes således
»5) dæk på samtlige hjul med en mønsterdybde på mindst 1,6 mm på bil til højst 9 personer og bil med en tilladt totalvægt på højst 3.500 kg. På øvrige biler skal mønsterdybden være mindst 1 mm.«
3. § 16, stk. 1, nr. 5, ophæves.
4. I § 18, stk. 1, indsættes: »stoplygter,» efter »fjernlyslygter,».
5. I § 22, stk. 6, slettes: »og to bagudrettede, røde stoplygter,».
6. § 22, stk. 7, nr. 3, affattes således
»3) Stoplygter.«
7. § 31, stk. 1, nr. 3, affattes således
»3) Dæk med en mønsterdybde på mindst 1 mm på hjulene og skærme over hjulene.«
8. § 34, nr. 3, affattes således
»3) Dæk på samtlige hjul med en mønsterdybde på mindst 1,6 mm for påhængsvogn og sættevogn med en tilladt totalvægt på højst 3.500 kg, og på mindst 1 mm for påhængsvogn og sættevogn med en tilladt totalvægt på over 3.500 kg.«
9. Efter § 34, nr. 3, indsættes som nyt nr. 4
»4) Skærme over samtlige hjul.«
Nr. 4 til 5 bliver herefter nr. 5 til 6.
10. I § 36 indsættes », bestemmelserne om mønsterdybde« efter »hjulene«, og efter »samt« indsættes »kravet om«.
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 1991.
Justitsministeriet, den 26. september 1991
Hans Engell
/ Henrik Waaben
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om køretøjers indretning og udstyr m.v. (Dækmønsterdybde m.v.)
Ingen